admin
01-02-08, 16:34
Man kan ikke sige "TERM-modellen" uden samtidigt at sige: "Lise Ehlers"
Hvor ville mon Per Fink være i dag, og kunne han så bryste sig med en fornem pris (http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2916071122074342#38;httpSessionKey=3BH4A50 RVVT0OI5NCC4ZIFA) for udvikling af TERM-modellen i Danmark, hvis det ikke var for Lise Ehlers` benarbejde og ihærdig indsats tilbage til firserne/halvfemserne?
Ingen steder - siger jeg bare.
Uden Lise Ehlers hjernevask af beslutningstagere, politikere, embedsmænd samt hæren af halvlærte "socialformidlere" fra Forvaltnings Højskole, hvor end ikke en studentereksamen var krævet for at komme ind på uddannelsen (forveksles ej med "socialrådgivere") ville TERM-modellen ikke kunne vinde indpass i det ganske land, hvor anstændigheden skrumper ind i takt med Lise Ehlers tiltagende velstand som "forfatter" samt foredragsholder for staten, amterne, kommunerne, lægestanden og sundheds- samt plejepersonale.
Hende kan vi takke for "udviklingen" af en helt ny type læge: "sociallægen" eller "lægekonsulenten" for staten og kommunerne.... En ny type læge, der er blevet fritaget for essensen i lægeløftet og fritaget for ansvar for patienten. En ny type læge, der arbejder først og fremmest for sin arbejdsgiver (det offentlige) og svigter den syge. En ny type læge, der lader sig fratage meningen med sin egen profession, en ny type læge, der frivilligt opgiver sin lægegerning og konverterer denne til at blive det offentliges redskab til omkostningsstyring. Denne nye type "læge" redder ikke liv. Denne nye type u-læge tager liv!
Også denne kompromittering af begrebet "læge" kan vi takke Lise Ehlers for og hvis sandheden skal helt frem i forgrunden - er det ikke Per Fink & Co. der bør nomineres til prisen for omlægningen af den nationelle sociale anstændighed, dette land førhen var funderet på - til accepten af de aktuelle tilstande, hvor de syge bliver til "system-invalider" oven i de sygdomme, der i første omgang førte dem direkte under hammeren hos socialvæsenet og sundhedsvæsenet.... som tingene ser ud i dag. Prisen bør tildeles Lise Ehlers.
Mit bud er, at mindst hundrede tusinde af husstande inkl. op til halvfems tusinde børn... i dag er påvirket af og kan takke Lise Ehlers, Per Fink m.fl. for en omlægning af deres liv fra et liv og til en vegetation uden mål, uden fremtid og uden håb! En dag ad gangen.
Denne hjernevask af det offentlige, der i dag er blevet til TERM-modellen er ved at andrage en størrelse og omfang, at vi nu kan se resultaterne med det blotte øje og væksten af dette uvæsen accelererer faretruende i retning af flere og flere patientgrupper, der søges omdannet fra at henhøre under fysiske sygdomme og over til de somatoforme (tilstande).
Når TERM-modellen først er færdig med os - vil vi kun være psykisk syge og døende tilbage her til lands, idet snart de fleste sygdomme vil kunne "bevises" somatoforme, hvis udviklingen fortsætter uhindret..... Og hvem skulle så hindre den - om jeg må spørge? Speciallægerne? Næ.... de snorksover fortsat mens psykiatere er i fuld gang med at undrage speciallægerne patientgruppe efter patientgruppe.... idet de dresserede praktiserende læger er snart den eneste sluse hvorigennem den formodede syg kan slippe igennem til specialisterne endsige hospitalindlæggelserne.... Alt vil stå og falde med, OM den praktiserende læge tror eller ikke tror på patienten og hvis de indledende prøver en praktiserende læge kender til og kan rekvirere - ikke straks bekræfter patientens tilstand og klager - er patienten ikke længere en patient. Næ... nu er patienten blevet til en TERM-patient og hermed basta. Ingen hjælp at hente... kun et tilbud om samtaleterapi den praktiserende læge selvfølgelig mestrer efter en 30-timers kursus.... samt "patientkurser" i sygdomshåndtering.... altså den samme "sygdom" TERM-patienten jo ikke har, men bare tror på han/hun har.... Der er en meget stor forskel mellem at være syg og tro man er syg.... TERM-patienterne er kort sagt - friske som havørne, men bare har det elendigt fordi de kan lide det og fordi det giver dem masser af "gevinster" .... iflg. bl.a. Lise Ehlers....
