PDA

Se fuld version : Hvem er Rosa? (TERM-modellen)



admin
24-07-08, 17:09
Hvem er Rosa? Rosa er den "civile" person i DK, der nok ved mest om TERM-modellen; dennes politiske ursprung; konsekvencerne for almindelige mennesker og dennes rækkevidde langt ud i fremtiden.

Er du ikke klar over, hvad TERM-modellen er og hvorfor alle almindelige mennesker burde interessere sig for den - klik lige HER og se, hvad det handler om i detaljer. (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420)

Det er ikke ret mange, der interesserer sig for TERM-modellen idet de ikke er klar over, at netop TERM-modellen er nok den mest "demokratiske" behandlingsmodel, der er ved at tage form i Danmark og den eneste måde at undslippe den på, for den enkelte - er en stor tegnebog med pengesedler eller plastikkort, en formue i banken og derved også - mulighed for at købe sig til en sygdomsudredning således, at man ikke er afhængig af det offentlige sundhedsvæsen, som er pt ved at sadle om fra at være et behandlingssystem for alle - til at blive en "somatiseringsfabrik" med det formål at klassificere størst muligt antal af syge som værende "somatiserende" og derved at "spare" samfundet for udgifter til sygdomsudredning, endsige sygdomsbehandlinger.

Det er de danske liaison-psykiatere der har designet TERM-modellen og det er vores egne folkevalgte på kommunal- , region- og landsplan - der velvilligt betaler til den - på vores allesammen vegne.

Det er altså vores Rosa, der nok er den mest velbevandrede i TERM-modellen lægmand over det ganske land og det er Rosa, der skrev og skriver en hel del om dette emne, hvor hun kan komme til.

Det er ikke så nemt, at fastholde overblikket over Rosas værdifulde skriverier om emnet TERM-modellen. De findes spredt rundt på flere hjemmesider, hvor de bliver fremhævet eller slettet efter hjemmesidernes forgodtbefindende. Som det er sket på Netdoktor.dk, der har, i løbet af de sidste par år slettet det meste af bl.a. Rosas materiale om TERM-modellen.

Jeg vil derfor forsøge at samle, hvad jeg har fundet i tidens løb af Rosas indlæg om emnet på Internettet. Jeg vil ikke altid kunne linke til steder, hvor Rosa har postet sine indlæg, idet den gang jeg startede på min "indsamling" af Rosas post, var jeg ikke klar over, hvad jeg vil bruge det til.

Det ved jeg nu. Og jeg vil bede Rosa om at sende eller selv poste her - alle de indlæg hun kommer fremover til at poste andre steder - så vi har det hele samlet i orden og overskueligt.

Rosas egen præsentation kommer i næste indlæg.


Læs meget mere om TERM-modellen -> HER! (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420)

Rosa
25-07-08, 09:40
Hej allesammen

Lad mig lige præsentere mig selv hurtigt. Jeg hedder Rosa, bor i Aalborg Ø og er 56 år(gammel).

Jeg har forsøgt at sætte mig meget grundigt ind i TERM-modellen og dens baggrund, og især konsekvenserne. Og jeg er nødt til at sige, at det er et dårligt råd, når der bliver anbefalet: " bare at lade dem snakke". For, efter min bedste overbevisning har det indtil nu kostet og er ved at koste menneskeliv.

TERM er desværre meget mere udbredt end nogen forestiller sig, og anvendes i meget stor stil i en stor del af DK, men indtil nu nok mest i Nord- og Midtjylland. Men det er til gengæld også meget giftigt miljø, der er heroppe.

Den har, indtil nu, også haft den konsekvens, at f.eks. antallet af discus-operationer nu er skåret ned til under det halve af, hvad det før var, samtidig med at overlægen deroppefra driver direkte forfølgelse af smertepatienter, som siger ham imod.

Denne læge, Claus Rasmussen, var een af de første læger (læs om Sygehus Hjørring), som blev undervist i TERM-modellen, og alle deltagende læger får samtidig en uddannelse i "sundhedsøkonomi". Her skal så samtidig nævnes, at jeg da har opfattet, som om smertepatienter, der går med smerter igennem lang tid er i risiko for at udvikle fibromyalgi. Claus Rasmussen holdt foredrag om det på Island sidste efterår, så læger i Norge, Sverige, Finland og Island også kunne lære, hvordant samfundet kunne spare milliarder af kroner på TERM-modellen.

Psykiater Per Fink, sammen med bl.a. Arne Rolighed fra Kræftens Bekæmpelse er een af bagmændene og ophavsmænd bag "institut for Funktionelle Lidelser" i Aarhus. Og altsammen, som jeg ser det, for at få omdirigeret alle de mange penge, som fibromyalgi, kronisk træthed mm ville koste. Disse penge skulle i stedet bruges til kræftbehandling og forskning. Og det er (desværre) ved at lykkes. Han er også nærmest den eneste, som har skrevet dynger af bøger om somatisering, både til orientering herhjemme, og til brug i udlandet. Så, når vi selv begynder at henvise til, at de har ret, er det vist et tegn på, at psykologerne, som er med har været utroligt dygtige til at få det formuleret, så alle kan tro på det.

Jeg hører til dem, som mener, at vi samlet snart bliver nødt til at tage et opgør, men alle kommuner, regioner og sundhedsministeren går mere op i at spare penge. Og resultatet ser vi tydeligt nu på den behandling, mange med fibromyalgipatienter får rundt omkring. Og aviserne er efterhånden bange for at skrive mere om det. De har jo brugt tid på det.. Men det var kun omkring Lise Ehlers foredrag. Hun var deres "oplysningskampagne".

Jeg må hellere stoppe nu, jeg er slem til at sidde og hidse mig op. Og smøren vil blive alt for lang, idet jeg indtil nu har hyldevis af matriale om det emne. Men jeg håber, flere har lyst til at deltage i diskussionen. Ikke om de har ret eller ej (der har vi alle en mening), men måske omkring den kendsgerning, at alt bliverr lirket ind af bagdøren, og at ingen får noget at vide om, at de bliver behandlet udfra TERM-modellen. Jeg personligt bryder mig ikke om at finde ud af, at disse mennesker egentlig har udnævnt mig til at være psykisk syg, uden at nogen psykiater nogensinde har set mig, undtagen når jeg var med som bisidder for andre.


l Mindst en fjerdedel af de patienter, som søger hjælp hos egen læge, har kropslige symptomer, som ikke kan forklares med en kendt somatisk diagnose. Langt de fleste af dem har smerter. Det kan gøre ondt overalt i kroppen, men mange klager over ledsmerter, ondt i brystet, ondt i maven eller smerter fra spændte muskler. l Graden af smerter varierer fra de ganske lette til meget svære, som fører til kronisk invaliditet. l Mellem en tredjedel og halvdelen har samtidig en psykisk lidelse, ofte angst eller depression. l Mennesker med disse medicinsk uforklarlige symptomer er storforbrugere af undersøgelser og behandling, hvoraf nogle i sig selv udsætter patienterne for en alvorlig risiko. Kilde: Overlæge Per Fink

Kilde: Uforklarlig smerte kan skyldes særlig hjerne (http://http06.bon.basefarm.net/nyheder/2004/01/28/uforklarlig-smerte-kan-skyl-1/index.xml)
Det tyder på, at forskningen viser, at vi har ret, og også at Per Fink hævder det samme. Men.. her hvor jeg stejler er, at de samme forskergrupper hele vejen er ude med meldingerne om, at vi lider af somatisering. (indbildte smerter, der nærmest sammenlignes med hypokondri).

