Tante Ana
19-09-08, 22:48
Dette er en trådstart på en række indlæg, der hen ad vejen bliver føjet til. Desværre bliver det ikke hurtigt og ofte nok, men det kommer....
Denne tråd vil udelukkende henvende sig til de ældre kvinder, der magter at omlægge sin tankegang omkring - hvad er "rigtigt" og hvad er "forkert" at spise, for at opnå en permanent omlægning af vægten. Dette indebærer, at man er nødt til at forkaste de fleste, politisk korrekte kostråd - medierne flyder over med og konstant forsyner os med mere og flere "fornuftige" (kostråd), til trods for hvilke - de fleste af os - madamer - bliver federe og federe. Faktisk begynder der at danne sig et mønster - og således, jo bedre man overholder de "fedtfattige" kostråd - jo flere bliver overvægtige.
Motion er en god ting. Ingen tvivl om det og man bør motionere så længe man magter det. Man bliver bare ikke slankere af det. Ikke permanent i hvert fald. Og den dag gigten (eller andre skavanker) gør det af med muligheden for at løbe, eller styrketræne, eller danse, eller hvad man nu gør for at motionere.... kommer kiloerne snigende tilbage og denne gang.... denne sidste gang man taber kampen mod folderne - denne gang opgiver man. Nu trykker alderen for alvor og alt håb er ude.
Eller er det? :-k
Nej, håbet er ikke ude. Det er de forskruede kostråd der er - ude! De har ikke bragt kvinderne andet end endeløse op og nedture. Vægttab og vægtøgning på skift. De nu halvgamle kroppe orker ikke længere at tilpasse sig i det uendelige.... Man bliver træt bare ved tanken om endnu et forsøg, man egentlig godt ved - er til ingen verdens nytte. For hvad er tilværelsen værd, hvis man skal til sit sidste åndedrag tælle kalorier og forsage alt det - man bliver skræmt fra at spise. Med trusler om hjertedød, blodpropper, kolesterol osv. Sikke et livets efterår at se frem til.... det er sgu for uhyggeligt! Det kan man ikke og.... det skal man ikke!
Så! Hvis her er gæster, der har styrke og selvværd nok til at modsætte sig de moderne, politisk korrekte kostråd-fra-helvede - er der håb. For dem.
Men det kan altså ikke nytte, først at hoppe begejstret på min limpind og senere, bare ved den mindste hovedpine, fordøjelsesbesvær (omlægning) eller "ondt-i-ryggen", at springe fra, fordi denne autoritetstro frygt for at gøre tingene på anden måde end man får besked på, har igen overmandet denne, før så optimistiske madame, som nu lige pludselig alligevel ikke synes om at være ulydig.
Eller værre - kiloerne rasler ikke væk i en fart - derfor må det altsammen altså være snyd! Og i stedet for at tænke sig om og give kroppen den fornødne tid til at tilpasse sig og "lære" at fungere sundt igen - vil man tværtimod, helst have at en mangeårig overvægt skal forsvinde som dug for solen på et par måneder, som belønning for, at man har jo troet på det.
Wrong! Sådan spiller klaveret ikke! Man skal ikke tro på mig! Man skal tro på sig selv og på det man selv beslutter! Og så give dèn tid. Ubegrænset tid.
Ingen ved sine sansers fulde brug kan jo forvente, at den fejlfunktion i næringsomsætningen, man havde opbygget over en lang årrække - skal, som ved et trylleslag.... lige på nogle få måneder kunne forvandle sig til en sundt fungerende næringsomsætning, vel? Hvis man håber og tror det - kan man lige så godt opgive på forhånd. Det vil nemlig ikke ske, og i stedet for at byde sig selv endnu et nederlag - kan man lige så godt fortsætte som man er.
Er man derimod fast besluttet på at tænke stort og logisk, over det gådefulde ved de gængse kostråd og betragte disse objektivt, som de er - virkningsløse og (hvis man graver dybere) også helbredsskadelige.... samt er villig til at smide badevægten ud og ellers gå i gang uden tidsfrister - vil man nok med tiden opdage, at miraklernes til er altså ikke forbi, så længe vi lever. :smi003
Der kan gå lidt tid før jeg kommer igen med en ny kommentar.... så her får vi lektier for, idet det meste af, hvad vi skal gå i gang med skal være SELVLÆRT. Og det skal det fordi - det man selv har lært, det holder. Mens det man blot underkaster sig og sluger råt - det holder ikke. Ved den første smule modgang (f.eks. plateau-effekt = perioder med ingen effekt), springer man fra, hyllende om løgn, snyd og bedrag. Derfor skal det være selvlært!
