Fremtidens mand....?

[Anne]

Hvad siger I til en sådan mand i huset, piger?



http://www.youtube.com/watch?v=xRR33WDFi_k

eller ham her:


http://www.youtube.com/watch?v=RksP_gAqSh0

Gys - hvis det er fremtiden, så er jeg glad for, at jeg ikke er en del af den. Det føles som en gyserfilm - Frankenstein i nyt design! :?

Anne

[Anina]

Nu er jeg ingen mandehader. Har endda sat en mand i verden og mener, at hvis der var flere af "slagsen" ville verden se helt anderledes og bedre ud (efter min smag) end tilfældet er...

Men når jeg ser på disse robotter, kan jeg ikke helt slippe tanken om, at det ville være supervelgørende, bare en gang imellem at kunne opretholde dejligt, "nemt" og ukompliceret samvær med det modsatte køn.... Og set i lyset af mine personlige erfaringer - ser det i den grad ud til, at dette kan man (jeg) kun opnå med en robot chok1

Jeg har (siger/skriver) aldrig mødt en mand, der var helstøbt og stærk nok til at give plads, uden at hele tiden skulle forsøge at sætte eget mærke på selv de mindste småting i tilværelsen.... og (af)kræve mig adskillige og ellers unødvendige oceaner af kompromisser, hvor man ikke engang på egen hånd kan købe en bog eller bygge et plankeværk uden at dette opfattes som værende "kritik" af mandens rolle eller hans selvopfattelse som den, der bare kan alt selv.

At man ikke engang kan hænge en lampe op i loftet straks ( i stedet for at vente i dage og uger til manden "får tid") uden at dette betragtes som et personligt angreb på mandens "identitet" - betragter jeg selv som tegn på en selvafslørende svaghed og gider det faktisk ikke. Så hellere en robot, der ikke hele tiden stille krav til at jeg skal pleje hans identitet. Hallo! Enhver er nødt til selv at tage vare på sin identitet, hvis denne skal være noget værd og holde... også mændene!

Jeg har det lidt sådan med dette emne, som jeg har det med min bil.... Nogen gange opfatter jeg min bil som "levende" ven fordi - den svigter ikke hvad den stiller mig i udsigt af nødvendig hjælp (i dette tilfælde transport fra et sted til et andet).

Når jeg skal dreje til venstre (eller højre) skændes den ikke med mig først om, hvem ved bedre hvilken rute vi skal tage. Den står altid hvor jeg efterlod den og når jeg trykker på fjernbetjening - låser den op så jeg kan komme ind og køre - uden forhåndsbetingelser... Den kører bare når jeg starter.

Den har ingen nykker og stiller ingen krav bare fordi jeg har kørt den til service, mens manden (mændene) kunne sagtens finde på at stille sig uforstående for min "ulydighed" (læs egne tanker, inittiativer, ønsker der ikke også var mandens) med henvisning til, at "jeg var jo - øh - så tilfreds og "medgørlig"i nat" chok1

Så hvis min bil hører under samme kategori som en robot - er det lige før, at jeg faktisk foretrækker en robot, frem for en fuldtids beskæftigelse med en fælles arbejdsindsats for at fastholde og forstærke en enkelt mands (skrantente) identitet.

Jeg har "lisssom" brug for en livsledsager, der ikke behøver at undertrykke mig, for selv at have det o.k. og den slags mænd er der vist nok langt imellem, efter hvad jeg ser IRL hver eneste dag. :smi039

Hmm... Anne, jeg ved ikke om mit svar svarer til din hensigt med dette indlæg... Sorry, hvis jeg svarede evt. :oktober28:

[Anne]

Det er da et fint svar på mit indlæg, Anina - der er jo ingen der siger, vi skal være enige, vel? :smi071

Jeg har det personligt fint med tosomheden, for jeg føler selv, jeg har al den plads, jeg ønsker samt har brug for. Jeg tror bestemt ikke, han føler, jeg tager noget af hans identitet fra ham, hvis jeg selv svinger en hammer eller en malerpensel - og for min skyld må han gerne gå i gang med at strikke sokker, hvilket jeg er sikker på, han nok ville betakke sig for.

Samtidig respekterer han mine behov for at gøre de ting, jeg har brug, og på samme måde respekterer jeg, at han har behov for at "dyrke" (kunne ikke lige finde et bedre ord) sin identitet.

Jeg har brug for varme, kærlighed og forståelse fra min mand - ikke kun tilfredsstillelse af fysiske behov. Det er noget, en "kold" konstruktion aldrig vil kunne give.

Selvfølgelig er det nødvendigt, at man i et parforhold ind imellem må gå på kompromis, men det gælder jo begge parter, og kan man mødes et sted midt imellem, synes jeg, det er fint.

Nej - jeg synes nu den "robotmand" et eller andet sted er uhyggelig. Hvor ville livet da blive koldt, hvis man skulle "snakke" med sådan en skrotbunke! :shock:

Og nu vil jeg køre ned og få en svømmetur sammen med min dejlige "kød-og-blod-mand"! :august22

Knus, Anne :smi0055