Valentina Tereshkova

[Anina]

Valentina Tereshkova (Валентина Владимировна Терешкова)

Tankernes veje er uransagelige…. Først snubler man (jeg) over en knaldgod artikel om Ligestilling skrevet af en polsk filosof – Magdalena Sroda…. Da jeg er ved at være færdig med at læse den - fortsætter jeg med at "snuble" over et navn jeg ikke havde tænkt på i hundrede år: Valentina Tereshkova. Hvem ved i dag hvem er Valentina Tereshkova?

Valentina Tereshkova er russer, 71 år gammel. Da hun gik på pension som 60-årig i 1997 havde hun rang af General i Flyvevåbnet - i den russiske hær vel at mærke. Hmm..... hvor mange kvinder i vores egen verden er mon generaler i flyvevåbnet? Hvis der er èn.... er det i hvert fald sikkert, at vedkommende ikke også er astronaut. Endda - den første kvindelige astronaut i verden. Jeg fulgte med med tilbageholdt åndræt med på en sorthvid tv-skærm. Året var 1962. Jeg var 11 år gammel og min far sagde til mig: "Der kan du selv se lille Anina. Du skal ikke lytte til din mor.... for pigerne kan alt. Lige som drengene. Eller bedre...." Det gjorde indtryk, må jeg tilstå ubeskedent...Jeg vidste altid, hvad jeg ville være.... nu vidste jeg til og med at jeg kunne blive hvad jeg ville.....

Valentina Tereshkova er født i landsbyen Masliennikowo i USSR den 6. marts 1937. Hun gik i skole som alle andre. Hun voksede op i den kollektive landbrugskultur og har ikke drømt om hvad fremtiden havde i gære for hende. Da hun blev voksen fik hun arbejde på en bildækfabrikken og senere i et bomuldsspinderi. I fritiden dyrkede hun faldskærmsudspring i den nærliggende aeroklub. Ikke noget med elitetræning, men sådan bare for fornøjelsen. Hmm... lad os ikke glemme, at det var i begyndelsen af tresserne. Kvinder og faldskærm var i hvert fald ikke en kombination der hang på træerne.... og i hvert fald ikke her i Vesten. Måske lige med undtagelse af overklassen, hvor "man" godt kunne finde på noget så ekscentrisk, som et faldskærmudspring... men jeg tvivler meget om damerne var med. Det var de i daværende USSR derimod. Der var ingen begrænsninger og kønnet var ingen hindring. Der var ikke så stram en opdeling mellem mande- og kvindejobs eller sysler. Den par hænder, der befandt sig tættest på opgaven - udførte den, uanset om disse hænder var kvinde- eller mandehænder. Sådan var stilen og sådan gik det også for den unge Valentina, at hun befandt sig på det rette sted og den rette tid: den 16 februar 1962, hvor aeroklubben fik et fornemt besøg fra det russiske flyvevåben og.... hun blev udvalgt på stedet til træning og uddannelse til astronaut.

Hun var ikke alene. Sammen med hende trænede og læste fire unge kvinder i alderen fra 21 til 25 år. De var alle erfarne faldskærmsudspringere og de fire var trænede piloter i gang med tekniske uddannelse på Polytekniske Akademier rundt om i USSR. Men det var Valentina, hende fra landsbyen Masliennikowo, der fra kosmodrommen i Bajkonur (http://da.wikipedia.org/wiki/Bajkonur-kosmodromen) - den 16. juni 1963 var på vej mod det Ydre Rum i Wostok 6. Turen har taget 2 døgn, 22 timer, 50 minutter og 8 sekunder. Hun landede i god behold den 19. juni 1963, efter at have fløjet rundt om Jorden 48 gange.

Efter tilbagekomsten fra rummet blev tilværelsen aldrig den samme som før. Nu skulle hun uddannes videre på Flyvevåbnets Akademi som hun dimitterede fra i 1969 som Kosmonaut Ingeniør (gad vide hvad det ellers hedder på dansk...). I 1977 har hun forsvaret sin doktorafhandling og derefter arbejdede hun indenfor det politiske system i USSR. Men frem for alt var hun (og er) en rollemodel for flere generationer af russiske kvinder, der dog måtte erkende, at USSR`s befrielse for "kommunismens åg" havde på ingen måde fremmet kvindens samfundsstilling. Snarere tværtimod, hvilket denne artikel af Magdalena Sroda jeg havde læst i starten - netop handlede om..... Den vender jeg tilbage til på et andet tidspunkt idet den er en læsning for guderne..

I dag (2003) arbejder Valentina Tereshkova som leder af den russiske regerings Center for Internationalt Samarbejde (tror jeg det hedder) og sidste år (2007) har madam Tereshkova erklæret, at hun helst vil dø på Mars. Alderen er øjensynligt ingen hindring for store planer og frit spirit.