Opgave nr. 1 er artikel Kludder i hormonerne (http://www.kost.dk/kokkenliv/artikler/2007/9/15220070904). Der er ikke nok at skimte eller bare læse, som man læser avisen. Nope! Denne artikel skal studeres grundigt. Som det var en skoleopgave, hvilket det jo også er... Og man skal læse den om og om igen, indtil man har forstået budskabet og er nået til det punkt, hvor man selv får lyst til at tro på det.
Opgave nr. 2 er en blog TANKER OM KOST (http://kostbloggeren.blogspot.com/), hvor man finder alskens artikler om netop det - der er den eneste vej frem til en frisk og rørig alderdom, med en glad og tilfreds krop som fungerer og er med på det værste.... efter at man er kommet godt i gang med at omlægge sit syn på, hvad en sund kost er (og hvad den ikke er).
Der er en del indlæg på bloggen, der er skrevet på engelsk. Den yngre blogger-generation tager vist for givet, at alle kan engelsk. Meget flatterende, men det er altså begrænset, hvor meget der hænger ved siden den sidste engelsk time for flere årtier siden. Ingen grund til at fortvivle. Vi springer bare over og går videre til de "dansktalende" artikler, hvor en, ofte anvendt forkortelse er LCHF, dvs. Low-Carb, High-Fat = Lavt Kulhydrat, Højt Fedt.
Min personlig tiltro til netop denne blogs budskaber er ubegrænset. Og allerede tifold bekræftet i praksis. Allerede den gang bloggeren var dreng - har jeg næsten levet efter principperne, der er beskrevet i bloggen. Fra jeg var 18 år og til jeg var 22 år - har jeg, stille og roligt, smidt 60 kg !!! og kom ned på 50 kg, hvilket jeg vedligeholdt ved at fortsætte med disse kostprincipper gennem hele mit unge og midaldrende liv. 50 kg var det og ikke et gram mere, og aldrig skygge af sult eller ubehag. Altid mæt og altid slank!
Og nu skal jeg til dèn igen.... sammen med jer, idet jeg har været stupid nok til at slingre væk fra sporet, da klimakteriet havde overfaldt mig, uforberedt og uvidende, som jeg var den gang for ti år siden. Tillige med stofskiftesygdommen hypothyreose og køns-hormonstormen - lod jeg mig selv falde af i svinget. 15 kg er meget når man kun er en lille skid på lidt over halvanden meter. Så nu skal jeg til at blive disse 15 kilo lettere igen - koste hvad det koste vil! Det skal nok gå. Det har jeg prøvet før og jeg vil altså ikke ind i en XL-kiste, når min tid kommer. :smi022
Så vi skal ind på bloggen TANKER OM KOST (http://kostbloggeren.blogspot.com/) og lære om, hvorfor er er den "sunde" kost usund og hvad skal vi spise, for at frigøre vores egen krop fra behovet for at deponere kropsfedt på sidebenene.
Opgave nr. 3 kræver, at man fra nu af (!) stopper omgående med at spise almindeligt sukker i hvilken som helst forklædning. Altså: 0 (nul!) sukker!
Opgave nr. 4 kræver, at man fra nu af (!) stopper omgående med at anvende KUNSTIGE sødemidler i hvilken som helst forklædning. Altså: 0 (nul!) kunstige sødemidler! De virker nemlig præcist som sukker på vores kropskemi, selv om de ikke indeholder kalorier. Mottoen er: "Hellere sukkerløs end sukkerfri!" Og her er vores ældre "sukkerfri" tråd (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9355) fra sidste år.
Betragt Opgave nr. 3 og 4 som værende et eksamen i beslutsomhed. Først når det er bestået - har man en fair chance for at komme videre i projektet, og en virkelig chance for at lykkes.
En slags prøve også er tanken om den kommende Jul :jul05
Denne "prøve" vil afsløre om man spiser for at leve, eller lever for at spise.
Hvis man helst vil have den kommende Jul med, før man vil tage et tårevædet, vemodigt afsked med sukkeret - er der nok ingen grund til, overhovedet at gå i gang med projektet. Der kommer nemlig mange flere Jul og hvis man hver gang skal græde bitre tårer ved synet af et fad med julekonfekt - ja, så er man ikke motiveret. Og så er der ingen grund til at ulejlige sig.
Samme medfart får nytårsfortsætter! Nix! Det dur ikke!
Og lige for en god ordens skyld vil jeg tilføje, at jeg elsker lige så højt mine slanke OG mine overvægtige venner..... For meningen med denne tråd er ikke at lufte mine (ikke eksisterende) fordomme mod de overvægtige, men kun at friste andre til, selv at bestemme sig for, hvad de selv ønsker i forhold til deres egen (over)vægt.