Jamen, jamen... dette skulle jo være et indlæg om Lise Ehlers først og TERM-modellen - sidst. Vi må hellere vende tilbage til aftenens hovedtema - Lise Ehlers.... Hvem er så denne frue, der ikke nøjedes med at sætte et fingeraftryk, men satte reelt et tungt, bredt fodaftryk på så mange tusinder menneskeskæbner her i landet?
Lise Ehlers er neuropsykolog.
Hvad er en neuropsykolog?
Iflg. Selskabet Danske Neuropsykologer har en neuropsykolog (http://www.neuropsykologi.dk/information.html) følgende kompetencer:
En neuropsykolog er en universitetsuddannet psykolog med speciale i neuropsykologi. Meget overordnet handler neuropsykologens viden og arbejde om forholdet mellem processer i hjernen og menneskelig adfærd. Interessen for det neuropsykologiske fagområde er stigende, og stadig flere steder inddrager man neuropsykologers viden og erfaring i undersøgelses- og behandlingsgrupper for hjerneskadede patienter.
Kliniske neuropsykologer beskæftiger sig med undersøgelse, diagnostik og behandling af personer med hjerneskade, f.ex. efter en ulykke (hovedtraume), hjerneblødning, blodprop eller betændelsestilstande i hjernen. Hjernesygdomme såsom demens og mere sjældent Parkinsons sygdom eller dissemineret sclerose er også eksempler på patienttyper, neuropsykologen beskæftiger sig med. Neuropsykologer er typisk ansat i sundhedsvæsenet, eksempelvis på hospitalernes neurologiske og neurokirurgiske afdelinger, hvor den skadede indlægges akut. Andre neuropsykologer er ansat på genoptræningsinstitutioner, hvortil hovedsagelig yngre patienter henvises når de er medicinsk færdigbehandlede (den postakutte fase) med henblik på (videre) genoptræning. De fleste neuropsykologer arbejder sammen med hospitalets øvrige behandlende faggrupper. I dette samarbejde indgår undervisning af plejepersonale mv. Neuropsykologen har desuden information og rådgivning af pårørende som en vigtig funktion. Det at pådrage sig en akut hjerneskade er ofte en voldsom oplevelse, og såvel en akut hjerneskade som en hjernesygdom indebærer betydelige forandringer i både individets egen og de pårørendes tilværelse. Der kan derfor være behov for rådgivning og støtte, i nogle tilfælde endda mere kriseorienterede samtaler med patient og/eller pårørende, og dette tager neuropsykologen sig ofte også af.
Hmm... for mit usofistikerede indre blik - lyder det som en neuropsykolog hovedsagelig beskæftiger sig med konsekvencerne af reelle, "biologiske" sygdomme i hjernen.... som følge af hjernaskader eller anden sygdom, der påvirker patienten fysisk og kan dermed også have reaktive følger for patientens psykiske tilstand. Hmm... hvem ville ikke have det skidt og være deprimeret, hvis man fik hjernen beskadiget som følge af et færdselsuheld, en infektion eller lignede? Sikkert så godt som alle af os....
Jamen... når jeg spoler filmen tilbage og genkalder mig hvad jeg allerede til dato havde læst af Lise Ehlers teorier inkl. "begrundelserne" herfor... slår det mig hurtigt, at disse har faktisk ikke ret meget at skaffe med neuropsykologens kompetencer.... for hvordan en lammelse som følge af en blodprop eller smerter som følge af en kronisk inflammation i et organ eller en autoimmun sygdom, der æder op den endokrine kirtel, eller noget helt andet, der stammer fra en sygdom i kroppen - være SOMATOFORM??
Ikke meget af det jeg havde hidtil læst (og hørt) af Lise Ehlers overhovedet ligner en neuropsykologs udsagn.... Who are you kidding bette Lise?
Nuvel... man behøver ikke lyde som en neuropsykolog, for at være neuropsykolog... eller hur? Vi kunne jo også se nærmere på Retningslinier for neuropsykologiske undersøgelser (http://www.neuropsykologi.dk/Neuropsyk_us_pjece.pdf) .... for at se, om Lise Ehlers kunne leve op til disse, under sin mangeårige gang indenfor sundhedsvæsenet...
Jamen, jamen.... hvad sker der? Disse ærværdige Retlingslinier er jo ganske fair og dækkende for en anstændig udøvelse af faget "neuropsykologi".
Hvorfor skurer det mig i ørerne alligevel? Mon det må være fordi jeg slet ikke kan se en overensstemmelse mellem Lise Ehlers praktiske virke og disse Retningslinier. Noget mangler.... værre endu - stort set passer intet af det jeg har læst mig til - med Lise Ehlers praktiske virke som neuropsykolog.... Damen Ehlers har endda modtaget en utvætydig næse fra Patientklagenævnet (http://www.pkn.dk/offentliggjorteafgoerelser/afgoerelser/0235201/text/) for håndteringen af sin undersøgelse/vurdering af patienten Ann Hyllested d. 5. juli 1999, på neurologisk afdeling, Århus Kommunehospital (nu Århus Sygehus). Hvor mange mon andre sagesløse patienter lever i dag med en psykiatrisk "dom" som følge af Lise Ehlers ignorante makværk hun selv kalder for profesionelle kompetencer....?
Ann Hyllested pådrog sig såmænd "kun" encefalitis. En virusbetinget hjernebetændelse, der stik imod forventningerne ikke gik over af sig selv, men tværtimod - blev værre og efter ca. et år, som følge af sygdommens forværring blev Ann Hyllested henvist til Århus Kommunehospital, Neurologisk Afdeling for videre undersøgelser.... Man havde fundet spor efter et antal af små blodpropper, men skaderne kunne ikke behandles så lang tid efter og Ann Hyllested blev sat i behandling med blodpropforebyggende medicin, dog uden at hendes helbredstilstand bedredes.
Det korte af det lange er, at man på sygehuset ikke kunne komme med en sikker diagnose for Ann Hyllesteds tilstand og havde derfor anbefalet "en snak" med sygehusets neuropsykolog. Denne "snak" endte med, at Ann Hyllested blev testet for psykisk sygdom (!!!) og resultatet af Rorschach-prøven (http://www.skeptica.dk/2006/fergo01.htm) gjorde Ann Hyllested til psykisk syg med diagnose: "Kronisk og alvorlig affektiv forstyrrelse". En hård diagnose, der sædvanligvis betyder at man er uhelbredeligt psykisk syg..... At analysen af Rorschachsprøven blev udelukkende gennemført af en..... computer (!!) gjorde det ikke mindre afgørende for patientens fremtid. Heller ikke den kendsgerning, at testen blev ikke genemført i overensstemmelse med testens egne retningslinier samt ej heller blev den ledsaget af den (ellers) obligatoriske personlige diagnostiske samtale og andre supplerende tests. Neuropsykologen lod en computerens hypoteser stå som konklusioner, førte "diagnosen" til patientjournalen og det var så det.
Jeg har lige siden jeg læste om "sagen" og Patientankenævnets afgørelse (http://www.pkn.dk/offentliggjorteafgoerelser/afgoerelser/0235201/text/) spurgt mig selv om denne Rorschach-"kyndige" neuropsykolog Lise Ehlers vidste mon eller ikke vidste, at Ann Hyllested er selv en speciallæge i psykiatri og kunne derfor udmærket selv vurdere både testens forløb og resultat..... eller om det blot var en "underhundens hævn per stedforetræder", der skulle vise disse psykiatere hvem bestemmer her?
Syg eller ikke - fandt Ann Hyllested sig ikke i resultatet af møde med Lise Ehlers og meddelte Neurologisk Afdeling på daværende Århus Kommunehospital "at hun havde mistet tilliden til deres arbejde."
I en artikel i Jyllands-Posten d. 5. september 2004 beskriver artiklens forfatter, journalisten Niels Lillelund således begivenhedernes gang, efter at Ann Hyllested forlangte aktindsigt i sin patientjournal inkl. Lise Ehlers konklusion, der er fremkommet på baggrund af den famøse Rorschachprøve.....
Materialet fik patienten ikke med det samme. Og Ann Hyllested måtte gennem års tovtrækkeri for at få kompenseret for fejlene. Og for at slå fast, at man ikke kan sætte psykiatriske diagnoser på folk uden behørig undersøgelse.
I dag har Ann Hyllested fået medhold i alle klagepunkter. Men da Jyllands-Posten i efteråret 2003 henvendte sig til hospitalet, var det svært at få kontakt med de ansvarlige. Lise Ehlers`daværende chef på Århus Kommunehospital, chefpsykolog Poul Erik Spliid, reagerede trods gentagne henvendelser ikke på avisens forespørgsler.
Lise Ehlers selv advarede kraftigt imod overhovedet at skrive om sagen. Man risikerede at skade patienten alvorligt, mente hun. "Er du klar over, at det er en psykisk syg kvinde, du taler om. Det ved alle. Det er derfor, hun blev tørret af på mig," sagde hun bl.a. om Ann Hyllested.
Lise Ehlers meddelte på dette tidspunkt desuden, at hun efter den afgørelse, der var faldet i Patientklagenævnet, havde bedt om at få genoptaget sagen.
Som det videre forløb viste - slap Lise Ehlers ikke godt fra sit makværk, hvilket endte i en flere siders afgørelse fra Patientankenævnet, ubetinget dømt til fordel for Ann Hyllested. Sagen blev ikke genoptaget.
