Tante Ana
13-03-08, 13:05
Sammenhæng mellem kviksølv i tandplomerne og kroniske sygdomme
Nedenstående er et brev til Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Herr Helge Sander d. 25. november 2003 (!!!) - skrevet af en pensioneret kemiker med speciale i "Amalgamkemi og kroniske sygdomme" - Poul Møller.
Og før man evt. vil søge at anfægte en "kemikers" ret til at beskæftige sig med de medicinske aspekter i denne forbindelse - vil jeg blot minde alle om, at nogle af de største medicinsk forsknings gennembrud i historien - har været opnået af andre fagfolk end læger. Tænk blot på Pasteur og hans livreddende opklaring og kur mod rabbies eller køssygdomme som syfilis m.v.
Ofte skal man faktisk helt udenfor de vedtagne paradigmer, før man er i stand til at overskue og vurdere hvad den pågældende fagkundskab overser som følge af de faglige "blinde pletter" som udvikles pga. alt for tæt en omgang med et afgrænset fagområde, hvilket slører overblikket og ofte fører på afveje.
Der er derfor al mulig god grund til at ofre tid og opmærksomhed på Poul Møllers (forgæves) brev til Helge Sander.
Fra
Poul Møller
Kemiker, pensioneret
Speciale: Amalgamkemi og kroniske sygdomme
25. 11. 2003
Til
Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Herr Helge Sander,
Bredgade 43,
1260 Kbh. K.
Vedr.: Manglende uddannelse og forskning i den egentlige årsag til kroniske sygdomme: Befolkningens forgiftning med amalgam.
De er sikkert overrasket over overskriften: Der er nu officielt bevis for sammenhængen. Som følge af svære amalgamfremkaldte sygdomme i min nære familie har jeg i en del år studeret og forstået den ravage, som dets kviksølv, Hg, forårsager, og har gentagne gange søgt at gøre Sundhedsstyrelsen opmærksom derpå, men forgæves.
Kombineres dens svar på udvalgets afledede spørgsmål med nye norske og svenske udsagn foreligger der officielt bevis for amalgam-Hg´s svære neurotoksicitet med udbredte skader på det centrale nervesystem og de perifere nerver, som den udtrykte det. Der konstateres høje analyseværdier på udtagne organer, hvilket omstøder den naturvidenskabeligt set fuldstændigt vanvittige tese, at verdens giftigste tungmetal bliver ufarligt, blot det placeres i tænderne få cm fra hjernen med åben access til denne langs lugtnerven. Lærer tandlæger ikke anatomi?
Der er redegjort nærmere herfor i vedlagte kopi af breve til Sundhedsministeren. Det rejser en række prekære spørgsmål inden for Deres ressort - og på mange andre samfundsområder.
1. Det turde være indlysende, at amalgam-Hg´s opførsel i kroppen er bestemt af dets fysiske og kemiske egenskaber: Fordamper det, slides det af ved friktion, korroderer det? Ja i alle 3 tilfælde. Diffunderer det ud af de usynlige flader nede i tanden og går direkte i blodet? Ja, ved fordampning. Giver det “oxydativ stress”, reagerer med cystein/methionin-holdige proteiner, enzymer, hormoner, DNA og RNA og analoge selénholdige stoffer? Ja, i alle tilfældene. Pene trerer organisk Hg alle beskyttende barrierer? Ja, cellemembraner, blod/hjerne og blod/retina, placenta og mælkekirtler. Overføres det til foster/baby? Ja. Akkumuleres det i hjernen? Ja. Kan barnet blive mentalt retarderet og få lavere IQ, Ja. Disse livsfjendtlige gifteffekter er afgørende for sygdomsforløbet.
Det kan nok overraske, at man på landets højeste uddannelsesinstitutioner, universiteterne, ikke kender eller vil kendes ved disse basale fakta. Højskolerne bestrider dem sågar. Luller man sig i søvn med, at det sidder nok fast, det stads. Tandlæger lærer intet og lades i stikken uden forudsætninger for at vurdere det, de arbejder med, og som også gør dem syge. Kemi er ikke længere eksamensfag på AaU. Lærebogen nævner ikke Hg. Man forstår da heller ikke, hvorfor amalgam naturnødvendigt SKAL være instabilt, og hvorfor de kliniske metoder, der frikender det, kommer til kort og er videnskabelige bummerter.
Kemi tog ingen hensyn i thalidomidsagen, Hg i Minamata, bejdset korn i Mexico og Iraq og heller ikke nu amalgam. Dens exakte naturlove står skyhøjt over klinisk statistikforskning.
