Anina
08-07-08, 12:35
'Jeg gider ikke tale om sko og tasker' - siger Asger Aamund i interviewet i Information.
Jamen, det gider jeg heller ikke, kære ven. Tale om sko og tasker. Og så er jeg endda ikke en mand.... men sikkert en eller anden mandhaftig gimpe, der er sat på denne jord udelukkende for at undertrykke de stakkels mænd, som jeg forhindrer i at være rigtige mænd....
Nu er det svært at citere, uden at hive diverse ord ud af sammenhængen. Jeg vover pelsen alligevel.....
"Tre ugers barselsorlov må være nok for en fornuftig mand, mener Asger Aamund. Han opfordrer yngre mænd til at være tro mod sig selv og sætte grænser for kvinderne."
Hmm... en fornuftig mand. Dvs. en fornuftig mand kan ikke finde på, helt af sig selv, at tage en barselsorlov, der er længere end de 3 uger? :-k Jamen, så må man næsten være endnu mere "mand", hvis man afstår helt fra at afholde en barselsorlov for fædre.... Og jeg som ellers troede, at et ansvarligt faderskab netop kendetegner en "rigtig" mand...
Hvad har barselsorlov med fornuften at skaffe? Jo, det har den en hel del.... fuldstændig afhængig af, hvad er den enkelte mands personlig vurdering eller lyst. Betyder det så, at når en mand gerne vil tilbringe mere tid med sin nyfødte end de tre uger - er han så mindre en mand eller værre.... under foden på en kvinde?
Er det ikke netop udtryk for en mands store, indre styrke, ikke at ligge under for gutternes (arbejdsgiverens) hån og (selv) prioritere disse altafgørende første dage og måneder i et barns liv - til netop at sætte et fingeraftryk på den nyfødtes prægning, så den nybagte far bliver accepteret og "genkendt" for al fremtid af sit eget barn? I modsætning til vores forældres generation, hvor faderen var en fjern skikkelse, man kun mødte når straf skulle uddeles og krav stilles.
Tilbage i min egen barndom har jeg altid fået et vide (om mænd), at de rigtige af slagsen ejer så megen integritet og styrke, at den sidste ikke konstant skal bekræftes med modstand og benægtelse pr refleks. En stærk mand er en mand, der ikke frygter at hans enighed eller "medgørlighed" (læs: goodwill), pronto skal overfortolkes af andre som værende tegn på svaghed. En stærk mand er nemlig fuldstændig uafhængig af, hvad andre går og mener om ham. Det ved han bedst selv. Det var så det jeg fik at vide.... og kunne lide at høre....
....men som viste sig at være et forholdsvis sjældent fænomen blandt de mænd jeg har mødt de sidste 40 år. Altså længe før, at mænd fik retten til at deltage i barselsorlov og længe før, at kvinden blev den stærke og undertrykkende iflg. Aamund.
Jeg tror nemlig, at vores ekspert her tager en gevaldig fejl når han således går i brechen for den undertrykte yngre mand af i dag. Aamund er så overbevist om, at det er det mandlige, der er under angreb i dag, at han glemmer helt at tænke på at den eneste ændring i tiden fra min egen ungdom og frem til i dag er - kvinden og hendes forandring mod en større selvbevidsthed er hendes erkendelse af, at der er ingen forskel på de to hænder hun har og de hænder, der sidder for enden af armene på en mand. Disse kvindehænder kan altså bruges til andet end at skrælle kartofler, vaske underhylerne eller lægge makeup...... Det kan der, for pokker ikke være så problematisk, eller kan det?
Jo, det kan det og det er det! For alle de mange mænd, der før den såkaldte kvindelige "frigørelse" havde nydt mandekønnets daværende privilegier alene i kraft af deres køn. Dvs. alle mænd, også undermålerne, der i virkeligheden hverken ejede kløgt, personlighed eller indre styrke - de blev sat op på piedestalerne og fik besked på, at fordi de er mænd, er de automatisk mere værd og har en autoritet med en indbygget forpligtelse for kvinder, at adlyde og bøje sig for.
Hmm... så måske burde mænd hellere rette fokus på dem selv og væk fra den sygelige optagethed af, hvad kvinderne går og sysler med. Mænd skal ud af starthullerne og bevæge dem i retning af en erkendelse - at indre styrke er kønsløs! Denne "kønsløse" styrke kan frit efterstræbes og udvikles.... selv af/hos de mænd, der hidtil høstede blot fordi de er mænd. Tiden er løbet fra det og medmindre de neoliberale får magt som de har agt - kommer den aldrig tilbage.
