admin
29-04-08, 06:33
Hvad Liaisonpsykiatri bruges til i Danmark!? Til etablering og videreudvikling af TERM-modellen. Og hvad er TERM-modellen? Den praktiserende læges redskab til begrænsning af de offentlige sundhedsudgifter. Det finder du ud af, når du har læst "Rosas Historie"....
Rosas historie
Betragtninger ang. term-modellen, set i lyset af psykiatriplanen:
http://www.rm.dk/files/Psykiatriplan/Rebecca%20Hansen.pdf
Her kan TERM-modellen findes, samt baggrunden for den:
http://kronisktraethedssyndrom.dk/termmodellen.htm
Aalborg, den 7.februar 2008
Hej, alle
Jeg vil gerne lige gøre jer opmærksom på denne førstnævnte, skrevet for at illustrere Term-modellens konsekvenser. Den andet link er til ved selvsyn at læse om denne model og dens baggrund.
For lige at rette focus på dette problem, kan jeg ved samme lejlighed benytte anledningen til at fortælle lidt om min egen situation.
Jeg er en af de patienter, som hun (ovennævnte link) nu retter focus omkring. Altså TERM-patient.
Jeg har så igennem alle årene, både før og efter haft mange problemer og elendig muskelfunktion, samt ikke at kunne klare de store belastninger. Til trods for dette arbejdede jeg i mange år i sundhedssektoren men hver gang er al sygdom blevet affærdiget ved lægerne med, at det nok bare var psykosomatisk. .
På det grundlag, efter sygedagpenge, som blev efterfulgt af en revalidering, standsede de sociale myndigheder derefter min revalidering, og parkerede mig i stedet på laveste førtidspension. Det skal dertil siges, at jeg aldrig, hverken før eller nu har haft psykiske lidelser.
Jeg har så siden, med jævne mellemrum anmodet om at få en del-revalidering, så jeg kunne komme tilbage (til arbeldsmarked/red.), men det er blevet afvist. For det kunne man ikke, slut. Og jeg blev derfor lidt sur på systemet, for jeg mente ikke, at jeg kunne være for syg til at læse eller arbejde, men kun kunne tildeles den næst-laveste pension (dengang 46.ooo/år når min indtægt før revalideringen havde været på 200.000. Jeg mente, at enten var man syg eller også var man det ikke.
MEN... jeg er jo gift, så min mand var nu forsørger for mig. (vi blev gift i 1992, efter at have været sammen i 20 år forinden og indtil da var han ikke forsørger) . Til trods for, at jeg ellers var bevilget en fuld socialrådgiver-eksamen, og med meget høje karakterer. Så, derfor er der for mig at se ellers ingen begrundelse for denne ændrede status. Det hang ikke sammen, så jeg søgte om forhøjelse og har gjort det adskillige gange siden.
Men, uanset hvad, har jeg aldrig kunnet blive undersøgt for noget, eller kunnet få en henvisning til andre læger, så de fleste af mine lægelige undersøgelser har været mod egenbetaling, selv om alle undersøgelser er foretaget på hopitalerne. (hvordant hænger det sammen?) Dette var nødvendigt til ansøgningerne om forhøjelse, så derfor følte jeg mig nødsaget til det.
TERM-modellen eller lægers uvidenhed? Jeg kan ikke give svaret. Og sådan har det været på alle punkter. Selv meget højt blodtryk blev aldrig undersøgt og/eller behandlet, men kun kontrolleret ved læge.
Alvorlig faldulykke kunne efterfølgende ikke blive undersøgt osv. Ingen henvisninger til speciallæger uanser årsag, bl.a mangeårigt alvorlig eksem med store åbne sår. Fik til sidst besked på mht. ørerne (gentagne infektioner), at jeg skulle til en bestemt, navngiven læge for at kunne blive undersøgt? Jeg havde i mellemtiden læst en del om TERM, så jeg følte mig i den grad hægtet af.
Til sidst skiftede jeg læge, men det blev det kun værre af.
Hun, den nye læge, nægtede mig journalindsigt. Til sidst fik jeg den dog, men det var så iflg. hendes sekretær alt, hvad de havde på mig, der blev afleveret i en konvolut fra arkivet. Den kunne jeg bare tage med mig, så kunne de få den tilbage engang. For de havde egentlig ikke noget at bruge den til ....!!!
Jeg kunne her se, at hun havde skrevet orienteringer til mine tidl. læger (læger i kompagniskabet, som jeg havde været tilknyttet i ca.20 år) om alt, hvad hun efterfølgende havde foretaget sig og skrevet. Bl.a. i forbindelse med, at de sociale myndigheder havde bestillt en GHU (Generel Helbreds Undersøgelse/red.). Der var her en nøjagtig kopi . Og ligeledes hvad hun havde sagt til mig.
Hun ville i den forbindelse også have en urinprøve, og lægesekretæren fandt her en del blod i urinen, hvorfor jeg kom på Sulfa. Der skulle så foretages en kontrol ugen efter, og sekretæren fandt her igen store mængder blod i urinen, hvorfor det skulle dyrkes. Så jeg skulle ringe dagen efter med henblik på en evt. ny kur.
Da jeg efterfølgende ringede dagen efter, fik jeg at vide, at hun ikke havde lavet den, for hun, lægen, "havde glemt at tænde for varmeskabet, men der var alligevel heller ikke noget". Men hun ville da sætte varmen til nu. Sekretæren blev efterfølgende "drillet" af lægen mht. at hun håbede der var nye briller i julegaverne, for de måtte være tiltrængt.
