Tudebog om svigtende ældreomsorg

[Bibliotekaren]

Tudebog om svigtende ældreomsorg er titlen på et interview med Grit Bendiksen, der skrev bogen »Skal det være så svært?«

"Grit Bendixen efterlyser større indlevelse i ældre, svækkede mennesker på hospitaler og plejehjem...."

Hun fandt hende liggende på gulvet, forslået og klemt inde af et sammenbraset spisebord. Hun ringede efter hjælp, men der kom ingen. Hun gav sig til at råbe op og løbe rundt på plejehjemmet efter hjælp, og da hun fandt personalet, sagde de blot, at det troede, at alarmen gjaldt en anden etage.

- Det største svigt er den der ligegyldighed, som man oplever konstant, siger 58-årige Grit Bendixen, som for nylig har været igennem et treårigt forløb med sin elskede gamle barnepige, Esther, som hun fulgte, siden Esther fik en alvorlig hjerneblødning, mistede talens brug, blev indlagt gentagne gange og kom på plejehjem, indtil hendes død i en alder af 86 sidste år.

Grit Bendixen besøgte hende næsten dagligt, selv om hun også havde arbejde, hjem og familie at passe. Under forløbet skrev journalist Grit Bendixen dagbog - en »tudebog« - hvor hun kunne få afløb for de følelser, frustrationer og bekymringer, hun ikke ville belemre sine egne omgivelser med.

Tudebogen har hun nu udgivet i bogform på forlaget Høst & Søn, fordi hun har et håb om, at den kan være et indlæg i debatten om pleje af ældre, og fordi hun håber, at den kan være til trøst og inspiration for andre, som går deres tunge daglige gang til hospitalet eller plejehjemmet, hvor deres kære er anbragt.

Læs mere på Kristeligt Dagblad. (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/223027:Liv---Sjael--Tudebog-om-svigtende-aeldreomsorg?highlight=svigte)
"En gang, da en læge ville sende Esther hjem i egen lejlighed, blev Grit Bendixen forfærdet og råbte til lægen: »Hvis det sker, vil jeg anklage jer for overlagt mord - det har jo været forsøgt - det er gået grueligt galt - Esther tør simpelthen ikke være alene«.

Da hun senere skamfuldt underskyldte sin opførsel og sagde, at det ikke var personligt ment, smilte lægen og sagde, at sådan havde hun heller ikke opfattet det og tilføjede: »Alle skulle have en pårørende som du«."

Skal det være så svært? - En dagbog om kærlighed og svigtende ældreomsorg

Af Grit Bendixen

Sideantal: 133
Indbinding: Hæftet
Forlag: Høst & Søn (Udsolgt fra forlaget)
Udgivet: 25-01-2001
Udgave: 1
Udgave/oplag: 1. udgave, 1. oplag
Originalsprog: Dansk
ISBN-10: 8714296845
ISBN-13: 9788714296841


Saxo.com skriver om bogen:

Skal det være så svært? afslører, hvor hårdt det kan være at blive gammel og afhængig af andres støtte. Grit Bendixen førte dagbog i tre år, efter at hendes gamle elskede barnepige blev ramt af en hjerneblødning og medfølgende afasi. Det blev tre år med mange sorger, svingende håb, angst og afmagt over svigtende omsorg, ligegyldighed og middelmådig pleje. Men dog også en tid til ømhed, kærlighed og gode oplevelser.

På trods af politiske løfter og moderne plejehjem, dokumenterer dagbogen, at omsorg og pleje svigter, når et gammelt menneske bliver svagt og hjælpeløs. Selv om de gode viljer eksisterer, omsættes de ikke til handling, når det bliver rigtig svært.

Dertil er dagbogen en gribende og ærlig skildring af de mange konflikter, som kan opstå indbyrdes imellem pårørende og mellem pårørende og personalet på institutionerne.

Kilde.... (http://www.saxo.com/dk/item/grit-bendixen-skal-det-vaere-saa-svaert-haeftet.aspx)
Efterhånden er det ikke til at komme uden om, at det meste der er værd at læse og blive klog af - udkommer en gang og så er det slut med det.... Ingen genudgivelser...

Det ser ud til at bogen findes på 106 danske biblioteker inkl. som lydbog. Søg på Bibliotek.dk (http://www.bibliotek.dk). Hvorfor? Fordi emnet er ikke blevet mindre aktuelt siden 2001. Tværtimod! Og hvis ikke vi interesserer os for det nu - bliver det os, man vil kunne skrive den slags bøger om, under tilsvarende omstændigheder. Derfor!

Jeg har fået fat i denne bog gennem den, aldrig svigtende - Antikvariat.net (http://www.antikvariat.net) og når bogen er velankommet - vil den blive omtalt nærmere her.

Hold øje..... :vink1

[admin]

Hvorfor? Fordi emnet er ikke blevet mindre aktuelt siden 2001. Tværtimod! Og hvis ikke vi interesserer os for det nu - bliver det os, man vil kunne skrive den slags bøger om, under tilsvarende omstændigheder. Derfor!


Socialrådgiveren Hanne Reintoft udtaler i et efterskrift til bogen, at der er tale om en brutalisering af indstillingen til de gamle, hvilket skyldes dels de mange nedskæringer, dels ansvarsforflygtigelse og at man ikke giver mere, end det man er betalt for.

"Og plejen af vore gamle og svage er hårdt og utaknemmeligt arbejde. Det er tis, opkast og skinnebenssår for en ussel løn. 30 procent af dem, der har gennemgået den etårige social- og sundhedsuddannelse, er tvunget ind i arbejdet via aktiveringsordninger.

Det siger sig selv, at tvang avler aversion mod jobbet, og dermed får de gamle ikke den omsorg og respekt, som de har krav på".

Kilde... (http://www.aeldreviden.dk/udgivelser/alderens.nye.sider/alderens-nye-sider-1-2001.pdf)
"30 procent af dem, der har gennemgået den etårige social- og sundhedsuddannelse, er tvunget ind i arbejdet via aktiveringsordninger." Og lige netop denne aspekt er blevet yderligere og uhæmmet forstærket i perioden fra 2001 og frem til i dag.

Det er de mest medtagede, belastede, systeminvaliderede mennesker, der tvinges ud på arbejdsmarked i plejesektoren fra match-grupperne 4 og 5 i overførselsindkomst-systemet, og som skal kunne præstere omsorg og overskud - de ikke engang ejer nok af til dem selv..... De skal passe vores gamle. De skal passe os, når det bliver vores tur!

Det er heller ikke "nødvendigt", at alle, der arbejder i omsorgsektoren så absolut skal have netop denne baggrund for, at have havnet i jobbet som omsorgsgivere.... Det er som med æblet og æblerne - et par stykker af slagsen er nok til, at resten af standarden og kvaliteten forfalder....

Og derfor - kære de damer - uanset hvor I synes det er "fy, fy" at beskæftige sig med politik - vil vi have et værdigt liv på vores gamle dage - er det nu, at man skal begynde overveje sin stilling. Fordi det IKKE kan nytte at lade sit eget liv hensygne i den naive overbevisning om, at "det nok skal gå alt sammen".

Det gør det nemlig aldrig! Ikke den dag det gælder!