Da jeg var stor pige ville jeg gerne være astronaut når jeg blev voksen. Min far var småstolt, når han troede at ingen så ham og ellers opmuntrede han mig. Derimod ville alle drenge i min skoleklasse være postbud eller buschauffør, eller smed, eller brandmand etc. De lå alle under for, hvad deres fædre var eller mente var "realistisk". De fik deres lommepenge og sparede på dem, så krampagtigt, at de aldrig har lært at sætte mønterne i arbejde.... I stedet for at slippe "fornuften", tage chancer, iværksætte - gjorde de det modsatte. De blev hvor de var, hele deres liv. Der er spor af disse fædrenes fornuft man kan se i tidens yngre mænd. Det er altså ikke kvindernes adfærd, der gør dem forvirrede, men mændenes egen arv efter deres fædre, der ikke længere holder vand.
Fornuften er o.k. på skovturen. Ude i livet er fornuften derimod en hindring. Man kan sagtens slippe fornuften uden at miste jordforbindelse. Det har kvinderne fundet ud af (ramaskrig! ramaskrig!) og før mændene gør det samme - vil deres "forvirring" fortsætte.
Vi er alle født som mennesker, blot med forskellige genitalier. I puberteten bliver vi til fuldblods kvinder og mænd. I voksen alder fortsætter kvinderne med at udvikle sig mod en menneskelighedsgørelse af kvindekønnet, mens mændene bliver ved med at dyrke deres forestillinger om maskulinitetens fortræffeligheder, indtil de en skønne dag - falder af i svinget.
Når de først ligger dernede og spræller, har de ikke brug for at blive undskyldt med, at alle besværligheder på denne jord er kvindernes skyld. Står kællingerne måske og holder dem nede? Eller er det måske bare nemmere at blive dernede og undgå at møde den største udfordring af alle, for et menneske - at blive det.
Selv om indlægget er kommet lidt på afveje, kan interviewet læses på Dagbladet Information (http://www.information.dk) under overskriften: 'Jeg gider ikke tale om sko og tasker' (http://www.information.dk/161685)
Det gider jeg heller ikke. :smi022
Jamen, det gider jeg heller ikke, kære ven. Tale om sko og tasker. Og så er jeg endda ikke en mand.... men sikkert en eller anden mandhaftig gimpe, der er sat på denne jord udelukkende for at undertrykke de stakkels mænd, som jeg forhindrer i at være rigtige mænd....
Nu er det svært at citere, uden at hive diverse ord ud af sammenhængen. Jeg vover pelsen alligevel.....
"Tre ugers barselsorlov må være nok for en fornuftig mand, mener Asger Aamund. Han opfordrer yngre mænd til at være tro mod sig selv og sætte grænser for kvinderne."
Hmm... en fornuftig mand. Dvs. en fornuftig mand kan ikke finde på, helt af sig selv, at tage en barselsorlov, der er længere end de 3 uger? :-k Jamen, så må man næsten være endnu mere "mand", hvis man afstår helt fra at afholde en barselsorlov for fædre.... Og jeg som ellers troede, at et ansvarligt faderskab netop kendetegner en "rigtig" mand...
Hvad har barselsorlov med fornuften at skaffe? Jo, det har den en hel del.... fuldstændig afhængig af, hvad er den enkelte mands personlig vurdering eller lyst. Betyder det så, at når en mand gerne vil tilbringe mere tid med sin nyfødte end de tre uger - er han så mindre en mand eller værre.... under foden på en kvinde?
Er det ikke netop udtryk for en mands store, indre styrke, ikke at ligge under for gutternes (arbejdsgiverens) hån og (selv) prioritere disse altafgørende første dage og måneder i et barns liv - til netop at sætte et fingeraftryk på den nyfødtes prægning, så den nybagte far bliver accepteret og "genkendt" for al fremtid af sit eget barn? I modsætning til vores forældres generation, hvor faderen var en fjern skikkelse, man kun mødte når straf skulle uddeles og krav stilles.
