Anina
16-06-08, 12:21
Da min voksen søn for nogle måneder siden luftede tanken om at rejse til USA for at besøge en ven, der skriver phd-afhandling i Boston - rullede jeg mig ud vandret i luften og faldt ikke ned, før han opgav idèen.... Havde han derimod haft planer om at rejse f.eks. til Canada - ville jeg egenhændigt købe og forære ham en flybillet, og så oven i det hele - ville jeg vinke i afgangshallen. Men ikke til USA!
Siden alskens antiterrorlove er blevet vedtaget i USA (og hos os) - har jeg mistet tilliden til, at man betragtes som uskyldig, til man dømmes skyldig. Hvis der sker noget tilfældigt, som en overivrig "iagttager" får travlt med at fortolke som værende "mistænkeligt"... gælder pludselig ikke den sædvanligt forventede retsikkerhed, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist. Man kan tilbageholdes uden dommerkendelse. Man kan fængsles uden ret til ambassadekontakt eller uden at nærmeste familie får besked om hvad der sker og hvor ens pårørende befinder sig.... Der kan gå år, før noget sker, om det sker.... Blot man ligner et "forkert" ansigt, eller "opfører" sig så "nogen" fatter mistanke.... eller noget helt andet, der kan være hvad som helst..... Og så er man på dèn....
Og en mistanke kan jo altid begrundes med et eller andet i kulisserne, eller ikke selv det... Når man kan finde på at udlevere en dansker til det amerikanske retsvæsen (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10543) uden den ellers behørig dokumentation.... hmmm... hvad kan man så regne med, hvis ens voksent barn, der tilfældigt/uheldigt er kommet i søgelyset og bliver tilbageholdt... hvor de danske myndigheder har bare at samarbejde dvs. ofre statsborgeren. Jamen, så er jeg i den grad udtryg, som en mor kan være....
Og det hjælper ikke på tingene, at jeg er opflasket med Franz Kafka (http://da.wikipedia.org/wiki/Franz_Kafka) sideløbende med, at jeg voksede op tæt på Stalin-tiden, hvor individets retsløshed var snarere reglen end undtagelsen, hvilket nu igen "genopstår" i form af alskens "antiterror-love"..... At disse love er mere eller mindre velbegrundet (svært at vide med ufravigelig sikkerhed), hjælper ikke mig af med min frygt for, at et sammenfald af tilfældigheder KAN resultere i, at mit barn kunne havne i store problemer, hvis en embedsmand eller anden tjenestemand i USA fortolkede tingene til ulempe for den mistænkte. Det er jo set før, selv før 9/11 og vi er jo kun mennesker, også amerikanerne.... der nu spejder efter farer alle vegne...
Og "alle vegne" kan jo også f.eks. være i....... Maribo, hvor en kjølehandler - Christa Møllgaard-Hansen - er kommet i CIA`s søgelys som en mulig støtte til terrorvirksomhed.... chok1 Hun har bestilt 6 kjøler fra Pakistan til i alt 205 dollars.... chok1
- Efter ti dage fik jeg pludselig en opringning fra min bankmand hos Nordea i Maribo. Han fortalte, at Nordeas hovedsæde i København havde fået en opringning fra de amerikanske myndigheder, der krævede flere oplysninger om modtageren i Pakistan, og at det skulle være nu. Det handlede om, at amerikanerne havde mistanke om, at pengene skulle sendes til Pakistan som støtte til terrororganisationer, siger Christa Møllgaard-Hansen.
Læs resten her... (http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/06/16/065755.htm)
Hmm.... havde det i det mindste været 2500 dollars... men 205? Hvor små bankoverførsler CIA egentlig holder øje med? Jeg troede ellers at der var en bagatelgrænse, men denne "tro" er måske allerede forældet?
Man kan straks forestille sig min knægt sidder og drikke en kop kaffe i Boston-lufthavn, tilfældigt siddende i nærheden af en anden person, der måske ligner et "fremmedt element" og er under observation.... Iflg. antiterrorlove er dette nok til, at tilbageholde min søn på bare en mistanke om, at det er ikke tilfældigt, at han sidder hvor han sidder.... og så ruller "sagsbehandlingen". Alt sammen fordi man havner på et forkert sted på et forkert tidspunkt.
