Zuzan
27-07-08, 15:27
Man hører jo om, hvordan der spares overalt i samfundet.
Hvad med forskningen?
Der er det åbenbart også helt galt. Der har netop kørt en kampagne ved navn "Citronmåneficering", som vist tydeligt beskriver, hvor slemt det står til.
Vi hører kun om skoler og børnehavers bygningsmæssige elendigheder, men at det stod så slemt til på universiteterne anno 2008, har rystet mig.
For hvis midlerne er beskåret så meget ind til benet, hvordan kan kvaliteten så holdes i højsædet under de betingelser?
Prøv at læse her, hvordan vinderen af et års forbrug af citronmåner beskriver forholdene på universitetet:
Lasse Grubbe fra Musikvidenskab skriver:
Jeg er træt af at høre på folks brok over nedskæringer og besparelser. Se dog lidt postivt på tingene i stedet for - der er flere åbenlyse fordele ved besparelserne!
HVAD SKAL VI MED nymodens computere, når vi kan få lækre retro skrivemaskiner i stedet for?
Musikvidenskabeligt Institut har for længst opdaget fordelene ved skrivemaskinerne. I computerrummet - til stedets knap 400 elever - har vi udover 3 moderne computere, ikke bare én, men to skrivemaskiner! Modsat de 3 andre computere virker skrivemaskinerne altid, og der er aldrig bøvl med at printe ud. Skrivemaskinerne er både driftsikre og charmerende!
HVAD SKAL VI MED trådløst internet, når vi kan hente informationer andre steder?
Igen lægger Musikvidenskabeligt Institut sig i front. Trådløst internet kan ikke betale sig, og det er en unødvendig belastning af miljøet, at have et sådant kørende. Vi finder informationerne på biblioteket, og det er der flere fordele ved; man får ikke firkantede øjne af at læse bøger, alt hvad der står i bøgerne er sandt, hvorimod alt hvad der står på internettet, er én stor løgn, og så er det bare mere hyggeligt at sidde med en bog i hånden, fremfor at sidde foran computeren.
HVAD SKAL VI MED nymalede vægge, når vi kan få huller, revner og afskallet maling?
På Musikvidenskabeligt Institut er mange af os kunstnere, og til stor glæde for de mange studerende, er Instituttet er et sted, der i den grad inspirerer os til at komponere ny musik. Når man går rundt i bygningen føler man sig henstillet til en bunker fra 2. Verdenskrig, og det er næsten som at være der selv. Mine sonater og menuetter har - med deres krigeriske og marchagtige præg - aldrig været bedre!
HVAD SKAL VI MED en kantine, når der er 100 meter til den nærmeste burger-bar?
Kantinen på Musikvidenskabeligt Institut har været nedlagt i langt tid, men det gør da bestemt heller ikke noget, når man kan få en lækker kalorie bombe med masser af transfedtsyrer for en flad tyver lige rundt om hjørnet.
HVAD SKAL VI MED et sekretariat der ved noget, når vi kan få et der ikke ved noget?
På Musikvidenskabeligt Institut lægges der stor vægt på, at de studerende ikke føler sig ensomme, og at de studerende hurtigt lærer alle medarbejderne at kende. Får at få svar på helt simple spørgsmål, er vi nemlig nødt til at spørge flere forskellige personer. Eksempel: Er solofagsundervisningen aflyst den skemafrie torsdag i marts?
Ekspeditionen: ”Det kan vi desværre ikke hjælpe dig med, men spørg Susanne (navnet er ændret) i stedet.”
Susanne (på hendes kontor): ”Det ved jeg ikke, men gå over i ekspeditionen – de kan hjælpe dig med det”.
Så ringer jeg til min solofagslærer, for han må jo om nogen vide, om hans undervisning er aflyst. Men heller ikke her kunne jeg få et svar, for han havde glemt alt om den skemafrie torsdag. Dagen efter sendte han dog en mail hvori der stod, at hans undervisning også var aflyst.
HVAD SKAL VI MED en elevator, når vi kan bruge trapperne i stedet?
Elevatoren på Musikvidenskabeligt Institut kører stadigvæk, men det kan ikke vare længe inden den bliver nedlagt. Det ser nemlig ud til at ledelsen endeligt har fundet ud af, at nu hvor fedme epidemien er over os, så bør vi bruge trappen i stedet for. Derfor bruger ledelsen ikke længere flere penge på vedligeholdelse af elevatoren. Det kan bl.a. ses på kontrolattesten som hænger inde i elevatoren – den udløb den 5. december 2007. Af frygt for at miste livet, er der ingen der tør bruge elevatoren længere, og det har – til stor glæde for alle mændene - betydet, at alle kvinderne på instituttet er blevet slanke og lækre.
HVAD SKAL VI MED en kaffe- og en cola-automat, når vi kan drikke gratis vand fra hanen?
