Anina
25-05-08, 14:55
Hans Engel, betonklods og Statsministerens kranke skæbne....
Hmm.... havde Hans Engel bare ikke torpederet denne famøse betonklods på motorvejen i 1997 - havde Danmarks næste statsminister heddet Hans Engel..... :smi039 ... snart.
Det er påfaldende, hvor energisk Hans Engel er blevet på det sidste, når Statsministeren og Venstre skal revses for snart det meste og hvor jeg, til min store forbavselse må konstatere, at i dette særlige emne - kunne jeg selv ikke forfatte bedre, mere rammende og objektive kritik af den siddende regering og dennes ministre..... Argumenterne er så fine og stærke.... og "socialbevidste" at jeg kan ikke lade være med at misse med øjnene af vantro over det jeg læser i Hans Engels indlæg.... Flot skrevet!
"Problemet" er blot dette, at Hans Engel, godt nok udmeldt, men alligevel medlem af Det Konservative Folkeparti til februar 1997.... og jeg selv? Ja, jeg kan næsten ikke være mere socialdemokratisk end selv Anker Jørgensen, selv om jeg aldrig kunne være en tro partisoldat, idet jeg i den grad mangler genet for autoritetstro, der er aldeles uundværligt, når man skal spille med på holdet med de garvede.... Jeg har det lidt som... my way or no way og det kan man jo ikke have, når man skal samarbejde i flokken.... hvor den end hører til :wink:
Læser jeg Hans Engels friske indlæg på EkstraBladet.dk : Hvad er Venstre uden Fogh? (http://ekstrabladet.dk/nationen/article1008785.ece#comtop) eller Fri os for Claus Hjorts stats-moral (http://ekstrabladet.dk/nationen/article1011692.ece) - varmes mit afblomstrede hjerte af ømhed og taknemmelighed til Hans Engel for at have skrevet så flot en "rød" kritik af den siddende regering med statsministeren i spidsen.
Godt nok spørger jeg mig selv om, hvad årsagen kan være at Hans sparker til den synkende skude, for der er altid et lovende lag af agendaer når Engel spidser blyanten. Jeg kan ikke forestille mig, at det er til de Konservatives bedste, at Hans Engels skriver sine indlæg - medmindre han (eller andre) har tænkt sig, at han lige så stille vender tilbage til det Konservative Folkeparti, for at erstatte Fogh på statsministerposten efter at Venstre er faldet fra hinanden, når Statsministeren rejser til sit nye job i det ydre verden..... og dog.
En ting har de Konservative og Venstre særlig tilfælles..... ingen af dem har en personlighed bland partiernes toppe, der er i besiddelse af et statsministerpotentiale i den nuværende gruppernes sammensætning. Jo, der er flere, der kan blive statsministre, men ingen af dem kan overleve jobbet..... så enkelt er det. Hans Engel kunne..... men indtil videre er han jo partiløs. Lad os nu se, hvad fremtiden bringer... og hvis Engel er ikke blevet Konservativ igen, eller et nykonverteret Venstremedlem til efteråret eller senest til vinteren 2009 - vil jeg love at fortære min gammel hat, uden at drikke vand til. :wink:
At Statsministeren sidder nu med skægget i postkassen er der ikke noget at sige til.... Lige fra første dag som Statsminister har han lagt en krystalklar linie, der hinsides alt tvivl, konsekvent bekræftede formodningerne om, at i enhver edition af Venstre ministergruppen - skulle han, Fogh, være den eneste begavede. Jeg var ved at falde af stolen adskillige gange da den første regering blev præsenteret for folket, og den anden, og den tredje.... Konsekvensen var ikke til at tage fejl af - lutter middelmådige nikkedukker i flokken af venstre-ministre. Uden personlighed, uden karisma, uden gennemslagskraft og så Anders Fogh Rasmussen på toppen af værket.... som den eneste med omløb i hovedet.
Det var ikke til at overse, at i disse regeringssammensætninger kom Statsministeren til at udøve noget nær den absolutte kongemagt og ministrene skulle blot præsentere Statsministerens politik og sørge for at Statsministerens egne idèer skulle føres ud i livet med mindst mulig tilpasning til de faktiske forhold, for enkelthedens skyld og for at undgå tidsspilde. Dette kunne man ikke drømme om at få gennemført, medmindre man havde en bunke politiske eunuker til at betjene sig, helst med mindst mulig diskussion i kuliserne og ej heller med for mange spørgsmål om hvorfor dit, hvorfor dat.... og selvfølgelig skulle de også rage kastanjerne ud, når noget gik galt og den fortørnede public opinion kom efter dem med køllerne svunget højt i farten.