Jeg kommer igen med flere gode links ("opgaver") :wink: og i mellemtiden - knæk og bræk :smi003
Denne tråd vil udelukkende henvende sig til de ældre kvinder, der magter at omlægge sin tankegang omkring - hvad er "rigtigt" og hvad er "forkert" at spise, for at opnå en permanent omlægning af vægten. Dette indebærer, at man er nødt til at forkaste de fleste, politisk korrekte kostråd - medierne flyder over med og konstant forsyner os med mere og flere "fornuftige" (kostråd), til trods for hvilke - de fleste af os - madamer - bliver federe og federe. Faktisk begynder der at danne sig et mønster - og således, jo bedre man overholder de "fedtfattige" kostråd - jo flere bliver overvægtige.
Motion er en god ting. Ingen tvivl om det og man bør motionere så længe man magter det. Man bliver bare ikke slankere af det. Ikke permanent i hvert fald. Og den dag gigten (eller andre skavanker) gør det af med muligheden for at løbe, eller styrketræne, eller danse, eller hvad man nu gør for at motionere.... kommer kiloerne snigende tilbage og denne gang.... denne sidste gang man taber kampen mod folderne - denne gang opgiver man. Nu trykker alderen for alvor og alt håb er ude.
Eller er det? :-k
Nej, håbet er ikke ude. Det er de forskruede kostråd der er - ude! De har ikke bragt kvinderne andet end endeløse op og nedture. Vægttab og vægtøgning på skift. De nu halvgamle kroppe orker ikke længere at tilpasse sig i det uendelige.... Man bliver træt bare ved tanken om endnu et forsøg, man egentlig godt ved - er til ingen verdens nytte. For hvad er tilværelsen værd, hvis man skal til sit sidste åndedrag tælle kalorier og forsage alt det - man bliver skræmt fra at spise. Med trusler om hjertedød, blodpropper, kolesterol osv. Sikke et livets efterår at se frem til.... det er sgu for uhyggeligt! Det kan man ikke og.... det skal man ikke!
Så! Hvis her er gæster, der har styrke og selvværd nok til at modsætte sig de moderne, politisk korrekte kostråd-fra-helvede - er der håb. For dem.
Men det kan altså ikke nytte, først at hoppe begejstret på min limpind og senere, bare ved den mindste hovedpine, fordøjelsesbesvær (omlægning) eller "ondt-i-ryggen", at springe fra, fordi denne autoritetstro frygt for at gøre tingene på anden måde end man får besked på, har igen overmandet denne, før så optimistiske madame, som nu lige pludselig alligevel ikke synes om at være ulydig.
Eller værre - kiloerne rasler ikke væk i en fart - derfor må det altsammen altså være snyd! Og i stedet for at tænke sig om og give kroppen den fornødne tid til at tilpasse sig og "lære" at fungere sundt igen - vil man tværtimod, helst have at en mangeårig overvægt skal forsvinde som dug for solen på et par måneder, som belønning for, at man har jo troet på det.
Wrong! Sådan spiller klaveret ikke! Man skal ikke tro på mig! Man skal tro på sig selv og på det man selv beslutter! Og så give dèn tid. Ubegrænset tid.
Ingen ved sine sansers fulde brug kan jo forvente, at den fejlfunktion i næringsomsætningen, man havde opbygget over en lang årrække - skal, som ved et trylleslag.... lige på nogle få måneder kunne forvandle sig til en sundt fungerende næringsomsætning, vel? Hvis man håber og tror det - kan man lige så godt opgive på forhånd. Det vil nemlig ikke ske, og i stedet for at byde sig selv endnu et nederlag - kan man lige så godt fortsætte som man er.
Er man derimod fast besluttet på at tænke stort og logisk, over det gådefulde ved de gængse kostråd og betragte disse objektivt, som de er - virkningsløse og (hvis man graver dybere) også helbredsskadelige.... samt er villig til at smide badevægten ud og ellers gå i gang uden tidsfrister - vil man nok med tiden opdage, at miraklernes til er altså ikke forbi, så længe vi lever. :smi003
Der kan gå lidt tid før jeg kommer igen med en ny kommentar.... så her får vi lektier for, idet det meste af, hvad vi skal gå i gang med skal være SELVLÆRT. Og det skal det fordi - det man selv har lært, det holder. Mens det man blot underkaster sig og sluger råt - det holder ikke. Ved den første smule modgang (f.eks. plateau-effekt = perioder med ingen effekt), springer man fra, hyllende om løgn, snyd og bedrag. Derfor skal det være selvlært!