Universitetet har fået ansvaret for Musikvidenskabeligt Instituts kaffe- og cola-automat, og derfor har der i godt en måned stået ”ude af drift” på vores to automater. Automaterne virker dog fint – der er bare ingen til at fylde dem op. Det var længe ventet, at universitetet endeligt har indset, at de to automater tager alt for megen plads - og så er der jo flere fordele ved at drikke vand i stedet for cola og kaffe; vand giver ingen huller i tænderne, det giver ikke gule tænder og det er fyldt med næringsrige mineraler fra bygningens gamle rustne vandrør.
HVAD SKAL VI MED solofagsundervisning, når vi kan få holdundervisning i stedet? Nedskæringer betyder færre soloundervisningstimer, og det er vi mange der er glade for på Musikvidenskabeligt Institut. Solofagsundervisningen er ekstremt kedelig; der er ingen at snakke med i timerne (udover læreren), ingen kvinder at vise sit nyindkøbte elektriske viskelæder til, og ingen mænd der er med på en omgang ”hvis papirsfly flyver længst” leg.
KORT SAGT; Hvad skal vi med flere basismidler, når vi kan få nedskæringer og besparelser i stedet for? Længe leve citronmånen!
Kan du se pointen? Ellers trænger du godt nok til briller!
Man kan læse mange flere grufulde historier her:
http://www.citronmåne.dk/din_mening/fortael/liste/side2/
Dette perfekte begreb "citronmåne" passer desværre stort set alle steder i samfundet d.d.
Definitionen på en citronmåne er følgende:
- Citronmånen har nogle – men selvfølgelig ikke alle – de kendetegn, som vi kan se at KU er på vej mod at få:
Citronmånen er et discountprodukt – ligesom vores uddannelser, som der bliver færre penge til at lave år efter år pga. nedskæringer på de offentlige taxametertilskud.
Citronmånen er en velegnet eksportvare – ligesom de brugerbetalte uddannelser, som KU og de andre danske universiteter er begyndt at sælge til pengestærke, udenlandske studerende.
Citronmånen ser appetitlig ud på overfladen – ligesom en uddannelse på KU hvis reklamer skråler ”verdensklasse!” men hvor indholdet skuffer ved nærmere bekendtskab.
http://www.citronmåne.dk/om_kampagnen/citronmaaneficering/
Ja, hvis bare "glasuren" er i orden, så er der kroner at tjene.chok1
:smi004
Hvad med forskningen?
Der er det åbenbart også helt galt. Der har netop kørt en kampagne ved navn "Citronmåneficering", som vist tydeligt beskriver, hvor slemt det står til.
Vi hører kun om skoler og børnehavers bygningsmæssige elendigheder, men at det stod så slemt til på universiteterne anno 2008, har rystet mig.
For hvis midlerne er beskåret så meget ind til benet, hvordan kan kvaliteten så holdes i højsædet under de betingelser?
Prøv at læse her, hvordan vinderen af et års forbrug af citronmåner beskriver forholdene på universitetet:
Lasse Grubbe fra Musikvidenskab skriver:
Jeg er træt af at høre på folks brok over nedskæringer og besparelser. Se dog lidt postivt på tingene i stedet for - der er flere åbenlyse fordele ved besparelserne!
HVAD SKAL VI MED nymodens computere, når vi kan få lækre retro skrivemaskiner i stedet for?
Musikvidenskabeligt Institut har for længst opdaget fordelene ved skrivemaskinerne. I computerrummet - til stedets knap 400 elever - har vi udover 3 moderne computere, ikke bare én, men to skrivemaskiner! Modsat de 3 andre computere virker skrivemaskinerne altid, og der er aldrig bøvl med at printe ud. Skrivemaskinerne er både driftsikre og charmerende!
HVAD SKAL VI MED trådløst internet, når vi kan hente informationer andre steder?
Igen lægger Musikvidenskabeligt Institut sig i front. Trådløst internet kan ikke betale sig, og det er en unødvendig belastning af miljøet, at have et sådant kørende. Vi finder informationerne på biblioteket, og det er der flere fordele ved; man får ikke firkantede øjne af at læse bøger, alt hvad der står i bøgerne er sandt, hvorimod alt hvad der står på internettet, er én stor løgn, og så er det bare mere hyggeligt at sidde med en bog i hånden, fremfor at sidde foran computeren.
HVAD SKAL VI MED nymalede vægge, når vi kan få huller, revner og afskallet maling?
På Musikvidenskabeligt Institut er mange af os kunstnere, og til stor glæde for de mange studerende, er Instituttet er et sted, der i den grad inspirerer os til at komponere ny musik. Når man går rundt i bygningen føler man sig henstillet til en bunker fra 2. Verdenskrig, og det er næsten som at være der selv. Mine sonater og menuetter har - med deres krigeriske og marchagtige præg - aldrig været bedre!