Jeg konfronterede dem nu med, at jeg ikke kunne forstå at der var så få papirer, men at jeg deraf kunne se, jeg havde haft ret i, at intet var blevet undersøgt. Lægen mente derimod, at jeg var undersøgt for alt mellem himmel og jord, men at jeg var sund og rask. Så hun havde åbenbart ikke set i papirerne. Jeg anmodede derfor om også at få kopier af mine elektroniske patientoplysninger, for nu forstod jeg intet mere. Og fik som svar, at: de da ikke kunne gætte sig til, at jeg også kunne bruge en pc. Det havde de været uvidende om, til trods for, at de havde modtaget en del fra mig, skrevet på pc??? Så, derfor havde jeg ikke fået dem.???
Jeg fik dog til sidst en kopi af lidt på en diskette.
Min mand var med som bisidder hver gang nu , for ... som jeg sagde til ham, ellers ville han tro, jeg ikke var rigtig klog, når jeg efterfølgende ville give ham et referat. For man skulle tro, det var noget, opfundet af en som så syner eller bildte sig noget ind. Så han ville ikke tro på det, hvis jeg blot gav referat.
Han anmodede nu om hver gang at mit blodtryk/hjerte blev undersøgt, for at finde en forklaring. Men hun svarede hver gang med en afvisning. (som et ps. vi havde været ved vagtlæge et par gange, og de var meget opmærksomme på dette, og mente, at det høje blodtryk krævede meget nøje undersøgelse, for det var katastrofalt højt ... til trods for dette blev jeg blot sendt hjem med besked på at give min læge besked på at jeg ville undersøges).
Fronterne blev nu kridtet så meget op, at han til sidst anmodede hende om at få et svar på, hvad han skulle stille op, hvis han pludselig stod med en død kone. Det ville hun ikke svare på, men lægen blev meget aggressiv, da jeg fortalte min mand, at han da bare skulle gøre det, jeg hele tiden havde sagt: Smide mig ud på gaden og ringe 112, så ville de komme. ellers ikke.... svarede hun nu, at hun "så sandelig ikke vidste hvad jeg ville undersøges for, men at der jo heller ikke var nogen grund til noget, for jeg var jo på pension", så "hvad jeg ville bruge det til".
Jeg svarede nu, at jeg virkelig håbede, det kunne give en forklaring og en evt. behandling, for jeg ville da så sandelig gerne have det på en sådan måde, at jeg også kunne være tjent med det, og helst få det bedre !
Hun konstanterede derefter, at "jeg måske endda havde tænkt mig omsider at snuse lidt til samfundet for at se, hvad det var for noget, måske endda begynde at biddrage"?? (betale skat/red.) Det fik mig helt op af stolen. Jeg havde på det tidspunkt tabt 10-12 kg, uden at hun syntes det var noget problem (min vægt var nu 43 kg, så det var altså ikke, fordi jeg var en masse overvægtig. men "der var ingen grund til at undersøge noget, for "jeg skulle ikke bilde hende ind at man kunne være på pension uden at alt var undersøgt"
Nu havde jeg fået nok, og fortalte hende så, at jeg, selv om jeg var på pension, havde haft deltidsjob i de 7 af årene (I Sind-klubben, Nr.Sundby) , og altså ialt havde bidraget, som hun kaldte det, i ca. 40 år af mine 55 år, så jeg mente da nok jeg havde klaret lidt. Samtidig med studier og andet, heriblandt frivilligt rådgivningsarbejde. Så det kunne være hun skulle prøve en anden gang at sætte sig lidt ind i, hvad hun talte om før hun åbnede munden. Sagt så vi dog, uden på nogen måde blev aggressive. Derefter gik vi, og har aldrig har sat vores ben der siden.
Vi var nu så heldige, at min mands læge tilbød at jeg kunne komme til dem, selv om der var lukket for tilgang. Han ville starte med at få noget undersøgt, og skrev så en henvisning til ultralydsscanning, fordi han mente bl.a. at jeg var en del hævet i højre side. Dette foregik ca. 1 md. efter. Han var overbevist om, at der var noget alvorligt i vejen. Og det burde under alle omstændigheder undersøges pga det store vægttab.
Denne ultralydsscanning viste intet, ligesom billede af hjerte/lunger ikke viste noget. begge dele på Dronninglund sygehus. Så, jeg var helt rask.
Dette nåede vi dog ikke at høre, for i mellemtiden blev jeg så syg, at min mand til sidst ringede efter vagtlæge. Og det var gudskelov en af vore "fremmede", så hun kom meget hurtigt. Hun var bange for at det var tarmslyg, hvorfor hun øjeblikkeligt ringede efter ambulance. Da var jeg i mellemtiden blevet bevidstløs af smerter. Så jeg blev indlagt med fuld udrykning, og undersøgt i stor stil indtil kl.10 næste morgen.
Resultatet kom så efterfølgende: Jeg havde haft en meget stor cyste, hvor i der var ved at udvikle sig en byld. Ligesom jeg havde en meget voldsom blærebetændelse.
Cysten var et reultat af, at jeg igennem årene havde udviklet en meget alvorlig kronisk betændelse i buspytkirtlen, altså Pancreatitis, ikke alkoholrelateret, som de jo desværre ikke kan gøre noget ved, men kun forsøge at lindre og lave evt. genveje, hvis det viser sig at ar-vævene er for store.
