PDA

Se fuld version : Negle, neglediagnose



Tante Ana
04-09-08, 19:32
Alle kan få "dårlige negle" i perioder. Børn, unge, voksne og ældre. Men ukønne negler er mere reglen end undtagelsen for os ældre.... Og da vi også står foran en tid med større risiko for sygdom og mangeltilstande - er det værd for os, måske mere end for andre - nøje at holde øje med vores negle, idet de kan være de første til at afsløre tilløb til en sygdom, eller en mangeltilstand.....



Neglediagnose

En fingernegl vokser på én måned ca. 3 mm. Mister man en negl, f.eks. fordi den knækker, så må man vente ca. ½ år på en ny. Neglen består af:

Neglevold med neglebånd
Lunula, neglemånen
Negleplade og derunder negleleje
Fritliggende neglekant


Neglesygdomme (Onkypatier): nogle af de mest almindelige negle-symptomer, der kan hjælpe med at konstatere en eller anden sygdomstilstand, er flg: Bau-striper eller De Beauske Tværfurer, hvide furer på tværs af groretningen, hen over neglen, der kommer af fejlernæring eller en hvilken som helst alvorlig sygdom, der i en periode påvirker neglens vækst - for eksempel mæslinger, fåresyge og hjerteanfald. Furerne kan også skyldes, at underarmens nerve er kommet i klemme ved håndrodsbenet. De fleste negleproblemer skyldes mangel på næringsstoffer, dårlig pleje eller en forkert livs*stil, men i nogle tilfælde kan problemer med neglene være et tegn på mere alvorlige helbredstilstande.

Symptom: Skøre negle

Mulig årsag: jernmangel, dårlig kredsløbsfunktion, forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen

Symptom: løse negle

Mulig årsag: hudlidelser, stofskiftesygdomme eller diabetes.

Symptom: flosser, flækker eller sprækker let

Mulig årsag: Generel næringsstofmangel, dårlig fordøjelse, for lidt mavesyre, aldersbetinget væsketab, dehydrering, stærke kemikalier

Symptom: hvide pletter (1)

Mulig årsag: Zinkmangel

Symptom: hvide pletter (2) Leukjnychi

Mulig årsag: hvide pletter i neglen, der stammer fra luftblærer imellem neglelamellerne. Disse opstår ved stød og slag, hvorved der fremkommer mellemrum mellem de "sammenlimede" plader. Læsioner ved neglerodens vækstlag viser sig senere, når neglen gror ud. Pas derfor på at bruge "neglebåndsskubberen med blid hånd og vandret mod neglebåndet og ikke nedadgående i den bløde måne.

Symptom: hvide streger

Mulig årsag: Proteinmangel

Symptom: usædvanligt brede og firkantede

Mulig årsag: Hormonelle problemer

Symptom: blege negle

Mulig årsag: Lever- eller nyresygdom, eller anæmi

Symptom: gule negle

Mulig årsag: neglene vokser her langsommere, de bliver tykkere og meget hårde og får en gul eller gulliggrøn farve. Grunden kan være kroniske lidelser i åndedrætsorganerne, skjoldbruskirtlen eller lymfesystemet

Symptom: Neglebånd og negle er mørke og misfarvede (brune nyancer)

Mulig årsag: undersøg for underfunktion af binyrebarken endsige Addison's sygdom.

Symptom: neglerodsbetændelse

Mulig årsag: mangel på folsyre, C-vitamin eller protein

Symptom: mørke og/eller tynde, flade, ske-formede negle

Mulig årsag: B12-mangel eller anæmi. Desuden hvor neglen buer nedad og har en flad eller skeformet facon og er ofte gul, orange eller hvid. Angriber som regel midter- og ringfinger. Ske-negle forekommer ved jernmangel, anæmi, syfilis, forstyrrelser i skjoldbrugskirtlen og ved gigtfeber. Ses også ved almindelig aldring.

