PDA

Se fuld version : "Kan man skrive kritisk om læger?"



Anina
24-07-09, 19:00
Om TERM-modellen og lægernes ukrænkelighed.

Berlingske Tidende har oprettet en ny kategori under overskriften I LÆGENS HÆNDER (http://www.berlingske.dk/section/ilaegenshaender/). Jeg ved ikke hvor længe denne kategori bliver opretholdt - om den er kommet for at blive, eller bliver den lukket når nyhedsværdien er faldet bort. Men indtil videre er kategorien åben og der tilføjes nye input hver dag.

Begivenheden, der havde lukket op for sluserne var da en lille dreng døde efter at have slugt et batteri, og hvor selv 11 (?) vagtlæger ikke kunne formå at svinge sig op til at sende drengen videre til en seriøs undersøgelse med noget af det billigste vores sundhedsvæsen kan levere - en røntgenundersøgelse.

Temaet har udviklet sig med fokus på vores lægevagtordning, dennes styrker men først og fremmest - svagheder. Der er fremkommet adskillige beretninger, forslag og kommentarer - alle dog fokuseret hovedsageligt på lægevagtordningen og vagtlæger.

Alle synes at glemme, at lægevagtordningens praksis tegnes af de læger, der kører lægevagt og disse lægers indstilling til vagt-patienterne må nødvendigvis afspejle deres indstilling til både deres egne patienter i dagkonsultationen samt - indstillingen til patienterne generelt.

Ingen synes at være opmærksom på, at lægerne er mennesker på godt og ondt som alle andre mennesker, men betragtes i praksis som de var, lægerne, skabninger af en helt anden race end vores. Overmennesker? Guderne?

Det er hovedsageligt lægerne selv der omhyggelig plejer og opretholder dette skel mellem lægestanden og det øvrige samfund. Dertil hører så også, at denne kløft-opretholdelse hviler i høj grad på lægernes opfattelse, at kritiserer man en læge - kritiserer man dem alle.... og skulle man overhovedet formaste sig til at kritisere lægerne - skal man for det første selv være læge, og for det andet - skal man være parat til at bøde for kritikken og endda kan forvisses fra det danske sundhedsvæsenet, som tilfældet var med den gudsbenådede, en af verdens bedste hjertekirurger Gosta Pettersson (http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/l%C3%B8rdag/2009/05/20090506112736.htm) danske læger med hjælp fra Sundhedsstyrelsen (http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2008/50/50-fokus-Lone-de-Neergaard.jpg) har fryset ud, så dette gode og dygtige menneske nu redder amerikanske hjerter på en af verdens bedste non-profit klinikker (http://www.clevelandclinic.org/thoracic/Surgeons/Pettersson.htm). Hvor mange danske hjerter mon er afgået ved døden, som en direkte følge af vores lægers "ukrænkelighed"?

Ja, sådan går det når man trodser den samlede lægestand og sætter patienterne først! Så langt så godt.... problemet for lægerne i den aktuelle dagens mediefookus blot er dette - at lægestanden kan ikke fryse ud, udvise, blackliste eller chikanere ganske almindelige borgere, der omsider tager blader fra munden og beretter om deres erfaringer, om deres skuffelser og om den sorg de har oplevet som følge af unødvendige dødsfald, der kunne være undgået hvis lægen havde udført sine opgaver under devisen "patienten først". Og så er det, at Berlingskes tema I LÆGENS HÆNDER (http://www.berlingske.dk/section/ilaegenshaender/) giver genlyd i alle afkroge af landet tillige med postyret blandt de folkevalgte og deres embedsmænd.

Vi må ikke glemme at de folkevalgte og deres embedsmænd har fjernet alle forhindringer for, at opløsningen af de gamle værdier der grundlagde tilliden til lægerne før, nu er ophævet eller på vej dertil - ved at psykiaterne, nærmere betegnet Liaison-psykiaterne (http://www.regioner.dk/VidenOgFakta/Ordb-oe-ger/Psykiatriens%20ABC/ordbog.aspx?sc_itemid={CF49C77B-FA28-4900-BD2C-DDA74BF67A9F}) har undermineret lægestanden indefra, ved udviklingen og udbredelsen af TERM-modellen (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420). En "behandlings-model", der er så demokratisk at hverken høj eller lav kan undslippe den, undtagen de velhavende, der har råd til privatbehandling. Alle vi andre - vi må enten tage til takke med at blive behandlet som hypokondere indtil det modsatte er bevist (det modsatte = dødsfald) eller - må vi afvise enhver kontakt til vores sundhedsvæsen og overdrage os selv til Guds nåde. Når valget står mellem TERM-modellen (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420) og Gud, er det altså Gud der vinder min tillid, som tingene er ved at udarte sig. Det er altså ikke hver dag, at en svoren ateist som jeg, vælger Gud før andet. Det må kunne tale sit eget sprog, formoder jeg.

Tilbage til den aktuelle debat i Berlingske og andre steder... Også på lægernes egen Portal for læger og studmed`er (http://www.studmed.dk/indlaeg71437.html) skrives der en lille smule om den seneste tids røre i medierne....

Brugeren "Niemann" stiller spørgsmål: "Hvad mener I om sagen? Er det primært lægerne, der er for ringe - eller ligger problemet også hos Nyrup/Fogh/Løkke eller andre?"

Lige så lidt som på chefredaktøren Lisbeth Knudsens Blog (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/) - lige så lidt på lægernes og studmed`ers egen debat http://www.studmed.dk/indlaeg71437.html - kommer der andre svar, end benægtelser. Ingen konstruktive betragtninger eller kommentarer. Ikke engang forsøg på at besvare "Niemann`s" spørgsmål. Total tavshed ud over uklædelige defensive og fornærmede afvisninger....

Brugeren "juks" (ja, hvorfor mon vælge dette uheldige nick?) endda kommer i tvivl om han overhovedet vil være læge, på baggrund af den aktuelle debat: "I det hele taget er jeg led og ked af at læger altid skal høvles ned i medierne. Vi er åbenbart både fagligt uduelige, arrogante og pengegriske. Jeg er tæt på at miste lysten til at være læge. Det er ikke fedt at knokle dag og nat til en halvdårlig løn for derefter at se sin faggruppe lynchet i aviserne."

Jamen, kære juks - man kan ikke fikse hvad man ikke erkender. Kan du ikke genkende og erkende problemet, der jo reelt findes blandt dine kommende kollegaer - hvad siger det så generelt om din erkendelsesevne og din objektivitet? Eller er disse kun forbeholdt solidariteten med andre læger? Med denne holdning - juks - vil du gøre verden og dig selv en tjeneste, hvis du i tide, afstår fra at være læge.

Det er jo denne selvsamme, misforståede solidariter der gør, at tilliden til hele lægestanden er for nedadgående.... for, som jeg også skrev på Lisbeth Knudsens Blog - det er lægerne selv, der udelukkende bruger det kollegiale til at holde hånden over egne brodne kar, der alene er ansvarlige for, at blive slået i hartkorn med disse brodne kar. Kom så ikke og brok jer over kritikken!

Men det er netop det der sker på Lisbeth Knudsens Blog (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/) på Berlingske.dk - flere hundrede kommentarer til emnet "Kan man kritisere læger" indledes med mange massive protester mod at lægerne kritiseres. Der bliver henvist til bitre, hævngærrige patienter, til uvidende befolkning, til dumme journalister bedrivende tabloid-journalistik osv.