Så jeg fik her en uge med faste og penicillin i enorme mængder i drop, kateter, væsketilførsel, morfin i store mængder osv., samt tre uger med dræn, skylning udført af hjemmeplejen 2 x dgl. efterfølgende. Og, i tilgift en gang vand i lungerne.
Ligesom scanneren nu viste, at jeg havde ar efter gentagne gange galdesten. disse smerter er også blevet afvist som værende psykisk betingede. så de altså aldrig blev undersøgt.
Alt dette forstod lægen ikke, så han lavede nu en kopi fra min journal, og bad min mand om at tage den med på sygehuset og spørge, hvorledes dette kunne fremkomme. Men der blev blot talt udenom. Det kunne sagtens ske.
For det kunne efter lægens bedste overbevising ikke lade sig gøre , med en så kraftig udvikling på så kort tid, der måtte have været noget at se ... men vi fik intet svar, og har heller ikke fået det siden ... men, det skal dertil siges, at efter dette har jeg nu været indlagt flere gange, også akut og det er nu opklaret, at det er de voldsomme smerter og bugspytkirtlen, der udløser de store mængder af kolesterol, som får blodtrykket til at stige. Så mine smerter har været relle nok.
Men, jeg får til gengæld en meget stor opmærksomhed nu, når vi henvender os, så nu er det altså ikke længere psykosomatisk (jeg er åbenbart ikke somatiserende/ sindslidende længere). Men.... det er i hvert tilfælde ikke de praktiserende lægers fortjeneste, at jeg er i live nu, (altså bortset fra ham, jeg har nu) . Hvorimod tildeler jeg dem en meget stor del af "æren" for, at jeg i dag er så syg, at jeg snart intet kan foretage mig. Jeg kan ikke længere komme op i nærheden af 43 kg, så jeg er totalt udmattet det meste af tiden. Ligesom smerterne er ulidelige til tider, især hvis jeg får mad.
Det er jo ikke sikkert, at betændelsestlstanden var blevet så alvorlig hvis de blot havde undesøgt f.eks. min immundefekt, (marginalt lavt IgA) .... der blev første gang konstanteret i 1993 ved en speciallægeundersøgelse på Rheumatologisk, Aalborg, men er aldrig blevet indplaceret i mine sundhedsoplysninger, hvorfor det aldrig blevet undersøgt før nu. Eller ej hellere havde man hjulpet mig med diætist, så jeg kunne have fået lidt næring, i stedet for som nu, hvor vennerne påstår at jeg er ved at ligne et "Neuengamme-offer". Jeg er sikker på, at ikke kun helbredet men også livskvaliteten i det mindste havde været bedre, end tilfældet er nu.
Bare uhyggeligt, som det danske sundhedsvæsen har udviklet sig. Jeg finder det faretruende, samtidig med at jeg i det grad føler mig krænket. Alene ved gennemgangen af dette, kan jeg se adskillige krænkelser:
1. Ligestillingsloven er sat ud af drift, hvis du er gift pensionist
2. Der er her viderebragt personlige (fortrolige/red.) oplysninger fra lægen, ligesom jeg ikke fik mine krav om journalindsigt opfyldt, til trods for at det har jeg ret til i forhold til lov om aktindsigt. Lægeløftet blev i højeste grad ligeledes tilsidesat.
3. Meget grove krænkelser af mig som person fra lægelig side
4. Mine patientrettigheder er sat helt ud af drift i dette spil
5. Ved nu at betegne hele denne store gruppe som psykiatriske patienter, nedgør man hele disse gruppers lidelser som bagateller. Dette er ikke blot de somatiske, men i lige så høj grad de psykiatriske. Lidelserne er Ikke mere alvorlige iflg. disse, end at en læge i dag kan sidde med et skema med fem spørgsmål. Dette er nok til at stille diagnosen Depression, og fortsætter denne tilstand ud over fire uger, er der stor sandsynlighed for, at patienten somatiserer. (altså en psykiatrisk diagnose). Alene i huslægens regi og uden psykiaterens assistance.
6. Der bliver vel i dag kun anvendt ca. 5% af sundhedsudgifter til psykisksyge, og behandlingen af dem. ... For mig at se vil ikke blive meget tilbage, hvis denne gruppe, der omfatter sindslidende pludselig skal til at omfatte mindst 2 mio. danskere. Og der var der da ellers tværtimod brug for ekstra tilførelser af ressourcer.
7. Yderligere er det mig bekendt ikke tilladt at fjerne dokumenter fra lægekonsultationen, idet det her er lægens ansvar at der til enhver tid kan følges op på evt. misforståelser eller spørgsmål til afklaring. (jeg havde forventet at få kopier, evt. mod egenbetaling).
Desuden: alle mine mangeårige slagsmål (14-16 år) med det offentlige har været helt omsonst, og spild af ressourcer, både mine og de offentlige myndigheders. Det eneste, det har bevirket er, at jeg nu skulle behandles som et væsen, helt udenfor systemet, idet de rettigheder og krav, som er opstillet, åbenbart ikke gælder for en TERM- patient.
Og især, at man har en klar fornemmelse af, at alle disse sparede midler har skullet kanaliseres over til kræftbehandling og forebyggelse af kræft.