Ja ja da... jeg ved udmærket godt selv, at det lyder overdrevent paranoidt. Men jeg er en mor og det er mit job, at være paranoid på mit barns vegne, om han så var 50 år gammel.... For 10 år siden ville jeg kalde mig selv for sindsygt overpylret og dø af grin over mig selv og min mistænksomhed.... I dag griner jeg ikke. :?
Siden alskens antiterrorlove er blevet vedtaget i USA (og hos os) - har jeg mistet tilliden til, at man betragtes som uskyldig, til man dømmes skyldig. Hvis der sker noget tilfældigt, som en overivrig "iagttager" får travlt med at fortolke som værende "mistænkeligt"... gælder pludselig ikke den sædvanligt forventede retsikkerhed, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist. Man kan tilbageholdes uden dommerkendelse. Man kan fængsles uden ret til ambassadekontakt eller uden at nærmeste familie får besked om hvad der sker og hvor ens pårørende befinder sig.... Der kan gå år, før noget sker, om det sker.... Blot man ligner et "forkert" ansigt, eller "opfører" sig så "nogen" fatter mistanke.... eller noget helt andet, der kan være hvad som helst..... Og så er man på dèn....
Og en mistanke kan jo altid begrundes med et eller andet i kulisserne, eller ikke selv det... Når man kan finde på at udlevere en dansker til det amerikanske retsvæsen (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10543) uden den ellers behørig dokumentation.... hmmm... hvad kan man så regne med, hvis ens voksent barn, der tilfældigt/uheldigt er kommet i søgelyset og bliver tilbageholdt... hvor de danske myndigheder har bare at samarbejde dvs. ofre statsborgeren. Jamen, så er jeg i den grad udtryg, som en mor kan være....
Og det hjælper ikke på tingene, at jeg er opflasket med Franz Kafka (http://da.wikipedia.org/wiki/Franz_Kafka) sideløbende med, at jeg voksede op tæt på Stalin-tiden, hvor individets retsløshed var snarere reglen end undtagelsen, hvilket nu igen "genopstår" i form af alskens "antiterror-love"..... At disse love er mere eller mindre velbegrundet (svært at vide med ufravigelig sikkerhed), hjælper ikke mig af med min frygt for, at et sammenfald af tilfældigheder KAN resultere i, at mit barn kunne havne i store problemer, hvis en embedsmand eller anden tjenestemand i USA fortolkede tingene til ulempe for den mistænkte. Det er jo set før, selv før 9/11 og vi er jo kun mennesker, også amerikanerne.... der nu spejder efter farer alle vegne...
Og "alle vegne" kan jo også f.eks. være i....... Maribo, hvor en kjølehandler - Christa Møllgaard-Hansen - er kommet i CIA`s søgelys som en mulig støtte til terrorvirksomhed.... chok1 Hun har bestilt 6 kjøler fra Pakistan til i alt 205 dollars.... chok1
- Efter ti dage fik jeg pludselig en opringning fra min bankmand hos Nordea i Maribo. Han fortalte, at Nordeas hovedsæde i København havde fået en opringning fra de amerikanske myndigheder, der krævede flere oplysninger om modtageren i Pakistan, og at det skulle være nu. Det handlede om, at amerikanerne havde mistanke om, at pengene skulle sendes til Pakistan som støtte til terrororganisationer, siger Christa Møllgaard-Hansen.
Læs resten her... (http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/06/16/065755.htm)
Hmm.... havde det i det mindste været 2500 dollars... men 205? Hvor små bankoverførsler CIA egentlig holder øje med? Jeg troede ellers at der var en bagatelgrænse, men denne "tro" er måske allerede forældet?
Man kan straks forestille sig min knægt sidder og drikke en kop kaffe i Boston-lufthavn, tilfældigt siddende i nærheden af en anden person, der måske ligner et "fremmedt element" og er under observation.... Iflg. antiterrorlove er dette nok til, at tilbageholde min søn på bare en mistanke om, at det er ikke tilfældigt, at han sidder hvor han sidder.... og så ruller "sagsbehandlingen". Alt sammen fordi man havner på et forkert sted på et forkert tidspunkt.
Ja ja da... jeg ved udmærket godt selv, at det lyder overdrevent paranoidt. Men jeg er en mor og det er mit job, at være paranoid på mit barns vegne, om han så var 50 år gammel.... For 10 år siden ville jeg kalde mig selv for sindsygt overpylret og dø af grin over mig selv og min mistænksomhed.... I dag griner jeg ikke. :?