Alt i alt fremgår det tydeligt, at lægerne selv overhovedet ikke er indstillede på at tage imod nogen form for kritik fra det samfund de er en del af og som de føler dem hævede over.... Graver man dog noget dybere - viser det sig, at heller ikke lægerne selv må fremlægge kritikken af deres egne kollegaer.... Disse læger kan ikke engang selv sidde højt nok på strå til at være beskyttede mod chikane og fagpolitisk forfølgelse... Ikke alle kan bare flytte væk hvor deres positive syn på medicin og patienterne er velkomment, som tilfældet var med Gosta Petersson. Andre dør fra problemet, som overlæge Mogens Kjær, Aalborg Sygehus (http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2001/2001_12/LAEGE_PATIENT_FORHOLDET) og resten skal blot "knytte sylten og makke ret"! Lægestanden vedbliver med at forbeholde sig retten til ikke at blive underkastet nærmere øjesyn.

Lægerne nærer ganske forældede forestillinger om, at når borgeren først er blevet syg, kommer borgeren tilbage krybende i støvet og beder om godt vejr, idet det er jo lægerne der sidder med magten til at gøre borgeren rask igen. Wrong! Flere og flere borgere tager konsekvensen af deres krakkelerede tillid til vores læger og søger enten andre veje eller slet og ret på forhånd opgiver lægebehandlingen. Så er beslutningen om at forlade denne jammerdal, i det mindste ens egen.

Nå... tilbage til Lisbeth Knudsens Blog på Belingske.dk. Jeg har undesøgt retningslinierne hvori jeg læser at ophavsretten til mine egne indlæg tilhører mig. Jeg vil derfor følge op på dette emne ved at poste mine indlæg fra Lisbeth Knudsens Blog (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/) her i tråden.

Hold øje. :smi003

Anina
24-07-09, 19:20
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. juli 2009 kl. 12:13

Min holdning til den anvendte lægevidenskab er blevet ganske gevaldigt “justeret” på baggrund af de seneste års begivenheder på “sundhedsvæsen-markedet” inkl. TERM-modellen samt samarbejde mellem Lægeforeningen og Socialministeriet, der er mundet ud i Fælleserklæringen af 1998, som efterfølgende og selektivt har fritaget lægerne for Lægeløftet samt ansvar over for Lægeloven (den senere Sundhedslov) i den stund lægen er ansat hos de offentlige myndigheder i stillinger som Lægekonsulenter (”administrative læger”), mens de i deres eget lægepraksis “resten af dagen” fortsat er underlagte disse krav om lægeetik. dvs. af og på med etik-kasketten, alt efter hvor man befinder sig. Ikke en stemme rungede offentligt fra menige læger mod dette forræderi mod de syge! Politikere, embedsmænd og læger handlede i magtens korridorer efterladende de syge klemte mellem to negle.

Alt dette taget i betragtning er jeg m.fl. nået frem til følgende konklussion:

Lægerne er ikke guder. Lægerne er mennesker, som alle os andre. Lægerne kan, som alle os andre - tage fejl, være “politiserende” og vildfaret. Præcis som i alle andre faggrupper - kan lægerne både være gode og dårlige læger eller - gode eller dårlige mennesker. Korrupte eller ubestikkelige. Ambitiøse eller beskedne. Løgnhalse eller ærlige. Godgørende eller egennyttige. Lægerne er mennesker. En overlæge- eller professor-titel er INGEN garanti for, at der findes en dygtig og etisk funderet læge bag. Lægerne har intet monopol på sandheden og specielt ikke læger, som i den grad, som tilfældet er i Danmark - samarbejder med en anden part i sagen - medicinalvirksomhederne.

Nobelprismodtageren Linus Pauling sagde: “Lad hverken de medicinske autoriteter eller politikerne vildlede dig. Tag vare på fakta og træf dine egne beslutninger om, hvordan du kan leve et godt liv og arbejde for en bedre verden.”

Gør det! Der er ingen andre end patienterne, som skal leve med eller dø af konsekvenserne af, hvad lægerne byder os. Den tid, hvor den ubetingede tillid til læger var velbegrundet - er fortid nu og det er ikke os, men lægerne selv, som har undergravet den i samme øjeblik de opgav at forblive de syges ombud, ophørte med at udøve lægekunsten og erstattede den med evidensbaseret forskning, hvorved de overlader patienterne til statistisk funderede diagnoser. Har vi brug for “levende” læger til det? Eller kunne vi lige så godt, i så fald, nøjes med diagnosemaskiner?

Lægerne har selv undergravet den tillid vi havde til dem, i deres ubegavede, naive og narcissiske tro på egen ufejlbarlighed, i forventning om at vi er for sløve til at gennemskue det. Kan man stole på lægestanden, når den ikke betragter patienterne som fuldt ud lige så respektværdige, som lægerne betragter dem selv? Kan man have dårlig samvittighed over for nogen, man slet ikke regner for noget? I tilfælde af lægefejl eller fejldiagnoser? Behøver man overhovedet anstrenge sig over for nogen, man de facto foragter? De dumme patienter? Vi er allerede begyndt at dø af denne forældede patienternes tillid, mens lægerne fortsætter med at arbejde for og regner med, kvit og frit at bevare magten over alle patienter og ustraffet jage flere og flere af os ind i sygdomme og i graven. Se bare på sygdomsstatistikkerne, der aldrig har været så stigende, som efter at adskillige trylle-lægemidler er blevet designet og markedsført - og anvendt af…. fascinerede læger dimitteret fra hjernevask-kurserne afholdt og betalt af medicinalvirksomhederne.

Det er ikke os, patienterne og patienternes pårørende, som skal knokle for at ændre vores holdning til lægerne generelt og vores tillid til dem i særdeleshed.

Det er lægerne, som har undergravet tilliden - det er også lægerne, som skal genoprette den. Fortsat eller genoprettet tillid skal fortjenes. Den følger ikke længere automatisk med lægeautorisationen. Fat det!

Anina
24-07-09, 19:22
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. juli 2009 kl. 12:21

@ Lene Bech: “TERM modellen er eugenik. De fleste mennesker i Danmark ved ikke at der bliver udført eugenik i Danmark, men der er så meget usikkerhed at patienterne mærker at der bliver gjort forskel.”

Det er sikkert en “sort” tale for de fleste, når man nævner begrebet “TERM-modellen”. Du risikerer, som nogle andre her på debatten, at blive beskyldt for paranoia eller værre. Det er simpelthen for utroligt til at være sandt.

Jamen, lad så folk selv bedømme det:

1. http://www.hansprag.dk/Praksisudvalget/Praksisudvalget.html
2. http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420

Enjoy.

Anina
24-07-09, 19:24
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. juli 2009 kl. 14:11

@ Thomas Rishøj (og andre)

Du kan ikke være praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, hvis du ikke kender til TERM-modellen. TERM-modellen er, i allerhøjeste grad IKKE et kommunalt værktøj.

TERM-modellen er et sorterings værktøj for primært praktiserende læger og sekundært for resten af sundhesvæsenet - udviklet af psykiatere Andreas Schröder, Marianne Rosendal og Per Fink , alle ansatte i den offentlige institution der hedder Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Googl på overskriften ”International pris til danske læger for det bedste uddannelsesprogram til læger” og du vil finde et godt sted at begynde din vej mod oplysning.

Du og andre kan google på TERM-modellen og hvis I ikke nøjes med den første side på Google, vil I opnå et meget omfattende kendskab til dette “patient-sorterings-værktøj”, hvis udbredelse er nu så stor, at det efterlader tydelige spor i vores sundhedsvæsen, samt ikke mindst - vagtlægeordningen.

Idet TERM-modellen primært sigter mod at gøre praktiserende læger til “bolværk” mod patientbølgen således at patienterne stoppes inden de ellers skulle videre til udredning hos speciallæger - har dette i allerhøjeste grad en indflydelse på lægevagtlægernes patientopfattelse. Da vagtlægerne er jo praktiserende læger, er mange af dem direkte trænet i udøvelsen af TERM-modellen i almindelig lægepraksis påvirker det i allerhøjeste grad deres lægegerning som vagtlæger.

Alle disse påstande kan dokumenteres. Det eneste man skal er systematisk at google efter info.

Anina
24-07-09, 19:27
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. juli 2009 kl. 15:18

@ Thomas Rishøj

Jamen good for you. Din slags kunne vi afgjort bruge mange flere af - læger med integritet. Dit problem er blot, at du deltager i dette emne her på Berlingske øjensynlig med det udgangspunkt, at alle læger er som du. Når du så deltager i debatten og forholder dig til de respektive indlæg, er dine svar præget af at du betragter andres indlæg som værende utroværdige idet du netop ikke kan genkende ret meget af det, der bliver skrevet - hvorfor dine svar reelt ikke kan være med til at løse problemerne. Man kan ikke fikse hvad man ikke erkender.

Derudover har jeg (kun) dit ord for, at du ikke har kendskab til eller praktiserer TERM-modellen, hvorimod der ligger tonsvis af kilder til mine påstande, grydeklare, lige til at finde på Nettet. Vel at mærke hvis man ønsker at finde dem.

Jeg vil gerne anbefale dig (og andre TERM-frie læger) netop at udforske emnet indgående, for dermed at opnå et indsigt i, hvad der reelt foregår rundt om jer og jeres lægepraksis samt hvorfor de tilbagemeldinger I modtager fra jeres kolleger - langt fra altid kan sættes lid til. I kan nemlig blive udsat for, at når en TERM-speciallæge returnerer/afslutter jeres patienter er dette ikke ensbetydende med, at disse patienter er færdig udredt for deres sygdom. Det er overhængende sandsynligt, at nogle af jeres egne patienter er stødt på en TERM-barriere som følge af jeres henvisning videre i systemet, og på denne måde bliver du alligevel til en aktør i et TERM- forløb - uanset at du ikke selv udøver det, eller kender til det. Uanset om du bryder dig om det eller ej.

Og således slutter ringen alligevel, idet enten er man en direkte udøver af TERM-modellen - eller er man highjacked som en passiv medspiller. Det er ikke uden grund, at landets fornemste psykiatere - Andreas Schröder, Marianne Rosendal og Per Fink - står bag denne metode til sortering af patienter. Hvis der er nogen der intelligent kan fuldgardere deres projekt - er det disse tre psykiatere. Du regner vel ikke med, at disse fremragende hjerner ikke fra starten har taget højde for de uafhængige læger, der afviser TERM-modellen.

Anina
24-07-09, 19:30
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. juli 2009 kl. 16:48


@ Thomas Rishøj: “jeg ved faktisk ikke med timetal men det var med nogle undervisningsdage, derimellem video som blev brugt til at lærer af (mig selv med en patient) og det forsætter så, der kommer flere opfølgende kurser så… Dertil underviser jeg selv ind i mellem i det, det giver næsten mere synes jeg og samtidigt sjovt. Men væsenligst er at jeg reglmæssigt spørger mine patienter til hvordan de synes konsultationen gik og når jeg mærker at noget gik galt forsøger jeg at tænke det igennem. Jeg er af den holdning at kemi betyder uendeligt meget også med kommunikation så nogle gange er det lettere end andre. Men igen relevans?

Jo, der er relevans.


EKSEMPEL START:

TERM-modellen: Øvelse1. i Forståelse:

Uddyb symptomanamnese:

“HVAD har du ellers bemærket”?
“HVORDAN går din dag typisk?”
“HVORDAN opfører dine “symptomer” sig i løbet af dagen/ugen?

Uddyb signaler om emotionelle problemer:

“Du ser ud til at være anspændt - er det sådan du føler det?”
“Du ser bekymret ud?”
“Du siger, at det hele er uoverskueligt - fortæl mig noget mere om det”
“Jeg kan se/høre, at det er svært for dig - men jeg vil gerne høre lidt mere om det.”
“Hvordan har du det med at have de “symptomer”?

Spørg til angst- og depressionssymptomer:

“Hvordan er humøret ?”
“Føler du dig nedtrykt/træt?”
“Kan du slappe af?”

TERM-modellen: Øvelse2. i Forståelse:

Afdæk belastninger, stress og ydre faktorer:

“HVAD sker der (ellers/iøvrigt) i dit liv for tiden?”
“HVORDAN har du det med det?”
“HVORDAN klarer du det?”
“Det må være svært for dig!”
“Jeg kan se/høre at du har det svært med…”

Spørg til funktionsniveau:

“HVAD laver du til daglig?”
“Hvad kan du foretage dig når du har ’symptomet’?”
“HVORDAN har det påvirket dit arbejde?”
“HVORDAN har det påvirket din hverdag?”
“HVORDAN påvirker det din rolle/funktion som
“HVORDAN har du tidligere klaret lignende situationer?”

TERM-modellen: Øvelse3. i Forståelse:

Afdæk patientens sygdomsforståelse:

“HVILKE tanker har du gjort dig om HVAD DU FEJLER?”
“Du må selv have gjort dig nogle tanker om hvad du kunne fejle?”
“MANGE mennesker gør sig nogle tanker om, hvad de fejler og hvad årsagen kan være. Hvad med dig? Har du også tænkt på det?”
“DET ER VIGTIGT FOR MIG at vide, hvilke tanker du selv har gjort dig om dine symptomer?”
“Har du tænkt på en bestemt sygdom?”

Afdæk patientens forventninger til behandling:

“Hvilke tanker har du gjort dig om, hvad der skal ske nu?”
“Hvilke tanker har du gjort dig om behandling af dine ’symptomer’?”
“Det er vigtigt for mig at høre, om du har haft nogle bestemte forventninger til hvad der skulle ske her i dag?”

Foretag en fokuseret klinisk undersøgelse:

Den kliniske undersøgelse foretages altid - og sidst i denne del. Glem alt om at man ikke må give patienten sekundær gevinst.
I øvelsen angiver lægen kort hvad han/hun undersøger. Det er ikke selve undersøgelsen der vurderes her, men placeringen af den og hvad der siges til patienten.

TERM-modellen: Øvelse 4. Lægens bord og anerkendelse:

Fortæl resultatet af den fysiske undersøgelse:

“Jeg har nu undersøgt …. Der er ingen tegn på sygdom (du har spændinger i …).”
“Efter min undersøgelse af …kan jeg fortælle dig, at der ikke er … (i henhold til patientens egen sygdomsopfattelse).”

Anderkend symptomerne:

“MEN jeg kan se/mærke, at du har ondt!”
“MEN jeg er ikke i tvivl om, at du har ’symptomet’.”
“MEN jeg kan se, at du er meget generet af..!”

Forklar +/- indikation for yderligere ’somatisk’ undersøgelse/behandling:

“Du er blevet undersøgt meget omhyggeligt i form af .. og jeg finder ikke grund til at lave flere undersøgelser. Der findes ikke nogen medicinsk eller kirurgisk behandling, der vil kunne hjælpe dig. Kunne vi SAMMEN prøve at finde andre forklaringer på dine ’symptomer’?”
“Jeg har undersøgt .. og ‘undersøgelserne’ viser … Der er derfor ikke noget der tyder på alvorlig sygdom. Hvad tænker du, når jeg fortæller dig det?”
“Efter at have undersøgt … vil jeg gerne undersøge .. Indtil vi har svar på resultaterne kunne vi måske også prøve at se på …(psykosociale faktorer)?”

TERM-modellen: Øvelse 6. Sammenhæng & konkret efterforløb forhandles:

Kendt fænomen/lidelse - sæt navn på:

“Der er MANGE som har det på sammne måde som dig. Det er ikke sjældent at have det sådan. I vores fagsprog hedder det “somatisering/FUNKTIONEL LIDELSE.”

Årsag ukendt - biologisk forklaring:

“Vi kender ikke den grundlæggende årsag - sådan er det ved mange sygdomme.”
“Man har ikke kunnet vise nogen skjult legemlig lidelse.”
“Nogle undersøgelser har vist forandringer i nervesystemet. Mennesker med denne lidelse er f.eks. DÅRLIGE til at FILTRERE almindelige ‘kropssymptomer’ fra og plages derfor mere af symptomer end andre mennesker.”

TERM-modellen: Øvelse 7. Øvelse 6: Statuskonsultationen:

Før konsultationen:

Referer i forbindelse med konsultationen hvad du har undersøgt forud for denne.

Under konsultationen: Fortæl patienten om årsagen til statuskonsultationen:

“Du har været igennem mange undersøgelser og behandlinger, som ikke rigtig har hjulpet dig. Nu har jeg kigget alle dine papirer igennem, skal vi prøve at se på det sammen?”

Gennemgå journalmaterialet for og med patienten (neutrale facts) - opsummer.

Uddyb patientens forventninger til “lægevidenskaben” og anfør grænser:

“For mange sygdomme gælder, at vi ikke kan helbrede dem. Men man kan ofte gøre noget for at mindske symptomerne. Er det noget du vil være med til at arbejde videre på?”

Traditionel medicinsk behandling kommer til kort - forhandl med patienten:

“Vi kan af forløbet se, at konventionel medicinske behandling ikke hjælper dig. Kunne vi i fællesskab forsøge at finde en ny tilgang, så du kunne få det bedre?”

Faste aftaler fremover (tid, varighed, intervaller)

Generelle råd for håndtering af kronisk somatisering:
Se poster og næste øvelse

TERM-modellen: Øvelse 8. Håndtering af kronisk somatisering:

Management/Håndtering af kronisk somatisering:

Somatisk:

Sanér medicin og undgå p.n. (dette betyder: Undgå recepter, hvor dosis er angive “efter behov”…. eller: “Nedsæt medicinen mest muligt”).

Psykologisk:

Vær direkte og ærlig - med respekt!

“Jeg kan høre, at du har svært ved at tro på det jeg siger?”

Reducér forventninger og forsøg “at rumme” patienten:

“Du har været syg i lang tid og det har været svært at hjælpe dig så godt, som jeg gerne ville. Vi har desværre ikke nogen mirakelkur.”

Forstå en forværring som emotionel kommunikation:

“Det du fortæller mig giver mig ikke mistanke om en ny sygdom. Vi har tidligere talt om at du er meget kropsligt reagerende, så jeg tænker på, om der er sket noget for nyligt eller om der er noget der bekymrer dig?”

“Når du fortæller mig at … virker du urolig/anspændt … Er det rigtigt?”

Psykofarmakologisk:

Vær stoisk (kølig/uberørt/red.):

“Jeg kan høre, at du gerne vil skifte til noget andet medicin; men vi bliver nødt til at sikre os, at dette præparat ikke virker.”

Adminstrativt:

Vær proaktiv: Aftal faste tider for fremtidige konsultationer:

“Jeg kan se, at du har det meget svært. Vil du være med til, at vi i fællesskab forsøger at ændre på det?” “Det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, så jeg vil foreslå, at du kommer her f.eks. hver 2. uge i de kommende .. uger/måneder. Hvad synes du om det?” “For at vi kan få noget ud af konsultationerne, er det vigtigt for mig, at vi laver nogle helt fast aftaler om .. Vil du være med til det?”


EKSEMPEL SLUT.

Jeg har INTET imod TERM-modellen, SÅ LÆNGE den anvendes på indbildt syge eller hypokondere. Men anvendt på “rigtigt” syge mennesker, er den dødbringende! Jeg gentager:

Det kan være helt fint at anvende TERM-modellen, hvis vedkommende patient ER indbildt syg. Men hvis vedkommende patient ER fysisk syg af f.eks. sjældne sygdomme, eller hvis den pågældende læge IKKE er dygtig nok til at diagnostisere sygdommen - vil patienterne blive enten mere syge eller værre - dør, som følge af at blive stigmatiseret som TERM-patienter.

Når den slags læger kører ud til patienter som vagtlæger, kan det ikke undgå at have skæbnesvangre konsekvenser. De er jo trænet i u-lytte og i at overhøre. Hvordan skulle det så gå anderledes end skidt?

Sagde nogen “konspirationsteori”?

Anina
24-07-09, 19:31
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. juli 2009 kl. 17:02

Det, der er problemet med TERM-modellen er, at den gør det LOVLIGT og acceptabelt at overse/ignorere ALVORLIGE sygdomme, fordi her er det lægen, der alene foretager en psykiatrisk vurdering (uden at have forudsætninger herfor), og derfor gerne må vurdere, om patienten er indbildt syg. Dermed får lægen har magt til at….. standse enhver yderligere udredning!

Ved at fremhæve TERM-modellen i dette emne ville jeg gerne opnå en forståelse hos andre - vi er alle forhenværende, nuværende eller fremtidige patienter - at en politisk, administrativ reform af lægevagtordningen vil ikke udrette det helt store, så længe Lægeforeningen accepterer og Regionerne betaler for “efteruddannelse” af læger i TERM-modellen.

God weekend.

Anina
24-07-09, 19:35
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 18. juli 2009 kl. 15:29

@Rosa Urenholt Nielsen: “Jeg tror, grunden til at denne læge nægter et kendskab til Term er, at Term er noget der gælder den enkelte patient. Det er den pågældende læges vurdering og sortering af een person. Og en diagnose er, iflg. Sundhedsstyrelse og Patientklagenævn “en tillidssag mellem en læge og en patient”, så, hvis han holdt med dig, ville han samtidig underkende sin kollega som værende dårlig. det vil være urealistisk, for så er han ukollegial og dermed udstødt.


Thomas er den eneste (vist nok) her i tråden, der konsekvent afviser, at det er lægernes egen træning i de u-medicinske (bl.a. TERM-modellen) aspekter i udøvelsen af lægegerningen - som er ansvarlige for stigningen af “hændelige uheld” hos både Lægevagten og på hospitalerne. Thomas er medlem i Lægeforeningens Kollegialt Netværk for Læger og hvis Thomas er her i embeds medfør, er det måske forståelig nok.

Det nytter ikke svede over analyser forberedende til reformer af en hvilken som helst lægelig ordning, inkl. Lægevagten, så længe lægerne selv ikke erkender det er deres egne holdninger til patienterne, der er kernen i problemet.

Gennem fire år gik kunstneren Børge Hansen til lægen i Svaneke for at få lykkepiller, imod det både han selv og lægen mente var en depression. Først lige før han døde, blev han undersøgt af en anden læge. Her opdagede man den rigtige grund til, at han var holdt op med at spise. Børge Hansen havde lungekræft i sidste stadie.

Snart en halv million danskere går på gader og stræder med lykkepiller i kroppen. Mange af dem har aldrig set en psykiater og de fleste piller er udskrevet af praktiserende læger. Hvor mange af disse mennesker går i virkeligheden med andre sygdomme, der sløres til med lykkepillerne, indtil det en dag er for sent? Og hvor er det, at grænsen for accept af en lægefejl under betegnelsen af et “hændeligt uheld” overskrides? Er der slet ingen grænse for hvornår et hændeligt uheld anses for u-hændeligt uheld?

Jeg vil derfor holde fast ved, at der er ingen forskel på lægerne - vagtlægerne, praktiserende læger, speciallæger eller hospitals læger. Alle har det tilfælles, at de ikke er oplært til at fokusere på patienten. De fokuserer på det de tror (eller ikke tror) er sygdommen. At patientens egne udsagn arkiveres som utroværdige eller uvigtige, idet det er lægen, der alene afgør hvad lægen selv ønsker at acceptere. Der er ingen lægens ydmyghed over for den kendsgerning, at det hverken er patienten eller lægen, som bestemmer. Det er sygdommen, der bestemmer og ethvert forsøg på at ignorere denne kendsgerning betales for ved kasse 1 alene af patienten, selv om det er lægen der tager beslutningerne. Når det så kommer til ansvaret - vaskes hænderne grundigt og vi igen hører om de “hændelige uheld”.

Jeg er enig i at her er tale om hændelige uheld. Disse uheld er nødt til at være hændelige, når man erkender forbindelsen mellem lægens manglende interesse for netop at afklare og indkredse problemerne ved at lytte til det eneste “vidne”, der kan levere et vidnesbyrd om tegn og symptomerne, der burde kunne give enhver læge de nødvendige redskaber til netop at gennemskue hvad er problemet. Når så ej heller dette fører til en korrekt diagnose - først da kan man tale om et hændeligt uheld. Et uheld kan aldrig være “hændeligt” når det udspringer fra lægens egen ulyst til (med tillid) at lytte til sine patienter.

Når disse læger så kører lægevagt ud til de syge og medbringer med sig denne ulyst-til-at-lytte - kan selv den bedste, og meste gennemgribende reform af vagtlægeordningen forslå som skrædder i H.

Anina
24-07-09, 19:40
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 19. juli 2009 kl. 01:08

@ Lene: http://74.125.77.132/search?q=cache:il31hVI2pEcJ:studmed.info/pdf/084/nr84-22-25%2520de%2520nye%2520sygdomme.pdf+de+nye+sygdomme+morten+bi rket+smirh&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

Denne mand har Hjerteforeningen givet forskningsmidler til at forske i hjertepatienters journal på Hvidovre hospital. Forskningen er også støttet af et medicinalfirma. Manden er psykiater med speciale i hypokondri/somatisering

Når man så læser godt igennem hvad der står , kan man se, at manden arbejder på tre udvalgte afdelinger på Bispebjerg hospital. Neurologisk, kardiologisk og palliativ afdeling.
Jamen, jamen, jamen…. jagten på hypokondere er gået ind og har bredt sig til alle aktører indenfor sundhedsvæsenet. Vagtlægerne fortsætter blot hvad der i forvejen praktiseres på landets lægeklinikker og hospitalsafdelinger.

Det er et godt spørgsmål. Og relevant også for dette debatemne: hvad i alverden skal en liaison-psykiater forske i på en hospitalsafdeling for hjertesygdomme? Det bliver i hvert fald hverken jeg eller mine, der skal på Hvidovre Hospital i nødens stund. Ingen tillid til afdelingens overlæge, der lukker psykiatere ind og lader dem snage i de hjertesyges patientjournaler.

Morten Birket-Smith citeres for at sige følgende om sine kollegaer fra de medicinske hospitalsafdelinger:

“- Mine kollegaer kan godt være noget skeptiske, men de er da mægtig glade for at vi tager fat i og ligefrem behandler de patienter, som til daglig kan opfattes som et irritationsmoment.

- Alle parter får noget ud af det; patienterne bliver behandlet, og nogle bliver helt raske. Desuden bliver lægerne fri for en patientgruppe der fylder utrolig meget – både tids- og ressourcemæssigt.

- Dette specialtilbud kan medføre at ressourcerne bruges mere effektivt.”

På en hospitalsafdeling for hjertesyge? På en hospitalsafdeling for patienter med Parkinsons, Multipel Sclerose, epilepsipatienter (og andre med en neurologisk sygdom) eller på en hospitalsafdeling for døende? Hvad vil Liaison-psykiater Morten Birket-Smith finde på en palliativ afdeling?! Indbildt døende?!

Come on mennesker!! Er der så noget at sige til, at denne hypokonder-forskrækkelse formidlet af Liaison-psykiatere via TERM-modellen snart alle vegne i sundhedssektoren - spreder sig som løbeild fra toppen og videre, indtil den rammer praktiserende læger, der så kører lægevagt og ser spøgelser (= hypokondere) alle vegne, med skæbnesvangre følger for de syge, deres pårørende og for samfundet!

Come on!!

Anina
24-07-09, 19:42
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 20. juli 2009 kl. 13:58

Der er intet rimeligt grundlag for håbet om, at vagtlægeordningen nogensinde kommer til at fungere så fintmasket (som det var før), så længe aftalerne mellem politikere og Liaison-psykiatrien består. Liaison-psykiatrien producerer, i sagens natur, endnu flere nye “reaktive” hypokondere, forstået på den måde, at sygdomsangsten ikke kan undgå at blive udviklet som følge af denne u-behandling patienterne modtager fra danske læger trænet i udøvelsen af TERM-modellen i almindelig lægepraksis samt videre oppe i hierarkiet.

Fjern TERM-modellen fra pensum på lægestudier. Luk ned den overordentlig hundedyre Liaison-psykiatri i Danmark. Luk Forskningsenheder og Klinikker for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik hvor de end findes. Alle disse “luksus-liaison-forskere”, der sjældent, om nogensinde, ser en psykisk syg patient - send dem, med fuld løn, ud i Distriktspsykiatrien, ud til psykiatriske sengeafsnit på hospitalerne, ud til til statshospitalerne og ud i samfundet, hvor mangel på psykiatriske speciallæger efterlader tusinder af psykisk syge uden lægehjælp i årevis. Der er i forvejen rigeligt med psykisk syge i samfundet, uden at også Liaison-psykiatere fremstiller tusinder nye på samlebånd - fra femårige børn og til døende på palliative hospitalsafdelinger.

Tving Liaison-psykiatri til at slippe grebet om de medicinske læger, så de omsider igen kan vende tilbage til at at udøve medicin. Medicinske læger skal ikke fortsætte som Liaison-psykiatriens forlængede arm. Først når vi har fået vores læger tilbage - får vi også vagtlæger vi kan stole på igen. Ikke et sekund før.

Anina
24-07-09, 19:49
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 21. juli 2009 kl. 02:09

@ Lene: “Hvad har lægegerning med politik og økonomi at gøre? Udover lægens løn og arbejdsforhold. Hvad har lægens GERNING med politik at gøre.

Hvornår har lægegerning skiftet tema så det nu ikke længere er lægens gerning der tales om, når man drøfter lægegerning, men samfundets økonomi?”
Jamen Lene, sådan har det altid været. Det er dog først i løbet af de sidste år, at dette er blevet synligt, selv med det blotte øje. I overensstemmelse med det gældende Lægeløfte - kommer samfundet (= politik/økonomi) før patienten. Lægeløfte anno 1815 og frem til i dag:

“Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.”


----------------

Ordet “samfund” hører slet ikke med i et Lægeløfte, idet det giver ganske sig selv, at når man ubetinget dyrker patientens bedste - tjener man, som læge - sit samfund bedst muligt…. ved søge at opretholde helbred og trivsel hos samfundets borgere, så disse kan fortsætte med at være virksomme og yde til samfundet bl.a. gennem at have helbred og kræfter til den daglige indsats….

Ved at yde, som læge, sit bedste for alle mennesker, også for de anderledes virksomme - de svækkede, de handicappede og de kronisk syge - medvirker lægen - den gode læge - til, at også disse mennesker, i henhold til deres muligheder, yder en stor indsats i den daglige tilværelse de deler med de raske og de arbejdsduelige…. og på denne måde understøttes hinanden, borgere imellem - de raske, de syge og…..lægerne. Og dermed også samfundet!

Der er ikke brug for ordet “samfund” i Lægeløftet.

Ordet “samfund” svækker Lægeløftet direkte og indirekte….

Ordet “samfund” trækker til lægegerningen de forkerte personligheder, der vil end ikke kunne drømme om at sætte mennesket før samfundet.

Ordet “samfund” i Lægeløftet, skaber den brist, hvorigennem “samfundets tjenere” kan bryde ind i Lægegerningen og udhule den, eller værre - ombytte den fra at være for patienten - til at blive for “samfundet”….. ja, netop….TERM-modellen.

Problemet er, at der ikke eksisterer et simpelt, etisk tankesæt en læge skal kunne passe ind i, for overhovedet at kunne betroes udøvelsen af lægegerning.

Jo, der er jo også Lægeløftet, der ellers burde kunne være en rettesnor for enhver læge, der havde brug for en præcisering af af ånden i sin egen lægerolle og en opbygning af sin identitet som læge….

Dette lille ord “samfundet” havde lukket en forvirring ind, hvor Lægeløftet bare kan over-for-tolkes som vinden blæser, afhængig af hvem der har brug for hvilken hjemmel til retfærdiggørelse af, hvad den enkelte læge måtte have brug for…. Og midt i det hele er patienten pist væk.

Tilbage står alskens lægetyper i gang med en skolastisk evighedsdiskussion om hvad et lægeløfte egentlig er. Og svar på netop dette spørgsmål - er nærmest lige så mange, som der er deltagere i diskussionen.

Er der så noget at undres over, når TERM-modellen og specielt dennes “motiver” har vundet indpas i lægegerningen? Det er jo, trods alt bedre med et tydeligt princip, frem for et tusind af de diffuse og dermed totalt uforpligtende… ikke sandt? »Jeg husker den tid, hvor dr. Shipman tog sig af min far. Han kom forbi ved mindste anledning. Han var en vidunderlig praktiserende læge - bortset fra, at han slog min far ihjel«

Hmm… hvilken part af Hippocratic Oath havde mon dr. Shipman adlydt, eller …. ikke? Læger er mennesker som alle andre… og hvis de ikke har en fælles gennemgående, sammenhængende og homogen etisk kerne, der gælder ens for dem alle - ja, så er vejen beredt for endnu flere TERM-læger.

Gudskelov er der læger, der har fundet ud af, at også Hippocratic Oath skal følge med tiden, som alt andet i samfundet. Vi kan kun beklage, at det ikke er vores læger, der aflægger Hippocratic Oath — Modern Version:


“Jeg sværger, efter bedste evner at opfylde følgende løfte:

Jeg vil respektere det store videnskabelige arbejde udført af læger før mig, i hvis spor jeg træder, og jeg vil glædeligt dele min egen viden med dem, der efterfølger mig.

Jeg vil anvende al viden og alle tænkelige teknikker og midler til gavn for de syge. Jeg vil udvise en særlig omhu, så jeg ikke overbehandler mine patienter, eller udsætter dem for usikre lægemidler og behandlinger mod mit bedrevidende.

Jeg vil huske, at medicinkunsten er lige så vigtig som videnskab, og at varme, sympati og forståelse kan opveje kirurgens kniv eller kemikerens medicin.

Jeg vil ikke være flov over at skulle sige “jeg ved det ikke,” og jeg vil heller ikke undlade at kalde på mine kolleger, når deres ekspertise og kundskaber kan gavne mine patienter.

Jeg vil respektere mine patienters privatlivets fred og vil omhyggeligt varetage min ubetingede tavshedspligt.

Især skal jeg træde varsomt i spørgsmål om liv og død. Jeg vil være taknemmelig for at kunne redde liv. Men det kan også være i min magt at tage liv; dette enorme ansvar skal jeg møde med ydmyghed og bevidsthed om min egen utilstrækkelighed. Frem for alt, jeg skal ikke spille Gud.

Jeg vil huske, at jeg ikke behandler kun et feberdiagram eller en kræftsvulst, men et sygt menneske, hvis sygdom kan påvirke den pågældendes familie og økonomisk stabilitet. Mit ansvar skal omfatte disse aspekter, hvis den behandling jeg byder den syge skal være den bedst mulige.

Jeg vil forebygge sygdom, når jeg kan, idet forebyggelse er at foretrække frem for helbredelse.

Jeg vil altid huske, at også jeg er et medlem af samfundet og som læge har jeg særlige forpligtelser over for alle mine medmennesker, uanset om de er sunde i sind og krop, eller svagelige.

Hvis jeg ikke krænker denne ed, kan jeg nyde livet og kunsten, respekteres, mens jeg lever og huskes med hengivenhed derefter. Måtte jeg altid bevare de fineste traditioner i min gerning og måtte jeg længe opleve glæden ved at hjælpe alle dem, der opsøger mig.”

Written in 1964 by Louis Lasagna: http://www.pbs.org/wgbh/nova/doctors/oath_modern.html


-----------------

Dem, der evt. måtte have lyst til at rynke på næsen og rulle med øjnene, kan jeg oplyse at dr. Louis Lasagna var ikke Herre Hvem Som Helst…. Han var en læge (død 2003) som af sin samtid og af lægetidsskriftet The Lancet blev i 1997 placeret på en liste over de 27 vigtigste personer indenfor lægevidenskaben siden Hippokrates (ca. 400 f.Kr.).

Om Louis Lasagna siges der, at han var en mild og tolerant mand med sans for humør, enkle veltalenhed og en human indstilling til kontroversielle medicinske spørgsmål inkl. medicinske forsøg på mennesker. I dag aflægges “Lasagna Ed” på mange medicinske læreranstalter i verden.

Vi kunne, i den grad trænge til nogle kloner af Louis Lasagna. Så var hele denne diskussion overflødig her på bloggen. I stedet må vi nøjes med en politisk Lægeforening og lægerne adlydende Lægeløftet, der sætter samfundet og dem selv foran patienten.

I “gamle dage”, før Liaison-psykiatrien var opfundet - var det “straffrit” for den enkelte læge selv at bestemme, om han/hun ville leve ned til Lægeløftet eller se bort fra det på plussiden, således at den enkelte læge selv kunne træffe sit eget valg om at sætte sin patient før politik. Dette er grunden til, at de af os, der er over den første ungdom kan endnu huske vores gamle læger, hvoraf mange havde været gudsbenådede mennesker, deres patienter fortsat husker med tankemmelighed.

Den tid er dog forbi. Liaison-psykiatri, politikere, økonomer og lægernes egen organisation i fælleskab klemmer den enkelte læge fra alle sider, indtil han/hun lige passer i den boks, samfundet - Lægeløftets første hensyn - har indrettet. At der så ikke er plads i “boksen” til også at rumme alle de nødstedte patienter - er ikke så afgørende. De kan jo altid stuves på ventelisterne, selv om sygdomme er jo sådanne udisciplinerede størrelser, der ikke vil vente. Men det bekymrer ingen. Alle har travlt med at fokusere på politik frem for på sygdommene. Eller endnu bedre: de overskydende patienter kan placeres under TERM-modellen, hvor lægerne leger psykoterapeuter på bekostning af udøvelsen af de medicinske kundskaber og i baggrunden kan man skimte de ventende bedemænd.

Anina
24-07-09, 20:00
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 21. juli 2009 kl. 16:09

@ Lene Bech 21. juli 2009 kl. 10:16

“Nu blev lægen gal. Hun talte dunder til mig. Jeg var den vanskligste patient, hun nogen sinde havde haft, hvis jeg ikke ville gå med til at komme til psykiater, synes hun jeg skulle finde at andet lægehus, for hun kunne ikke så godt med patienter, som vedvarende kom med problemer fra samme organ og hun kunne ikke medgive at en operation til mig ville være relevant.”
Hmm… lige her er jeg kommet i tvivl om her er tale om TERM-behandling, eller om en læge, der aldrig burde have fået en lægeautorisation, eller kombination af begge dele? Din beskrivelse her er så grotesk, at jeg ville have svært ved at tro på den, hvis jeg altså ikke vidste bedre.

Det er velkendt i miljøet (dog ikke af Thomas Rishøj formoder jeg), at lægefaget er udsat for samme problemer med psykisk syge medicinstuderende og læger, som det øvrige samfund:

“- Problemet er stort, om ikke i antal, så for den enkelte psykisk syge medicinstuderende eller læge, samt for hans eller hendes patienter. Der findes medicinstuderende med alvorlig kronisk psykisk sygdom. Almindeligvis vil både medstuderende og undervisere længe have haft en klar ide om, at det vil være yderst problematisk, hvis vedkommende senere skal fungere som læge - uden at man rigtigt ved, hvad man skal gøre ved det. Disse studerende vil typisk have store problemer med at gennemføre studiet på normeret tid, og vil derfor også ofte have været i kontakt med studievejledning og studienævn, hvor de igen og igen har fået dispensationer, som man måske kan spørge sig selv om, hvorvidt de burde have haft. (…) det selvfølgelig ikke er ved alle psykiske sygdomme at lægen vil kunne udgøre en fare for sine patienter.

- Det er her meget væsentlig at skelne mellem de mange forskellige psykiske lidelser. For at kunne arbejde som læge må man have en intakt realitetstestning. Ved mange psykiske lidelser, for eksempel affektive sindslidelser og visse episodiske psykoser, kan realitetstestningen periodisk være forstyrret, men såfremt lægen er indforstået med at følge en behandling og sygemelde sig under sygdomsepisoder, er der principielt intet til hinder for, at han eller hun kan få en autorisation.

Dette indebærer at mange psykisk syge ikke er udelukket fra at være læger. Derimod vil der være grupper af skizofrene patienter der enten ikke har sygdomsindsigt, eller som til trods for dette til stadighed har en forstyrret opfattelse af virkeligheden. Så alt i alt: Det må bero på en individuel vurdering, om en person skal have autorisation. Man bør selvfølgelig ikke give autorisation til en psykotisk person.” Kilde: http://studmed.info/pdf/087/10-15%20SM87%20E2003%20syge%20studmed%20syge%20laeger.pdf

Men mens i det øvrige samfund bliver opmærksomheden på de psykisk syge effektueret, uanset om systemet er fintmasket nok eller ikke - indenfor lægestanden, sundhedsmyndigheder samt på uddannelsesinstitutioner for læger - forekommer det så godt som aldrig, at man udelader at meddele uegnede eller psykisk syge læger deres lægeautorisation. Dette på trod af, at iflg. Lægeloven:

»Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af lægegerning enten på grund af legemlige mangler eller varig eller med mellemrum indtrædende mangelfuld sjælstilstand, hvad enten denne skyldes sygdom eller misbrug af alkohol, lægemidler eller lignende eller udvist grov uduelighed«. Kilde: Lægelovens paragraf 2, stk. 3

Alligevel citerer Dagens Medicin, i artiklen “Universiteter ønsker regler for psykisk syge lægestuderende” af d. 4. februar 2004 - overlæge Michael von Magnus i Sundhedsstyrelsen, der udtaler at “indberetninger om psykisk sygdom blandt medicinstuderende er så sjældne, at der går år imellem, at Sundhedsstyrelsen ser sager af den karakter. Tilsvarende husker han ikke, at Sundhedsstyrelsen på noget tidspunkt har været i en situation, hvor styrelsen har fundet psykisk sygdom så belastende, at lægen kun har fået autorisation på særlige vilkår.” Kilde: http://http06.bon.basefarm.net/nyheder/2004/02/04/universiteter-onsker-regler/index.xml

Enten er de medicinstuderende og læger et særligt folkefærd, der på alle måder overgår resten af samfundet i psykisk robusthed , eller - er der noget galt? Der skal, som bekendt, kun et råddent æble (ikke metafor, kun ordsprog) til at fordærve hele læsset. Hvor mange uegnede læger skal der til at ødelægge omdømmet for hele lægestanden?

Hvorfor skal skal Lenes skæbne, med dj…..s vold og magt arkiveres lodret i kategorien: “enkeltstående cases, vi ikke gider kommentere”, når der er omtalt et forløb, der i den grad principielt beskriver en læge som aldrig burde have meddelt sin lægeautorisation? Og hvor mange af disse “rådne æbler” kører den forhadte vagtlægetjans opfattende opringningerne fra de syge som værende en plage, der hurtigst muligt skal overstås og videre i programmet?