Somatisering er en alvorlig sindslidelse, som kun psykiatere indtil nu har haft lov til at stille, ligesom diagnosen depression. Men, hvor vi har fulgt med i udviklingen indenfor dette område, har vi nok ikke kunnet undgå at se, hvorledes alt i dag bliver betegnet som en depression.

Alle de påvirkninger, som gør at vi i perioder lider af påvirkninger i vores livssituation, som før betød at vi skulle have en vis, sommetider lang periode til at erkende og indrette os på det nye niveau - bliver nu af dem betegnet som en sindslidelse, som der skal gives medicin for.

For... der er og har altid været forskel på det de kalder depression og sindslidelsen. Sindslidelsen er meget alvorlig, og kræver næsten altid øjeblikkeleig behandling, evt. elektrochok. Men i dag har de fra Funktionelle Lidelser fundet frem til, at de praktiserende læger kan stille diagnosen ud fra et skema med enkelte punkter, og hvis de samme patienter har de samme symptomer efter yderligere fire uger, er det aktuelt at overveje, om de ikke i stedet er somatiserende.

Hvis de er somatiserende, skal de så vidt muligt udelukkende behandles ved egen læge. Der skal gives besked til vagtlæger m.m. om personens tilstand, og HVIS de i yderste fald skal henvises til anden læge, evt specialist, er det til navngivne speciallæger, som er opmærksomme på problemstillingen.

Den praktiserende læge skal bestræbe sig på at blive patientens eneste læge. Ligeledes vil de i mange tilfælde forsøge at gøre ægtefællen til lægens medspiller, idet vi som patienter egentlig tager jo vores ægtefæller som "gidsler" med hensyn til vores Doctor-shopping, altså indhentelse af speciallægeerklæringer.

Jeg er sikker på, at mange i dette øjeblik tænker på, om jeg mon ikke lider af paranoia. Men... jeg har desværre indtil nu læst meget om det på www.kronisktraethedssyndrom.dk. og da jeg ikke rigitgt vidste, om jeg ville tro på det, gik jeg videre i min undersøgelse af emnet. Og har også fundet både referater af deres aktiviteter, hvem de har holdt oplysnings- og uddannelsesaktiviteter mm for.

Som noget af det seneste har jeg lige "fundet" en artikel fra lægetidskrift for praktisk lægegerning fra marts i år, hvor der er en nærmere redegang for, hvorledes de har ændret i WHO`s diagnoseliste, idet de ikke "mente" at den var fyldestgørende nok. Så en stor gruppe læger i DK mener i dag, at vi (fibromyalgipatienter/red.) hører ind under psykiatrien. For det gør vi iflg. deres egen diagnoseliste, og når de så samtidig hele tiden har haft tæt samarbejde med Lundbeck, bliver det efter min mening ikke mere troværdigt.

Jeg har mere ned een gang været i skarp diskussion med de yngre læger på psykiatrisk sygehus, når socialforvaltningen havde henvist klienter med fibromyalgi til en nærmere undersøgelse "for at finde ud af om socialpsykiatrien kunne hjælpe".

For øvrigt har jeg lige bestilt en bog om psykiatri fra forlaget "Dagens Medicin". Den bliver anbefalet til andre de unge læger under uddannelse, og informerer bl.a. nærmere om, hvad somatisering og andre sindslidelsser er for en størrelse.

Så... nu blev smøren igen lang som et ondt år, men jeg ved ikke , om I kan se hvad min pointe er, når jeg ikke anser Per Fink for at være helt troværdig !!! For jeg tror altså ikke på, at lykkepiller, tricyklisk antidepressiva elller i værste fald neuroleptica (som de bruger ved eksempelvis skizofreni) er en kur, jeg har lyst til at prøve.

Og smerteforskningen her i Aalborg (i år over 10 mio. kr. bliver betalt af det amerikanske Sundhedsministerium. Som årsag til at dette skal foregå i Aalborg er forklaringen, iflg. aviserne og Lars Arendt-Nielsen, AAU, at patienterstatningerne i USA er så store, at de ikke kan få råd til at lave dem derovre. HVADBEHAR, siger jeg bare. Deres melding om lidt psykologi og adfærdsterapi ville nok være lidt mere på plads til mig (i hvert tilfælde efter nogen menneskers mening).

Rosa

Aalborg, den 7. september 2007

Rosa
29-08-09, 19:53
Jeg er lamslået, og stadig rystet over sidste nye udvikling vedr. mig selv.

Tilbageblik: hasteindlagt maj 2007. Rod og ingen sammenhæng i alt, ingen opfølgning, ingen behandling eller undersøgelser andetsteds foreslået. Låst til Sygehus Aalborg. Fra start gav de mig diagnosen: Kronisk Pancreatitis.

Cystedannelse med byld i, hvorfor jeg den uge, iflg. læge fik mindst 15 ampuller penicillin i drop, efterfulgt af dræn i tre uger, skyllet to gange dagligt af hjemmeplejen. Ingen skylleskema eller andet, så dermed ingen opfølgning. Deres resultater er ikke med nogetsteds, ligesom besøg ved vagtlæge m.m. ikke er med. De indformationer, jeg har om sygdommen, er: bortset fra selve procesbeskrivelsen, som min læge gav mig i forbindelse med diarre (som jeg ikke har): Ingen informationer.

Ved læge på sygehuset fortalte jeg, at jeg ikke havde nogen informationer, men at jeg heller ikke kunne forstå, at jeg, der normalt aldrig blev syg, nu pludselig blev angrebet af alle mulige infektioner. Svar: det skal du regne med, men det bliver nok meget værre. Hvorfor? Intet svar.

Fik creon (enzymer) i marts sidste år… tilskud nægtet i april i år, fordi der ikke var fulgt op på ordinationen. Som følge heraf kunne jeg heller ikke søge om tilskud til den særligt fedtfattige og proteinrige kost, som jeg nødvendigvis skal have.

Mon ikke man pr. automatik bliver til “den vidende patient”, modsat skal man altså bare sætte sig i et hjørne og vente… barske løjer, synes jeg nok.. Den groveste kom med posten i forgårs:

Kære Rosa Maria Uhrenholt Nielsen

Jeg har nu fået svar på analyseresultaterne fra den bugspytkirtel-funktionsundersøgelse, du var til den 21.07.2009. Vi kan se, at bugspytkirtelenzymerne er svært nedsat i det sekret, der er opsuget fra tolvfingertarmen. Dette er et udtryk for at bugspytkirtlen ikke fungerer og tegn på kronisk bugspytkirtelbetændelse.

Jeg vil gerne se dig til en samtale d. 23.11.2009, hvor vi samler op på de undersøgelsesresultater, der er udført, så du føler dig velinformeret”.

med venlig hilsen xxx

Jeg koger nu af arrigskab, mildest talt, og spekulerer på om det et “tak for sidst” fordi jeg til sidst anmodede om journalindsigt igennem sygehusledelsen? Jeg håber ikke for min værste fjende at skulle gå igennem dette helvede. Men er det er udtryk for det velfungerende sundhedssystem? Dvs. til den tid er der gået 2 ½ år, fra første indlæggelse, og efter mange års smerter og problemer iøvrigt, samt stort vægttab.

Mon jeg i det hele taget havde fået denne undersøgelse, hvis jeg ikke var blevet ved med at insistere????

