Sæson for deprimerede mennesker?

[admin]

Hmm... jeg vil bare gerne fortælle, at jeg i denne tid - både IRL og på Nettet møder ualmindeligt mange mennesker, der enten er deprimerede, mismodige eller bare melankolske....

...og dette er de nu, i denne tid, hvor humøret og synet på tilværelsen burde komme i højere luftlag, takket være det (snart) opblomstrende forår...

... og selv om årsagerne til disse stemningsfald også var tilstede i vintermånederne - i de tilfælde, hvor der er en eller flere håndgribelige grunde til den indre tristesse....

....alligevel kommer det nu, hvor det burde være lettere at håndtere.... og trykker alle disse gode mennesker ned, midt i solskinnet....

Underligt. Meget underligt og svært at udholde idet de triste er ikke de nemmeste at række hånden til - når de nu enten ikke kan se den fremstrækte hånd sløret af deres mismod - eller blot ikke orker at lytte.... :smi036

[Yvette]

Et underlig fenomen ja...

Blir "vi" påvirket av ytre faktorer uten å eie evnen til å gå inn i vårt indre og finne gleden og livslysten der? Den finnes jo...

Når jeg skriver "ytre faktorer" så mener jeg bl.a. all elendigheten i samfunnet og i verden, som popper opp fra PC og TV ustanselig.

Eller er "vi" hele tiden utsatt for altfor mye stimuli sånn generelt? For egen del så finner jeg roen i naturen, og kan kjenne fryd i hjertet ved å lytte til fuglekvitter, se et lite ekorn eller betrakte alle de vakre og forskellige trær og blomster, lytte til bekken som sildrer...:august9

Eller gå tur om natten og bare titte på stjernehimmelen....og se konturene av fjellene når månen hilser så blidt. Slike øyeblikk er perler! :smt049

Bare noen "filosofiske" betraktninger som kom da jeg leste innlegget. :august6

[Anne]

Jeg tror, det er et fænomen af tiden - den forjagede og stressede tid, hvor kravene til den enkelte er enorme!

Er du på arbejdsmarkedet og samtidig skal klare både økonomiske og familiære krav, bliver du presset til det yderste, er du af en eller anden grund ude af arbejdsmarkedet, bliver du jagtet af det offentlige! Er du gammel, får du konstant at vide, at du er en byrde for samfundet!

Hvor længe kan et menneske holde til sådan et liv?

Ikke alle kan - som du og jeg, Yvette - finde roen ved noget, man holder af at foretage sig. Jeg kan også finde roen ved skov og strand eller ved fordybelse i en god bog eller noget dejligt musik, og jeg kan finde roen ved at dyrke mine interesser nu, hvor jeg har tiden til det, men for andre er deres livsstil og status, det eneste, de har, og kan man ikke følge med, så ender det ofte galt.

Anne :smi055

[Bea]

Måske bliver vi mere deprimerede fordi der er meget focus på depressionen. Depression dækker over alverdens dårlige stemninger og fordi vi ikke lige går rundt og siger ju hu jeg er glad, ja, så behøver vi nødvendigvis ikke at være deprimerede. Jeg tror ikke vi ( mange mennesker) accepterer at vi ikke altid er glade og ikke er supermennesker, der kan klare at arbejde det meste af døgnet og passe familien på samme tid. Det er ikke in at være nede, det er mere in at have en depression, for den kan afhjælpes med medicin og så håber vi at vi kan blive glade igen. Måske er vi blevet utålmodige og forventer at kunne købe os til en hurtig løsning?
Jeg skriver ikke sådan fordi jeg ikke tror at mennesker er deprimerede, når de siger de siger de er det, men tror bare den store bevågenhed også har noget af skylden

Yderligere tror jeg som Yvette, at vi bliver deprimerede af al den elendighed vi bliver fodret med i medier og på internet. Hvis vi åbner for fjernsynet er der ikke meget andet end elendighed og hvordan skal vi få tiltro til at lige netop vores liv kan lykkes, når nu det er så dårligt alt sammen. En gang imellem ville de måske være godt med en accept af at tingene er som de er, og så prøve at få det bedste ud af situationen. Accepten behøver jo ikke at betyde at vi bare lader stå til, men kan også være begyndelsen udgangspunkt for at finde frem til, hvordan vi får det bedste ud af den situation vi er i. I stedet for at fokusere på alt det der er skidt kunne vi jo også sætte os ned og skrive en liste over alt det gode her i livet. Hmm det er svært at sætte ord på, men jeg håber det bare er lidt forståeligt......

Jeg tror også at vi bliver deprimerede af at identificere os med vores arbejde. Når så arbejdslivet er slut, ja, så forsvinder identiteten og så sidder vi ensomme tilbage. Nå men det står der jo noget om i en anden tråd, så jeg må bevæge mig derover, hvis jeg vil jeg har mere på hjerte.

En ting er sikker, det er ikke rart med en depression, men gad vide hvordan en depression bliver målt, og set i forhold til hvad? For mig er det et diffust begreb.

Jeg ville ønske at vi alle kunne lære at leve vores liv på en måde, så der er et indhold for både mennesket selv og for dets omgivelser. Det er under alle omstændigheder en god ide at forsøge. Jeg er dog sikker på det er lettere sagt end gjort.

Bea:august1