Anina
24-04-08, 16:24
Hold ud :smi054 Dette bliver et længere indlæg om, hvordan jeg fandt denne bog og hvorfor jeg overhovedet ledte på Internettet efter "godhed". :smi055 Det betyder ikke automatisk, at I er tvangsindlagte til at læse hele "romanen". I kan bare springe den over, for til syvende og sidst - handler det hovedsageligt om en anbefaling af Stefan Einhorn og hans bog. :smi039
*******
Folketingsvalg. Træd varsomt.... (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9678) og Folketingsvalg. Demokrati eller bedrag? (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8557) samt Hvem er fænomenet "samfund" til for? (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9837)
Ja ja, hvad har indholdet af disse links at skaffe med Stefan Einhorn og hans bog "Kunsten at være et godt menneske"? Mens Einhorn henvender sig til det enkelte menneske "på gaden" med sit budskab - skrev jeg mine tanker ned dengang... i anledning af det Folketingsvalg, der vankede (dengang i 2007) lige om hjørnet..... og jeg var i syv sind. Også i den grad.
Jeg har overvejet tingene til bevidstløshed - uden at kunne få øje på et parti jeg mente var værd at ofre en stemme på. Det gik endda så vidt, at jeg var begyndt at overveje denne skøre (mis)tanke, at Helle Thorning Smith var reelt skaffet ind i Socialdemokratiet som Femte Kolonne af den borgerlige lobby, for netop yderligere at svække partiets omdømme indefra og desillusionere dem, der endnu havde gejsten til at arbejde politisk for at bevare den socialistiske modvægt til den borgerlige egoisme og snæversyn.... Tavsheden og inaktiviteten var så øredøvende, at jeg til sidst ikke kunne finde en logisk forklaring på Socialdemokraternes passivitet.... Nåh, men det er en helt anden historie...
Forundret og..... forundret.... begyndte jeg at fundere over om politikerkvaliteter, der udspringer fra vedkommendes partipolitisk tilhørsforhold ikke efterhånden var et for ringe og for upålideligt grundlag hvorpå man kunne finde en værdig anvendelse for sin valgstemme....
Hvad med at forlade den sædvanlige måde at vurdere en politiker på og i stedet, på tværs af politiske partier - blot at stemme på gode mennesker? Hvordan kan man se, om en politiker er et godt menneske eller er det nemmere at se, når han/hun ikke er det?
Politikere er jo mennesker af kød og blod, præcis som vi andre.... hvorfor så ikke betragte dem som vi betragter hinanden - afvise de dumme svin og holde af dem, der ikke har problemer med at udrette gode gerninger, selv om de er politikere.... Jo, jo... der står allerede de første 200 politikere i kø for at pege fingre af denne (min) grænseløse naivitet, hvormed jeg netop sætter den menneskelige godhed foran alt andet.
Vi får ørerne tudet fulde med de nationale, de globale, de økonomiske og de "overordnede" hensyn, der efterleves så grundigt, at vælgerne og deres skæbne bliver til et sekundært ærinde fordi man kan der ikke bare være et godt menneske når man er politiker....vel? Når man er politiker er man altså.... politiker. Et særligt ophøjet væsen, der fordrer en ganske speciel respekt.... helst in blanco - dvs. en politiker bestemmer selv hvad der er rigtigt og hvad er forkert; hvad er etik (moral) og hvad ikke er det..... Alt andet er dumme dagdrømme uden værd og uden betydning. Men altså disse "dagdrømme" kræver jeg retten til at have, beholde og anvende til at vælge hvem er værd at ofre en stemme på.... Partipolitik har fjernet sig i den grad fra hvor vælgerne lever (og lider), at dette er ikke længere et værdigt grundlag at træffe en beslutning på... Nej, lad mig nu finde de gode mennesker i stedet.
Og så er det, at jeg gik i gang med at lede efter de gode mennesker, en definition på det gode menneske og oplysninger om, hvordan man finder dem, om de skiller sig ud og bliver nemmere at få øje på.... Og om et svar på spørgsmål om, hvordan man bliver et godt menneske og hvad der skal til selv at blive et godt menneske - findes eller ikke, hvis det skal være entydigt og fri for religiøse aspekter.
Et godt menneske i hverdag og til fest, som ven eller familie, som repræsentant for andre og et homogent menneske, med integritet og styrke til at fastholde sit syn på andre, politik, samfund og alt det andet, der udgør et liv - en tilværelse - kollektivt og individuelt. Findes de? De gode mennesker?
Ser jeg på samfundets instituioner og den lovgivende forsamling - må svaret være et rungende NEJ! Godhed er øjensynligt ikke et egenskab, der dyrkes ved driften af det store statslige apparat, der er fuld til randen med godheds-korrumperende remedier og som tilbyder de svage-i-ånden folkevalgte et uendeligt sortiment af undskyldninger og bortforklaringer på fraværet af godhed i deres virke, og til (deres) selvforsvar: "Jeg kan ikke bare være god fordi......" og så er den grav velforvarret, eller er den?