Hvad siger I så, piger? Er det ikke en herlig historie om et herligt kvindemenneske fra tiden, hvor vi andre end ikke kunne drømme om noget tilsvarende.... eller lige så spændende. Hvorfor mon måles kvindens dygtighed i dag med hendes forretningssans og størrelsen af den omsætning hun bringer i virksomheden som leder eller som ejer.... men ikke mange kvinder drømmer om at være verdens bedste kranførere eller den dygtigste ingeniører og de bedste kvindelige kirurger ser vi nærmest kun i billige, amerikanske TV-serier.... hvor end ikke en hårtot falder forkert. Direkte fra modebladet. Aldrig med morgenhår eller på toilettet. De lever kun af pindemadder og har altid et perfekt makeup uanset tid på dagen (natten) Og jo, de er aldrig ældre end, til nøds... fyrre, men helst yngre. Sikke et forbillede for småpigerne..... Så, helt i strid med logikken - og den illusion om fremtiden medierne, politikerne og trendsættere tegner for den sagesløse kvindebefolkning - er det jeg, den aldrende hejre, der var vist nok heldigere end mange af dagens unge kvinder...

http://img502.imageshack.us/img502/3676/220pxtereshkovabc9.jpg (http://imageshack.us)

.... i 1963 var jeg 11 år, sad foran fjernsynet (http://www.timecodes.dk/teknik/tvhistorie.htm), savlende ved synet af Valentina Tereshkova på vej mod den ventende Wostok 6, mens min far sagde til mig med den allerstørste alvor: "Der kan du selv se lille Anina. Du skal ikke lytte til din mor.... for pigerne kan alt. Lige som drengene. Eller bedre....". :smt039

[Zuzan]

Hvorfor mon måles kvindens dygtighed i dag med hendes forretningssans og størrelsen af den omsætning hun bringer i virksomheden som leder eller som ejer....

Ja, det undrer også mig, men jeg har et bud.

Jeg tror, det er, fordi mændene har siddet på de poster i verden i mange år, hvor de kan sidde og prale ad det, der kan måles og vejes, mens flertallet af kvindernes præstationer har været derhjemme bag hjemmets 4 vægge.

Og det, der kunne måles og vejes der (rengøring, børnepasning og madlavning), forsvandt "ud i det blå" på få sekunder.
Og iøvrigt måske også en nødvendighed dengang, at arbejdsdelingen var sådan.

Men vi ser det jo stadigvæk. At det, der ikke kan måles og vejes, har mindre betydning. Det ses stadig i mange ting - både i hverdagen, men så sandelig også på universitetsniveau.

Det er jo fortsat den forskning, der kan måles og vejes (den naturvidenskabelige), der tæller mest... og måske også er den, der kan give det største økonomiske overskud. Det kan de bløde forskningsemner ikke (de humanistiske).

Vi ser det i lønningerne i kvindefagene, hvor slagsmålet stadig foregår.
Kvindefag er dårligere lønnet end mandefag.

Men hvorfor? Der er jo brug for alle. Hvis ingen gider de bløde fag, hvem skal så tage sig af mændenes mødre, fædre og børn?

Det er godt nok en meget lang og sej kamp, hvis ligestillingen skal blive fuldstændig 100 procent.

Og med den politik, der føres p.t., har jeg i den seneste tid tænkt meget på, om den skjulte dagsorden reelt er, "at få kvinderne tilbage til kødgryderne, barfodede i køkkenerne, hvor de kan føde nogle børn". For nu er det nedgangstider, og så må mændene forsørge kvinderne, for deltids-a-kasse er snart umuliggjort, og ægtefælleforsørgelsen er blevet skærpet. Med alle de sygemeldte, der er i dag, som mister deres forsørgelsesgrundlag efter 52 uger, så skal de "syge koner" også forsørges. For samfundet er ikke længere sikkerhedsnettet som før. Det skal være familien (ifølge det, jeg oplever, der sker i praksis).

Så lad os se, hvad der sker de næste 10-20 år. Jeg tror, flere "tvinges" til at gå hjemme... på trods af, at vi har en såkaldt ligestillingsminister.

Så hvis der kommer flere kvinder af Valentinas kaliber, bliver det i fremtiden - som dengang - en sjældenhed, fordi vores frihed begrænses af den politik, der føres p.t. - både lokalt, men også i Europa.

:smi004

[Anina]

Så lad os se, hvad der sker de næste 10-20 år. Jeg tror, flere "tvinges" til at gå hjemme... på trods af, at vi har en såkaldt ligestillingsminister.

Så hvis der kommer flere kvinder af Valentinas kaliber, bliver det i fremtiden - som dengang - en sjældenhed, fordi vores frihed begrænses af den politik, der føres p.t. - både lokalt, men også i Europa.
Hmm... min pointe er, at havde Valentina Tereshkova været født under vores velsignede himmel og ikke i USSR, havde hun fået lov til fortsætte med at arbejde i bomuldsspinderiet til en u-lig løn. Hun ville få et par børn og trælle derhjemme ved siden af jobbet.... Det ville i hvert fald være utænkeligt, på disse "betingelser" (simpel bondepige og arbejderske uden en sofistikeret uddannelse m.v.) at blive tilbudt en chance for at komme videre i tilværelsen, og sidenhen at bevise sit værd.... og fortsætte med at gøre det livet ud....

Hos os ville Valentina sidde på et plejehjem i dag, idet det hårde liv forinden, som hos så mange af hendes generation, ville have gjort det af med kræfterne og helbred + samfundets bortsortering af alle, der mister deres værd lige så snart de ikke længere er i stand til at betale skat af en lønindtægt.

Jeg tror nu, at omvæltningerne i Østblokken, godt hjulpet frem af den vestlige kultur - havde anden og større agenda end kun indførelsen af demokrati. Vel at mærke et demokrati i vores eget billede, vi hver eneste dag ser - fungerer for de få og reelt undertrykker de mange.... Omvæltningen i Østblokken havde den vigtige virkning på resten af Vesten, at et forbillede for en politisk og økonomisk ligestilling kønnene imellem er blevet fjernet og nu er "afsmitningsfaren" ligeledes væk.

Det fremgår meget tydeligt af denne artikel, den polske filosof havde skrevet - hvilken jeg nu vil prøve at resumère i en anden tråd en anden dag (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10880)..... Her er virkelig noget vi ikke har vidst om kvindelivet i den daværende Østblok.

Vi "ses" :smt039