Især her kommer parodien ind i eget tilfælde, idet min sygdom fuldstændig er at betragte som en kræftlidelse, men uden nogen former og mulighed for behandling. Kun lindring.
Det er helt grotesk og jeg håber, nogen vil tage det alvorligt, så der kan startes et opgør mod denne TERM-model, helst inden det kommer til at kræve for mange menneskeliv. Blot uhyggeligt, at så mange menensker skal være nødsaget til at finde sig i en sådan behandling fra det offentliges side. så loven er altså ikke lige for alle.
Den er, illustrerer dette, i hvert tilfælde mere lige for nogen end for andre. Det er et afsindigt hovmod, der her lægges for dagen fra lægelig side. Men især hæfter jeg mig ved, at så mange mennesker uforvarende bliver sat udenfor enhver form for retssikkerhed, og uden mulighed for at gøre indsigelser mod dette. På baggrund af mine erfaringer er jeg efterhånden stærkt i tvivl om, hvorvidt vi i det hele taget lever i et retssamfund.
http://www.rm.dk/files/Psykiatriplan/Rebecca%20Hansen.pdf , så igen lige en opfordring til at læse denne først. Den er tankevækkende
Til sidst en af nyhederne på netdoktor ang. emnet:
"sagen skulle bedømmes ved Det Etiske Råd, men er altså blevet afvist, som det fremgår af nedenstående kopi fra netdoktor/debatter/medicinstuderende:
Efter det jeg har fået oplyst, besluttede juristerne og formanden at afvise at behandle sagen i Det Etiske Råd torsdag eftermiddag.
Begrundelse.: Angiveligt fordi TERM er et behandlingspogram, der ikke er lovgivet om. Det kan ikke tages op i Etisk Råd, når det ikke "Findes".
Ifølge lovgivning skal alle behandlingspogrammer i Danmark være godkendt af Sundhedsstyrelsen, men det er TERM aldrig blevet, det siger sig selv, idet det er i strid med gældende lovgivning. TERM er altså et "ikke eksisterende" behandlingspogram helt udenfor lovgivning af nogen art."
Dette var en sag om en hjertepatient, som ligeledes er underlagt TERM-modellen. I dette Etiske Råd sidder bl.a. Birthe Skårup, tidl. DF. Hun er tidl. blevet kontaktet af mig ang dette emne.
Med venlig hilsen
Rosa Maria Uhrenholt Nielsen.
Kolkærvej 3
9220 Aalborg Ø
tlf. 98158360
P.S. Idè- og bagmænd bag hele denne TERM-model er Per Fink, Arne Rolighed (som stod for sygehusudgifterne i Aarhus amt) og Arne Roligheds kone, som er privatpraktiserende psykolog i Aarhus, samt professor Niels Ehlers (gift med Lise Ehlers, som også er psykolog), som var ansat på Aarhus Kommunehospital.
Han startede bl.a. med at praktisere ideen om, at patienter mod egenbetaling kunne blive indlagt og opereret på et offentligt sygehus. Dette var mange år før det blev anerkendt med privathospitaler. Så altså... patienterne blev indlagt ligesom alle andre der kom med med henvisninger, men kom til i løbet af nogle få dage, og betalte så den offentlige pris pr. sengedag selv. Så de hoppede køen over og beslaglagde sengene på øjenafdelingen. En almindelig korrektion af øjnene kostede fra starten 2500 kr./dag, altså typisk med 3 dages indlæggelse 7500.
Mit gæt er, at det har været for at få afprøvet, hvor meget patienter selv er villige til at betale, altså en for-premiere for privathospitaler. Det er nu videreført således, at patienterne også mod egenbetaling, kan blive undersøgt og få skrevet en lægeerklæring på sygehusene. Pengene herfor betales så direkte til lægens egen konto, selv om undersøgelserne foregår på sygehuset.
Det "smarte" her er, at patienten får en diagnose og et stykke papir til eksempelvis sociale myndigheder, når der skal søges om fleksjob og pension, men deres diagnoser bliver ikke lagt ud under sygehusundersøgelser. Så det er kun dem, som patienten viser papiret til som ved, at der er givet diagnoser.
De mennesker, som er i klemme i systemet, kan nu blive betegnet som "patienter på doctor-shopping", og det anvender de så efterfølgende som "bevis" på at patienten er somatiserende og dermed hører til i gruppen, som hører under TERM-modellen.
Jeg synes, det er så beskidt og nedrig en måde at gøre tingene på. Og formålet har udelukkende været at sluse så mange penge som muligt ud til kræftområdet, og derved få lavet en omfordeling af sundhedsudgifterne. Dette skulle naturligvis foregå så lusket som muligt, så offentligheden fik ikke kendskab til det. Derfor valgte denne model.
Og for at få den så udbredt som muligt, uden at der blev debat om emnet, var det så de valgte at etablere "klinik for funktionelle lidelser" i Aarhus. De begyndte nu at "undervise i og holde foredrag om" disse patienter, og så lade det sive lige så stille ud. det skulle brede sig som "ringe i vandet", så så mange som muligt blev sat i den rigitge bås, og politikerne ikke fik nys om det.
