Hej ligestillede overgangsalderkvinder!

[admin]

Kommentar fra det jydske:

Hej ligestillede overgangsalderkvinder!

Faldt helt tilfældigvis over jeres hjemmeside. Havde googlet "Morgiane-syndromet" (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10664), fordi jeg lige havde læst en meget interessant artikel af psykoterapeut Lise Winther-Jensen i Kristeligt Dagblad af 04.07.08 omkring dette kvindesyndrom, der viser sig ved, at selv stærke og handlekraftige kvinder i moden alder kan have massive problemer, når det drejer sig om at kunne agere i egen interesse og ikke i alle de andres, som man ellers så forfærdelig gerne vil vise sin omsorg.... for vi får det jo altid lidt bedre, når vi kan hjælpe andre, ikke... ;-)

Mange handlekraftige kvinder synes derfor stadig ikke, at de er gode nok inderst inde, og døjer med markant lavt selvværd - uhyggeligt! Måske også - som psykoterapeuten fremhæver - forstærket af tidens stress og høje forventninger og perfektionistiske krav fra alle sider. Lise Winther-Jensen udtaler, at det er et samfundsmæssigt fælles problem, som vi må stå sammen for at løse. Derudover nævner hun, at kvinder midt i livet tilpasser sig mindre end tidligere.... så lidt fremgang er der da forhåbentlig!

Her i en alder af 50+snart 2 funderer jeg over, hvor meget arbejdsidentiteten stadig skal betyde for mig/os i tiden, der kommer. Er det vigtigt for os selv.. eller vil vi stadig gerne bare hjælpe andre (hende Morgiane igen) og måske bekræftes lidt? Hvis vi nu ikke får de børnebørn, der er så populære at bruge sin modne livsfase på, hvad er det så lige, vi gerne vil bruge de forhåbentlig stadig mange aktive år på?

For mit vedkommende undrer det mig ligeledes, at så mange kvinder har nok i at optræde i den husmoderlige rolle - også i vores alder - og mere og mere knytte sig i et symbiotisk ægteskabeligt edderkoppespind, som så bare bliver så meget sværere at undvære, hvis/når man en dag bliver alene.

Det må vel - uanset børnebørnenes nok så søde komme - stadig handle om at kunne stå på egne ben og være aktivt agerende på så mange områder som muligt - eller ihvertfald på så mange områder, som man har lyst til at agere på - og ligegyldigt egentlig hvilke.

Kvindelivet har altid interesseret mig meget - det burde vel være naturligt for enhver kvinde. Jeg har i mine mange arbejdsår kæmpet mod seje (chef)sekretærmyter som HK-er i erhvervslivet og andre steder - læst dansk og kvindestudier på Jysk Åbent Universitet - videreuddannet mig til at arbejde som kompetent underviser igennem flere år - arbejdet med psykisk syge piger og andre unge med massive problemer - og har nu taget en helt ny udfordring op som jobkonsulent i et kommunalt aktiveringshus.

Jeg støder ofte på ting, der undrer mig - og er meget skriveglad - derfor kunne jeres side måske være en idé for mig at bruge noget af min energi på - i denne alder hvor mange tilsyneladende blot "venter på børnebørn og pension". Vores dejlige søn ser ikke ud til at skulle være far lige foreløbigt, så jeg tilbyder jer hermed lidt af skrive- og kommenteringsenergi, hvis det altså var noget..??

Ganske anarkistisk har jeg ikke kommenteret nogle af jeres temaer - men blot bidraget med min egen lille undrende klumme, som jeg håber på vil blive positivt modtaget!

Mange sommerhilsner fra
Jomfruen fra XXX

[Anina]

Ganske anarkistisk har jeg ikke kommenteret nogle af jeres temaer - men blot bidraget med min egen lille undrende klumme, som jeg håber på vil blive positivt modtaget!
Jamen, så er du kommet til det rette sted. Her er ingen reklamer for bind eller andet "velgørende for enhver kvinde". Ingen trendsættere, der fortæller hvad er "passende" at tænke og mene. Det helt perfekte sted for frittænkende kvindemennesker. :fint1

En eller anden sagde en gang noget om, at de eneste, ægte radikale på denne jord, er ældre kvinder, der kærer sig om de endnu ufødte generationer. Det må dog hænge sammen med graden af den egentlige offervilje, som er helt anderledes fra den daglige selv-ofring på hverdagens alter de fleste af os har så travlt med, at der ikke er nok tilbage - til at beskytte fremtiden.