Hvorom alt er bestemte jeg mig frejdigt for at google mig frem til både definition og eksempler på gode mennesker. Uhadada! Sikken skuffelse! Der var ikke meget at finde og det der var - var hovedsgelig intelektuelle og skolastiske ubrugeligheder, almindelige mennesker med en frisk forstand - ikke kunne bruge til noget. Please! Hvor er det? Hvor svært kan det være? Jeg vil bare gerne vide hvad er et godt menneske? Hvorfor bliver man et godt menneske? Og hvad er godhed i det hele taget?
Meget gerne uden komplicerede udredninger og noget enhver kan forholde sig til.... Kunne det ikke tænkes, at vi kan slet ikke finde ud af at stemme på gode mennesker, fordi vi ikke aner hvad det er at være et godt menneske? Det kan da for pokker ikke kun være præsterne, der skal have monopol på at kunne besvare den slags spørgsmål. Og ej heller sofistikerede filosoffer ingen jævne menneske nogensinde har hørt om? Hvorfor er den slags tanker forbeholdt alle andre end dem, der har allermest brug for at vide det? For når man først ved det - ja, så ved man også hvad man selv bør gøre for at komme videre med sit liv, hvis man der gerne vil være et godt menneske.....
Der er forudsætninger og anlæg for godhed i ethvert menneske, men dette er den "hemmelighed", der bliver pillet af een undervejs i opdragelsen i de unge år. Og at finde tilbage til de oprindelige anlæg for godhed forudsætter, at man er klar over de findes i een og kan hentes frem. Hvis man tør vedkende sig sit eget ønske om at være et godt menneske, hvilket nemlig ikke er en selvfølge....
.....fordi at dømme efter de mange forskellige små og store "nyheder" i pressen og andre medier - kunne man nok komme i tvivl om det gode menneske er i højt kurs i dagens samfund, hvor mediefolk og politikere = rollemodellerne vælter over hinanden i kapløbet om deres 15-minutters-fame, over stok og sten, snublende over egne ben for at udmærke sig foran alle de andre i kunsten at være egoist, egennyttig, hensynsløs (læs: "resultatorienteret") og kunsten i at løbe fra alle løfter, der i skæbnens time er blevet afgivet på samlebånd, for at opnå sine egne, personlige mål.
Jamen, det er næsten slet ikke til at finde ud af efterhånden.... og at dømme efter de barberede hits på Nettet - er der ikke meget at gå efter når man gerne vil finde ud af hvor man kan finde spor man kan følge til den kilde, hvor gode mennesker omtales og defineres - frit for højtidelighed, frit for hovmod og frit for over-intelektualiseret volapyk.
Og så er det, at man lige pludselig stopper op og ser ordene står skrevet direkte og uden omsvøb: "Kunsten at være et godt menneske". En bog af svenskeren Stefan Einhorn.
At dømme efter omtalen på boghandelens hjemmeside og af bagsidens introduktion - hmm... lidt rigeligt med det pæne sprog og ikke særlig interessant, hvis jeg skal være helt ærlig. Endnu et "bevis" på, at man nok ikke skal sætte alt for meget af sit lid til, hvad "de andre" skriver når de skal introducere en bog.... For når man sidder med bogen i hænderne, vender siderne og skimter de forskellige afsnit - ja, så er det noget ganske andet.
Det er afgjort værd at bruge nogle dage på at læse denne bog. Og læse den en gang til, denne gang velvidende om hvad den har at byde på: ikke alene en række visdomsord, men også en hel del af (en slags) grundviden om hvad er et godt menneske og hvad er godhed. I øjenhøjden hvor vi befinder os, hvor vi gerne vil være for og med andre mennesker..... meget gerne gode mennesker, som alle burde være, hvis de vidste hvordan. Der er i den grad brug for, at gode mennesker bliver synlige hvorend vi går og er.
"Kunsten at være et godt menneske" af Stefan Einhorn er rent ud sagt (!) en god bog for ALLE interesserede i emnet - og kræver så absolut ikke ophøjede forudsætninger for at blive forstået og anvendt i det ærlige liv hvor almindelige mennesker lever, hvilket dog ikke fremgår af bogens forskellige introduktioner i pressen og anden omtale af bogen.
Blæs på hvordan de lærde anmeldere vælger at formulere teksten og læs bogen. Den er skrevet til og for alle. Ikke kun for professionelle tænkere idet de fleste af disse har rigeligt i dem selv. Vi andre derimod - vi vil gerne videre. :august32:
Kunsten at være et godt menneske
(Konsten att vara snäll)
Af Stefan Einhorn
Sideantal: 191
Indbinding: Indbundet
Forlag: Møntergården
Udgivet: 04-07-2006
Udgave: 1
Udgave/oplag: 1. udgave, 1. oplag
Sprog: Dansk
Originalsprog: Svensk
ISBN-10: 8779012035
ISBN-13: 9788779012035