2. Der er ingen interesse for de lægers og tandlægers arbejde, der dagligt får kronisk syge til at føle sig bedre og efter en årrække raske, f.eks. de orthomolekylære læger og tandlæger. Det afvises bekvemt som “ikke videnskabeligt bevist”, så er den sag klaret. Der er heller ingen interesse for dem, der mener, de er syge p.g.a. plomberne eller anden gift f.eks. rodfyldninger. Nogle af deres sygdomme er ikke engang anerkendt.
Ej heller den megen debat mand og mand imellem afføder nogen mistanke, om stoffet nu også er så stabilt som påstået eller nogen nysgerrighed, der rækker ud over at bekræfte status quo. Hverken ovennævnte hændelser eller på Færøerne tænder et lys; det er jo bare fisk,
hvaler og bejdset korn. Biokemiens positive resultater med antioxidanter, endog på genetiske skader, bekymrer ikke skolemedicinen synderligt. Det var dem, der ledte mig på sporet.
Uvidenheden om emnet er formidabel og forskningen utilstrækkelig. Det er en ringe trøst, at mange steder i udlandet stikker man også hovedet i busken. En billig start er at tilegne sig et kvalificeret resume af de ca. 18.000 udenlandske arbejder, der bidrager til giftbilledet, begrænset til de mest fremstående forskere og tandlæger for at være overkommeligt.
3. Erkendelsen at have forgiftet patienterne i karrieren bliver meget pinefuld, og accepten af fakta vil møde stor modstand i hele skolemedicinen, bortset fra de få, der ved hvordan tingene hænger sammen. Erkendelsen af, at kemi står over selvopfundne kliniske metoder, fordi den bygger på exakt naturvidenskab, vil også være smertefuld. Ligeså, at de fleste “funktionelle” og andre kroniske sygdomme har kviksølv som oprindelse og skal kureres delvist eller helt ved at fjerne kilden og dens depoter. Det giver ingen prestige.
4. Det er en kæmpeopgave at redde den million patienter, der er syge eller er på vej, og en kemisk eller medicinsk prioritering vil blive nødvendig. Jeg arbejder med en screenings-metode til at finde de resistente. Den er måske mere end en hypotese.
5. Landet har yderst begrænsede ressourcer til opgaven. Skolemedicinen er taget på sengen og uden strategi om det uafvendelige, som har kunnet forudses i flere år: Skrønen står for fald. Kun få af vore læger og tandlæger ved, hvordan de skal håndtere problemet. Det er alt.
6. Der er altså et kolossalt behov for efteruddannelse. Lærerkræfterne skal først uddannes. Det kan måske ske udenlands. Finland og Rusland er nok de lande, der længst har været amalgam frie, andre Øststater muligvis. Zürich har ikke undervist i amalgam i 10-12 år. En stjernetand-læge fra USA kunne måske lokkes hertil for at undervise.
7. Efteruddannelse er aldeles påkrævet, for amalgamsanering fordrer betydelig beskyttelse af patient, tandlæge og klinikpersonale. Ukyndig sanering har i visse tilfælde medført stærkt øgede symptomer, sågar permanent invaliditet. Det er ikke noget at lege med.
8. Inden for skolemedicinen - infektionssygdommene og kirurgien klarer sig jo excellent - vil det kommende hændelsesforløb være en blamage og skal føre til revolutionernde ændringer i tankegang og behandling, når det ikke længere drejer sig om fancy metoder og mediciner.
F. eks.: Hvilken mening har stamcelleforskning på netop befrugtede æg, når man ikke aner om de er forurenede med 10 el. 100 mio. Hg-atomer, eller hvor mange DNA og RNA, der er demoleret under opbygningen? Kvinde og mand yder hvert sit.
9. Jo længere indsatsen udskydes, jo dyrere bliver det. Den er uafvendelig. Der står 2004, 05 eller 06 på uret, når det falder i slag. Det bliver ikke rart.
Indholdet af dette brev har nok overrasket Dem, Deres embedsmænd og forskningsrådet. Ønsker De yderligere oplysninger, er jeg til rådighed.
Med venlig hilsen
P.M.
c.c. Udvalget for Teknologi og Videnskab og Det sundhedsfaglige Forskningsråd.
PS. Sammenhængen amalgam/sygdom er kun lidet kendt. Den er nøglen til et regerligt sundhedssystem med et rimeligt udgiftsniveau, uden årlige skænderier, med satsning på det, der hjælper, uden det nuværende enorme spild af ressourcer til pleje og forskning med forkert udgangspunkt.