I samme artikel i Jyllands-Posten d. 5. september 2004 refererer artiklens forfatter, journalisten Niels Lillelund således Patientklagenævnets afgørelse:
Nævnet fandt i sin afgørelse i november 2002 grundlag for at kritisere Lise Ehlers for at have overtrådt psykologlovens paragraf 12 på flere punkter. Det er den, der taler om psykologens pligt til at udvise "omhu og samvittighedsfuldhed".
Nævnet konstaterer bl.a., at Lise Ehlers med udtalelse om "kronisk og affektiv forstyrrelse," har forsømt at tage de nødvendige forbehold og reelt har foreslået en psykiatrisk diagnose uden at være psykiater.
Lise Ehlers overtrådte også paragraf 12, da hun alene baserede sin diagnose på Rorschachtesten og det computerprogram, hun netop havde anskaffet.
Psykologen undlod ganske enkelt at tale med patienten, der er det, der i afgørelsen hedder "at foretage et diagnostisk interview."
Desuden har Lise Ehlers ignoreret den indgående diskussion i fagtidskrifter og de undersøgelser, der som det hedder har sået "alvorlig tvivl om validiteten af Exner-metodens forskellige index."
Nævnet finder desuden, at Lise Ehlers har overtrådt lov om patientens retsstilling, paragraf 6 og 7. De siger bl.a., at "Ingen behandling må indledes elller fortsættes uden patientens informerede samtykke," og i paragraf 7, stykke 5 hedder det: "Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingstagen (underforstået til undersøgelse eller behandling, red) skal sundhedspersonen særligt oplyse herom."
Man må altså ikke indlede en undersøgelse, der skal munde ud i en psykiatrisk diagnose, uden at informere patienten om, at det er det, der skal ske.
Uha da da.... efter sigende er kun det "godt", der ender godt.... eller "kæden er kun så stærk som dens svageste led"... I 1999 var Lise Ehlers jo allerede en moden dame og burde ikke kunne undskyldes med ungdommens uskyldig uvidenhed eller manglende faglige erfaring, eller noget helt tredje - lige så utilgiveligt, som det overgreb Ann Hyllested var udsat for fra Lise Ehlers side....
Hvad siger det hele så om damens senere præstationer og kan man, i det hele taget - overhovedet sætte sit lid til, hvad hun sidenhen er fremkommet med af yderligere teorier og påstande, der så i dag deler basis med TERM-modellen - uanset at Lise Ehlers ikke havde medvirket aktivt i TERM-modellens endelige tilblivelse i Århus, på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
At hun "kun" havde fjernet sten og beredte vejen for Per Fink, der har udviklet TERM-modellen i samarbejde med almen mediciner, ph.d. Marianne Rosendal Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet samt overlæge, ph.d Tomas Toft - gør hendes ansvar for invaliditet og dødsfald, som direkte følge af at TERM-modellen er taget i anvendelse - ikke mindre! Men måske endda større, idet vi kan ikke vide hvad/hvem er hønen eller ægget i hele dette makværk af søgte teorier og hypoteser, der i dagens Danmark er blevet ophøjet til et helt system til nedbringning af de offentlige udgifter til sygdomsbehandling og pensioner, som følge af, at ikke alle sygdomme lader sig helbrede tilstrækkeligt til, at de syge kan genoptage deres beskæftigelse og dermed også deres bidrag til samfundet.
Man kurerer altså ikke hovedpine ved at hugge hovedet af! Men det er faktisk, hvad der nu foregår, når fysiske sygdomme bliver TERM-omdefineret til somatoforme, hvorved patienterne, trods deres "vellykede" kognitive træning hos praktiserende læger - fortsætter med at blive syge, blot uden erkendelse deraf, for en skønne dag at vågne op og konstatere, at løbet er kørt.... sygdomsskaderne er blevet uoprettelige og et tilbagevenden til arbejdsmarkedet er definitivt umuligt, hvis man der ikke forinden skal en tur på kirgegården først.... for så er jo alle problemerne løst en gang for alle....
Og her har jeg så lyst til at spørge ud i den blå luft.... Hvad sker der den dag, når det er lykkede TERM-modellen udryde så mange skatteydere, at der ikke er skatteslaver nok til at financiere TERM-modellen fortsatte hærgen?
For en ting er så siker som amen i kirken: TERM-modellen gør ikke flere danskere raske!
Jo, måske blandt hypokondere, men disse er der i forvejen kun omkring 6% af i hele den samlede patientgruppe, der er mål for TERM-modellen.
Der bliver derimod - fortsat flere syge og i denne omgang - mange flere alvorlig syge end vi plejer at brokke os over i dag. Begrebet "system-invalider" er ved at blive afløst af et nyt begreb: "TERM-invalider" og så......