Rosa
29-08-09, 20:15
Som en start. Dette er beskrevet som et eksempel, ikke som den store opfordring til at få sympati og medynk. Det var, og er, beregnet på a få andre til at tænke.
Jeg har snydt hele livet, iflg. Lægerne skulle jeg ikke have overlevet første døgn ( fødselsvægt 1423 gram). Nu er jeg 58 år, så jeg har vist givet trumfen. Jeg har valgt at bruge mine forløb til at illustrere, hvor det går galt, i håb om at nogen lytter.

Jeg er så heldig, at jeg (omsider) fik en praktiserende læge, som lytter til mig. Han er meget frustreret over mit forløb og fatter ikke, hvordan det kan lade sig gøre.
Det var også ham, der ansøgte lægemiddelstyrelsen om tilskud, for det havde han da regnet med at sygehuset for længst havde sørget for.

Ved denne ansøgning og hans videreopfølgning til sygehuset gik det (uden tvivl) op for overlægen, at noget var gået galt. For der var ikke lavet den fornødne dokumentation, for at kunne følge op i hld. Lægemiddelstyrelsen..

Jeg tror heller ikke, at det er noget med bevidst ondskab. Men et produkt af skrivebordsgeneralernes maniske tilbøjeligheder til at ville have alt forenklet, og dermed sat i skemaform. Alt skal dokumenteres og bagefter kunne verificeres, så processen skal kunne følges. Det er afsindigt, når patienter ikke er en stor homogen masse, men derimod forskellige. Typer og forløb, med deraf forskellige symptomer og skader.

Men det er for mig afsindigt, når en ung mand/kvinde tager en uddannelse for at lave et godt stykke arbejde for mennesker, fordi dette med matematik og logistik ikke er deres område som interessefelt og evner, så nu pludselig finder ud af, at deres arbejde skal bestå, som overordnet, med at udfylde netop det område, som de bevidst undgik fra starten.

Jeg er fuldt optimist, stadigvæk. Jeg går nu igen til min læge, med brevet fra forleden, for nu har vi den fornødne dokumentation til lægemiddelstyrelsen, og med samme brev kan jeg så forsøge at henvende mig til de kommunale instanser mht. kost, hjælp i øvrigt mm.

For jeg er blevet slap efterhånden, det samme med min hr. gemal (vi har nemlig heller ikke samme indfaldsvinkel til problemerne). Så tror og håber jeg på, at vi i fællesskab kan finde en ordning, der vil være acceptabel for alle parter. Jeg tror ikke på at mirakler løses her og nu, alt (slid, men vid at ting) tager tid, men problemer tager vi hen ad vejen ( i dette tilfælde med en vis forsinkelse). Det var mit valgsprog på jobbet, og hjemmet er nu min arbejdsplads.

Jeg er blot yderligere blevet bestyrket i, at vi skal væk fra al den dokumentation osv. Lad læger gøre det, de er bedst til, og få så embedsmændene væk fra disse poster. Iflg. mig skal de blot have besked på, hvilke penge de har til rådighed, og så hvorledes disse skal administreres. De skal sørge for, at arbejdsgivernes rammer kan hænge sammen, ikke træffe beslutninger eller udstikke rammer. De aner alligevel ikke en døjt om, hvordan hverken mennesker eller sygdomme opfører sig. Så DROP DEM!

Jeg har altid givet et billede af mig selv og mit forløb med at illustrere Murphy`s Lov. Og har nu bevist, at det er en kendsgerning… selv om det ind imellem i stedet har givet et forløb, som om jeg var hovedperson i et drama af Kafka.

Rosa
11-09-09, 09:32
Nu vil jeg vende billedet lidt, og forsøge at få det belyst lidt nærmere bare de sidste 3 mdr:

04.06.2009 Henvist til MR-scanning af lever og galdeveje. Ingen contrast, hverken oralt eller injiteret., han skulle blot lave et billede .

08.06.09. skulle have foretaget en undersøgelse af bugspytkirtlens udskillelse af bugspyt kl.11.00. Telefonisk kontakt 8.00. Aflyst pga sygdom

19.06.09 tilsendt tid fra 19.12.08 om samtale k. 10.30. ved henvendelse: aftalen var annuleret, da vi jo havde haft en snak 11.05.09.. Ingen information vedr. dette til mig.

26.06..09 modtager brev: ”I forlængelse af vores samtale 11.05.09 fremsender jeg hermed resultatet på den magnetscanning, som du fik foretaget af dine galdegange.

Undersøgelsen viser alle fuldstændigt normale forhold. Der er ikke set forandringer i bugspytkirtlen ved denne undersøgelse.

De supplerende blodprøver, som du fik taget 11.05.09 viser alle fuldstændigt normale forhold. Der er ingen tegn på, at du ikke optager fødeemnerne, som du skal, idet dine vitaminer ligger i niveau. Du har normal jernstatus og leverfunktionen og nyrefunktionen er fuldstændigt upåfaldende. Der er normale bugspytkirtelenzymer.

Vi afventer nu bugspytkirtelfunktionsundersøgelsen, og når jeg har svar på den kontakter jeg dig på ny.”

21.07.09 Bugspytkirtelundersøgelsen foretages kl. 08.15

25.08.09: ”Jeg har nu fået svar på analyseresultaterne fra den bugspytkirtelfunktionsundersøgelse, du var til den 21.07.09. Vi kan se, at bugspytkirtel-enzymerne er svært nedsat i det sekret, der er optaget fra tolvfingertarmen. Dette er et udtryk for, at bugspytkirtlen ikke fungere og tegn på kronisk bugspytkirtelbetændelse.

Jeg vil gerne se dig til en samtale, hvor vi samler op på de undersøgelsesresultater, der er udført, så du føler dig velinformeret. Tid for samtale: 23.11.09 ”

Første akutte indlæggelse pga samme skete 09.05.07. diagnose: Cystis Pancreatitis, ikke alkoholrelateret.

Efter foregående røntgen 20.04.07, hvor alt var normalt. Anden undersøgelse samme uge i Dronninglund, normale forhold overalt, både mave/tarm samt hjerte/lunger. I samme uge, mellem de to undersøgelse: indlæggelse via vagtlæge pga mistanke om blodprop. Ikke min gode vilje, da jeg mente, det var smerterelateret.. . blodtryk ekstremt højt.. (det er det stadig)

Nu er jeg altså, for mig at se, både syg og rask. Dog: nyrer, lever mm: aldrig undersøgt…

Får en mistanke om, at brev af 23.06.09 er forfattet til sygehusledelsen efter at jeg har haft kontakt hertil pga. manglende journalindsigt (den kom efterfølgende bagefter, men kun som et kort udpluk. Det meste manglede og mangler stadig)

Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem tidl. meldinger og nuværende… desuden har pågældende Overlæge orienteret mig om, at jeg er i en helbredsmæssig elendig tilstand, samt at jeg har indtørret og skrumpet galdeblære , samt at jeg skulle have lungeemfysem…samt iflg. A-journal: "Angiveligt medicinmisbruger"... (får 1 Nobligan samt få Ibumetin dgl)

Altsammen Aalborg Sygehus, sidste næsten 2 år: samme overlæge.

Jeg kan ikke finde ud af, ud fra ovenstående om jeg er hypokonder, eller om jeg er alvorligt syg.

Kan I ?

Rosa
11-09-09, 09:39
Jeg igennem det sidste halve år konstant har fået besked på at jeg skulle have lavet nye blodprøver, da mine levertal var forhøjede. Ligeledes havde han fortalt, at der var cyster i min lever.