Man må nu sige, at "operationen lykkedes, men patienten døde desværre". Så her kan I se min grund til aldrig at støtte "Kræftens Bekæmpelse". Jeg har den allerstørst medynk og sympati for de stakkels mennesker, men hvis prisen til al deres forskning udelukkende skal være på bekostning af, efter deres mening, helst op til ca. 1/3 af alle andre patientgrupper, står jeg altså af... MEN DØM SELV
Mange hilsner fra rosamaria
Læs meget mere om TERM-modellen -> HER! (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420)
Rosas historie
Betragtninger ang. term-modellen, set i lyset af psykiatriplanen:
http://www.rm.dk/files/Psykiatriplan/Rebecca%20Hansen.pdf
Her kan TERM-modellen findes, samt baggrunden for den:
http://kronisktraethedssyndrom.dk/termmodellen.htm
Aalborg, den 7.februar 2008
Hej, alle
Jeg vil gerne lige gøre jer opmærksom på denne førstnævnte, skrevet for at illustrere Term-modellens konsekvenser. Den andet link er til ved selvsyn at læse om denne model og dens baggrund.
For lige at rette focus på dette problem, kan jeg ved samme lejlighed benytte anledningen til at fortælle lidt om min egen situation.
Jeg er en af de patienter, som hun (ovennævnte link) nu retter focus omkring. Altså TERM-patient.
Jeg har så igennem alle årene, både før og efter haft mange problemer og elendig muskelfunktion, samt ikke at kunne klare de store belastninger. Til trods for dette arbejdede jeg i mange år i sundhedssektoren men hver gang er al sygdom blevet affærdiget ved lægerne med, at det nok bare var psykosomatisk. .
På det grundlag, efter sygedagpenge, som blev efterfulgt af en revalidering, standsede de sociale myndigheder derefter min revalidering, og parkerede mig i stedet på laveste førtidspension. Det skal dertil siges, at jeg aldrig, hverken før eller nu har haft psykiske lidelser.
Jeg har så siden, med jævne mellemrum anmodet om at få en del-revalidering, så jeg kunne komme tilbage (til arbeldsmarked/red.), men det er blevet afvist. For det kunne man ikke, slut. Og jeg blev derfor lidt sur på systemet, for jeg mente ikke, at jeg kunne være for syg til at læse eller arbejde, men kun kunne tildeles den næst-laveste pension (dengang 46.ooo/år når min indtægt før revalideringen havde været på 200.000. Jeg mente, at enten var man syg eller også var man det ikke.
MEN... jeg er jo gift, så min mand var nu forsørger for mig. (vi blev gift i 1992, efter at have været sammen i 20 år forinden og indtil da var han ikke forsørger) . Til trods for, at jeg ellers var bevilget en fuld socialrådgiver-eksamen, og med meget høje karakterer. Så, derfor er der for mig at se ellers ingen begrundelse for denne ændrede status. Det hang ikke sammen, så jeg søgte om forhøjelse og har gjort det adskillige gange siden.
Men, uanset hvad, har jeg aldrig kunnet blive undersøgt for noget, eller kunnet få en henvisning til andre læger, så de fleste af mine lægelige undersøgelser har været mod egenbetaling, selv om alle undersøgelser er foretaget på hopitalerne. (hvordant hænger det sammen?) Dette var nødvendigt til ansøgningerne om forhøjelse, så derfor følte jeg mig nødsaget til det.
TERM-modellen eller lægers uvidenhed? Jeg kan ikke give svaret. Og sådan har det været på alle punkter. Selv meget højt blodtryk blev aldrig undersøgt og/eller behandlet, men kun kontrolleret ved læge.
Alvorlig faldulykke kunne efterfølgende ikke blive undersøgt osv. Ingen henvisninger til speciallæger uanser årsag, bl.a mangeårigt alvorlig eksem med store åbne sår. Fik til sidst besked på mht. ørerne (gentagne infektioner), at jeg skulle til en bestemt, navngiven læge for at kunne blive undersøgt? Jeg havde i mellemtiden læst en del om TERM, så jeg følte mig i den grad hægtet af.
Til sidst skiftede jeg læge, men det blev det kun værre af.
Hun, den nye læge, nægtede mig journalindsigt. Til sidst fik jeg den dog, men det var så iflg. hendes sekretær alt, hvad de havde på mig, der blev afleveret i en konvolut fra arkivet. Den kunne jeg bare tage med mig, så kunne de få den tilbage engang. For de havde egentlig ikke noget at bruge den til ....!!!
Jeg kunne her se, at hun havde skrevet orienteringer til mine tidl. læger (læger i kompagniskabet, som jeg havde været tilknyttet i ca.20 år) om alt, hvad hun efterfølgende havde foretaget sig og skrevet. Bl.a. i forbindelse med, at de sociale myndigheder havde bestillt en GHU (Generel Helbreds Undersøgelse/red.). Der var her en nøjagtig kopi . Og ligeledes hvad hun havde sagt til mig.
Hun ville i den forbindelse også have en urinprøve, og lægesekretæren fandt her en del blod i urinen, hvorfor jeg kom på Sulfa. Der skulle så foretages en kontrol ugen efter, og sekretæren fandt her igen store mængder blod i urinen, hvorfor det skulle dyrkes. Så jeg skulle ringe dagen efter med henblik på en evt. ny kur.
Da jeg efterfølgende ringede dagen efter, fik jeg at vide, at hun ikke havde lavet den, for hun, lægen, "havde glemt at tænde for varmeskabet, men der var alligevel heller ikke noget". Men hun ville da sætte varmen til nu. Sekretæren blev efterfølgende "drillet" af lægen mht. at hun håbede der var nye briller i julegaverne, for de måtte være tiltrængt.