Patienternes lidelser kan være: De ikke-diagnosticerbare symptomer, der er typiske for den snigende langtidsforgiftning:
Depressioner; angst; skyhed; øget nerrvøsitet; irritabilitet; hovedpine; Hukommelsestab; følelsesløshed; koncentrationsbesvær; synsforstyrrelser ; overvældende træthed; muskel- og ledsmerter; rystelser; svimmelhed ; kolde ekstremiteter; prikken i læber og fingre; selvmordstanker; ødelagt immunforsvar; Øresusen; bihulebetændelser; hyppige forkølelser.
De udgør 20% af konsultationerne og sendes forgæves til gentagne kostbare undersøgelser “De er på diagnosejagt” og kan ende som “hypokondere”. Nej, de er kviksølvforgiftede.
Sygdomme, der nu for størstedelen stammer fra forgiftningen. Andre årsager har eksisteret fra tidernes morgen:
Alzheimers; Parkinsons sygdom; senil demens; skizofreni; multipel sklerose; ALS; fibromyalgi; epilepsi; migræne; kroniisk træthed; tinnitus; cancer; arteriosklerose; nogle reumatiske sygdomme; osteoporose; reduceret sperm; nyresygdomme; allergier, fx. astma og psoriasis. Sygdomme p.g.a. akkumuleret Hg (kviksølv) i nethinden: Grå stær og aldersrelateret makula-degeneration.
Mentalt retarderede børn med et eller flere symptomer: Nedsat IQ, autisme, Dampbørn, diabetes-2 i skolealderen, krav på social assistance og specialundervisning, hyperaktivitet, vold og kriminalitet. Ni kvalificerede personer til een dreng er ikke helt usædvanligt.
Kilde: Hjemmesiden: Foreningen mod Skadelig Dentalmateriale (http://www.fmsd.dk/) - en hjemmeside, der i lyset af, at Det bebudede forbud (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9996) mod anvendelsen af kviksølv i tandplomberne, der skulle indføres den. 1. april i år - viser sig ikke at være TOTALT... er fortsat yderst relevant at granske. Selv om hjemmesiden ikke har været opdateret siden 2004 (?) - er deres artikler om skadelig dentalmatieriale fortsat yderst relevante!
Nedenstående er et brev til Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Herr Helge Sander d. 25. november 2003 (!!!) - skrevet af en pensioneret kemiker med speciale i "Amalgamkemi og kroniske sygdomme" - Poul Møller.
Og før man evt. vil søge at anfægte en "kemikers" ret til at beskæftige sig med de medicinske aspekter i denne forbindelse - vil jeg blot minde alle om, at nogle af de største medicinsk forsknings gennembrud i historien - har været opnået af andre fagfolk end læger. Tænk blot på Pasteur og hans livreddende opklaring og kur mod rabbies eller køssygdomme som syfilis m.v.
Ofte skal man faktisk helt udenfor de vedtagne paradigmer, før man er i stand til at overskue og vurdere hvad den pågældende fagkundskab overser som følge af de faglige "blinde pletter" som udvikles pga. alt for tæt en omgang med et afgrænset fagområde, hvilket slører overblikket og ofte fører på afveje.
Der er derfor al mulig god grund til at ofre tid og opmærksomhed på Poul Møllers (forgæves) brev til Helge Sander.
Fra
Poul Møller
Kemiker, pensioneret
Speciale: Amalgamkemi og kroniske sygdomme
25. 11. 2003
Til
Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Herr Helge Sander,
Bredgade 43,
1260 Kbh. K.
Vedr.: Manglende uddannelse og forskning i den egentlige årsag til kroniske sygdomme: Befolkningens forgiftning med amalgam.
De er sikkert overrasket over overskriften: Der er nu officielt bevis for sammenhængen. Som følge af svære amalgamfremkaldte sygdomme i min nære familie har jeg i en del år studeret og forstået den ravage, som dets kviksølv, Hg, forårsager, og har gentagne gange søgt at gøre Sundhedsstyrelsen opmærksom derpå, men forgæves.
Kombineres dens svar på udvalgets afledede spørgsmål med nye norske og svenske udsagn foreligger der officielt bevis for amalgam-Hg´s svære neurotoksicitet med udbredte skader på det centrale nervesystem og de perifere nerver, som den udtrykte det. Der konstateres høje analyseværdier på udtagne organer, hvilket omstøder den naturvidenskabeligt set fuldstændigt vanvittige tese, at verdens giftigste tungmetal bliver ufarligt, blot det placeres i tænderne få cm fra hjernen med åben access til denne langs lugtnerven. Lærer tandlæger ikke anatomi?
Der er redegjort nærmere herfor i vedlagte kopi af breve til Sundhedsministeren. Det rejser en række prekære spørgsmål inden for Deres ressort - og på mange andre samfundsområder.
1. Det turde være indlysende, at amalgam-Hg´s opførsel i kroppen er bestemt af dets fysiske og kemiske egenskaber: Fordamper det, slides det af ved friktion, korroderer det? Ja i alle 3 tilfælde. Diffunderer det ud af de usynlige flader nede i tanden og går direkte i blodet? Ja, ved fordampning. Giver det “oxydativ stress”, reagerer med cystein/methionin-holdige proteiner, enzymer, hormoner, DNA og RNA og analoge selénholdige stoffer? Ja, i alle tilfældene. Pene trerer organisk Hg alle beskyttende barrierer? Ja, cellemembraner, blod/hjerne og blod/retina, placenta og mælkekirtler. Overføres det til foster/baby? Ja. Akkumuleres det i hjernen? Ja. Kan barnet blive mentalt retarderet og få lavere IQ, Ja. Disse livsfjendtlige gifteffekter er afgørende for sygdomsforløbet.
Det kan nok overraske, at man på landets højeste uddannelsesinstitutioner, universiteterne, ikke kender eller vil kendes ved disse basale fakta. Højskolerne bestrider dem sågar. Luller man sig i søvn med, at det sidder nok fast, det stads. Tandlæger lærer intet og lades i stikken uden forudsætninger for at vurdere det, de arbejder med, og som også gør dem syge. Kemi er ikke længere eksamensfag på AaU. Lærebogen nævner ikke Hg. Man forstår da heller ikke, hvorfor amalgam naturnødvendigt SKAL være instabilt, og hvorfor de kliniske metoder, der frikender det, kommer til kort og er videnskabelige bummerter.
Kemi tog ingen hensyn i thalidomidsagen, Hg i Minamata, bejdset korn i Mexico og Iraq og heller ikke nu amalgam. Dens exakte naturlove står skyhøjt over klinisk statistikforskning.
2. Der er ingen interesse for de lægers og tandlægers arbejde, der dagligt får kronisk syge til at føle sig bedre og efter en årrække raske, f.eks. de orthomolekylære læger og tandlæger. Det afvises bekvemt som “ikke videnskabeligt bevist”, så er den sag klaret. Der er heller ingen interesse for dem, der mener, de er syge p.g.a. plomberne eller anden gift f.eks. rodfyldninger. Nogle af deres sygdomme er ikke engang anerkendt.
Ej heller den megen debat mand og mand imellem afføder nogen mistanke, om stoffet nu også er så stabilt som påstået eller nogen nysgerrighed, der rækker ud over at bekræfte status quo. Hverken ovennævnte hændelser eller på Færøerne tænder et lys; det er jo bare fisk,
hvaler og bejdset korn. Biokemiens positive resultater med antioxidanter, endog på genetiske skader, bekymrer ikke skolemedicinen synderligt. Det var dem, der ledte mig på sporet.
Uvidenheden om emnet er formidabel og forskningen utilstrækkelig. Det er en ringe trøst, at mange steder i udlandet stikker man også hovedet i busken. En billig start er at tilegne sig et kvalificeret resume af de ca. 18.000 udenlandske arbejder, der bidrager til giftbilledet, begrænset til de mest fremstående forskere og tandlæger for at være overkommeligt.
3. Erkendelsen at have forgiftet patienterne i karrieren bliver meget pinefuld, og accepten af fakta vil møde stor modstand i hele skolemedicinen, bortset fra de få, der ved hvordan tingene hænger sammen. Erkendelsen af, at kemi står over selvopfundne kliniske metoder, fordi den bygger på exakt naturvidenskab, vil også være smertefuld. Ligeså, at de fleste “funktionelle” og andre kroniske sygdomme har kviksølv som oprindelse og skal kureres delvist eller helt ved at fjerne kilden og dens depoter. Det giver ingen prestige.
4. Det er en kæmpeopgave at redde den million patienter, der er syge eller er på vej, og en kemisk eller medicinsk prioritering vil blive nødvendig. Jeg arbejder med en screenings-metode til at finde de resistente. Den er måske mere end en hypotese.
