Tante Ana
19-07-08, 14:57
Fibromyalgi - motion kan lette smerterne
http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8525
Ups... Anne :vink1
Det var længe siden... Men se lige, hvad jeg fandt lige før jeg skulle smide gamle, gulnede aviser ud fra pultekammeret?
Man har skrevet om Fibromyalgi allerede i 1991 og dengang så det ikke ud til, at Fibromyalgi ikke var taget alvorligt. Tværtimod.
Derimod i dag bliver sygdommen kaldt for en "skraldespand-diagnose" af adskillige læger, og specielt Liaisonpsykiatere (http://www.dpsnet.dk/Psykosomatik-og-liaisonpsykiat.118.0.html) har fattet en forkærlighed for Fibromyalgi, som værende fremtidig uudtømmelig kilde til omsætning på landets privatklinikker samt - en række besparelser for det offentlige sundhedsvæsen.
Er det ikke underligt, hvor langt tilbage kan en udvikling falde - på sølle 17 år? Og hvor mange tusinde invalider, har mon denne holdning til Fibromyalgi produceret siden d. 25. marts 1991, da Jerk W. Langer skrev i Morgenavisen Jyllands-Posten:
Fibromyalgi, den ny "folkegigt"
Af Jerk W. Langer
læge
Forstyrrelse i søvnrytmen kan være årsagen til den mystiske gigt-sygdom fibromyalgi, som plager omkring 50.000 danskere med stærkt smertende muskler i nakke, ryg og skuldre og lammende træthed. Det tyder nye undersøgelser på.
Det sker sjældent, at lægerne opdager en ny sygdom. Og endnu sjældnere, at sygdommen samtidigt er ganske hyppig. Men begge dele er tilfældet med gigtsygdommen fibromyalgi, som giver smerter og ømhed i musklerne og svær træthed. Først de seneste år er fibromyalgi rigtigt blevet afgrænset som selvstændig sygdom.
Da både muskelsmerter og træthed kan skyldes et utal af faktorer, har lægerne hidtil rubriceret patienterne under en lang række diagnoser. I nogle tilfælde er tilstanden blevet affærdiget som hysteri.
Skønsmæssigt optræder fibromyalgi lige så hyppigt som ledegigt og psoriasis, dvs. at den rammer omkring èn ud af 100 personer. Så ca. 50.000 danskere lider af den - langt de fleste er kvinder.
Symptomerne begynder i 30-40 års alderen med smerter i musklerne, i nakke, ryg og skuldre. Patienten kan intet overkomme og bliver meget hurtigt træt ved fysisk aktivitet. Nattesøvnen er dårlig - patienten vågner ofte i løbet af natten og føler sig ikke udhvilet om morgenen. Symptomerne forværres af kulde og vejrforandringer samt støj og stress.
I svære tilfælde varer symptomerne ved i årevis, og en hel del må opgive deres erhvervsarbejde. Her i Danmark giver sygdommen endnu ikke berettigelse til førtidspension - i modsætning til f.eks. Canada.
Søvnforstyrrelser kan hæmme vigtigt hormon
Formentlig har lægerne været så længe om at afgrænse fibromyalgi som selvstændig sygdom, fordi de ikke kan måle noget unormalt. Personens blodprøver giver ikke anledning til mistanke, og der er heller ingen forandringer at spore på røntgen-billeder eller scanninger.
Trods de dunkle punkter har forskerne dog gjort fremskridt. Danske forskere har i mikroskopet opdaget nogle besynderlige indsnævringer på muskelcellerne. Endnu kender vi ikke betydningen heraf.
Eksperimentelt kan sygdommens karakteristiske muskelsmerter fremkaldes hos frivillige forsøgspersoner ved at forstyrre den del af deres nattesøvn, som kaldes den dybe søvn. Efter en uges forstyrrelser udvikler de ellers raske forsøgspersoner muskelsmerter og ømme punkter akkurat som om, de lider af fibromyalgi.
En undtagelse er pudsigt nok forsøgspersoner i god fysisk form. Af samme grund er fysisk træning en vigtig del af behandlingen.