Jeg konfronterede dem nu med, at jeg ikke kunne forstå at der var så få papirer, men at jeg deraf kunne se, jeg havde haft ret i, at intet var blevet undersøgt. Lægen mente derimod, at jeg var undersøgt for alt mellem himmel og jord, men at jeg var sund og rask. Så hun havde åbenbart ikke set i papirerne. Jeg anmodede derfor om også at få kopier af mine elektroniske patientoplysninger, for nu forstod jeg intet mere. Og fik som svar, at: de da ikke kunne gætte sig til, at jeg også kunne bruge en pc. Det havde de været uvidende om, til trods for, at de havde modtaget en del fra mig, skrevet på pc??? Så, derfor havde jeg ikke fået dem.???
Jeg fik dog til sidst en kopi af lidt på en diskette.
Min mand var med som bisidder hver gang nu , for ... som jeg sagde til ham, ellers ville han tro, jeg ikke var rigtig klog, når jeg efterfølgende ville give ham et referat. For man skulle tro, det var noget, opfundet af en som så syner eller bildte sig noget ind. Så han ville ikke tro på det, hvis jeg blot gav referat.
Han anmodede nu om hver gang at mit blodtryk/hjerte blev undersøgt, for at finde en forklaring. Men hun svarede hver gang med en afvisning. (som et ps. vi havde været ved vagtlæge et par gange, og de var meget opmærksomme på dette, og mente, at det høje blodtryk krævede meget nøje undersøgelse, for det var katastrofalt højt ... til trods for dette blev jeg blot sendt hjem med besked på at give min læge besked på at jeg ville undersøges).
Fronterne blev nu kridtet så meget op, at han til sidst anmodede hende om at få et svar på, hvad han skulle stille op, hvis han pludselig stod med en død kone. Det ville hun ikke svare på, men lægen blev meget aggressiv, da jeg fortalte min mand, at han da bare skulle gøre det, jeg hele tiden havde sagt: Smide mig ud på gaden og ringe 112, så ville de komme. ellers ikke.... svarede hun nu, at hun "så sandelig ikke vidste hvad jeg ville undersøges for, men at der jo heller ikke var nogen grund til noget, for jeg var jo på pension", så "hvad jeg ville bruge det til".
Jeg svarede nu, at jeg virkelig håbede, det kunne give en forklaring og en evt. behandling, for jeg ville da så sandelig gerne have det på en sådan måde, at jeg også kunne være tjent med det, og helst få det bedre !
Hun konstanterede derefter, at "jeg måske endda havde tænkt mig omsider at snuse lidt til samfundet for at se, hvad det var for noget, måske endda begynde at biddrage"?? (betale skat/red.) Det fik mig helt op af stolen. Jeg havde på det tidspunkt tabt 10-12 kg, uden at hun syntes det var noget problem (min vægt var nu 43 kg, så det var altså ikke, fordi jeg var en masse overvægtig. men "der var ingen grund til at undersøge noget, for "jeg skulle ikke bilde hende ind at man kunne være på pension uden at alt var undersøgt"
Nu havde jeg fået nok, og fortalte hende så, at jeg, selv om jeg var på pension, havde haft deltidsjob i de 7 af årene (I Sind-klubben, Nr.Sundby) , og altså ialt havde bidraget, som hun kaldte det, i ca. 40 år af mine 55 år, så jeg mente da nok jeg havde klaret lidt. Samtidig med studier og andet, heriblandt frivilligt rådgivningsarbejde. Så det kunne være hun skulle prøve en anden gang at sætte sig lidt ind i, hvad hun talte om før hun åbnede munden. Sagt så vi dog, uden på nogen måde blev aggressive. Derefter gik vi, og har aldrig har sat vores ben der siden.
Vi var nu så heldige, at min mands læge tilbød at jeg kunne komme til dem, selv om der var lukket for tilgang. Han ville starte med at få noget undersøgt, og skrev så en henvisning til ultralydsscanning, fordi han mente bl.a. at jeg var en del hævet i højre side. Dette foregik ca. 1 md. efter. Han var overbevist om, at der var noget alvorligt i vejen. Og det burde under alle omstændigheder undersøges pga det store vægttab.
Denne ultralydsscanning viste intet, ligesom billede af hjerte/lunger ikke viste noget. begge dele på Dronninglund sygehus. Så, jeg var helt rask.
Dette nåede vi dog ikke at høre, for i mellemtiden blev jeg så syg, at min mand til sidst ringede efter vagtlæge. Og det var gudskelov en af vore "fremmede", så hun kom meget hurtigt. Hun var bange for at det var tarmslyg, hvorfor hun øjeblikkeligt ringede efter ambulance. Da var jeg i mellemtiden blevet bevidstløs af smerter. Så jeg blev indlagt med fuld udrykning, og undersøgt i stor stil indtil kl.10 næste morgen.
Resultatet kom så efterfølgende: Jeg havde haft en meget stor cyste, hvor i der var ved at udvikle sig en byld. Ligesom jeg havde en meget voldsom blærebetændelse.
Cysten var et reultat af, at jeg igennem årene havde udviklet en meget alvorlig kronisk betændelse i buspytkirtlen, altså Pancreatitis, ikke alkoholrelateret, som de jo desværre ikke kan gøre noget ved, men kun forsøge at lindre og lave evt. genveje, hvis det viser sig at ar-vævene er for store.
