PDA

Se fuld version : Når lægemiddler ikke virker på lavt stofskifte.....



Thyra
25-05-08, 08:54
"Gråd bag lukkede døre" ("Tears Behind Closed Doors"]

....er tilten på en bog Diana Holmes skrev om den afart af sygdommen "Lavt Stofskifte", der ikke lader sig behandle med succes, med de gængse, syntetiske lægemidler.....

Læs her om Diana Holmes og længere nede - om hendes bog "Gråd bag lukkede døre".

Thyra
25-05-08, 09:07
"Gråd bag lukkede døre"

Mener du, at du har en sygdom i skjoldbruskkirtlen?

Mener du, at du har et lavt stofskifte?

Er du i behandling for lavt stofskifte, men har det alligevel ikke godt nok?

Kender du nogen med lavt stofskifte?


Millioner af mennesker over hele verden, har et overset lavt stofskifte, som følge af en sygdom i skjoldbruskkirtlen. Der er mange grunde til, at folk bliver hypothyroide (lavtstofskifte-syge), men den vigtigste grund til, at sygdommen bliver overset er, at blodprøve-resultater af skjoldbruskkirtlen funktion er fejlfortolket af den medicinske fagkundskab. Mange bliver behandlet for et for lavt stofskifte, men uden den bedring, der ventes både af de syge og deres læger.

Årsagen er en under-behandling eller en fejlbehandling, fordi man lader blodtestresultater komme foran sygdomskendskabet og negligerer/overhører patienternes egen beskrivelse af deres tilstand.

Frit efter hvad Diana Holmes skriver:

Jeg kæmper for en ændring af klinisk praksis omkring diagnostisering af sygdomme i skjoldbruskkirtlen - og ønsker at flytte fokus fra udelukkende at bygge en diagnose og behandlingsmodel op på blodprøveresultater - og over på en sygdomskundskab inkl. respekten for patientberetninger, hvormed lægestanden kan udbygge deres empiriske (erfaringsmæssige) tilgang til sygdommen og udvikle en (effektiv) behandling af den.

Over en periode på 23 år var jeg fejldiagnostiseret hele 6 gange med alvorlige sygdomme og behandlet for dem alle. Disse sygdomme var: epilepsi, cøliaki (allergi overfor proteinindholdet i hvede og rug). Jeg var sat på en cøliakidiæt i over 11 (elleve!) år!, derudover var jeg behandlet for polymyalgia rheumatica (muskel sygdom), jeg var behandlet for med høje doser af steroider. Depression, ME, (myalgicencephalomyelitis) og myastenia gravis (en meget alvorlig muskel sygdom) og igen blev jeg behandlet med høje doser af steroider. Jeg blev behandlet for denne sygdom i næsten 3 år.

Til sidst blev jeg henvist til dr Durrant-Peatfield, Surrey. Det var ham, der havde stillet diagnose: Lavt Stofskifte - efter 23 år med alle andre, mulige og umulige diagnoser. De hidtidige blodprøver for en lav skjoldbruskkirtel-funktionen befandt sig indenfor den vedtagne »reference-ramme«. Derfor er denne diagnose ikke blevet stillet før, idet på papiret havde jeg ikke lavt stofskifte. Derimod Dr. Peatfield nøjes ikke med blodtestresultater som den eneste indikator for en diagnose.

Under Dr. Peatfields opsyn var jeg startet forsigtigt på en omlægning af behandlingen og efter 2 uger var mit hoved ryddet for "tåge" (brain-fog). Efterfølgende, uge efter uge er mit gode helbred vendt succesivt tilbage. Efter 23 år.

Der er blevet hævdet mange gange, at blodprøvetests for skjoldbruskkirtlens funktion er upålidelige. Er det sandt eller bliver blodprøveresultater misforstået/misfortolket ? Hvis vi siger, at laboratorieundersøgelserne er upålidelige, må det være fordi de er gennemført forkert eller opsummeret forkert af biokemikere i laboratoriet.

Er det virkelig hvor problemet ligger? Biokemikeren undersøger blodprøven for hormonet så nøjagtigt som han kan, men han kender ikke patienten eller patientens tilstand og symptomer. Derfor beskriver biokemikeren ofte resultat af blodprøven som NORMAL, fordi han/hun støtter sig alene til de af læger vedtagne reference-områder for hvornår et tal angiver den "korrekte" værdi for hormonet, og hvornår det ikke gør. Hvad biokemikeren mener er, at resultaterne ligger inden for normalområdet. Lægen vil derefter tage det til efterretning og meddele patienten, at patienten ikke lider af sygdom i skjoldbruskkirtlen.

Det er helt i orden når patienten vitterlig ikke har en stofskiftelidelse. Derimod er det skæbnesvangert når patienten reelt er syg, kan fremvise adskillige tegn på sygdommen og patientens tilstand er ligeledes klart indikerende samt de pårørendes udsagn støtter patienten i vedkommendes klager. Vælger lægen alligevel at trodse alt dette og holde fast på, at patienten er rask idet blodprøverne bekræfter det - er det skæbnesvangert for både patienten og patientens pårørende.