Ifald mit vitamin og mineralniveau er normale, vil det være første gang i mit liv, idet der altid har været meget store udsving. Især natrium/kalium har altod været en gåde for læger, ligesom jeg altid har døjet med blodmangel. Dette mener jeg selv kan være årsag til mit alt for høje blodtryk. i går morges: 203/126

Jeg har marginalt igA, ligesom der er udsving i igG. igen: mine tarmproblemer igennem årene, ligesom muskelsmerter, er af læger blevet afvist med psykiske problemer. Hvilket jeg absolut aldrig har døjet med, måske tværtimod…

Ved indlægelsen til obs for blodprop: kolesterol katastrofalt højt. medicinsk behandling skulle straks iværksættes. 2 uger tidl. havde kolestrol været normal, ligesom jeg lod være med at tage medicin, før jeg igen havde snakket med min “nye” praktiserende læge. Her fattede han, igen, ikke, hvad der foregik så han kontrollerede igen kolesterol. og igen Fuldt normale værdier. Ligesom han efterfølgende ikke fattede, hvordan jeg skulle have udviklet en stor cyste med byld i løbet af mindre end to uger. Der var trods alt normalt Dr.Lund ved undersøgelse. han havde sendt mig derop pga. store hævelser i højre side.

Jeg har adskillige gange i mit tidl. forløb konstanteret, at læger havde informeret andre læger om min behandling. bl.a er der, i min særdeles sparsomme journaloplysninger kopi af de svar, den daværende læge havde givet min tidl, for at holde vedkommende a`jour med, hvilke informationer hun havde videresendt/ skrevet og givet i ny GHU til de sociale myndigheder ved ansøgning om forhøjelse af pension..

Kopien ligger i mine papirer. ligesom der blev aftalt, hvilken læge jeg evt. skulle henvises til. der blev intet foretaget, for jeg blev aldrig sendt videre. Igen GIK HUN UD FRA at det måtte have været lavet tidl… da var blodtryk lige så højt.

Derfor ved jeg/vi med sikkerhed, at der er foregået denne trafik. Ligesom jeg ikke kunne få undersøgelser pga. blodtryk osv. selv alvorligt fald kunne ikke efterfølgende blive undersøgt.

Det blev afvist ved lægevagten, ligesom ved kontakten med daværende læge som noget fis. det kostede efterfølgende mere end 20 behandlinger ved kiropraktor, da min rygsøjle havde forskubbet sig.

Problemet er vist nærmere, at tidl. læge i samarbejde med de sociiale myndigheder ville have en hurtig diagnose. den blev også givet: et kvarter på Aalborg Sygehus, så havde jeg fået stemplet i panden: FIBROMYALGI. Dette udløste pension, og siden har alle læger været sikre på, at alt måtte være undersøgt, for ellers fik man ingen pension.

Ved mit efterfølgende job, deltids, blev dette igen blokeringen. For med en pensionstildeling: Ingen mulighed for A-kasse, ingen mulighed for evt. udbetalinger fra Pensionskasse, måtte arbejde med 18 løntrin under kolleger, selv om vi delte en stilling osv…

For, alle går ud fra, alle tror eller forventer, at de gør arbejdet mere grundigt end de selv. De tror, de regner med, de går ud fra..

Oprigtigt talt ville det nok være mere optimalt, hvis der i stedet blev udarbejdet retningslinjer, som forpligtede til at undersøge, når og hvis det er muligt, om disse betingelser var opfyldt, og hvorledes facit havde været. Det skal foreligge i en salet skemaform, så det er overskueligt.

Det vil give en større sikkerhed end i dag, hvor den ene afd. ikke engang har set papirer fra det oprindelige forløb…

Rosa
11-09-09, 09:42
Glemte tilføje i farten: jeg har aldrig haft de symptomer, som kronisk Pancreatitis udløser, tværtimod.

Jeg har aldrig haft diarre, som vel er et af de bedste signaler. Dvs. jo, men for mange år siden, da har jeg muligvis haft. men det er altså mindst 20 år siden ( dengang jeg fik diagnosen Fibromyalgi). Smerter har aldrig været mit største problem, men derimod udmattelsen. Ligesom jeg altså har været i stand til at holde vægten nu de seneste 2 år… stadig 41 kg.

Eneste behandling, hospitalet har tilbudt har været: Deltagelse i medicinforsøg med Lyrica, som smertestillende samt Creon, åbenbart også som forsøg (med afsindige bivirkninger i form af smerter, som jeg forbandt med en udvikling i sygdommen. ingen orientering om osv). Ingen forsøg på at finde ud af årsag til blodtryksstigningen, ingen udredning for at finde årsag til afvigelserne i mineraler osv.. Iflg, journal skulle jeg have været henvist til udredning for stofskiftelidelser i januar 2008, det er endnu ikke sket.

Meget stor plet på spiserør: den skulle underøges. kontaktede dem selv tre mdr. efter. jeg blev lagt i narkose, men de havde ikke foretaget nodet. pletten var der stadig. Den måtte være på grund af mavesyrereflux… satte mig ligeledes i behandling for mavesår. uden at undersøge for helikopbacter osv. Og… jeg har aldrig haft symptomer på for meget mavesyre, tværtimod har der igennem årene være tale om en evt. sjøgren, da jeg altid er helt udtørret. Men iflg. lægerne må jeg tage fejl, for jeg må have for meget mavesyre… IGEN, det går vi ud fra…for det er det normale.

Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende.

Hvad er kriterierne for at stille diagnosen Fibromyalgi, nu som dengang ? Stofskiftelidelser, og gigtsygdomme skal være udelukket, ligesom vitamin og mineraler osv. Jeg finder ikke dette er optimalt. så jeg kan fint følge Lene.

Jeg bliver stadig mere afkræftet. musklerne svigter mere og mere. Så, jeg føler mig hensat i krogen i ventesalen for sidste afgang.

Mit problem er mindsansten ikke, at jeg er bange for at fejle noget. Jeg er, tværtimod, rasende over at have fået lov at gå på denne måde i årevis.. Jeg har altid været den udadvendte problemknuser, så jeg hader, mildest talt, den situation jeg nu er sat i.

Ingen synes øjensynlig det påfaldende i, at jeg 26.06. får et brev om, at alt er normalt, incl. enzymerne efter undersøgelsen d. 21.07 og..... så jeg får brev om 25.08 at min enzymproduktion er meget svært nedsat?

Hvordan kan dette passere. Eller jeg kan måske heller ikke læse eller fatte. Jeg er forundret.... altså, alt er normalt, fire uger før undersøgelsen bliver foretaget ??

Den behandling, hvis beskrivelse jeg her har forsøgt at fremlægge gør jeg ud fra den måde, de tusinder af mennekser, som i dag er parkeret på dagpenge, kontanthjælp eller pension, nu ofte er ofre for.

Dem, der er blevet ofre for denne forbandede TERM-model, som forhindrer lægerne i at undersøge ordentligt fra starten, fordi regionerne vil spare os omkostningstunge væk.

Dem, der nu pr. automatik bliver sendt til en somatiseringsekspert, eller som under alle omstændigheder bliver ofre for, at de sociale myndigheder også er oplært i at stille psykiatriske diagnoser. Endda ofte med et krav om at vedkommende skal indtage eksempelvis Lyrica og andre tricykliske antidepressiva eller psykofarmaka....”behandling” foregår ofte som deltagere i randomiserede forsøg ? Er det ikke i stor stil et brud på psykiatriloven og tvang i psykiatrien?

DET er, om noget, en krænkelse af menneske-rettighederne. Når både lægelov, lov om tavshedspligt, forvaltningslove, love om hvorledes en psykiatrisk diagnose skal stilles og ud fra vedkommende tests, for ikke at tale om alle de andre krænkelser…

Lovene brydes hver dag, overalt i landet.. Som bruges, til at sortere nogen fra…

Rosa
20-09-09, 23:44
Sidste brev fra sygehus:

Svært nedat enzymproduktion : altså optager ikke næring fra kosten)

Fra lægen (i eftermiddags): alle blodprøvesvar er helt i top. Fik endda tallene.