Så jeg fik her en uge med faste og penicillin i enorme mængder i drop, kateter, væsketilførsel, morfin i store mængder osv., samt tre uger med dræn, skylning udført af hjemmeplejen 2 x dgl. efterfølgende. Og, i tilgift en gang vand i lungerne.
Ligesom scanneren nu viste, at jeg havde ar efter gentagne gange galdesten. disse smerter er også blevet afvist som værende psykisk betingede. så de altså aldrig blev undersøgt.
Alt dette forstod lægen ikke, så han lavede nu en kopi fra min journal, og bad min mand om at tage den med på sygehuset og spørge, hvorledes dette kunne fremkomme. Men der blev blot talt udenom. Det kunne sagtens ske.
For det kunne efter lægens bedste overbevising ikke lade sig gøre , med en så kraftig udvikling på så kort tid, der måtte have været noget at se ... men vi fik intet svar, og har heller ikke fået det siden ... men, det skal dertil siges, at efter dette har jeg nu været indlagt flere gange, også akut og det er nu opklaret, at det er de voldsomme smerter og bugspytkirtlen, der udløser de store mængder af kolesterol, som får blodtrykket til at stige. Så mine smerter har været relle nok.
Men, jeg får til gengæld en meget stor opmærksomhed nu, når vi henvender os, så nu er det altså ikke længere psykosomatisk (jeg er åbenbart ikke somatiserende/ sindslidende længere). Men.... det er i hvert tilfælde ikke de praktiserende lægers fortjeneste, at jeg er i live nu, (altså bortset fra ham, jeg har nu) . Hvorimod tildeler jeg dem en meget stor del af "æren" for, at jeg i dag er så syg, at jeg snart intet kan foretage mig. Jeg kan ikke længere komme op i nærheden af 43 kg, så jeg er totalt udmattet det meste af tiden. Ligesom smerterne er ulidelige til tider, især hvis jeg får mad.
Det er jo ikke sikkert, at betændelsestlstanden var blevet så alvorlig hvis de blot havde undesøgt f.eks. min immundefekt, (marginalt lavt IgA) .... der blev første gang konstanteret i 1993 ved en speciallægeundersøgelse på Rheumatologisk, Aalborg, men er aldrig blevet indplaceret i mine sundhedsoplysninger, hvorfor det aldrig blevet undersøgt før nu. Eller ej hellere havde man hjulpet mig med diætist, så jeg kunne have fået lidt næring, i stedet for som nu, hvor vennerne påstår at jeg er ved at ligne et "Neuengamme-offer". Jeg er sikker på, at ikke kun helbredet men også livskvaliteten i det mindste havde været bedre, end tilfældet er nu.
Bare uhyggeligt, som det danske sundhedsvæsen har udviklet sig. Jeg finder det faretruende, samtidig med at jeg i det grad føler mig krænket. Alene ved gennemgangen af dette, kan jeg se adskillige krænkelser:
1. Ligestillingsloven er sat ud af drift, hvis du er gift pensionist
2. Der er her viderebragt personlige (fortrolige/red.) oplysninger fra lægen, ligesom jeg ikke fik mine krav om journalindsigt opfyldt, til trods for at det har jeg ret til i forhold til lov om aktindsigt. Lægeløftet blev i højeste grad ligeledes tilsidesat.
3. Meget grove krænkelser af mig som person fra lægelig side
4. Mine patientrettigheder er sat helt ud af drift i dette spil
5. Ved nu at betegne hele denne store gruppe som psykiatriske patienter, nedgør man hele disse gruppers lidelser som bagateller. Dette er ikke blot de somatiske, men i lige så høj grad de psykiatriske. Lidelserne er Ikke mere alvorlige iflg. disse, end at en læge i dag kan sidde med et skema med fem spørgsmål. Dette er nok til at stille diagnosen Depression, og fortsætter denne tilstand ud over fire uger, er der stor sandsynlighed for, at patienten somatiserer. (altså en psykiatrisk diagnose). Alene i huslægens regi og uden psykiaterens assistance.
6. Der bliver vel i dag kun anvendt ca. 5% af sundhedsudgifter til psykisksyge, og behandlingen af dem. ... For mig at se vil ikke blive meget tilbage, hvis denne gruppe, der omfatter sindslidende pludselig skal til at omfatte mindst 2 mio. danskere. Og der var der da ellers tværtimod brug for ekstra tilførelser af ressourcer.
7. Yderligere er det mig bekendt ikke tilladt at fjerne dokumenter fra lægekonsultationen, idet det her er lægens ansvar at der til enhver tid kan følges op på evt. misforståelser eller spørgsmål til afklaring. (jeg havde forventet at få kopier, evt. mod egenbetaling).
Desuden: alle mine mangeårige slagsmål (14-16 år) med det offentlige har været helt omsonst, og spild af ressourcer, både mine og de offentlige myndigheders. Det eneste, det har bevirket er, at jeg nu skulle behandles som et væsen, helt udenfor systemet, idet de rettigheder og krav, som er opstillet, åbenbart ikke gælder for en TERM- patient.
Og især, at man har en klar fornemmelse af, at alle disse sparede midler har skullet kanaliseres over til kræftbehandling og forebyggelse af kræft.
Især her kommer parodien ind i eget tilfælde, idet min sygdom fuldstændig er at betragte som en kræftlidelse, men uden nogen former og mulighed for behandling. Kun lindring.