Forinden kom SF-erne i Farum til at gøre det af med den eneste reelle konkurrent til Fogh i partiet Venstre - Peter Brixtofte, der var den eneste, der kunne true Fogh på magtens tinde og endda har allerede bevist, at han (Brixtofte) var faktisk ligeglad med udlandet, men interesseret mest i indenrigske forhold. Han havde stoffet i sig til at blive en rigtig og inderlig "nationens Fader" i modsætning til Fogh, hvis begavelse rækkede dog ikke til at skjule, at danmarks inderigske politik interesserede ham stort set en høstblomst....
Om SF-erne i Farum reelt fik "hjælp" til at finde ud af hvad man kunne skyde Brixtofte i skoene og vigtigere endnu - hvornår, skal jeg ikke kunne sige. Men uanset hvad, er det en uomtvistelig kendsgerning, at det er de farumske SF-er, der gjorde det muligt for Fogh at slappe af og bruge tiden på at blive og forblive Statsminister, fordi den eneste reelle brikstoftske trussel er blevet ryddet af vejen af de selvrefærdige kommunale politikere fra SF. Og således er SF kommet ved et tilfælde til at påvirke landets skæbne i mange år fremover, specielt i forhold til de underprivilligerede, de fattige, de syge og de invaliderede, der efterfølgende er dumpet direkte ned i den KlausHjortske Skærsild med en hidtil uset fart på. Mage til SF-ske selvmål har vi ikke set nogensinde før.
Og nu sidder statsministeren i saksen.... Venstrekronprinsen, efternavnebroderen Løkke Rasmussen har ikke tænkt langsigtet nok i tidernes morgen, da han benyttede statskassen til småudgifterne af ikke nødvendigvis offentlig karakter. Godt nok forsøger Statsministeren komme Løkke til undsætning, men må næsten begynde lidt selv, snart at holde for, før folk kommer til at erindre dem, hvorfor har statsministeren i 1992 været nødt til at fratræde posten som Skatte- og Økonomiminister.... At "kreativ bogføring og vildledning af Folketinget" ikke viste sig at være nogen hindring for at opnå Statsministerposten, betyder langt fra at samme held bliver Lars Løkke forundt. Desuden er måden med at håndtere problemerne på af Lars Løkke afslører efterhånden flere brister i hans politiske håndværk, hvorfor jeg ikke anser det for helt umuligt, at en skønne nat sætter Statsministeren sig ned sammen med Hans Engel og over et glas vin finder de to ud af noget.... hvis Danmark da ikke skal komme til at gå glip af en international toppost i EU eller NATO :wink:
Hmm.... havde Hans Engel bare ikke torpederet denne famøse betonklods på motorvejen i 1997 - havde Danmarks næste statsminister heddet Hans Engel..... :smi039 ... snart.
Det er påfaldende, hvor energisk Hans Engel er blevet på det sidste, når Statsministeren og Venstre skal revses for snart det meste og hvor jeg, til min store forbavselse må konstatere, at i dette særlige emne - kunne jeg selv ikke forfatte bedre, mere rammende og objektive kritik af den siddende regering og dennes ministre..... Argumenterne er så fine og stærke.... og "socialbevidste" at jeg kan ikke lade være med at misse med øjnene af vantro over det jeg læser i Hans Engels indlæg.... Flot skrevet!
"Problemet" er blot dette, at Hans Engel, godt nok udmeldt, men alligevel medlem af Det Konservative Folkeparti til februar 1997.... og jeg selv? Ja, jeg kan næsten ikke være mere socialdemokratisk end selv Anker Jørgensen, selv om jeg aldrig kunne være en tro partisoldat, idet jeg i den grad mangler genet for autoritetstro, der er aldeles uundværligt, når man skal spille med på holdet med de garvede.... Jeg har det lidt som... my way or no way og det kan man jo ikke have, når man skal samarbejde i flokken.... hvor den end hører til :wink:
Læser jeg Hans Engels friske indlæg på EkstraBladet.dk : Hvad er Venstre uden Fogh? (http://ekstrabladet.dk/nationen/article1008785.ece#comtop) eller Fri os for Claus Hjorts stats-moral (http://ekstrabladet.dk/nationen/article1011692.ece) - varmes mit afblomstrede hjerte af ømhed og taknemmelighed til Hans Engel for at have skrevet så flot en "rød" kritik af den siddende regering med statsministeren i spidsen.
Godt nok spørger jeg mig selv om, hvad årsagen kan være at Hans sparker til den synkende skude, for der er altid et lovende lag af agendaer når Engel spidser blyanten. Jeg kan ikke forestille mig, at det er til de Konservatives bedste, at Hans Engels skriver sine indlæg - medmindre han (eller andre) har tænkt sig, at han lige så stille vender tilbage til det Konservative Folkeparti, for at erstatte Fogh på statsministerposten efter at Venstre er faldet fra hinanden, når Statsministeren rejser til sit nye job i det ydre verden..... og dog.