5. Landet har yderst begrænsede ressourcer til opgaven. Skolemedicinen er taget på sengen og uden strategi om det uafvendelige, som har kunnet forudses i flere år: Skrønen står for fald. Kun få af vore læger og tandlæger ved, hvordan de skal håndtere problemet. Det er alt.
6. Der er altså et kolossalt behov for efteruddannelse. Lærerkræfterne skal først uddannes. Det kan måske ske udenlands. Finland og Rusland er nok de lande, der længst har været amalgam frie, andre Øststater muligvis. Zürich har ikke undervist i amalgam i 10-12 år. En stjernetand-læge fra USA kunne måske lokkes hertil for at undervise.
7. Efteruddannelse er aldeles påkrævet, for amalgamsanering fordrer betydelig beskyttelse af patient, tandlæge og klinikpersonale. Ukyndig sanering har i visse tilfælde medført stærkt øgede symptomer, sågar permanent invaliditet. Det er ikke noget at lege med.
8. Inden for skolemedicinen - infektionssygdommene og kirurgien klarer sig jo excellent - vil det kommende hændelsesforløb være en blamage og skal føre til revolutionernde ændringer i tankegang og behandling, når det ikke længere drejer sig om fancy metoder og mediciner.
F. eks.: Hvilken mening har stamcelleforskning på netop befrugtede æg, når man ikke aner om de er forurenede med 10 el. 100 mio. Hg-atomer, eller hvor mange DNA og RNA, der er demoleret under opbygningen? Kvinde og mand yder hvert sit.
9. Jo længere indsatsen udskydes, jo dyrere bliver det. Den er uafvendelig. Der står 2004, 05 eller 06 på uret, når det falder i slag. Det bliver ikke rart.
Indholdet af dette brev har nok overrasket Dem, Deres embedsmænd og forskningsrådet. Ønsker De yderligere oplysninger, er jeg til rådighed.
Med venlig hilsen
P.M.
c.c. Udvalget for Teknologi og Videnskab og Det sundhedsfaglige Forskningsråd.
PS. Sammenhængen amalgam/sygdom er kun lidet kendt. Den er nøglen til et regerligt sundhedssystem med et rimeligt udgiftsniveau, uden årlige skænderier, med satsning på det, der hjælper, uden det nuværende enorme spild af ressourcer til pleje og forskning med forkert udgangspunkt.
Patienternes lidelser kan være: De ikke-diagnosticerbare symptomer, der er typiske for den snigende langtidsforgiftning:
Depressioner; angst; skyhed; øget nerrvøsitet; irritabilitet; hovedpine; Hukommelsestab; følelsesløshed; koncentrationsbesvær; synsforstyrrelser ; overvældende træthed; muskel- og ledsmerter; rystelser; svimmelhed ; kolde ekstremiteter; prikken i læber og fingre; selvmordstanker; ødelagt immunforsvar; Øresusen; bihulebetændelser; hyppige forkølelser.
De udgør 20% af konsultationerne og sendes forgæves til gentagne kostbare undersøgelser “De er på diagnosejagt” og kan ende som “hypokondere”. Nej, de er kviksølvforgiftede.
Sygdomme, der nu for størstedelen stammer fra forgiftningen. Andre årsager har eksisteret fra tidernes morgen:
Alzheimers; Parkinsons sygdom; senil demens; skizofreni; multipel sklerose; ALS; fibromyalgi; epilepsi; migræne; kroniisk træthed; tinnitus; cancer; arteriosklerose; nogle reumatiske sygdomme; osteoporose; reduceret sperm; nyresygdomme; allergier, fx. astma og psoriasis. Sygdomme p.g.a. akkumuleret Hg (kviksølv) i nethinden: Grå stær og aldersrelateret makula-degeneration.
Mentalt retarderede børn med et eller flere symptomer: Nedsat IQ, autisme, Dampbørn, diabetes-2 i skolealderen, krav på social assistance og specialundervisning, hyperaktivitet, vold og kriminalitet. Ni kvalificerede personer til een dreng er ikke helt usædvanligt.
Kilde: Hjemmesiden: Foreningen mod Skadelig Dentalmateriale (http://www.fmsd.dk/) - en hjemmeside, der i lyset af, at Det bebudede forbud (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9996) mod anvendelsen af kviksølv i tandplomberne, der skulle indføres den. 1. april i år - viser sig ikke at være TOTALT... er fortsat yderst relevant at granske. Selv om hjemmesiden ikke har været opdateret siden 2004 (?) - er deres artikler om skadelig dentalmatieriale fortsat yderst relevante!