.....er vi lige vidt, eller værre!
Hvor ville mon Per Fink være i dag, og kunne han så bryste sig med en fornem pris (http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2916071122074342#38;httpSessionKey=3BH4A50 RVVT0OI5NCC4ZIFA) for udvikling af TERM-modellen i Danmark, hvis det ikke var for Lise Ehlers` benarbejde og ihærdig indsats tilbage til firserne/halvfemserne?
Ingen steder - siger jeg bare.
Uden Lise Ehlers hjernevask af beslutningstagere, politikere, embedsmænd samt hæren af halvlærte "socialformidlere" fra Forvaltnings Højskole, hvor end ikke en studentereksamen var krævet for at komme ind på uddannelsen (forveksles ej med "socialrådgivere") ville TERM-modellen ikke kunne vinde indpass i det ganske land, hvor anstændigheden skrumper ind i takt med Lise Ehlers tiltagende velstand som "forfatter" samt foredragsholder for staten, amterne, kommunerne, lægestanden og sundheds- samt plejepersonale.
Hende kan vi takke for "udviklingen" af en helt ny type læge: "sociallægen" eller "lægekonsulenten" for staten og kommunerne.... En ny type læge, der er blevet fritaget for essensen i lægeløftet og fritaget for ansvar for patienten. En ny type læge, der arbejder først og fremmest for sin arbejdsgiver (det offentlige) og svigter den syge. En ny type læge, der lader sig fratage meningen med sin egen profession, en ny type læge, der frivilligt opgiver sin lægegerning og konverterer denne til at blive det offentliges redskab til omkostningsstyring. Denne nye type "læge" redder ikke liv. Denne nye type u-læge tager liv!
Også denne kompromittering af begrebet "læge" kan vi takke Lise Ehlers for og hvis sandheden skal helt frem i forgrunden - er det ikke Per Fink & Co. der bør nomineres til prisen for omlægningen af den nationelle sociale anstændighed, dette land førhen var funderet på - til accepten af de aktuelle tilstande, hvor de syge bliver til "system-invalider" oven i de sygdomme, der i første omgang førte dem direkte under hammeren hos socialvæsenet og sundhedsvæsenet.... som tingene ser ud i dag. Prisen bør tildeles Lise Ehlers.
Mit bud er, at mindst hundrede tusinde af husstande inkl. op til halvfems tusinde børn... i dag er påvirket af og kan takke Lise Ehlers, Per Fink m.fl. for en omlægning af deres liv fra et liv og til en vegetation uden mål, uden fremtid og uden håb! En dag ad gangen.
Denne hjernevask af det offentlige, der i dag er blevet til TERM-modellen er ved at andrage en størrelse og omfang, at vi nu kan se resultaterne med det blotte øje og væksten af dette uvæsen accelererer faretruende i retning af flere og flere patientgrupper, der søges omdannet fra at henhøre under fysiske sygdomme og over til de somatoforme (tilstande).
Når TERM-modellen først er færdig med os - vil vi kun være psykisk syge og døende tilbage her til lands, idet snart de fleste sygdomme vil kunne "bevises" somatoforme, hvis udviklingen fortsætter uhindret..... Og hvem skulle så hindre den - om jeg må spørge? Speciallægerne? Næ.... de snorksover fortsat mens psykiatere er i fuld gang med at undrage speciallægerne patientgruppe efter patientgruppe.... idet de dresserede praktiserende læger er snart den eneste sluse hvorigennem den formodede syg kan slippe igennem til specialisterne endsige hospitalindlæggelserne.... Alt vil stå og falde med, OM den praktiserende læge tror eller ikke tror på patienten og hvis de indledende prøver en praktiserende læge kender til og kan rekvirere - ikke straks bekræfter patientens tilstand og klager - er patienten ikke længere en patient. Næ... nu er patienten blevet til en TERM-patient og hermed basta. Ingen hjælp at hente... kun et tilbud om samtaleterapi den praktiserende læge selvfølgelig mestrer efter en 30-timers kursus.... samt "patientkurser" i sygdomshåndtering.... altså den samme "sygdom" TERM-patienten jo ikke har, men bare tror på han/hun har.... Der er en meget stor forskel mellem at være syg og tro man er syg.... TERM-patienterne er kort sagt - friske som havørne, men bare har det elendigt fordi de kan lide det og fordi det giver dem masser af "gevinster" .... iflg. bl.a. Lise Ehlers....
Jamen, jamen... dette skulle jo være et indlæg om Lise Ehlers først og TERM-modellen - sidst. Vi må hellere vende tilbage til aftenens hovedtema - Lise Ehlers.... Hvem er så denne frue, der ikke nøjedes med at sætte et fingeraftryk, men satte reelt et tungt, bredt fodaftryk på så mange tusinder menneskeskæbner her i landet?