En ting har de Konservative og Venstre særlig tilfælles..... ingen af dem har en personlighed bland partiernes toppe, der er i besiddelse af et statsministerpotentiale i den nuværende gruppernes sammensætning. Jo, der er flere, der kan blive statsministre, men ingen af dem kan overleve jobbet..... så enkelt er det. Hans Engel kunne..... men indtil videre er han jo partiløs. Lad os nu se, hvad fremtiden bringer... og hvis Engel er ikke blevet Konservativ igen, eller et nykonverteret Venstremedlem til efteråret eller senest til vinteren 2009 - vil jeg love at fortære min gammel hat, uden at drikke vand til. :wink:
At Statsministeren sidder nu med skægget i postkassen er der ikke noget at sige til.... Lige fra første dag som Statsminister har han lagt en krystalklar linie, der hinsides alt tvivl, konsekvent bekræftede formodningerne om, at i enhver edition af Venstre ministergruppen - skulle han, Fogh, være den eneste begavede. Jeg var ved at falde af stolen adskillige gange da den første regering blev præsenteret for folket, og den anden, og den tredje.... Konsekvensen var ikke til at tage fejl af - lutter middelmådige nikkedukker i flokken af venstre-ministre. Uden personlighed, uden karisma, uden gennemslagskraft og så Anders Fogh Rasmussen på toppen af værket.... som den eneste med omløb i hovedet.
Det var ikke til at overse, at i disse regeringssammensætninger kom Statsministeren til at udøve noget nær den absolutte kongemagt og ministrene skulle blot præsentere Statsministerens politik og sørge for at Statsministerens egne idèer skulle føres ud i livet med mindst mulig tilpasning til de faktiske forhold, for enkelthedens skyld og for at undgå tidsspilde. Dette kunne man ikke drømme om at få gennemført, medmindre man havde en bunke politiske eunuker til at betjene sig, helst med mindst mulig diskussion i kuliserne og ej heller med for mange spørgsmål om hvorfor dit, hvorfor dat.... og selvfølgelig skulle de også rage kastanjerne ud, når noget gik galt og den fortørnede public opinion kom efter dem med køllerne svunget højt i farten.
Forinden kom SF-erne i Farum til at gøre det af med den eneste reelle konkurrent til Fogh i partiet Venstre - Peter Brixtofte, der var den eneste, der kunne true Fogh på magtens tinde og endda har allerede bevist, at han (Brixtofte) var faktisk ligeglad med udlandet, men interesseret mest i indenrigske forhold. Han havde stoffet i sig til at blive en rigtig og inderlig "nationens Fader" i modsætning til Fogh, hvis begavelse rækkede dog ikke til at skjule, at danmarks inderigske politik interesserede ham stort set en høstblomst....
Om SF-erne i Farum reelt fik "hjælp" til at finde ud af hvad man kunne skyde Brixtofte i skoene og vigtigere endnu - hvornår, skal jeg ikke kunne sige. Men uanset hvad, er det en uomtvistelig kendsgerning, at det er de farumske SF-er, der gjorde det muligt for Fogh at slappe af og bruge tiden på at blive og forblive Statsminister, fordi den eneste reelle brikstoftske trussel er blevet ryddet af vejen af de selvrefærdige kommunale politikere fra SF. Og således er SF kommet ved et tilfælde til at påvirke landets skæbne i mange år fremover, specielt i forhold til de underprivilligerede, de fattige, de syge og de invaliderede, der efterfølgende er dumpet direkte ned i den KlausHjortske Skærsild med en hidtil uset fart på. Mage til SF-ske selvmål har vi ikke set nogensinde før.
Og nu sidder statsministeren i saksen.... Venstrekronprinsen, efternavnebroderen Løkke Rasmussen har ikke tænkt langsigtet nok i tidernes morgen, da han benyttede statskassen til småudgifterne af ikke nødvendigvis offentlig karakter. Godt nok forsøger Statsministeren komme Løkke til undsætning, men må næsten begynde lidt selv, snart at holde for, før folk kommer til at erindre dem, hvorfor har statsministeren i 1992 været nødt til at fratræde posten som Skatte- og Økonomiminister.... At "kreativ bogføring og vildledning af Folketinget" ikke viste sig at være nogen hindring for at opnå Statsministerposten, betyder langt fra at samme held bliver Lars Løkke forundt. Desuden er måden med at håndtere problemerne på af Lars Løkke afslører efterhånden flere brister i hans politiske håndværk, hvorfor jeg ikke anser det for helt umuligt, at en skønne nat sætter Statsministeren sig ned sammen med Hans Engel og over et glas vin finder de to ud af noget.... hvis Danmark da ikke skal komme til at gå glip af en international toppost i EU eller NATO :wink: