Tante Ana
15-11-08, 14:18
Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning
Jo ældre vi bliver, jo ringere bliver vores krops evne til at uskadeliggøre "forkerte" mutationer af kropsceller. At være en ældre kvinde medfører så at sige - automatisk - en stigende risiko for udvikling af de specielle kræftformer, som gør, at et stort antal af os, ældre kvinder, på et eller andet tidspunkt evt. skal scannes for kræft i æggestokke, kræft i brysterne.... eller også selvfølgelig de øvrige organer vi har tilfælles med mændene.
At blive scannet i Danmark, hører afgjort til de mere sofistikerede diagnostiske tiltag og alene ventetiden gør, at når man omsider er blevet bevilget en CT-scanning - føler de fleste, at de har vundet i lotteriet. Det har de også, men ikke ubetinget... Ikke uden at de selv er opmærksomme på de forholdsregler, der er nødvendige for at minimere risikoen for en senere, ny kræftsygdom, som følge af turen i scanneren. Det lader til, at langt fra alle scanninger, hvor røntgen-stråler er scannings "remedie" omgærdes med en omsorgsfuld opmærksomhed (af læger), så strålingen ender udelukkende, hvor den skal skabe et billede af tilstand i et bestemt organg/kropsdel. Tværtimod - scannes f.eks. hele underkroppen, når man skal kontrollere endetarmen.... eller det meste af overkroppen, når man vil se på f.eks. leveren.
Iflg. pressen i sidste uge - har Danske Regioner foretaget et stort indkøb af nye scannere til landets hospitaler. 43 scannere er det blevet til i første omgang og yderligere 66 er reserveret for året 2009. Det blev en blandet handel bestående af MR-, PET-, CT- og SPECT-scannere. 18 stykker MR-scannere, 4 stykker PET-scannere, 17 stykker CT-scannere og 4 stykker SPECT-scannere iflg. den grafiske opstilling på Berlingske.dk (http://www.berlingske.dk/upload/webred/grafikker/2008/okt//Her_kommer_de_nye_scannere.jpg)
MR-scanning (magnetisk resonans) (http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Din_arbejdsplads/Sygehus/Billeddiagnostik/Straaling/Magnetisme.aspx) er nok, efter ultralyd - den mest sundhedssikre scanningsmetode. Man skal dog være særlig obs på kontrastmidlet Omniscan (http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/02/22/mr-scanning-kostede-ham-fr/index.xml), hvis man er nyresyg! MR-scanningen kan finde "ændringer" som er ikke større end et knappenålshoved.
PET-scanning (positron emissionstomografi) (http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=339&posting=1452337&view_mode=flat). PET-scanning anvendes ikke alene til organ-gundersøgelser på kræftområde, men anvendes også til undersøgelser af hjernen, i forbindelse med forskning i og diagnosticering af sygdomme som epilepsi, Alzheimer, skizofreni og depression.
CT-scanning (computeriseret tomografi) (http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://www.mayoclinic.com/health/ct-scan/FL00065&sa=X&oi=translate&resnum=3&ct=result&prev=/search%3Fq%3DCT-scan%26hl%3Dda%26client%3Dfirefox-a%26channel%3Ds%26rls%3Dorg.mozilla:en-US:official%26sa%3DG), kaldet også CAT-scanning, benytter røntgenstråler til at undersøge indre organer. En kraftig "strålebundt" sendes ind i patientens krop og det er organernes "tæthed", som i varierende grad slipper strålerne igennem, som er med til at danne et grafisk billede efter en matematisk beregning af disse forskelle i organernes (og tilstande i organerne som. f.eks. svulster, betændelser osv.) individuelle gennemtrængelighed.
Også i CT-scanning kan der være behov for at anvende kontraststoffer. Specielt til undersøgelser af mavetarmkanalen, hvor patienten skal drikke en større mængde af bariumsulfat (http://www.herlevhospital.dk/menu/Afdelinger/Radiologisk_Afdeling/Patientinformationer/Patientvejledninger/Bariumsulfat.htm). Det viser sig dog, at ganske almindelig sødmælk kan erstatte det dyre bariumopløsning og tilvejebringe lige så fine undersøgelsesresultater. Denne "alternative" løsning er meget passende beskrevet på Mejeriforeningens hjemmeside (http://www.mejeri.dk/smcms/mejeri_dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2006/Maelk_kan_erstatte/Index.htm?ID=7782&mID=6767). Spørg efter mælken, hvis du kan tåle den og skal have mavetarm CT-scannes, idet barium-drink kan være ret tung at danse med. Både under indtagelsen og ofte også efterfølgende.
SPECT-scanning (Single Photon Emission Computer Tomography) (http://www.parkinson.dk/parkinsonssygdom/relevanteartikler/omdatscanning/) bruges til undersøgelser af blodgennemstrømning i hjernen, med henblik på udredning af årsager til f.eks. hukommelsessvigt og migræne, eller for at be-/afkræfte mistanken om epilepsi og Parkinsons sygdom. Alzheimer: SPECT måler blodstrømmen og hjerneaktiviteten og producerer et tredimensionelt billede af hjernen. Zoner, der er underaktive, fremstår på billeder som huller i hjernen. SPECT-scanninger viser som regel abnormiteter 5-7 år, før Alzheimer's udvikler sig til en egentlig sygdom.
Også til SPECT-scanning anvendes injektion med et radioaktivt sporstof, hvis spor følges ved hjælp af gamma-stråling, som måler intensiteten af blodgennemstrømningen i hjernens forskellige zoner.