Så jeg er altså supersund iflg. blodprøver, og via samme, pga. den nedsatte enzymproduktion: meget alvorligt, uhelbredeligt syg.

Er I forvirret, er det ingenting mod hvad jeg er. Er jeg ved at dø, eller er det (bare) at de prøver, som bliver taget, og efterfølgende besvaret overhovedet ikke er i tråd med patientens helbredsproblemer? Kører de med en standardiseret udgave (altså igen de forbandede skemaer), eller:

VIL DE HAVE OPKLARET HVOR ÅRSAGER OG AFVIGELSER KOMMER IND I BILLEDET? DEM, DER ENDDA I SIDSTE OMBÆRING KAN VÆRE MED TIL AT SILLE EN SIKKER DIAGNOSE. Skal lægen føle sig sikker, eller gælder det personen/ patienten ?

Kort og godt, jeg fik diagnosen Fibromyalgi, fordi lægen valgte at henvise ad denne vej. Her var den hurtige diagnose nærmest fra dag til dag, trods årelange ventelister. Til trods for alle andre symptomer, som peger i anden retning.

Eller:

Har jeg i stedet ME/CFS, altså der hvor jeg i alle årene har stået: jeg har ikke de forfærdelige smerter, men er totalt udmattet og kroppen det samme. Har jeg været medvirkende til at der er kommet mad på bordet, er jeg for træt til at spise den. Jeg falder i søvn af anstrengelsen ved at lave maden.

Min status: skal jeg nu forsøge med udenlandsk ekspertise, og dermed ligesom dig sætte mig i en klemme: kan jeg skaffe penge til en ordentlig udredning, måske endda behandling ?

Og med det danske system: selvom den egentlige årsag fremkommer: kan jeg så forvente at sundhedssystemet vil hjælpe mig til en anstændig behandlingsform, så jeg kan få det optimale ud af situationen? Eller har de mange penge, indbetalt via skat, været at regne som en spildt investering i en forsikring: den forsikring, jeg hidtil har troet var gældende via den danske skattemodel?

Det viser sig nu, at denne forsikring har været den samme som ved mange forsikringer: "dine penge er velkomne, men når du får brug for hjælpen opfylder du ikke kriterierne, så vi kan (desværre) ikke leve op til dine forventninger. Du må have misfortolket dine forsikringsoplysninger. Vi kører med en enorm selvrisiko".

Så, næste gang: Hyr en sagfører, og få ham til at hjælpe dig med oversættelsen. Og bed til, at de (eksperterne) ikke anmoder Retslægerådet om assistance, for så har du tabt på forhånd.

Jeg selv er ved at give op. Jeg leder med lys og lygte efter en eller flere personer, som kan være behjælpelige med at udrede en smule: især er jeg ved at dø eller er jeg sund og rask??? Vi selv er ikke i tvivl, for jeg ligner en neuengammeoffer nu, men…

....er du i tvivl om, hvad det drejer sig om, så læs på ME/CFS hjemmesiden (http://www.me-cfs.info/termmodellen.htm). Her står fyldestgørrende informationer om årsager og konsekvensen for danske patienter. Om TERM.

Anina
21-09-09, 00:02
Jeg selv er ved at give op. jeg leder med lys og lygte efter en eller flere personer, som kan være behjælpelige med at udrede en smule: især er jeg ved at dø eller er jeg sund og rask ??? vi selv er ikke i tvivl, for jeg ligner en neuengammeoffer nu.
Gid det var en overdrivelse!

Rosa Urenholt Nielsen, der er blevet støvet af vejen med skraldespands-diagnose “fibromyalgi” og som kan fremvise verdens bedste blodprøveresultater samtidigt med at hun ikke kan tage næring til sig og er ved at dø fra os… denne Rosa Urenholt Nielsen ser ud i dag, som afbildet her:


http://img143.imageshack.us/img143/7674/auschwitzb.jpg (http://img143.imageshack.us/i/auschwitzb.jpg/)

Hvad ellers kan man sige til verdens bedste sundhedsvæsen, der behandler sin borger i overensstemmelse med TERM-modellen, der ikke lader sig rykke selv når patienten ikke længere kan tage næring til sig og er ved at dø for øjnene af sine nærmeste og sine…. læger?

Shame on you! Shame on you all!

Rosa
21-10-09, 20:33
Læger efterlyser plan for medicinske patienter

De medicinske patienter skal behandles langt hurtigere, mener formanden for Dansk Selskab for Intern Medicin. Han ønsker en samlet plan, der gør op med spildtid og dårlig organisering.

Socialdemokratiets sundhedsordfører Sofie Hæstorp Andersen kalder forslaget om en særlig pakke for de medicinske patienter for "fremragende" og mener, at sundhedsministeren bruger kronikerpulje som et "hold kæft-bolsje". Men puljen kan ikke stå alene.

"Forslaget om en pakke for de medicinske patienter ligger helt i tråd med det, vi har efterlyst i flere år. En række servicemål kunne være med at fokusere på den ventetid og spildtid, som findes i systemet i dag," siger Sofie Hæstorp Andersen, der også mener, at en plan bør se på for hurtige udskrivninger og en manglende koordinering mellem regioner og kommuner ved udskrivning. Læs hele artiklen på Altinget.dk (http://www.altinget.dk/sundhed/artikel.aspx?Id=102463)


***

Det er pt 2½ år siden, der blev startet med undersøgelser. Først her i juli kom jeg omsider igennem til at få undersøgt, hvordan pancreasfunktionen reelt var, og til trods for svaret, som jeg lige scanner ind, skal jeg først have en ny samtale om 3 måneder, altså 23. nov. Igen intet om hvad der evt. kan ske og hvordan jeg skal forholde mig.

Selv ansøgning om tilskud til min skånekost må jeg nu igen vente og tage op med sygehuset. Den praktiserende læge er åbenbart blevet banket på plads. Så, hvad skal jeg og hvor henvender jeg mig, når det er galt eller hvis der opstår komplikationer ? Det er åbenbart meningen, at jeg så skal vente til det er blevet helt galt og så indlægges via vagtlæge eller 112?

Eneste oplysning fra sygehus i øvrigt er, ved min snak om at der nu oftere er infektioner end tidligere er, at det må jeg regne med, og det bliver værre endnu? Hvem skal jeg i så fald henvende mig til? Jeg er åbenbart stadig under UDREDNING. Uden at der er gjort forsøg på via andre hospitaler eller noget at få undersøgt om årsager eller evt. behandling.

Vi bliver holdt låst til Aalborg Sygehus, for at det er tilfældet med andre ved jeg med sikkerhed, da jeg har været indlagt med andre med samme lidelse. Selv den unge kvinde, der fik den endelige besked på, at de ikke kunne gøre noget for hende, og som direkte forespurgte lægen, om hun så bare kunne læne sig tilbage og dø, fik svaret : JA. Men hvis hun fik infektionen igen, ville hun selvfølgelig igen blive indlagt til penicillindrop (det har hidtil varet 10 dage hver gang).

Vi havde talt om det aftenen forinden, og jeg mente da det var skørt at hun var i Aalborg, når hun selv kom fra Hjørring, hvor de vel at mærke også har gastroenterologisk afd. Hun spurgte derfor om en overflytning så, da hun hellere ville være i det område, hun selv og venner/familie var i. Det blev afvist… uden begrundelse, blot svaret: det kan ikke lade sig gøre.