Lise Ehlers er neuropsykolog.
Hvad er en neuropsykolog?
Iflg. Selskabet Danske Neuropsykologer har en neuropsykolog (http://www.neuropsykologi.dk/information.html) følgende kompetencer:
En neuropsykolog er en universitetsuddannet psykolog med speciale i neuropsykologi. Meget overordnet handler neuropsykologens viden og arbejde om forholdet mellem processer i hjernen og menneskelig adfærd. Interessen for det neuropsykologiske fagområde er stigende, og stadig flere steder inddrager man neuropsykologers viden og erfaring i undersøgelses- og behandlingsgrupper for hjerneskadede patienter.
Kliniske neuropsykologer beskæftiger sig med undersøgelse, diagnostik og behandling af personer med hjerneskade, f.ex. efter en ulykke (hovedtraume), hjerneblødning, blodprop eller betændelsestilstande i hjernen. Hjernesygdomme såsom demens og mere sjældent Parkinsons sygdom eller dissemineret sclerose er også eksempler på patienttyper, neuropsykologen beskæftiger sig med. Neuropsykologer er typisk ansat i sundhedsvæsenet, eksempelvis på hospitalernes neurologiske og neurokirurgiske afdelinger, hvor den skadede indlægges akut. Andre neuropsykologer er ansat på genoptræningsinstitutioner, hvortil hovedsagelig yngre patienter henvises når de er medicinsk færdigbehandlede (den postakutte fase) med henblik på (videre) genoptræning. De fleste neuropsykologer arbejder sammen med hospitalets øvrige behandlende faggrupper. I dette samarbejde indgår undervisning af plejepersonale mv. Neuropsykologen har desuden information og rådgivning af pårørende som en vigtig funktion. Det at pådrage sig en akut hjerneskade er ofte en voldsom oplevelse, og såvel en akut hjerneskade som en hjernesygdom indebærer betydelige forandringer i både individets egen og de pårørendes tilværelse. Der kan derfor være behov for rådgivning og støtte, i nogle tilfælde endda mere kriseorienterede samtaler med patient og/eller pårørende, og dette tager neuropsykologen sig ofte også af.
Hmm... for mit usofistikerede indre blik - lyder det som en neuropsykolog hovedsagelig beskæftiger sig med konsekvencerne af reelle, "biologiske" sygdomme i hjernen.... som følge af hjernaskader eller anden sygdom, der påvirker patienten fysisk og kan dermed også have reaktive følger for patientens psykiske tilstand. Hmm... hvem ville ikke have det skidt og være deprimeret, hvis man fik hjernen beskadiget som følge af et færdselsuheld, en infektion eller lignede? Sikkert så godt som alle af os....
Jamen... når jeg spoler filmen tilbage og genkalder mig hvad jeg allerede til dato havde læst af Lise Ehlers teorier inkl. "begrundelserne" herfor... slår det mig hurtigt, at disse har faktisk ikke ret meget at skaffe med neuropsykologens kompetencer.... for hvordan en lammelse som følge af en blodprop eller smerter som følge af en kronisk inflammation i et organ eller en autoimmun sygdom, der æder op den endokrine kirtel, eller noget helt andet, der stammer fra en sygdom i kroppen - være SOMATOFORM??
Ikke meget af det jeg havde hidtil læst (og hørt) af Lise Ehlers overhovedet ligner en neuropsykologs udsagn.... Who are you kidding bette Lise?
Nuvel... man behøver ikke lyde som en neuropsykolog, for at være neuropsykolog... eller hur? Vi kunne jo også se nærmere på Retningslinier for neuropsykologiske undersøgelser (http://www.neuropsykologi.dk/Neuropsyk_us_pjece.pdf) .... for at se, om Lise Ehlers kunne leve op til disse, under sin mangeårige gang indenfor sundhedsvæsenet...
Jamen, jamen.... hvad sker der? Disse ærværdige Retlingslinier er jo ganske fair og dækkende for en anstændig udøvelse af faget "neuropsykologi".
Hvorfor skurer det mig i ørerne alligevel? Mon det må være fordi jeg slet ikke kan se en overensstemmelse mellem Lise Ehlers praktiske virke og disse Retningslinier. Noget mangler.... værre endu - stort set passer intet af det jeg har læst mig til - med Lise Ehlers praktiske virke som neuropsykolog.... Damen Ehlers har endda modtaget en utvætydig næse fra Patientklagenævnet (http://www.pkn.dk/offentliggjorteafgoerelser/afgoerelser/0235201/text/) for håndteringen af sin undersøgelse/vurdering af patienten Ann Hyllested d. 5. juli 1999, på neurologisk afdeling, Århus Kommunehospital (nu Århus Sygehus). Hvor mange mon andre sagesløse patienter lever i dag med en psykiatrisk "dom" som følge af Lise Ehlers ignorante makværk hun selv kalder for profesionelle kompetencer....?