"Germaine Greer (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8705) vil opfordre dig til oprør, men du har for meget om ørerne allerede. Hvad vil du gøre?"

Derfor er enhver "anarkist" eller næsten - mere end velkommen, i et beskedent håb om, at flere finder deres egne ben, fatter mod og følger efter. :smt049

[Hejdien]

Hej jomfruen og velkommen til hvis du beslutter dig for at skrive mere :)

Det er nogen ganske interessante betragtninger du kommer med og hvor har du dog ret´.

Jeg er selv en af dem der af min teraput har fået at vide at jeg lider af hensynitis og at det er en meget stor grund til min stress... :)

Og jeg ville hellere end gerne sige fra og nogen gange sætte mig selv først, men hold da op hvor kan det være svært engang imellem.

Pt er jeg sygemeldt og kommunen har "glemt" at følge op på min sygdom trods adskillige påmindelser fra min side, så nu har de besluttet sig for at jeg da godt kan komme i job alligevel vi kan jo bare finde et job der matcher min forøget sygdom (trods det at de ikke ved hvad det er pga manglende opfølgning).

Nå men i forgårs var jeg så til den famøse jobsamtale. Jeg havde i forvejen advaret kommunen om at jeg ikke ville sidde og stikke en evt arbejdsgiver blår i øjet omkring min arbejdsevne , så jeg havde øvet godt hjemmefra og fortalt mig selv at nu husker du, når du sidder med jobkonsulenten, at sige fra...

Og denne gang gjorde jeg det, fortalte arbejdsgiverne nøjagtig hvad der var galt hvad det var der skete i mit liv osv ...

Og jeg skulle så starte mandag , men nu sidder jeg gud døde mig på anden dag og tænker ...

Hmm gad vide hvad han syntes om mig, skal jeg gå ned og forklare at så krigerisk er jeg normalt ikke, gad vide om det kan blive til et fleksjob når jeg har lagt ud på den måde som jeg har osv ...

Så ja jeg er en af dem der sætter andre før mig selv , men jeg er også en af dem som vitterlig prøver at gøre mit for at det skal blive anderledes... :)

MEN jeg glæder mig til mine sønner en dag beslutter sig for at få børn , men det må godt vente et par år endnu. Ikke for min skyld men for deres :D

Jeg syntes at det er nogen interessante valg du har taget i dit liv, men at du nu skal være jobkonsulent det er da noget af et spring. Jobkonsulenter er jo nok ikke lige dem der mødes med mest åbne arme hos os der har brug for dem..

Vi er rigtig mange der har så dårlige erfaringer med jobkonsulenter igennem nogen år (os der er syge, flekser, langtidsledige osv) og som for det meste ikke lige ser jobkonsulenter som dem der skal hjælpe os eller noget , men mere som kommunens håndlangere...

Men klart ikke alle behøver at være sådan (det er ikke mit indtryk af dig) men alligevel så er det et job valg som nok kan give nogen hug :D

Men velkommen her til håber at komme til at læse meget mere fra dig af

MVH
Hejdien

[Nikita]

Kære Hejdien!
Tak for dine kommentarer til mit Morgiane-indlæg.:lol:
Dejligt, at mærke interesse og genklang hos andre, og at du har givet dig tid til at tænke over ordene. Har haft lidt mange ferie-familiebesøg de sidste dage - udover start på job igen - så jeg er lidt sen til at besvare dit indlæg - beklager!#-o
Jeg bliver jo temmelig trist, når jeg læser dine - og andres - erfaringer med jobkonsulenterne og det kommunale system. Ikke, at jeg ikke har hørt det før, men alligevel, trist er det.:oktober50:
Håber meget, at jeg i mit daglige virke kan vedblive med at være den person jeg er - og give en ordentlig, human service til alle de borgere, jeg møder. Det tilstræber jeg hver eneste dag - indtil videre er det lykkedes rimeligt. O:)
Jeg kan sagtens se forskellige måder at tackle tingene på rundt omkring - og har også mødt lidt "stive systemmennesker". Dog synes jeg, at når man møder hinanden med en anerkendende og ligeværdig facon, så kan man komme meget langt.
Jeg håber inderligt for dig, at du vil blive behandlet med anerkendelse og værdighed fremover - husk nu at få Morgiane-symptomerne smidt langt væk og tænk på dig selv og dit liv. Det tror jeg sagtens, at du kan - du er allerede godt på vej! :ny18
Sender dig de allerbedste tanker og ønsker - jomfru Nikita :smt039