Symptom: lodrette furer

Mulig årsag: alderstegn, små tynde riller er uskadelige, mens meget udtalte linier er tegn på defekt i neglens grundsubstans; dårlig helbredstilstand generelt, dårlig optagelse af næringsstoffer, lavt jernindhold i blodet

Symptom: vandrette furer

Mulig årsag: tyder på en forbigående vækstforstyrrelse som følge af en svær infektion eller sygdom, eller psykisk belastning

Symptom: det hvide ”måneområde” (lunula) er rødt

Mulig årsag: hjerteproblemer

Symptom: det hvide ”måneområde” (lunula) er blåt

Mulig årsag: Kan tyde på dårligt blodomløb, hjertelidelser eller Raynauds syndrom, dvs. kramper i fingrenes og tæernes arterier især efter stærk kuldepåvirkning; denne symptom forekommer dog også i forbindelse med ledegigt eller en sygdom i immunforsvaret, der kaldes lupus erythermatosus. Desuden undersøg for tungmetalforgiftning og lungeproblemer

Symptom: ujævnheder på overfladen

Mulig årsag: ledegigt

Symptom: hvide spidser med mørke pletter

Mulig årsag: den ene halvdel af neglen ud mod fingerspidsen er lyserød eller brun, mens den anden halvdel ind mod negleroden er hvid. Dette kan være tegn på kronisk nyresvigt eller andre nyreproblemer

Symptom: dybblå neglerod

Mulig årsag: lungeproblemer

Symptom: nedadbuede ender

Mulig årsag: hjerte-, lever- og/eller åndedrætsproblemer

Symptom: neglesvamp Onychomycosis

Mulig årsag: skaden skyldes forskellige former for deformiteter, fx at neglepladen bliver blød og stykker brækker af. Neglen kan blive tyk or uregelmæssig. Hvide pletter kan forekomme på neglen, og disse kan danne grobund for bakterier. Skal behandles. Det er en svampemyceliet, der invaderer neglesubstansen; svækket immunforsvar, mangel på ”venligtsindede” bakterier (probiotika)

Symptom: fordybning i området over neglebåndet

Mulig årsag: Mangel på vitaminer og næringsstoffer eller en for ensidig kost f.eks. med for få kulhydrater

Symptom: svampet forhøjning i området omkring neglebåndet

Mulig årsag: Bronchitis og andre lungesygdomme

Symptom: farveændringer f.eks. lodrette sorte streger på en negl

Mulig årsag: kan skyldes kemikalier, lægemidler eller betændelser i tarmsystemet. Hos personer med lys hud skal pigmentstriber altid undersøges for Melanom (hudkræft)

Symptom: huller eller fordybninger i neglelejet

Mulig årsag: En del af horncellerne løsner sig fra neglens overflade og efterlader knappenålsstore huller. Undersøg for Alopecia. Hvis disse små huller breder sig og går ud på fingrene på begge hænder, undersøg for psoriasis.

Symptom: nedgroet negl(e) Onychogryptosis

Mulig årsag: neglen gror ned i den omgivende hud. Den mest almindelige årsag er for små sko, hvor tåneglen således bliver klemt. Det kan også fremkomme ved fejlklipning. Det er ofte meget smertefuldt og skal behandles.

Symptom: Fortykkede negle Onycholysis

Mulig årsag: neglen løsner sig fra underlaget, især ved margo liber. Psoriasis og ringorm er de mest almindelige årsager, dog kan det også skyldes indtagelse af antibiotika. Neglen er meget blød. I svære tilfælde bør man søge læge.

Symptom: Klovnenegle Onychogryphosis

Mulig årsag: Buer og vokser nedad, Opstår som regel ved en skade. Neglen har ekstrem tykkelse, oftest er det på pegefingre ( de bruges og stødes mest). Kan forekomme af en mave - tarm lidelse.



Kilder og mere læsning:

Nail Diseases (http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/naildiseases.html)
Nail Abnormalities: Clues to Systemic Disease (http://www.aafp.org/afp/2004/0315/p1417.html)
Skin problems associated with thyroid disease (http://dermnetnz.org/systemic/thyroid.html)
Nail Diseases & Disorders (http://www.hooked-on-nails.com/naildisorders.html)
Hudsymptomer ved Interne Sygdomme (http://jobfoxster.testarea.dk/aid/1063/Hudsymptomer-ved-Interne-Sygdomme.htm)
Sykdommer som affiserer hud og munnslimhinne (http://www.tidsskriftet.no/index.php?vp_SEKS_ID=1373047)
Neglediagnose (http://www.akupunktur-akupunktoer.dk/diagnoseformer/neglediagnose/)
Sygdomme og neglediagnose (http://www.akupunktur-akupunktoer.dk/2009/04/03/sygdomme-og-neglediagnose/)
Negleproblemer (http://www.vitaviva-info.com/da/content/view/full/1613)
Neglene sladrer (http://www.vitaviva-info.com/da/content/view/full/2054)
Helsenyt.com (http://www.helsenyt.com)



Læs mere om negle HER! (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=7983&highlight=negle)