admin
24-02-08, 15:05
Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. #-o Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....
Skrevet af Anina: Lør Okt 13, 2007 9:52
Er vi dumme eller sløve? Er vi undertrykte? Eller undertrykker vi os selv?
Hvad er "nok"? Hvad er "stort"? Hvad er mod eller er der grænser for hvad vi kan gøre? Eller vælger vi blot at begrænse os til, hvad vi allerede kender, fordi vi ikke selv tror på, at intet er for stort, for vigtigt, for sofistikeret eller for uopnåeligt for en almindelig kvinde?
Vi er alle født almindelige; vi er alle født nøgne og vi er alle født hjælpeløse - mænd som kvinder.... Bea skrev her i dag....
...oh nej, jeg glemte lige, at allerede i går formiddag har jeg lagt økologiske hvide bønner i blød og skulle faktisk have kogt dem allerede i går aftes... Må hellere få det gjort nu, så de ikke går til spilde....
20 minutter efter... sådanne bønner, kogt og smidt i fryseren kan senere bruges som proteintilsætning i supper og sammenkogte retter, i stedet for kød eller som supplement. Vi spiser i forvejen for mange nemme kulhydrater, når tiden er knap.... og for 40 kroner for to poser tørrede øko-bønner kan man få en fin erstatning for kød til mange hundreder penge... Sundt, billigt og tidsbesparende, når man endelig får taget sig sammen til at få det gjort....
Men det er altså ikke lige til.... med de bønner altså.... Man skal have dem købt. Man skal have dem lagt i blød i mindst 10-12 timer. Man skal have hældt iblødningsvandet ud, da bønner indeholder et giftstof der skal væk, før man kan koge dem. Og endeligt skal man passe gryden mens bønnerne koger i den time der skal til, før de er møre og spiselige.... Efterhånden som gryden kommer tættere på kogepunktet - dannes der mere og mere skum på overfladen af kogevandet... og hvis man ikke passer på - vil dette skum presses ud af gryden og flyde ned på komfuret... Dette skumstads er altså ikke sådan til at få af igen... når det først er indtørret og brændt i rundt om kogepladen og på siderne af gryden... så der skal hele tiden holdes øje....
Hvor var jeg hen? Jo, det var noget Bea har skrevet i dag et andet sted herinde...
Lige nu arbejder jeg selv meget med nogle store spørgsmål. Hvem er jeg, sådan helt på bunden? Hvad vil jeg med mit liv? Hvad er vigtigt i mit fremtidige liv, arbejde, hvad er jeg god til, falde til ro o.m.a.
Bea :-k
Hmm... tom i hovedet efter denne afstikker til køkkenet.... :-k Må hellere se efter en gang til, hvad var det jeg ville sige lige inden.... shit - nu skal jeg lige se til gryden igen... det lyder som om "noget" vil ud....
...oki. Nu buldrer det ikke så livligt mere og jeg havde sat timeuret til 25 minutter, før jeg skal se til bønnerne igen... Hvad Fanden var det, jeg ville skrive om i dag? Tænke... tænke... :-k
Lige nu arbejder jeg selv meget med nogle store spørgsmål. Hvem er jeg, sådan helt på bunden? Hvad vil jeg med mit liv? Hvad er vigtigt i mit fremtidige liv, arbejde, hvad er jeg god til, falde til ro o.m.a.
Bea :-k
Hmm... jeg har lige spist en banan... skulle gerne hjælpe lidt på energi til at tænke... Men så skulle jeg op og smide bananskrallen ud i affaldsspanden ude i køkkenet.... ellers kom der en masse små bananfluer igen... Var jeg en typisk mand - ville bananskrallen få lov til at ligge i fred til den gik i forrådnelse, mens de ikke ville lade dem hytte ud af "skriveinspirationen".... Så skidt være med bananfluer...