Normal behandling herude for gruppen: i seng fastende i 3-7 dage, enkelte gange med et drop. En optimal behandling for patienter, som i forvejen er afkræftede og døjer med at holde vægten?

Vedr. min egen sag: iflg. egen læge: det var vist en lige så stor overraskelse for lægen på sygehuset som for ham, at jeg var så syg ???? Så, jeg var meget alvorligt og uhelbredeligt syg, iflg. Hans definition. Hvad der skal ske må vi åbenbart finde ud af efterhånden som det sker. Det er ikke særligt trygt, kan jeg betro jer.

Mange hilsner fra Rosa

Rosa
08-11-09, 14:47
"Sundhedspolitiker.dk lader alle komme til orde; borgere og politikere, som ønsker dialog om Danmarks sundhedsvæsen.

Sundhedspolitiker.dk påtager sig intet redaktionelt ansvar for de åbne breve og kommentarer, der udgives på hjemmesiden. Sundhedspolitiker.dk udgiver dog ikke åbne breve, som er i strid med hjemmesidens ønske om en god, saglig og respektfuld dialog mellem borgere og sundhedspolitikere."


Læs mere på Sundhedspolitiker.dk (http://sundhedspolitiker.dk/)

Tak for et godt link. Jeg koger over nu.

Vi kan nu se, ved at have været oppe for at se, hvad der er anført i mine elektroniske sundhedsoplysninger, at de forskellige undersøgelser slet ikke er anført heri. Der kører åbenbart enten to forskellige journaler på mig, eller der er i stedet et meget mangelfuldt materiale. Jeg kalder det fusk.

F.eks. er det brev, jeg modtog som svar på min undersøgelse vedr. Pancreasenzym, og hvor svaret fra sygehuset blev nøjagtigt afskrevet her, i indlæg nr. 41 (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=11321&page=5) d. 29. august 2009, er overhovedet ikke anført i mine oplysninger i den elektroniske patientjournal.... Var det derfor, at de havde været så flinke at åbne dette afsnit i dag, det var ellers lukket helt ned hele sommeren pga ferie ?

Jeg synes da ellers det ville have været relevante oplysninger, når jeg iflg. egen læges udtalelse er et tegn på, at jeg er meget alvorligt og uhelbredeligt syg. Samt, at jeg jo desværre havde en risiko for at udvikle kræft efterfølgende. Og som bekræfter mine udtalelser hidtil om, at jeg nu har været i sygehusregi i 2 ½ år, og stadig ikke har nogen sikker diagnose. Den omtalte undersøgelse er ført ind som et ambulant besøg!!!

Ligeledes med mine forespørgsler, 4 mdr. efter at have fået foretaget scanning, og efter (tilsyneladende) at have fået foretaget nærmere undersøgelser på spiserør. Her blev jeg lagt i narkose, men fik bare en melding om efterfølgende fra lægen dernede, at ”de ikke havde gjort noget alligevel”… det fremgik her, at det var pga syrereflux, ligesom mavesår osv havde været. Igen uden at have undersøgt nærmere (der var ikke foretaget helicobacter-prøve, så kun en formodning om), og samtidig ignorere min melding om, at jeg ved gud aldrig har opstød eller halsbrand…. Det vidste jeg heller ikke nogen om, åbenbart. Min udmelding er derimod det modsatte, hvilket bekræftes af den meget nedsatte enzymproduktion og dermed ingen optagelse af næringsstoffer. Og derfor problemer med tarmsystemet. Denne forespørgsel er kun noteret ned som ”en telefonkonsultation”, til trods for, at der er afgivet skriftlig information til mig efterfølgende!!!

Jeg har igennem hele forløbet været plaget af især forstoppelse, men til trods for det, er der vedvarende meldinger om at jeg lider af diarre. Selv om det modsatte også er med i journalen. Og altså også derfor at de behandler mig med creon…, som altså stopper diarre. Jeg bliver behandlet for forforstoppelse, selv om jeg lider af diarrè!!!

Dette skulle have været fulgt op på, men på grund af at sygehuset har overset dette forhold, har jeg ikke kunnet modtage tilskud til den. Til trods for, at jeg modtog recept på den, hvorfor jeg opfattende den som en ordination. Så, har det så også været som forsøgsmedicin?

Dette fik jeg besked på telefonisk en søndag aften, 1 år efter ordinationen, og da jeg så fik fortalt hvorfor jeg mente det var deres sædvanlige sjusk, og at jeg var meget utilfreds med dette, er det så i stedet ført ind som, at jeg ”overfusede lægen”. Intet om årsagen hertil. Ligesom tidspunktet for opringningen er udelukket. Ingen opfølgning, ingen aftaler indgået med røntgen osv, når jeg er blevet informeret om at skulle henvises dertil osv.. forkerte tider (flere til næste år pga fejl i deres datasystem), tider, hvor jeg er mødt op for at få at vide, at det var aflyst osv.

For ikke at tale om deltagelse i medicinforsøg, hvor jeg henledte deres opmærksomhed på, at Pfizer vist havde givet dem meget mangelfuldt materiale, hvorfor jeg afleverede det skriftlige materiale jeg havde herfra, da en af mine meget nære venner havde været ved at dø ad medicinforsøg med netop denne medicin, og hvad der skulle være indberettet herom fra Pfizer til lægemiddelstyrelsen. Dette gav jeg som en begrundelse for, hvorfor jeg havde valgt at sige nej tak.

Hele billedet af mig i hans journalisering er kørt hen på, at jeg skulle være ”formodentlig” misbruger af smertestillende medicin (med de 3-4 tabletter, heraf kun 1 nobligan, samt ibumetin) jeg får i døgnet, og ligeledes som en meget neurotisk og aggressiv person, som de kun med besvær kan tale ned igen.

Gad vide, om nogen ad de mange som kender mig, vil kunne genkende dette billede, for det kan vi slet ikke selv.

Spørgsmålet er nu, om jeg er alvorligt syg, eller om jeg nu i stedet skal kategoriseres som hypokonder efter Liaisonpsykiatriske principper. For denne aftale er netop i gang, kaldet Århus-modellen (http://www.liaison.dk/pdf/andreas_schroder_somatisering_tendenser_%20og_stromninger_ti l_uddeling.pdf), og som omhandler personer på Gastro-enterologisk afdelinger. Som I kan se, er den fra 4. juni 2009, så den er topaktuel nu....

Som alle nu kan se, er det stadig ”uforklarlige” mavesymptomer og smerter, for diagnosen bliver stadig henført som at den tyder på en kronisk pancreatitis. Og når alle relevante data ikke føres ind i journalen, er der ikke noget at komme efter i en evt. klage. Her vil eneste punkt kunne påvises ved de skrivelser, jeg har modtaget fra sygehus Aalborg, og som fortæller den anden historie.

Jeg fik en lidt anden indfaldsvinkel til min tankerække, som efterhånden var ved at gå i selvsving, da jeg gik i gang med ”Vores Piller” (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=11422), skrevet af sundhedsjournalist Nina Vinther Andersen. Hun gjorde her bl.a. op med begrebet ”professorat med særlig opgave”, er nyt begreb for mig. Her er et af resultaterne fra netop ”MIT” sygehus og Asbjørn Mohr Drewes (http://person.au.dk/da/amd@rn.dk/), Aalborg Sygehus og tilknyttet MIN afdeling. Og med og i et tæt samarbejde med de mange fantastiske opdagelser, der i disse år laves i netop Aalborg. Takket være de uendeligt mange millioner, som strømmer til Aalborg fra især medicinalfirmaerne.