Det er helt grotesk og jeg håber, nogen vil tage det alvorligt, så der kan startes et opgør mod denne TERM-model, helst inden det kommer til at kræve for mange menneskeliv. Blot uhyggeligt, at så mange menensker skal være nødsaget til at finde sig i en sådan behandling fra det offentliges side. så loven er altså ikke lige for alle.
Den er, illustrerer dette, i hvert tilfælde mere lige for nogen end for andre. Det er et afsindigt hovmod, der her lægges for dagen fra lægelig side. Men især hæfter jeg mig ved, at så mange mennesker uforvarende bliver sat udenfor enhver form for retssikkerhed, og uden mulighed for at gøre indsigelser mod dette. På baggrund af mine erfaringer er jeg efterhånden stærkt i tvivl om, hvorvidt vi i det hele taget lever i et retssamfund.
http://www.rm.dk/files/Psykiatriplan/Rebecca%20Hansen.pdf , så igen lige en opfordring til at læse denne først. Den er tankevækkende
Til sidst en af nyhederne på netdoktor ang. emnet:
"sagen skulle bedømmes ved Det Etiske Råd, men er altså blevet afvist, som det fremgår af nedenstående kopi fra netdoktor/debatter/medicinstuderende:
Efter det jeg har fået oplyst, besluttede juristerne og formanden at afvise at behandle sagen i Det Etiske Råd torsdag eftermiddag.
Begrundelse.: Angiveligt fordi TERM er et behandlingspogram, der ikke er lovgivet om. Det kan ikke tages op i Etisk Råd, når det ikke "Findes".
Ifølge lovgivning skal alle behandlingspogrammer i Danmark være godkendt af Sundhedsstyrelsen, men det er TERM aldrig blevet, det siger sig selv, idet det er i strid med gældende lovgivning. TERM er altså et "ikke eksisterende" behandlingspogram helt udenfor lovgivning af nogen art."
Dette var en sag om en hjertepatient, som ligeledes er underlagt TERM-modellen. I dette Etiske Råd sidder bl.a. Birthe Skårup, tidl. DF. Hun er tidl. blevet kontaktet af mig ang dette emne.
Med venlig hilsen
Rosa Maria Uhrenholt Nielsen.
Kolkærvej 3
9220 Aalborg Ø
tlf. 98158360
P.S. Idè- og bagmænd bag hele denne TERM-model er Per Fink, Arne Rolighed (som stod for sygehusudgifterne i Aarhus amt) og Arne Roligheds kone, som er privatpraktiserende psykolog i Aarhus, samt professor Niels Ehlers (gift med Lise Ehlers, som også er psykolog), som var ansat på Aarhus Kommunehospital.
Han startede bl.a. med at praktisere ideen om, at patienter mod egenbetaling kunne blive indlagt og opereret på et offentligt sygehus. Dette var mange år før det blev anerkendt med privathospitaler. Så altså... patienterne blev indlagt ligesom alle andre der kom med med henvisninger, men kom til i løbet af nogle få dage, og betalte så den offentlige pris pr. sengedag selv. Så de hoppede køen over og beslaglagde sengene på øjenafdelingen. En almindelig korrektion af øjnene kostede fra starten 2500 kr./dag, altså typisk med 3 dages indlæggelse 7500.
Mit gæt er, at det har været for at få afprøvet, hvor meget patienter selv er villige til at betale, altså en for-premiere for privathospitaler. Det er nu videreført således, at patienterne også mod egenbetaling, kan blive undersøgt og få skrevet en lægeerklæring på sygehusene. Pengene herfor betales så direkte til lægens egen konto, selv om undersøgelserne foregår på sygehuset.
Det "smarte" her er, at patienten får en diagnose og et stykke papir til eksempelvis sociale myndigheder, når der skal søges om fleksjob og pension, men deres diagnoser bliver ikke lagt ud under sygehusundersøgelser. Så det er kun dem, som patienten viser papiret til som ved, at der er givet diagnoser.
De mennesker, som er i klemme i systemet, kan nu blive betegnet som "patienter på doctor-shopping", og det anvender de så efterfølgende som "bevis" på at patienten er somatiserende og dermed hører til i gruppen, som hører under TERM-modellen.
Jeg synes, det er så beskidt og nedrig en måde at gøre tingene på. Og formålet har udelukkende været at sluse så mange penge som muligt ud til kræftområdet, og derved få lavet en omfordeling af sundhedsudgifterne. Dette skulle naturligvis foregå så lusket som muligt, så offentligheden fik ikke kendskab til det. Derfor valgte denne model.
Og for at få den så udbredt som muligt, uden at der blev debat om emnet, var det så de valgte at etablere "klinik for funktionelle lidelser" i Aarhus. De begyndte nu at "undervise i og holde foredrag om" disse patienter, og så lade det sive lige så stille ud. det skulle brede sig som "ringe i vandet", så så mange som muligt blev sat i den rigitge bås, og politikerne ikke fik nys om det.
Man må nu sige, at "operationen lykkedes, men patienten døde desværre". Så her kan I se min grund til aldrig at støtte "Kræftens Bekæmpelse". Jeg har den allerstørst medynk og sympati for de stakkels mennesker, men hvis prisen til al deres forskning udelukkende skal være på bekostning af, efter deres mening, helst op til ca. 1/3 af alle andre patientgrupper, står jeg altså af... MEN DØM SELV
Mange hilsner fra rosamaria
Læs meget mere om TERM-modellen -> HER! (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420)