Tilbage i min egen barndom har jeg altid fået et vide (om mænd), at de rigtige af slagsen ejer så megen integritet og styrke, at den sidste ikke konstant skal bekræftes med modstand og benægtelse pr refleks. En stærk mand er en mand, der ikke frygter at hans enighed eller "medgørlighed" (læs: goodwill), pronto skal overfortolkes af andre som værende tegn på svaghed. En stærk mand er nemlig fuldstændig uafhængig af, hvad andre går og mener om ham. Det ved han bedst selv. Det var så det jeg fik at vide.... og kunne lide at høre....
....men som viste sig at være et forholdsvis sjældent fænomen blandt de mænd jeg har mødt de sidste 40 år. Altså længe før, at mænd fik retten til at deltage i barselsorlov og længe før, at kvinden blev den stærke og undertrykkende iflg. Aamund.
Jeg tror nemlig, at vores ekspert her tager en gevaldig fejl når han således går i brechen for den undertrykte yngre mand af i dag. Aamund er så overbevist om, at det er det mandlige, der er under angreb i dag, at han glemmer helt at tænke på at den eneste ændring i tiden fra min egen ungdom og frem til i dag er - kvinden og hendes forandring mod en større selvbevidsthed er hendes erkendelse af, at der er ingen forskel på de to hænder hun har og de hænder, der sidder for enden af armene på en mand. Disse kvindehænder kan altså bruges til andet end at skrælle kartofler, vaske underhylerne eller lægge makeup...... Det kan der, for pokker ikke være så problematisk, eller kan det?
Jo, det kan det og det er det! For alle de mange mænd, der før den såkaldte kvindelige "frigørelse" havde nydt mandekønnets daværende privilegier alene i kraft af deres køn. Dvs. alle mænd, også undermålerne, der i virkeligheden hverken ejede kløgt, personlighed eller indre styrke - de blev sat op på piedestalerne og fik besked på, at fordi de er mænd, er de automatisk mere værd og har en autoritet med en indbygget forpligtelse for kvinder, at adlyde og bøje sig for.
Hmm... så måske burde mænd hellere rette fokus på dem selv og væk fra den sygelige optagethed af, hvad kvinderne går og sysler med. Mænd skal ud af starthullerne og bevæge dem i retning af en erkendelse - at indre styrke er kønsløs! Denne "kønsløse" styrke kan frit efterstræbes og udvikles.... selv af/hos de mænd, der hidtil høstede blot fordi de er mænd. Tiden er løbet fra det og medmindre de neoliberale får magt som de har agt - kommer den aldrig tilbage.
Da jeg var stor pige ville jeg gerne være astronaut når jeg blev voksen. Min far var småstolt, når han troede at ingen så ham og ellers opmuntrede han mig. Derimod ville alle drenge i min skoleklasse være postbud eller buschauffør, eller smed, eller brandmand etc. De lå alle under for, hvad deres fædre var eller mente var "realistisk". De fik deres lommepenge og sparede på dem, så krampagtigt, at de aldrig har lært at sætte mønterne i arbejde.... I stedet for at slippe "fornuften", tage chancer, iværksætte - gjorde de det modsatte. De blev hvor de var, hele deres liv. Der er spor af disse fædrenes fornuft man kan se i tidens yngre mænd. Det er altså ikke kvindernes adfærd, der gør dem forvirrede, men mændenes egen arv efter deres fædre, der ikke længere holder vand.
Fornuften er o.k. på skovturen. Ude i livet er fornuften derimod en hindring. Man kan sagtens slippe fornuften uden at miste jordforbindelse. Det har kvinderne fundet ud af (ramaskrig! ramaskrig!) og før mændene gør det samme - vil deres "forvirring" fortsætte.
Vi er alle født som mennesker, blot med forskellige genitalier. I puberteten bliver vi til fuldblods kvinder og mænd. I voksen alder fortsætter kvinderne med at udvikle sig mod en menneskelighedsgørelse af kvindekønnet, mens mændene bliver ved med at dyrke deres forestillinger om maskulinitetens fortræffeligheder, indtil de en skønne dag - falder af i svinget.
Når de først ligger dernede og spræller, har de ikke brug for at blive undskyldt med, at alle besværligheder på denne jord er kvindernes skyld. Står kællingerne måske og holder dem nede? Eller er det måske bare nemmere at blive dernede og undgå at møde den største udfordring af alle, for et menneske - at blive det.
Selv om indlægget er kommet lidt på afveje, kan interviewet læses på Dagbladet Information (http://www.information.dk) under overskriften: 'Jeg gider ikke tale om sko og tasker' (http://www.information.dk/161685)
Det gider jeg heller ikke. :smi022