Søvnforstyrrelser spiller altså en rolle for sygdommen. Når personer med fibromyalgi undersøges i søvnlaboratoriet, viser målinger af deres hjerners elektriske aktivitet (EEG) da også, at den dybe søvn er forstyrret. I den dybe søvn udskiller hypofysen langt den største del af døgnets vækst-hormon-dosis. Derfor kan søvnforstyrrelserne meget vel tænkes at hæmme muskelcellernes stofskifte, og det kan være en del af forklaring på smertetilstanden.
Motion og piller er lægens bedste bud
Da hverken blodprøver og røntgenundersøgelser kan afsløre fibromyalgi, er lægens vigtigste redskab ved diagnosen stadig fingrene. Finder han mindst fem meget ømme områder på mindst tre forskellige områder af kroppen hos en person med muskelsmerter, der samtidigt klager over træthed og søvnforstyrrelser, er diagnosen fibromyalgi nærliggende.
Endnu er mulighederne for behandling ret sparsomme. Mange patienter får det dog bedre af fysisk træning.
Træningen kan f.eks. være kondicykling af èn times varighed tre gange ugentligt. Varme, massage og lokalindsprøjtninger har kun forbigående effekt. Søvnforstyrrelserne kan bedres med lægemidler mod depression, hvorimod almindelige sovepiller skal undgås. De antidepressive lægemidler synes at modvirke forstyrrelser i søvnrytmen.
Fibromyalgi er en kronisk lidelse og kan ikke helbredes. Alene det, at lægen ikke finder noget abnormt i laboratorieprøver og røntgenundersøgelser, kan gøre patienten urolig for, om lægen ikke ved hvad man fejler, eller at man i virkeligheden fejler noget helt andet, som lægen ikke har opdaget.
Af samme grund udfører Gigtforeningen i øjeblikket et oplysningsarbejde omkring sygdommen og har udgivet en pjece, der fortæller nærmere....
Kilde: Papirudgave af Morgenavisen Jyllands-Posten af d. 25. marts 1991, Side 12
*********
Det var så den gang - i 1991, at denne artikel var skrevet.
Hvad er så sket siden? :-k
Et bud eller to? :smi205
50.000 mennesker med fibromyalgi i 1991!!
Skraldespanddiagnose i 2008?!
http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8525
Ups... Anne :vink1
Det var længe siden... Men se lige, hvad jeg fandt lige før jeg skulle smide gamle, gulnede aviser ud fra pultekammeret?
Man har skrevet om Fibromyalgi allerede i 1991 og dengang så det ikke ud til, at Fibromyalgi ikke var taget alvorligt. Tværtimod.
Derimod i dag bliver sygdommen kaldt for en "skraldespand-diagnose" af adskillige læger, og specielt Liaisonpsykiatere (http://www.dpsnet.dk/Psykosomatik-og-liaisonpsykiat.118.0.html) har fattet en forkærlighed for Fibromyalgi, som værende fremtidig uudtømmelig kilde til omsætning på landets privatklinikker samt - en række besparelser for det offentlige sundhedsvæsen.
Er det ikke underligt, hvor langt tilbage kan en udvikling falde - på sølle 17 år? Og hvor mange tusinde invalider, har mon denne holdning til Fibromyalgi produceret siden d. 25. marts 1991, da Jerk W. Langer skrev i Morgenavisen Jyllands-Posten:
Fibromyalgi, den ny "folkegigt"
Af Jerk W. Langer
læge
Forstyrrelse i søvnrytmen kan være årsagen til den mystiske gigt-sygdom fibromyalgi, som plager omkring 50.000 danskere med stærkt smertende muskler i nakke, ryg og skuldre og lammende træthed. Det tyder nye undersøgelser på.
Det sker sjældent, at lægerne opdager en ny sygdom. Og endnu sjældnere, at sygdommen samtidigt er ganske hyppig. Men begge dele er tilfældet med gigtsygdommen fibromyalgi, som giver smerter og ømhed i musklerne og svær træthed. Først de seneste år er fibromyalgi rigtigt blevet afgrænset som selvstændig sygdom.
Da både muskelsmerter og træthed kan skyldes et utal af faktorer, har lægerne hidtil rubriceret patienterne under en lang række diagnoser. I nogle tilfælde er tilstanden blevet affærdiget som hysteri.