Hmm... hvad er det egentlig, der gør mændene så "begavede", at de findes i overtal alle vegne, hvor der skal kreeres noget? Er det deres hjerne, der er bedre til at skabe end vores? Eller er det "bare" deres evne til at se bort fra alt andet, end det de er i gang med? Uanset at det de ser bort fra, ville hurtigt kunne skade deres eget bagland.... endda deres egen eksistens - sundhed, ernæring, social omgang med andre... Næ... det behøver de ikke kede dem selv med... de har jo os :smi030
Og hvem er de "os" så? Vi er de kvinder, der bygger et hjem, der føder børnene, der sørger for at familien trives, der fjerner spytklatter fra spejlet på badeværelset.... holder øje med det daglige, holder os ajourført så vi ikke serverer noget skidt for familien, spejde opmærksomt efter alskens "farer" der kunne true vores kære... Og vi er også dem, der konstant får besked på, at vores hjerner er "anderledes", at vi kan ikke "koncentrere" os på de "vigtige" emner... at vi tager andre hensyn end vores opgaver udenfor familien og vi er en dårlig arbejdskraft, fordi vi skal have og passe børnene... Nogen endda kommer forbi og "beviser" videnskabeligt, at vi helt enkelt er mindre intelligente end de mænd, der ikke kunne opretholde dem selv, hvis det ikke var for os...
Sikke mange undskyldninger vi har, for ikke at male verdens bedste billeder, komponere verdens bedste musik, udføre verdens bedste forskerarbejde, skrive verdens bedste bøger eller stifte verdens bedste virksomheder... Undskyldninger, søforklaringer - hele bundtet...
Selv når vi bliver ældre - går det ikke meget bedre... Selv om vores tjanser med at holde på hjemmet, sætte børn i verden og få dem ordentlig i vej er overstået.... er udfordringernes tid langt fra forbi....
Først kommer overgangsalderen og med denne kommer enten psykofilosofiske forandringer - mange af os slet ikke kan komme over, fordi de i den grad undergraver, hvad vi troede var "os" for tid og evighed før. Andre af os får yderligere andre biologiske "forlystelser" at fornøje os med... en hormonel inferno, der gør vores liv til helvede i årevis... hvor vi ellers havde så mange og så fine planer om, hvad vi endeligt ville give os i kast med, når vi engang var ældre og frie for hverdagens trivialiteter... Nu sidder vi altså i stedet, og på skift fryser og brænder; tuder og forstår ikke hvor kommer denne depression fra? Er det kun hormonelt? Eller er det også bygget op gennem mange års afsavn og udsættelser af, hvad der døde langsomt i os af liv, videbegærlighed og skabertrangen fordi - vi har stort set - været alene om at bære det jordnære ansvar for vores familier og hvor vores mænd... som vores fædre... havde i mange tilfælde været vores ældste barn, foruden dem vi selv har født...
Derudover kommer snigende en sygdom, der ofte udløses under graviditeten eller, hvis vi er heldige - først samtidigt med overgangsalderen... DET LAVE STOFSKIFTE!
En sygdom, der deler så mange tegn og symptomer med aldersforandringerne, at kun de færreste læger overhovedet er indstillet på at hjælpe.... Det bliver slået i hartkorn med alderdommen og vi får derfor lov til at visne før tid, miste før tid, ældes før tid og forfalde før tid... Aldersdomshjemmene og lantidsmedicinske hospitalsafdelinger er fyldt med kvindelige stofskiftevrag fejldiagnosticeret som demente eller sindsyge.... På denne tid og i den alder, de ellers drømte om at nå at fange gamle drømme og realisere dem selv i det, der nu engang var vigtigt for den enkelte, uanset om det var stort og gloværdigt eller bare småt og hverdags - bare ens eget.
Og nu sidder vi andre, ældre og gamle kvinder, der forsøger at drømme os tilbage til fortidens ønsker og planer, vi inderst inde ved, at vi ikke længere kan realisere... Ikke i samme omfang og med samme effekt det ellers ville være muligt, hvis vi greb dem, mens de var friske og levedygtige... Vi må finde noget andet - eller må vi lade "noget andet" finde os.
Shit!! Jeg glemte lige at se til gryden, selv om uret har ringet...