Lægen kender patienten, patientens tilstand og symptomer, men beklagelsesvis ikke ved, hvordan man skal fortolke blodet testresultater sammenholdt med den objektive viden om patienten. I stedet anvender lægen resultater af blodprøvene som om disse var den eneste gyldige, afgørende faktor for opstilling af en diagnose og behandling af hypothyroidisme (lavt stofskifte). Lægestanden burde hellere se på hele patienten, respektere patientens udsagn når patienten selv beskriver sin tilstand. Lægen burde selv vurdere og tage stilling til symptomer, patienthistorien samt foretage en selvstændig, klinisk bedømmelse - gerne ved hjælp af blodprøveresultater som en indikator, men ikke den afgørende faktor.

Ville man overhovedet have foretaget en blodtest for effektiviteten af skjoldbruskkirtel hvis man havde det fint? Selvfølgelig ikke. Da ville det være overflødigt. Så hvordan kan den medicinske sagkundskab overhovedet vide, hvor patientens individuelle/særegne hormonniveauet ligger - for overhovedet at kunne skønne om blodprøveresultaterne overhovedet passer til patientens medfødte, naturlige behov for mængden af hormonet i blodet? Hvad med hvis referenceområderne passer til den ene patients naturlige behov for tyroxin, mens den samme mængde af hormonet er for lidt for en anden patient, selv hvis dette patients naturlige behov ligger over det referenceområde, der alene bygger på lægernes skøn. Dette er blot ét område af mange, i klinisk praksis i dag, hvor der er problemer med diagnosticering og behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Som patient har jeg undersøgt dette problem, fordi jeg ønskede at opklare, hvorfor jeg fik at vide, at jeg ikke har en lidelse i skjoldbruskkirtlen, da jeg var så åbenlyst hypothyroid (underaktiv skjoldbruskkirtel). Jeg drev en hotline for stofskiftesyge i 3 år og talte med ca: 6000 patienter. Næsten alle beretninger blev en variation over et og samme tema. Så mange blev fortalt af lægerne, at de var blot ramt af depression eller ME (myalgicencephalomyelitis).

Jeg mødte Dr. Gordon Skinner MD og talte med ham om mine overvejelser. Dr. Skinner havde en stor interesse for ME / CFS (myalgicencephalomyelitis / kronisk træthedssyndrom). Han spurgte om jeg ville hjælpe ham på hans klinikker. Jeg gjorde det i næsten tre år, og jeg var forfærdet på vegne af patienterne, når de ankom til klinikken. Nogle kom i kørestol og var så åbenlyst dårlige, (hvilket mindede mig om min egen fortid). Andre var bare bogstaveligt talt zombier uden sans for det virkelige liv omkring dem, ingen sans for humor og en håbløs fortvivlelse i deres kropssprog.

Jeg har netop læst en bog af Terry Waite, med titlen, 'Taken on trust', hvor forfatteren beskriver sin tilværelse fra det tidspunkt blev han taget som gidsel og og holdt i isolation i 4 år. Hans beskrivelse af tiden som gidsel kan udmærket sidestilles med min (vores) tid som syg af lavt stofskifte. Da jeg var dårlig, var det som at befinde sig i et isolationsfængsel, væk fra samfundet og familie. Jeg følte mig låst fast i min krop. Kun dem der har været igennem dette vil forstå, hvad jeg mener. Og lige som da Terry har bedt sine gidseltagere om noget, blev afvist mens han forsøgte at vinde gehør hos dem til ingen verdens nytte - har de stofskiftesyge i årevis forsøgt at råbe lægerne op. Vil læger lytte til os? - Nej! - Uanset hvor inderligt, sagligt og objektivt vi fremlægger vores helbredsproblemer for dem.

På disse klinikker hvor jeg har hjulpet til med at opretholde hotlines for de syge, har vi set hundredvis af patienterne vende tilbage til godt helbred. Flertallet af dem var stofskiftesyge (hypothyroidisme).

Min egen sygdom og de oplysninger, jeg havde indsamlet fra samtaler med hundreder og atter hundreder af patienter på klinikken ansporede mig på at skrive om mine oplevelser.

Min første bog blev udgivet i 1998 med titlen "Gråd bag lukkede døre" ("Tears Behind Closed Doors"). Bogen rummer min sygehistorie, andres sygehistorier, min egen ressearch og resultater deraf. Om hvad der sker derude (nogle af de citater fra læger eller konsulenter for patienterne, er meget foruroligende). Om fluor - Den Store Skjoldbruskkirtel Antagonist.... (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8948) en kort historisk oversigt over Klinisk Thyroidology, samt en Konklusion og mine anbefalinger.

Tears Behind Closed Doors: Failure to Diagnose a Thyroid Condition

by Diana Holmes

# Paperback: 270 pages
# Publisher: Normandi Publishing Limited; 2r.e. edition (Jul 2002)
# Language English
# ISBN-10: 0954310608
# ISBN-13: 978-0954310608

Kan købes via Amazon.co.uk (http://www.amazon.co.uk/Tears-Behind-Closed-Doors-Condition/dp/0954310608/ref=sr_1_1/202-9839949-2599846?ie=UTF8&s=books&qid=1211707853&sr=1-1)

Thyra
25-05-08, 11:40
Fortsættelse følger :smt039