Skønsmæssigt optræder fibromyalgi lige så hyppigt som ledegigt og psoriasis, dvs. at den rammer omkring èn ud af 100 personer. Så ca. 50.000 danskere lider af den - langt de fleste er kvinder.
Symptomerne begynder i 30-40 års alderen med smerter i musklerne, i nakke, ryg og skuldre. Patienten kan intet overkomme og bliver meget hurtigt træt ved fysisk aktivitet. Nattesøvnen er dårlig - patienten vågner ofte i løbet af natten og føler sig ikke udhvilet om morgenen. Symptomerne forværres af kulde og vejrforandringer samt støj og stress.
I svære tilfælde varer symptomerne ved i årevis, og en hel del må opgive deres erhvervsarbejde. Her i Danmark giver sygdommen endnu ikke berettigelse til førtidspension - i modsætning til f.eks. Canada.
Søvnforstyrrelser kan hæmme vigtigt hormon
Formentlig har lægerne været så længe om at afgrænse fibromyalgi som selvstændig sygdom, fordi de ikke kan måle noget unormalt. Personens blodprøver giver ikke anledning til mistanke, og der er heller ingen forandringer at spore på røntgen-billeder eller scanninger.
Trods de dunkle punkter har forskerne dog gjort fremskridt. Danske forskere har i mikroskopet opdaget nogle besynderlige indsnævringer på muskelcellerne. Endnu kender vi ikke betydningen heraf.
Eksperimentelt kan sygdommens karakteristiske muskelsmerter fremkaldes hos frivillige forsøgspersoner ved at forstyrre den del af deres nattesøvn, som kaldes den dybe søvn. Efter en uges forstyrrelser udvikler de ellers raske forsøgspersoner muskelsmerter og ømme punkter akkurat som om, de lider af fibromyalgi.
En undtagelse er pudsigt nok forsøgspersoner i god fysisk form. Af samme grund er fysisk træning en vigtig del af behandlingen.
Søvnforstyrrelser spiller altså en rolle for sygdommen. Når personer med fibromyalgi undersøges i søvnlaboratoriet, viser målinger af deres hjerners elektriske aktivitet (EEG) da også, at den dybe søvn er forstyrret. I den dybe søvn udskiller hypofysen langt den største del af døgnets vækst-hormon-dosis. Derfor kan søvnforstyrrelserne meget vel tænkes at hæmme muskelcellernes stofskifte, og det kan være en del af forklaring på smertetilstanden.
Motion og piller er lægens bedste bud
Da hverken blodprøver og røntgenundersøgelser kan afsløre fibromyalgi, er lægens vigtigste redskab ved diagnosen stadig fingrene. Finder han mindst fem meget ømme områder på mindst tre forskellige områder af kroppen hos en person med muskelsmerter, der samtidigt klager over træthed og søvnforstyrrelser, er diagnosen fibromyalgi nærliggende.
Endnu er mulighederne for behandling ret sparsomme. Mange patienter får det dog bedre af fysisk træning.
Træningen kan f.eks. være kondicykling af èn times varighed tre gange ugentligt. Varme, massage og lokalindsprøjtninger har kun forbigående effekt. Søvnforstyrrelserne kan bedres med lægemidler mod depression, hvorimod almindelige sovepiller skal undgås. De antidepressive lægemidler synes at modvirke forstyrrelser i søvnrytmen.
Fibromyalgi er en kronisk lidelse og kan ikke helbredes. Alene det, at lægen ikke finder noget abnormt i laboratorieprøver og røntgenundersøgelser, kan gøre patienten urolig for, om lægen ikke ved hvad man fejler, eller at man i virkeligheden fejler noget helt andet, som lægen ikke har opdaget.
Af samme grund udfører Gigtforeningen i øjeblikket et oplysningsarbejde omkring sygdommen og har udgivet en pjece, der fortæller nærmere....
Kilde: Papirudgave af Morgenavisen Jyllands-Posten af d. 25. marts 1991, Side 12
*********
Det var så den gang - i 1991, at denne artikel var skrevet.
Hvad er så sket siden? :-k
Et bud eller to? :smi205
50.000 mennesker med fibromyalgi i 1991!!
Skraldespanddiagnose i 2008?!