Pyha.. det var lige på falderebet og lige før mine bønner kogte helt ud :oops:
Har du fanget pointen? :smi304
Skrevet af Anina: Lør Okt 13, 2007 9:52
Er vi dumme eller sløve? Er vi undertrykte? Eller undertrykker vi os selv?
Hvad er "nok"? Hvad er "stort"? Hvad er mod eller er der grænser for hvad vi kan gøre? Eller vælger vi blot at begrænse os til, hvad vi allerede kender, fordi vi ikke selv tror på, at intet er for stort, for vigtigt, for sofistikeret eller for uopnåeligt for en almindelig kvinde?
Vi er alle født almindelige; vi er alle født nøgne og vi er alle født hjælpeløse - mænd som kvinder.... Bea skrev her i dag....
...oh nej, jeg glemte lige, at allerede i går formiddag har jeg lagt økologiske hvide bønner i blød og skulle faktisk have kogt dem allerede i går aftes... Må hellere få det gjort nu, så de ikke går til spilde....
20 minutter efter... sådanne bønner, kogt og smidt i fryseren kan senere bruges som proteintilsætning i supper og sammenkogte retter, i stedet for kød eller som supplement. Vi spiser i forvejen for mange nemme kulhydrater, når tiden er knap.... og for 40 kroner for to poser tørrede øko-bønner kan man få en fin erstatning for kød til mange hundreder penge... Sundt, billigt og tidsbesparende, når man endelig får taget sig sammen til at få det gjort....
Men det er altså ikke lige til.... med de bønner altså.... Man skal have dem købt. Man skal have dem lagt i blød i mindst 10-12 timer. Man skal have hældt iblødningsvandet ud, da bønner indeholder et giftstof der skal væk, før man kan koge dem. Og endeligt skal man passe gryden mens bønnerne koger i den time der skal til, før de er møre og spiselige.... Efterhånden som gryden kommer tættere på kogepunktet - dannes der mere og mere skum på overfladen af kogevandet... og hvis man ikke passer på - vil dette skum presses ud af gryden og flyde ned på komfuret... Dette skumstads er altså ikke sådan til at få af igen... når det først er indtørret og brændt i rundt om kogepladen og på siderne af gryden... så der skal hele tiden holdes øje....
Hvor var jeg hen? Jo, det var noget Bea har skrevet i dag et andet sted herinde...
Lige nu arbejder jeg selv meget med nogle store spørgsmål. Hvem er jeg, sådan helt på bunden? Hvad vil jeg med mit liv? Hvad er vigtigt i mit fremtidige liv, arbejde, hvad er jeg god til, falde til ro o.m.a.
Bea :-k
Hmm... tom i hovedet efter denne afstikker til køkkenet.... :-k Må hellere se efter en gang til, hvad var det jeg ville sige lige inden.... shit - nu skal jeg lige se til gryden igen... det lyder som om "noget" vil ud....
...oki. Nu buldrer det ikke så livligt mere og jeg havde sat timeuret til 25 minutter, før jeg skal se til bønnerne igen... Hvad Fanden var det, jeg ville skrive om i dag? Tænke... tænke... :-k
Lige nu arbejder jeg selv meget med nogle store spørgsmål. Hvem er jeg, sådan helt på bunden? Hvad vil jeg med mit liv? Hvad er vigtigt i mit fremtidige liv, arbejde, hvad er jeg god til, falde til ro o.m.a.
Bea :-k
Hmm... jeg har lige spist en banan... skulle gerne hjælpe lidt på energi til at tænke... Men så skulle jeg op og smide bananskrallen ud i affaldsspanden ude i køkkenet.... ellers kom der en masse små bananfluer igen... Var jeg en typisk mand - ville bananskrallen få lov til at ligge i fred til den gik i forrådnelse, mens de ikke ville lade dem hytte ud af "skriveinspirationen".... Så skidt være med bananfluer...