Spændende at se, hvad Sygehus Aalborg også er. Det må vist betegnes som en OPFINDERFABRIK i dag. http://www.aalborgsygehus.rn.dk/NR/rdonlyres/F1CB446C-B40E-478A-A7AD-BC5F2E64BE12/0/Hent.pdf

Og hvor vi nu kan se, at alt herfra nu peger i retning af, at jeg netop skal udstilles som en utilregnelig person. Dette kan så igen forklare, hvorfor han går så kraftigt til angreb på mig verbalt, hver gang vi er der. Det er efterhånden psykologisk krig. Det må være det med, at ”angreb er det bedste forsvar”.

Det er vist et sundhedssystem i verdensklasse. Blot uhyggeligt, at Fink&Co. netop nu forsøger at lave det til en eksportvare (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420) til ulykke for resten af verden.

Bortset fra de mange døde patienter, og de mange som får tilværelsen smadret, er det et system, som vil spare ethvert lands system for mange milliarder hvert år. Det er enhver politikers drøm og enhver patients mareridt.

Rosa
27-02-10, 14:24
Dagens Medicin i går, fredag d. 26. februar 2010. Debatindlæg af Leif Vestergaard Petersen dm@dagensmedicin.dk : Styring i bakspejlet. "I stigende grad bliver der opmærksomhed på, at en del af udgiftspresset i det danske sundhedsvæsen skyldes, at de samme patienter behandles mere og mere." Læs mere.... (http://www.dagensmedicin.dk/stikpillen/2010/02/26/styring-i-bakspejlet/index.xml)

Min kommentar:

Een af årsagerne hertil kan være at ingen bliver ordentligt udredte. De bliver behandlet ud fra eet kriterie, så mange, der måske lider af mange lidelser forårsaget af sygdommen, bliver ikke udredte herfor. Det vil i stedet kræve en ny diagnose: altså er behandlingen: Symptombehandling.

Kriterierne herfor er udstukket i regionerne: der kan kun være en aktionsdiagnose til den elektroniske patientjournal på pågældende patient. Læg hertil mærke til, at patienter med Pancreascancer stadig i over 60 % af tilfældende (bekræftet af Arne Rolighed), slet ingen behandling får overhovedet (se evt. i planerne vedr. udredning og behandling heraf) og du vil samtidig kunne se, at en stor del at disse slet ikke SKAL behandles, idet forløbet har været så langvarigt, at de i mellemtiden nu er placeret i den gruppe, der hedder: "I helbredsmæssig dårlig tilstand".

Den kaldes gruppe IV, så her er der altså ikke brug for hverken operation, kemo eller medicin, til gengæld. De kan gå hjem og vente på at dø, hverken mere eller mindre.

Hvis du, efter dette, stadig har ondt af, at disse optager en så stor del af sundhedskronerne, kan jeg se, at vi har et problem.... For hvem har placeret dem her, hvorfor er de ikke sat i en ordentlig udredning, evt. delvis forebyggende behandling noget før (???) og især: hvornår har Christiansborg vedtaget, at der skal ske en sortering af hvem og hvorfor? Det strider, for mig at se, mod al lovgivning. Der må jo have været en læge, der har truffet valget forinden.

Hvad med en diskussion i stedet, hvor vi indfletter både etik, moral og lovgivning? Er det Regionerne, Sundhedsstyrelsen eller DJØF`erne, der har truffet dette valg?

http://www.dagensmedicin.dk/stikpillen/2010/02/26/styring-i-bakspejlet/index.xml


***

Det skal i øvrigt tilføjes, at der kan være bidiagnoser til vedkommende, men de bliver "kun" anført med ICD-10 nummeret, altså eksempelvis fibro, træthedssyndrom osv. og kommer nu med som betegnelsen "diffuse lidelser".

Rosa
27-02-10, 15:11
Spørgsmålet er nu, om jeg er alvorligt syg, eller om jeg nu i stedet skal kategoriseres som hypokonder efter Liaisonpsykiatriske principper. For denne aftale er netop i gang, kaldet Århus-modellen (http://www.liaison.dk/pdf/andreas_schroder_somatisering_tendenser_%20og_stromninger_ti l_uddeling.pdf), og som omhandler personer på Gastro-enterologisk afdelinger. Som I kan se, er den fra 4. juni 2009, så den er topaktuel nu....

Som alle nu kan se, er det stadig ”uforklarlige” mavesymptomer og smerter, for diagnosen bliver stadig henført som at den tyder på en kronisk pancreatitis. Og når alle relevante data ikke føres ind i journalen, er der ikke noget at komme efter i en evt. klage. Her vil eneste punkt kunne påvises ved de skrivelser, jeg har modtaget fra sygehus Aalborg, og som fortæller den anden historie.
Lige lidt supplerende info herfra:

Jeg har desværre været "fraværende" igennem lang tid. Det hele er så massivt pt, og krigen er i stor stil udvidet nu. og det er virkelig tragikomik så det brager. alene sidste henvendelse er at betegne som et svar fra Erasmus Montanus, og i bedste Holberg-stil (komisk, hvis ikke det var fordi det netop er mig selv, det går ud over).

Min krig mod systemet nu har bevirket, at jeg stadig ikke kan få hverken tilskud eller behandling, ligesom jeg nu igennem flere år har været nægtet adgang til andet sygehus.

Jeg havde fået kontakt med kommunens diætist, og hun fik meget hurtigt iværksat støtte til såvel rengøring/pleje (i mikroskopisk målestok), hjælpemidler (begrænset men dog fremskridt), samt at hun vil have mig til udredning og behandling ved: Det ernæringsteam, som er på samme afdeling (gastroenterologisk, medicinsk, Aalborg Sygehus). Jeg har nu været patient i tre år på samme sygehus, hvorfor er vi ikke informeret herom?

Hun har via min læge fået kontakt hertil, men min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen nægter mig adgang hertil, så det er løbet ud i sandet. Bl.a. kan vi af den fiktive journal se, at han han angivet forkert vægt (3-4 kg over det korrekte, idet han har medregnet vægt af den store påklædning, som hører til de ekstreme kuldegrader, vi har haft heroppe. Altså incl overtøj, vinterstøvler osv. for så kommer jeg netop over grænsen til decideret undervægt. Mit BMI er 17!

Desuden er f. eks. de omfattende blodprøver, der blev taget før etableringen af min evt. deltagelse i medicinforsøg nu dateret til at være taget et helt år senere dvs. der er rettet i journalen og derfor ingen grund til at få taget fornyede blodprøver.

Så iflg. denne journal er jeg faktisk næsten helt sund og rask, modsat min praktiserende læges holdning, som hævder, at jeg er meget alvorligt og uhelbredeligt syg...

Den ene sygehuslæge udskrev Creon på recept, men min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen nægter,at jeg nogensinde har modtaget en sådan recept.... og nægter derfor at søge tilskud hjem hertil. Første læge vil nu pga. pancreas-produktions-undersøgelsens resultater have sat min dosering op fra 10.000 enheder til 25.000 pr. måltid, men min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen hævder, at der ikke foreligger undersøglesesresultater, som bekræfter dette, hvorfor jeg selvfølgelig ikke kan få tilskud hertil (alene enzymerne koster 1500 pr. pakning med 100 stk).

Min praktiserende læge lavede ansøgning til Lægemiddelstyrelsen, idet det samlede månedlige regnskab på denne måde er afsindigt højt, og min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen nægter at underskrive ansøgningen, hvorfor den nu er i bero.