Opgave nr. 1 er artikel Kludder i hormonerne (http://www.kost.dk/kokkenliv/artikler/2007/9/15220070904). Der er ikke nok at skimte eller bare læse, som man læser avisen. Nope! Denne artikel skal studeres grundigt. Som det var en skoleopgave, hvilket det jo også er... Og man skal læse den om og om igen, indtil man har forstået budskabet og er nået til det punkt, hvor man selv får lyst til at tro på det.
Opgave nr. 2 er en blog TANKER OM KOST (http://kostbloggeren.blogspot.com/), hvor man finder alskens artikler om netop det - der er den eneste vej frem til en frisk og rørig alderdom, med en glad og tilfreds krop som fungerer og er med på det værste.... efter at man er kommet godt i gang med at omlægge sit syn på, hvad en sund kost er (og hvad den ikke er).
Der er en del indlæg på bloggen, der er skrevet på engelsk. Den yngre blogger-generation tager vist for givet, at alle kan engelsk. Meget flatterende, men det er altså begrænset, hvor meget der hænger ved siden den sidste engelsk time for flere årtier siden. Ingen grund til at fortvivle. Vi springer bare over og går videre til de "dansktalende" artikler, hvor en, ofte anvendt forkortelse er LCHF, dvs. Low-Carb, High-Fat = Lavt Kulhydrat, Højt Fedt.
Min personlig tiltro til netop denne blogs budskaber er ubegrænset. Og allerede tifold bekræftet i praksis. Allerede den gang bloggeren var dreng - har jeg næsten levet efter principperne, der er beskrevet i bloggen. Fra jeg var 18 år og til jeg var 22 år - har jeg, stille og roligt, smidt 60 kg !!! og kom ned på 50 kg, hvilket jeg vedligeholdt ved at fortsætte med disse kostprincipper gennem hele mit unge og midaldrende liv. 50 kg var det og ikke et gram mere, og aldrig skygge af sult eller ubehag. Altid mæt og altid slank!
Og nu skal jeg til dèn igen.... sammen med jer, idet jeg har været stupid nok til at slingre væk fra sporet, da klimakteriet havde overfaldt mig, uforberedt og uvidende, som jeg var den gang for ti år siden. Tillige med stofskiftesygdommen hypothyreose og køns-hormonstormen - lod jeg mig selv falde af i svinget. 15 kg er meget når man kun er en lille skid på lidt over halvanden meter. Så nu skal jeg til at blive disse 15 kilo lettere igen - koste hvad det koste vil! Det skal nok gå. Det har jeg prøvet før og jeg vil altså ikke ind i en XL-kiste, når min tid kommer. :smi022
Så vi skal ind på bloggen TANKER OM KOST (http://kostbloggeren.blogspot.com/) og lære om, hvorfor er er den "sunde" kost usund og hvad skal vi spise, for at frigøre vores egen krop fra behovet for at deponere kropsfedt på sidebenene.
Opgave nr. 3 kræver, at man fra nu af (!) stopper omgående med at spise almindeligt sukker i hvilken som helst forklædning. Altså: 0 (nul!) sukker!
Opgave nr. 4 kræver, at man fra nu af (!) stopper omgående med at anvende KUNSTIGE sødemidler i hvilken som helst forklædning. Altså: 0 (nul!) kunstige sødemidler! De virker nemlig præcist som sukker på vores kropskemi, selv om de ikke indeholder kalorier. Mottoen er: "Hellere sukkerløs end sukkerfri!" Og her er vores ældre "sukkerfri" tråd (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9355) fra sidste år.
Betragt Opgave nr. 3 og 4 som værende et eksamen i beslutsomhed. Først når det er bestået - har man en fair chance for at komme videre i projektet, og en virkelig chance for at lykkes.
En slags prøve også er tanken om den kommende Jul :jul05
Denne "prøve" vil afsløre om man spiser for at leve, eller lever for at spise.
Hvis man helst vil have den kommende Jul med, før man vil tage et tårevædet, vemodigt afsked med sukkeret - er der nok ingen grund til, overhovedet at gå i gang med projektet. Der kommer nemlig mange flere Jul og hvis man hver gang skal græde bitre tårer ved synet af et fad med julekonfekt - ja, så er man ikke motiveret. Og så er der ingen grund til at ulejlige sig.
Samme medfart får nytårsfortsætter! Nix! Det dur ikke!
Og lige for en god ordens skyld vil jeg tilføje, at jeg elsker lige så højt mine slanke OG mine overvægtige venner..... For meningen med denne tråd er ikke at lufte mine (ikke eksisterende) fordomme mod de overvægtige, men kun at friste andre til, selv at bestemme sig for, hvad de selv ønsker i forhold til deres egen (over)vægt.
Jeg kommer igen med flere gode links ("opgaver") :wink: og i mellemtiden - knæk og bræk :smi003