Hmm... hvad er det egentlig, der gør mændene så "begavede", at de findes i overtal alle vegne, hvor der skal kreeres noget? Er det deres hjerne, der er bedre til at skabe end vores? Eller er det "bare" deres evne til at se bort fra alt andet, end det de er i gang med? Uanset at det de ser bort fra, ville hurtigt kunne skade deres eget bagland.... endda deres egen eksistens - sundhed, ernæring, social omgang med andre... Næ... det behøver de ikke kede dem selv med... de har jo os :smi030
Og hvem er de "os" så? Vi er de kvinder, der bygger et hjem, der føder børnene, der sørger for at familien trives, der fjerner spytklatter fra spejlet på badeværelset.... holder øje med det daglige, holder os ajourført så vi ikke serverer noget skidt for familien, spejde opmærksomt efter alskens "farer" der kunne true vores kære... Og vi er også dem, der konstant får besked på, at vores hjerner er "anderledes", at vi kan ikke "koncentrere" os på de "vigtige" emner... at vi tager andre hensyn end vores opgaver udenfor familien og vi er en dårlig arbejdskraft, fordi vi skal have og passe børnene... Nogen endda kommer forbi og "beviser" videnskabeligt, at vi helt enkelt er mindre intelligente end de mænd, der ikke kunne opretholde dem selv, hvis det ikke var for os...
Sikke mange undskyldninger vi har, for ikke at male verdens bedste billeder, komponere verdens bedste musik, udføre verdens bedste forskerarbejde, skrive verdens bedste bøger eller stifte verdens bedste virksomheder... Undskyldninger, søforklaringer - hele bundtet...
Selv når vi bliver ældre - går det ikke meget bedre... Selv om vores tjanser med at holde på hjemmet, sætte børn i verden og få dem ordentlig i vej er overstået.... er udfordringernes tid langt fra forbi....
Først kommer overgangsalderen og med denne kommer enten psykofilosofiske forandringer - mange af os slet ikke kan komme over, fordi de i den grad undergraver, hvad vi troede var "os" for tid og evighed før. Andre af os får yderligere andre biologiske "forlystelser" at fornøje os med... en hormonel inferno, der gør vores liv til helvede i årevis... hvor vi ellers havde så mange og så fine planer om, hvad vi endeligt ville give os i kast med, når vi engang var ældre og frie for hverdagens trivialiteter... Nu sidder vi altså i stedet, og på skift fryser og brænder; tuder og forstår ikke hvor kommer denne depression fra? Er det kun hormonelt? Eller er det også bygget op gennem mange års afsavn og udsættelser af, hvad der døde langsomt i os af liv, videbegærlighed og skabertrangen fordi - vi har stort set - været alene om at bære det jordnære ansvar for vores familier og hvor vores mænd... som vores fædre... havde i mange tilfælde været vores ældste barn, foruden dem vi selv har født...
Derudover kommer snigende en sygdom, der ofte udløses under graviditeten eller, hvis vi er heldige - først samtidigt med overgangsalderen... DET LAVE STOFSKIFTE!
En sygdom, der deler så mange tegn og symptomer med aldersforandringerne, at kun de færreste læger overhovedet er indstillet på at hjælpe.... Det bliver slået i hartkorn med alderdommen og vi får derfor lov til at visne før tid, miste før tid, ældes før tid og forfalde før tid... Aldersdomshjemmene og lantidsmedicinske hospitalsafdelinger er fyldt med kvindelige stofskiftevrag fejldiagnosticeret som demente eller sindsyge.... På denne tid og i den alder, de ellers drømte om at nå at fange gamle drømme og realisere dem selv i det, der nu engang var vigtigt for den enkelte, uanset om det var stort og gloværdigt eller bare småt og hverdags - bare ens eget.
Og nu sidder vi andre, ældre og gamle kvinder, der forsøger at drømme os tilbage til fortidens ønsker og planer, vi inderst inde ved, at vi ikke længere kan realisere... Ikke i samme omfang og med samme effekt det ellers ville være muligt, hvis vi greb dem, mens de var friske og levedygtige... Vi må finde noget andet - eller må vi lade "noget andet" finde os.
Shit!! Jeg glemte lige at se til gryden, selv om uret har ringet...
Pyha.. det var lige på falderebet og lige før mine bønner kogte helt ud :oops:
Har du fanget pointen? :smi304