Det var derfor, jeg nu ville have journalindsigt, men jeg er da nu i tvivl om, om resultatet heri er det korrekte, for af pågældende kopi ses det tydeligt, at der er limet et papirstrimmel oven på tallene, hvor der med håndskrift er anført nogle tal??

Så, pt. er mit livs store spørgsmål fortsat ubesvaret: ER JEG SYG ELLER ER JEG SUND OG RASK?. Og hvorfor er der ført mere end een journal nu, eller hvad foregår der?

Vi har en klar formodning om herhjemme, at de journal-notater, der er indført i journalen af min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen - udgør nu en liaison-psykiatrisk dokumentation (TERM-modellen), siden det efterlader indtryk af, at være et produkt af en hjerne, med baggrund i studiet Idè-historie (den hvor man med ord kan forklare at ting er eksisterende og bagefter med næsten samme ord skal påvise, at tingene ikke et til stede)?

Min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansens baggrund er jo Ph.d og læge, dette har uden tvivl været det projekt, han selv kunne vælge ved en "uddannelse" som forsker på Funktionelle Lidelser, Aarhus, hvorfor de efterfølgende kan lade dette være udgangspunkt for Ph.d.. Det er en del af lægeeksamen i så fald... Det er i hvert tilfælde ret filosofisk, omend ikke spor etisk korrekt.

Denne ansøgning ligger indtil nu ved Lægemiddelstyrelsen, hvorfor jeg "bare" selv skulle fremskaffe disse tal (praktiserende læge er åbenbart banket ud af det fra Sygehusets side, for han henviser nu til, at det må sygehuset sørge for). Det er grunden til, at jeg fra nu af altid kopier af alt, der skal noteres i journalen efterfølgende.

Jeg har nu anmodet om total og aldeles fuldstændig journalindsigt 3 (tre!)gange. Sidste gang udelukkende fra start ang. prøveresultaterne, som vi gerne ville have kopi af til ansøgningen, efter aftale med Lægemiddelstyrelsen, og denne gang blev det af sekretæren afvist med, at det kunne jeg da virkelig ikke få. Hun ville lade anmodningen gå videre (og smed samtidig den mindste blok hun havde) så jeg kunne fremsætte kravet skriftligt. Og så "måtte vi jo så se, hvor meget lægen ville fortælle mig, og hvad han mente jeg skulle informeres om"- altså ordret citeret.

Det er så her sidste del af føljetonen, at vi kan se hvorledes der f.eks er etiket sat over undersøgelsesresultater, modsat forrige kolonne, som er med ren håndskrift i felterne. Her kan man til gengæld se, at der er udviskede streger omkring kolonnerne enkeltvis..

Min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen, hvis man kan kalde ham det, har omdannet min journal internt til at være et billede af en verbalt agressiv psykiatrisk patient, med et misbrugsproblem af smertestillende midler. Det er så da et held, at jeg ikke har en psykiatrisk diagnose. Iflg deres nyeste skemaer fremgår det, at patienter med en psykiatrisk diagnose, hvis de er verbalt agressive, kan tvangsmedicineres. Så her er jeg heldig, at man endnu ikke kan opfinde en passende psykiatrisk diagnose til mig, så min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen omsider kan få mig pacifiseret, mens jeg langsomt dør af en ødelagt bugspytskirtel, min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen nægter at behandle mig for!

Og samtidig er min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen agressiv, fordi jeg nægter at lade min ene daglige Nobligan og 1-2 Ibumetin afløse af Codein og større mængder af Nobligan, samt nægter jeg at deltage i forsøg med test af Lyrica, dosis 600 mg/dgl. så han vil nu for eftertiden videresende mig, hvis jeg evt. igen skal have kontakt dertil, til Ulrik Tage-Jensen, senest citeret for, at selvmordsforsøg blandt unge med Panodil etc. på Aalborg Sygehus bliver rubriceret under: Forgiftning. Af hensyn til disse patienter, og den deraf følgende stigmatisering, hvis det blev indført reelt i patientjournalen. Mon nogen af disse selvmordere efterfølgende får den behandling, de oprindeligt havde krav på og brug for, når de står opført under almindelig "forgiftning"?

Der er virkelig uhyggeligt heroppe nu.... men mere om det på et senere tidspunkt. Her må jeg sige, ligesom de gjorde i Soap: Er de forvirret, så vent til næste afsnit.. dette er noget af det samme, enten det eller deltager i et Monty Python-show.

Og gudskelov, at der stadig er sort humor tilbage i familien, for ellers havde jeg været knækket psykisk forlængst. Nu nøjes jeg jeg med i stedet engang imellem at tage en tudetur og bande og svovle. Mon ikke det er bedre end alt deres medicin? Det hele er så barokt og grotesk, at det trodser enhver beskrivelse....

Indtil nu kæmper jeg for at komme lidt op i vægt (umuligt indtil nu, men den er nogenlunde stabil) samt få nogle flere kræfter. For nu er vi da ved at havde så meget skriftligt materiale, at vi måske begynder at kunne råbe nogen op inden det koster for mange menneskeliv. For at det koster liv er i hvert tilfælde belyst nu.

Har lige haft kontakt med en, hvis mand hidtil har været tilknyttet Hjørring Sygehus. Inden for de sidste to uger er han blevet dømt: dødssyg af kræft i både lunge og lever (første gang undersøgt for dette nu, indtil da behandlet med lidt penicilin, og hvis det ikke virkede, måtte de prøve noget andet), desuden er han pt. indlagt på akutafdelingen på grund af afsindigt høje infektionsstal ( nu banket ned på lidt over 200, tidl. over 300) , hvorfor han får store mængder penicillin intravenøst.

Til trods for dette, har hans kone nu selv været nødt til at bede dem om at anlægge drop, så han kan få tilført væske ( for han har en afsindig diarre, hvorfor han var ved at være totalt dehydreret i går).

Men som hun selv anfører: desværre hvad man forestillede sig som værst tænkelige scenarie, og desværre ikke uventet, da han indtil nu har været på TERM-sygehuset i Hjørring, hvorfor diagnosen er kommet så sent, at der ikke længere er behandlingsmuligheder. Manden er dødsdømt fordi TERM-lægerne sværger troskab for Psykiatri-Guden og svigter Medicin-Guden.

Som I kan se, får jeg ikke lov at kede mig, selv om hjernen somme tider er ved at komme i kog (for slet ikke at tale om temperamentet).. måske derfor min sygehuslæge, Jesper Bach-Hansen nu vil have mig anbragt andetsteds. Jeg har aldrig været agressiv, men har derimod konfronteret ham med, hvor jeg synes det er gået fejl og hvad han lige har "glemt" også denne gang, misinformationer og direkte vildledninger osv... men han provokerer mig til det. Sidste "samtale", vi kalder det indtil nu hans monologer, indledtes med, at han informerede min mand og mig om, at vi havde 7 minutter, så vi kunne selv finde ud af om vi ville bruge tiden på brok.... sikken start og hvilken konstruktiv indfaldsvinkel til en patientsamtale....

Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle noget mere opløftende, men dette er også bare til orientering, ifald I eller andre er interesseret i at følge udviklingen heroppe. Det må i hvert tilfælde hellere end gerne udbredes, så andre kan advares. Hellere een gang for meget end een gang for lidt..

Mange knus fra Rosa (har ikke haft overskud til at se ind på siden i lange tider, men kom derind i dag, og kan nu se, at I stadig ind imellem har nyt om emnet). I gør et fantastisk arbejde...

Kram :smi003