Jo ældre vi bliver, jo ringere bliver vores krops evne til at uskadeliggøre "forkerte" mutationer af kropsceller. At være en ældre kvinde medfører så at sige - automatisk - en stigende risiko for udvikling af de specielle kræftformer, som gør, at et stort antal af os, ældre kvinder, på et eller andet tidspunkt evt. skal scannes for kræft i æggestokke, kræft i brysterne.... eller også selvfølgelig de øvrige organer vi har tilfælles med mændene.
At blive scannet i Danmark, hører afgjort til de mere sofistikerede diagnostiske tiltag og alene ventetiden gør, at når man omsider er blevet bevilget en CT-scanning - føler de fleste, at de har vundet i lotteriet. Det har de også, men ikke ubetinget... Ikke uden at de selv er opmærksomme på de forholdsregler, der er nødvendige for at minimere risikoen for en senere, ny kræftsygdom, som følge af turen i scanneren. Det lader til, at langt fra alle scanninger, hvor røntgen-stråler er scannings "remedie" omgærdes med en omsorgsfuld opmærksomhed (af læger), så strålingen ender udelukkende, hvor den skal skabe et billede af tilstand i et bestemt organg/kropsdel. Tværtimod - scannes f.eks. hele underkroppen, når man skal kontrollere endetarmen.... eller det meste af overkroppen, når man vil se på f.eks. leveren.
Iflg. pressen i sidste uge - har Danske Regioner foretaget et stort indkøb af nye scannere til landets hospitaler. 43 scannere er det blevet til i første omgang og yderligere 66 er reserveret for året 2009. Det blev en blandet handel bestående af MR-, PET-, CT- og SPECT-scannere. 18 stykker MR-scannere, 4 stykker PET-scannere, 17 stykker CT-scannere og 4 stykker SPECT-scannere iflg. den grafiske opstilling på Berlingske.dk (http://www.berlingske.dk/upload/webred/grafikker/2008/okt//Her_kommer_de_nye_scannere.jpg)
MR-scanning (magnetisk resonans) (http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Din_arbejdsplads/Sygehus/Billeddiagnostik/Straaling/Magnetisme.aspx) er nok, efter ultralyd - den mest sundhedssikre scanningsmetode. Man skal dog være særlig obs på kontrastmidlet Omniscan (http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/02/22/mr-scanning-kostede-ham-fr/index.xml), hvis man er nyresyg! MR-scanningen kan finde "ændringer" som er ikke større end et knappenålshoved.
PET-scanning (positron emissionstomografi) (http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=339&posting=1452337&view_mode=flat). PET-scanning anvendes ikke alene til organ-gundersøgelser på kræftområde, men anvendes også til undersøgelser af hjernen, i forbindelse med forskning i og diagnosticering af sygdomme som epilepsi, Alzheimer, skizofreni og depression.
CT-scanning (computeriseret tomografi) (http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://www.mayoclinic.com/health/ct-scan/FL00065&sa=X&oi=translate&resnum=3&ct=result&prev=/search%3Fq%3DCT-scan%26hl%3Dda%26client%3Dfirefox-a%26channel%3Ds%26rls%3Dorg.mozilla:en-US:official%26sa%3DG), kaldet også CAT-scanning, benytter røntgenstråler til at undersøge indre organer. En kraftig "strålebundt" sendes ind i patientens krop og det er organernes "tæthed", som i varierende grad slipper strålerne igennem, som er med til at danne et grafisk billede efter en matematisk beregning af disse forskelle i organernes (og tilstande i organerne som. f.eks. svulster, betændelser osv.) individuelle gennemtrængelighed.
Også i CT-scanning kan der være behov for at anvende kontraststoffer. Specielt til undersøgelser af mavetarmkanalen, hvor patienten skal drikke en større mængde af bariumsulfat (http://www.herlevhospital.dk/menu/Afdelinger/Radiologisk_Afdeling/Patientinformationer/Patientvejledninger/Bariumsulfat.htm). Det viser sig dog, at ganske almindelig sødmælk kan erstatte det dyre bariumopløsning og tilvejebringe lige så fine undersøgelsesresultater. Denne "alternative" løsning er meget passende beskrevet på Mejeriforeningens hjemmeside (http://www.mejeri.dk/smcms/mejeri_dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2006/Maelk_kan_erstatte/Index.htm?ID=7782&mID=6767). Spørg efter mælken, hvis du kan tåle den og skal have mavetarm CT-scannes, idet barium-drink kan være ret tung at danse med. Både under indtagelsen og ofte også efterfølgende.
SPECT-scanning (Single Photon Emission Computer Tomography) (http://www.parkinson.dk/parkinsonssygdom/relevanteartikler/omdatscanning/) bruges til undersøgelser af blodgennemstrømning i hjernen, med henblik på udredning af årsager til f.eks. hukommelsessvigt og migræne, eller for at be-/afkræfte mistanken om epilepsi og Parkinsons sygdom. Alzheimer: SPECT måler blodstrømmen og hjerneaktiviteten og producerer et tredimensionelt billede af hjernen. Zoner, der er underaktive, fremstår på billeder som huller i hjernen. SPECT-scanninger viser som regel abnormiteter 5-7 år, før Alzheimer's udvikler sig til en egentlig sygdom.
Også til SPECT-scanning anvendes injektion med et radioaktivt sporstof, hvis spor følges ved hjælp af gamma-stråling, som måler intensiteten af blodgennemstrømningen i hjernens forskellige zoner.