admin
14-02-08, 15:15
Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. #-o Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....
Skrevet af Anina: Man Jul 10, 2006 22:17
Jeg tror da også at det er nemmest at komme ud, og hyggeligst at gå tur, når der er en at følges med. Jeg selv får ikke gjort så meget ved det efter Thomas er flyttet. Lige nu har han ferie, men travlt med alt muligt, så det er ikke så tit vi får trasket vores aftentur.
Noget andet er da også, at hans lange ben (han er 2 m) har vænnet sig til at tage lange skridt, så jeg føler mig noget tumpet når jeg småløber ved siden af :D .
Når du skriver din søn er to meter, så kan jeg fortælle at min søn er omkring 198, så han traver også bare derudaf.
Jamen hvad er det da de unge mennesker skal op og nå siden de render sådan i vejret :) , ikke ret mange ting er indrettet til dem. Thomas klager meget over benpladsen i bus og tog, og i vores bil. Ligger :) nærmest ind over tallerkenen når han spiser, fordi vi ikke har højbord her i huset :wink: . Men han er frygtelig stolt af at han er den af os, der først opdager at det regner.
Det samme her :smt045
Lige bortset fra, at jeg er en lille gnom på 158 cm og hans far var kun 15 cm højere og der er ingen høje indidvider i begge slægter..... så kom knægten og allerede ved fødslen målte han 60 cm.... Det var SÅ skægt, for jeg kunne kun dårligt finde div. udstyr, der passede til hans højde.
Bl.a. kunne jeg skyde en hvid pind efter en hoppegynge.... boede man et sted med standardloftshøjde - kunne han ikke hoppe fordi han kunne ikke slippe kontakten med gulvet med hans lange stængler :lol: - stakkels pus... Det næste "problem" blev en gåstol. Denne kunne han heller ikke bruge... der var lissom ikke meget ved, når han ikke kunne rette benene ud, under gåturen. Efter denne erfaring besluttede han sig for at gå selv :evil:
For nogle år siden kom han triumferende in ad døren (han er 30 nu) og bekendtgjorde, at nu vidste han altså, hvorfor han er blevet så høj, trods sin genetiske arv (han er omkring 194 i dag)... Han fandt en videnskabelig artikel på Nettet, som omtalte netop virkningen af den tætte, fysiske kontakt med sit mødrenes ophav. Forskerne havde fundet ud af, at de drengebørn, der får lov til at opholde sig meget tæt på sin mor de første 3-4 år af livet + opdrages meget "fysisk" med knus, kram og ros - faktisk vokser sig større i forhold til den højde de ellers ville have opnået i forhold til deres arv.
Hmm... og det kan der sagtens være noget om..... Jeg havde ham i bæreselen fra dag 1. enten på ryggen eller foran i hele hans vågne tid, de første par år. Han havde den uhindrede adgang til mig dag og nat, og han blev meget rost med knus, klap eller anden form for fysisk bekræftelse.... + "talte" vi sammen så munden stod ikke stille på nogen af os, også længe før han overhovedet kunne tale 8) . Så alt i alt - tror jeg på, at ungerne bliver i hvert fald ikke mindre af at blive krammet og pludret med.
Skrevet af Anina: Man Jul 10, 2006 22:17
Jeg tror da også at det er nemmest at komme ud, og hyggeligst at gå tur, når der er en at følges med. Jeg selv får ikke gjort så meget ved det efter Thomas er flyttet. Lige nu har han ferie, men travlt med alt muligt, så det er ikke så tit vi får trasket vores aftentur.
Noget andet er da også, at hans lange ben (han er 2 m) har vænnet sig til at tage lange skridt, så jeg føler mig noget tumpet når jeg småløber ved siden af :D .
Når du skriver din søn er to meter, så kan jeg fortælle at min søn er omkring 198, så han traver også bare derudaf.
Jamen hvad er det da de unge mennesker skal op og nå siden de render sådan i vejret :) , ikke ret mange ting er indrettet til dem. Thomas klager meget over benpladsen i bus og tog, og i vores bil. Ligger :) nærmest ind over tallerkenen når han spiser, fordi vi ikke har højbord her i huset :wink: . Men han er frygtelig stolt af at han er den af os, der først opdager at det regner.
Det samme her :smt045
Lige bortset fra, at jeg er en lille gnom på 158 cm og hans far var kun 15 cm højere og der er ingen høje indidvider i begge slægter..... så kom knægten og allerede ved fødslen målte han 60 cm.... Det var SÅ skægt, for jeg kunne kun dårligt finde div. udstyr, der passede til hans højde.
Bl.a. kunne jeg skyde en hvid pind efter en hoppegynge.... boede man et sted med standardloftshøjde - kunne han ikke hoppe fordi han kunne ikke slippe kontakten med gulvet med hans lange stængler :lol: - stakkels pus... Det næste "problem" blev en gåstol. Denne kunne han heller ikke bruge... der var lissom ikke meget ved, når han ikke kunne rette benene ud, under gåturen. Efter denne erfaring besluttede han sig for at gå selv :evil:
For nogle år siden kom han triumferende in ad døren (han er 30 nu) og bekendtgjorde, at nu vidste han altså, hvorfor han er blevet så høj, trods sin genetiske arv (han er omkring 194 i dag)... Han fandt en videnskabelig artikel på Nettet, som omtalte netop virkningen af den tætte, fysiske kontakt med sit mødrenes ophav. Forskerne havde fundet ud af, at de drengebørn, der får lov til at opholde sig meget tæt på sin mor de første 3-4 år af livet + opdrages meget "fysisk" med knus, kram og ros - faktisk vokser sig større i forhold til den højde de ellers ville have opnået i forhold til deres arv.
Hmm... og det kan der sagtens være noget om..... Jeg havde ham i bæreselen fra dag 1. enten på ryggen eller foran i hele hans vågne tid, de første par år. Han havde den uhindrede adgang til mig dag og nat, og han blev meget rost med knus, klap eller anden form for fysisk bekræftelse.... + "talte" vi sammen så munden stod ikke stille på nogen af os, også længe før han overhovedet kunne tale 8) . Så alt i alt - tror jeg på, at ungerne bliver i hvert fald ikke mindre af at blive krammet og pludret med.