HVAD SKAL VI MED en kantine, når der er 100 meter til den nærmeste burger-bar?
Kantinen på Musikvidenskabeligt Institut har været nedlagt i langt tid, men det gør da bestemt heller ikke noget, når man kan få en lækker kalorie bombe med masser af transfedtsyrer for en flad tyver lige rundt om hjørnet.
HVAD SKAL VI MED et sekretariat der ved noget, når vi kan få et der ikke ved noget?
På Musikvidenskabeligt Institut lægges der stor vægt på, at de studerende ikke føler sig ensomme, og at de studerende hurtigt lærer alle medarbejderne at kende. Får at få svar på helt simple spørgsmål, er vi nemlig nødt til at spørge flere forskellige personer. Eksempel: Er solofagsundervisningen aflyst den skemafrie torsdag i marts?
Ekspeditionen: ”Det kan vi desværre ikke hjælpe dig med, men spørg Susanne (navnet er ændret) i stedet.”
Susanne (på hendes kontor): ”Det ved jeg ikke, men gå over i ekspeditionen – de kan hjælpe dig med det”.
Så ringer jeg til min solofagslærer, for han må jo om nogen vide, om hans undervisning er aflyst. Men heller ikke her kunne jeg få et svar, for han havde glemt alt om den skemafrie torsdag. Dagen efter sendte han dog en mail hvori der stod, at hans undervisning også var aflyst.
HVAD SKAL VI MED en elevator, når vi kan bruge trapperne i stedet?
Elevatoren på Musikvidenskabeligt Institut kører stadigvæk, men det kan ikke vare længe inden den bliver nedlagt. Det ser nemlig ud til at ledelsen endeligt har fundet ud af, at nu hvor fedme epidemien er over os, så bør vi bruge trappen i stedet for. Derfor bruger ledelsen ikke længere flere penge på vedligeholdelse af elevatoren. Det kan bl.a. ses på kontrolattesten som hænger inde i elevatoren – den udløb den 5. december 2007. Af frygt for at miste livet, er der ingen der tør bruge elevatoren længere, og det har – til stor glæde for alle mændene - betydet, at alle kvinderne på instituttet er blevet slanke og lækre.
HVAD SKAL VI MED en kaffe- og en cola-automat, når vi kan drikke gratis vand fra hanen?
Universitetet har fået ansvaret for Musikvidenskabeligt Instituts kaffe- og cola-automat, og derfor har der i godt en måned stået ”ude af drift” på vores to automater. Automaterne virker dog fint – der er bare ingen til at fylde dem op. Det var længe ventet, at universitetet endeligt har indset, at de to automater tager alt for megen plads - og så er der jo flere fordele ved at drikke vand i stedet for cola og kaffe; vand giver ingen huller i tænderne, det giver ikke gule tænder og det er fyldt med næringsrige mineraler fra bygningens gamle rustne vandrør.
HVAD SKAL VI MED solofagsundervisning, når vi kan få holdundervisning i stedet? Nedskæringer betyder færre soloundervisningstimer, og det er vi mange der er glade for på Musikvidenskabeligt Institut. Solofagsundervisningen er ekstremt kedelig; der er ingen at snakke med i timerne (udover læreren), ingen kvinder at vise sit nyindkøbte elektriske viskelæder til, og ingen mænd der er med på en omgang ”hvis papirsfly flyver længst” leg.
KORT SAGT; Hvad skal vi med flere basismidler, når vi kan få nedskæringer og besparelser i stedet for? Længe leve citronmånen!
Kan du se pointen? Ellers trænger du godt nok til briller!
Man kan læse mange flere grufulde historier her:
http://www.citronmåne.dk/din_mening/fortael/liste/side2/
Dette perfekte begreb "citronmåne" passer desværre stort set alle steder i samfundet d.d.
Definitionen på en citronmåne er følgende:
- Citronmånen har nogle – men selvfølgelig ikke alle – de kendetegn, som vi kan se at KU er på vej mod at få:
Citronmånen er et discountprodukt – ligesom vores uddannelser, som der bliver færre penge til at lave år efter år pga. nedskæringer på de offentlige taxametertilskud.
Citronmånen er en velegnet eksportvare – ligesom de brugerbetalte uddannelser, som KU og de andre danske universiteter er begyndt at sælge til pengestærke, udenlandske studerende.
Citronmånen ser appetitlig ud på overfladen – ligesom en uddannelse på KU hvis reklamer skråler ”verdensklasse!” men hvor indholdet skuffer ved nærmere bekendtskab.
http://www.citronmåne.dk/om_kampagnen/citronmaaneficering/
Ja, hvis bare "glasuren" er i orden, så er der kroner at tjene.chok1
:smi004