Ann Hyllested pådrog sig såmænd "kun" encefalitis. En virusbetinget hjernebetændelse, der stik imod forventningerne ikke gik over af sig selv, men tværtimod - blev værre og efter ca. et år, som følge af sygdommens forværring blev Ann Hyllested henvist til Århus Kommunehospital, Neurologisk Afdeling for videre undersøgelser.... Man havde fundet spor efter et antal af små blodpropper, men skaderne kunne ikke behandles så lang tid efter og Ann Hyllested blev sat i behandling med blodpropforebyggende medicin, dog uden at hendes helbredstilstand bedredes.
Det korte af det lange er, at man på sygehuset ikke kunne komme med en sikker diagnose for Ann Hyllesteds tilstand og havde derfor anbefalet "en snak" med sygehusets neuropsykolog. Denne "snak" endte med, at Ann Hyllested blev testet for psykisk sygdom (!!!) og resultatet af Rorschach-prøven (http://www.skeptica.dk/2006/fergo01.htm) gjorde Ann Hyllested til psykisk syg med diagnose: "Kronisk og alvorlig affektiv forstyrrelse". En hård diagnose, der sædvanligvis betyder at man er uhelbredeligt psykisk syg..... At analysen af Rorschachsprøven blev udelukkende gennemført af en..... computer (!!) gjorde det ikke mindre afgørende for patientens fremtid. Heller ikke den kendsgerning, at testen blev ikke genemført i overensstemmelse med testens egne retningslinier samt ej heller blev den ledsaget af den (ellers) obligatoriske personlige diagnostiske samtale og andre supplerende tests. Neuropsykologen lod en computerens hypoteser stå som konklusioner, førte "diagnosen" til patientjournalen og det var så det.
Jeg har lige siden jeg læste om "sagen" og Patientankenævnets afgørelse (http://www.pkn.dk/offentliggjorteafgoerelser/afgoerelser/0235201/text/) spurgt mig selv om denne Rorschach-"kyndige" neuropsykolog Lise Ehlers vidste mon eller ikke vidste, at Ann Hyllested er selv en speciallæge i psykiatri og kunne derfor udmærket selv vurdere både testens forløb og resultat..... eller om det blot var en "underhundens hævn per stedforetræder", der skulle vise disse psykiatere hvem bestemmer her?
Syg eller ikke - fandt Ann Hyllested sig ikke i resultatet af møde med Lise Ehlers og meddelte Neurologisk Afdeling på daværende Århus Kommunehospital "at hun havde mistet tilliden til deres arbejde."
I en artikel i Jyllands-Posten d. 5. september 2004 beskriver artiklens forfatter, journalisten Niels Lillelund således begivenhedernes gang, efter at Ann Hyllested forlangte aktindsigt i sin patientjournal inkl. Lise Ehlers konklusion, der er fremkommet på baggrund af den famøse Rorschachprøve.....
Materialet fik patienten ikke med det samme. Og Ann Hyllested måtte gennem års tovtrækkeri for at få kompenseret for fejlene. Og for at slå fast, at man ikke kan sætte psykiatriske diagnoser på folk uden behørig undersøgelse.
I dag har Ann Hyllested fået medhold i alle klagepunkter. Men da Jyllands-Posten i efteråret 2003 henvendte sig til hospitalet, var det svært at få kontakt med de ansvarlige. Lise Ehlers`daværende chef på Århus Kommunehospital, chefpsykolog Poul Erik Spliid, reagerede trods gentagne henvendelser ikke på avisens forespørgsler.
Lise Ehlers selv advarede kraftigt imod overhovedet at skrive om sagen. Man risikerede at skade patienten alvorligt, mente hun. "Er du klar over, at det er en psykisk syg kvinde, du taler om. Det ved alle. Det er derfor, hun blev tørret af på mig," sagde hun bl.a. om Ann Hyllested.
Lise Ehlers meddelte på dette tidspunkt desuden, at hun efter den afgørelse, der var faldet i Patientklagenævnet, havde bedt om at få genoptaget sagen.
Som det videre forløb viste - slap Lise Ehlers ikke godt fra sit makværk, hvilket endte i en flere siders afgørelse fra Patientankenævnet, ubetinget dømt til fordel for Ann Hyllested. Sagen blev ikke genoptaget.
I samme artikel i Jyllands-Posten d. 5. september 2004 refererer artiklens forfatter, journalisten Niels Lillelund således Patientklagenævnets afgørelse:
Nævnet fandt i sin afgørelse i november 2002 grundlag for at kritisere Lise Ehlers for at have overtrådt psykologlovens paragraf 12 på flere punkter. Det er den, der taler om psykologens pligt til at udvise "omhu og samvittighedsfuldhed".
Nævnet konstaterer bl.a., at Lise Ehlers med udtalelse om "kronisk og affektiv forstyrrelse," har forsømt at tage de nødvendige forbehold og reelt har foreslået en psykiatrisk diagnose uden at være psykiater.
Lise Ehlers overtrådte også paragraf 12, da hun alene baserede sin diagnose på Rorschachtesten og det computerprogram, hun netop havde anskaffet.
Psykologen undlod ganske enkelt at tale med patienten, der er det, der i afgørelsen hedder "at foretage et diagnostisk interview."
Desuden har Lise Ehlers ignoreret den indgående diskussion i fagtidskrifter og de undersøgelser, der som det hedder har sået "alvorlig tvivl om validiteten af Exner-metodens forskellige index."
Nævnet finder desuden, at Lise Ehlers har overtrådt lov om patientens retsstilling, paragraf 6 og 7. De siger bl.a., at "Ingen behandling må indledes elller fortsættes uden patientens informerede samtykke," og i paragraf 7, stykke 5 hedder det: "Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingstagen (underforstået til undersøgelse eller behandling, red) skal sundhedspersonen særligt oplyse herom."
Man må altså ikke indlede en undersøgelse, der skal munde ud i en psykiatrisk diagnose, uden at informere patienten om, at det er det, der skal ske.
Uha da da.... efter sigende er kun det "godt", der ender godt.... eller "kæden er kun så stærk som dens svageste led"... I 1999 var Lise Ehlers jo allerede en moden dame og burde ikke kunne undskyldes med ungdommens uskyldig uvidenhed eller manglende faglige erfaring, eller noget helt tredje - lige så utilgiveligt, som det overgreb Ann Hyllested var udsat for fra Lise Ehlers side....
Hvad siger det hele så om damens senere præstationer og kan man, i det hele taget - overhovedet sætte sit lid til, hvad hun sidenhen er fremkommet med af yderligere teorier og påstande, der så i dag deler basis med TERM-modellen - uanset at Lise Ehlers ikke havde medvirket aktivt i TERM-modellens endelige tilblivelse i Århus, på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
At hun "kun" havde fjernet sten og beredte vejen for Per Fink, der har udviklet TERM-modellen i samarbejde med almen mediciner, ph.d. Marianne Rosendal Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet samt overlæge, ph.d Tomas Toft - gør hendes ansvar for invaliditet og dødsfald, som direkte følge af at TERM-modellen er taget i anvendelse - ikke mindre! Men måske endda større, idet vi kan ikke vide hvad/hvem er hønen eller ægget i hele dette makværk af søgte teorier og hypoteser, der i dagens Danmark er blevet ophøjet til et helt system til nedbringning af de offentlige udgifter til sygdomsbehandling og pensioner, som følge af, at ikke alle sygdomme lader sig helbrede tilstrækkeligt til, at de syge kan genoptage deres beskæftigelse og dermed også deres bidrag til samfundet.
Man kurerer altså ikke hovedpine ved at hugge hovedet af! Men det er faktisk, hvad der nu foregår, når fysiske sygdomme bliver TERM-omdefineret til somatoforme, hvorved patienterne, trods deres "vellykede" kognitive træning hos praktiserende læger - fortsætter med at blive syge, blot uden erkendelse deraf, for en skønne dag at vågne op og konstatere, at løbet er kørt.... sygdomsskaderne er blevet uoprettelige og et tilbagevenden til arbejdsmarkedet er definitivt umuligt, hvis man der ikke forinden skal en tur på kirgegården først.... for så er jo alle problemerne løst en gang for alle....
Og her har jeg så lyst til at spørge ud i den blå luft.... Hvad sker der den dag, når det er lykkede TERM-modellen udryde så mange skatteydere, at der ikke er skatteslaver nok til at financiere TERM-modellen fortsatte hærgen?
For en ting er så siker som amen i kirken: TERM-modellen gør ikke flere danskere raske!
Jo, måske blandt hypokondere, men disse er der i forvejen kun omkring 6% af i hele den samlede patientgruppe, der er mål for TERM-modellen.
Der bliver derimod - fortsat flere syge og i denne omgang - mange flere alvorlig syge end vi plejer at brokke os over i dag. Begrebet "system-invalider" er ved at blive afløst af et nyt begreb: "TERM-invalider" og så......
.....er vi lige vidt, eller værre!