@ Thomas Rishøj: “Jeg tænker kun på det overordnede.” “Så hvis vi skal forsætte debatten her kunne du så ikke lade den forsætte på det generelle….”

Jeg kan ikke rigtig se, hvad problemet er så - Thomas Rishøj. Du vælger at tænke på det overordnede og det generelle, hvilket netop er udtrykt i de svar du får og som du konsekvent ikke ønsker at forholde dig til.

Det er jo netop det patienterne (og borgere) gør - med udgangspunkt i de individuelle erfaringer eller beretninger - forholder patienterne (samfundet?) sig til det aktuelle tema på netop et generelt og overordnet plan, ved at skære alle læger over en kam. Sådan fungerer det Thomas Rishøj. Det er en “naturlov”, at hører man om een uduelig læge - bliver man obs på alle læger…. Det hører med til selvopholdelsesdriften, netop at spotte og notere sig mulige farer man derved selv håber at undgå i fremtiden. At opfordre mennesker til at begå vold mod deres iboende selvopholdelses-instinkter er naivt og ikke særlig klogt. Og da slet ikke i vores tid, hvor frygten styrer så mange liv, som tilfældet er.

Det er uhørt u-klogt at indbilde sig, at blot fordi man afviser at forholde sig til de enkelte eksempler, at disse så forsvinder, bliver væk fra debatten og menneskernes bevidsthed. Det gør de ikke! Det gør de ikke, fordi det er lægerne selv, der holder gryden i kog ved at udelade, selv at rydde op i egne brodne kar. Det er så underordnet, om problemerne opstår i kølvandet på Liaison-psykiaternes skoling af de praktiserende læger. Eller i kølvandet på lægefejl begået af syge læger, eller bare uegnede læger.

Ved at fare med lempe over for disse kollegaer, som muligvis aldrig burde have meddelt sin lægeautorisation - er det lægestanden selv der devaluerer begrebet “hændeligt uheld” og dermed dømmer lægestanden også de sagesløse læger til at blive blandet sammen med gruppen af de u-egnede læger. Det kalder jeg for den ultimative uklogskab, mildest talt og her saver lægestanden selv den gren over, alle læger sidder på.

I stedet for at blive ved med at afvise i flæng, vend blikket væk fra os og bliv opmærksom på, at denne diskussion hører med internt blandt lægerne selv, i de respektive flokke hvor lægerne færdes og det kollegiale dyrkes. Det er ikke os, “klagerne” der skal løse problemerne. Problemerne skal løses der hvor de skabes…. I praksis. Ikke i teorien. Når lægestanden i den grad holder hånden over egne brodne kar, skal lægestanden ikke klage over, at de “brodne`s” fejl og overtrædelser ødelægger det for, og skaber mistillid til alle læger.

“Overordnet” og “generelt” nok? Forhåbentlig… ;)

Anina
24-07-09, 20:02
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 24. juli 2009 kl. 15:07

Thomas Rishøj til Lene bl.a.:

“Jeg er læge, når du skærer alle læger over en kam er det også mig så angriber og dermed kan jeg ikke se det som andet end en tilsvining.” (…) Hvordan er det ikke et angreb på mig når du med negatie og grove vendinger beskriver alle læger? Jeg er læge og dermed en del af den gruppe du klandrer for som helhed at være grådige etc. Fair argumentation havde været at holde sig til at beskrive de læger du har mødt, din opfattelse af dem etc men når du går over til at sige at fordi de læger er sådan så er alle læger sådan det er for lavt.”
Jeg er patient, når en læge skærer alle patienter over en kam er det også mig lægen forholder sig til, og dermed kan jeg ikke se det som andet end en generel indstilling hos de fleste læger. Hvordan er det ikke en skidt indstilling over for mig - patienten - når en læge forholder sig til mig med den indstilling, at patienterne er en plage og utroværdig? Jeg er patient og dermed en del af den gruppe lægerne klandrer for som helhed at være utroværdige, plagsomme hypokondere etc. Fair dokumentation havde været ved at holde sig til at beskrive de patienter lægen har mødt, lægens opfattelse af dem etc., men når lægen går over til mene, at fordi disse patienter er sådan så er alle patienter sådan - er det for lavt.


--------------------

Eller gælder der anden “logik” for læger end for patienter?

Anina
24-07-09, 20:11
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 24. juli 2009 kl. 18:16

@ rosa urenholt nielsen

Du mener, vi taler om konspirationer. Mon ikke det i stedet var på tide, at I kikkede indenfor i egne rækker, i stedet for, som nu, at skyde os budbringere ? Jeg er patient, men ikke ude på at slagte eller jagte nogen. Tværtimod har jeg igennem årene forsøgt at finde frem til årsager og forklaringer på hvorfor, i håb om at kunne få mildnet mit billede lidt. Desværre kniber det mere og mere.
Jeg mener vi bør ophøre med at henvende os direkte til Thomas Rishøj, idet dette begynder at antage formen af plageri af et medmenneske. Det er krystalklart, at denne læge er ude af stand til at opfatte noget af de vi skriver om her - på et overordnet plan. Hans respons gælder udelukkende personlige bemærkninger til et givent indlæg, han opfatter som et personligt angreb på ham, som repræsentant for alle læger.

Netop dette “repræsentantskab” Thomas gentagende gange understreger så kraftigt har jeg forsøgt at henvende mig til med alle mine hidtidige indlæg, hvoraf de fleste handlede netop om det generelle og overordnede jeg ser som kernen til alle problemer:

Anina W. 17. juli 2009 kl. 12:13
“Min holdning til den anvendte lægevidenskab er blevet ganske gevaldigt “justeret” på baggrund af de seneste års begivenheder på “sundhedsvæsen-markedet” inkl. TERM-modellen samt samarbejde mellem Lægeforeningen og Socialministeriet…”

Anina W. 17. juli 2009 kl. 14:11
“TERM-modellen er et sorterings værktøj for primært praktiserende læger og sekundært for resten af sundhesvæsenet…”

Anina W. 17. juli 2009 kl. 15:18
TERM-modellen fortsat….

Anina W. 17. juli 2009 kl. 16:48
TERM-modellen fortsat: Kurser i TERM-modellen for praktiserende læger. Øvelse1i: Forståelse. Øvelse 2: Forståelse. Øvelse 3: Forståelse. Øvelse 4: Lægens bord og anerkendelse. Øvelse 5+6: Sammenhæng & konkret efterforløb forhandles. Øvelse 7: Statuskonsultationen. Øvelse 8: Håndtering af kronisk somatisering.

Anina W. 17. juli 2009 kl. 17:02
TERM-modellen fortsat….

Anina W. 18. juli 2009 kl. 15:29
Om “hændeligt uheld” som følge af lægernes træning i at overhøre patienterne….

Anina W. 19. juli 2009 kl. 01:08
Om jagten på hypokondere, som lægernes første prioritering….

Anina W. 20. juli 2009 kl. 13:58
Om tvivlen på, at vagtlægeordningen overhovedet kan forbedres, før lægerne ændrer deres syn på patienterne og begynder at rydde op i egne rækker….

Anina W. 21. juli 2009 kl. 02:09
Om sammenblandingen af økonomi og politk med lægegerningen, understøttet af ordlyden i Lægeløftet….

Anina W. 21. juli 2009 kl. 16:09
Om lægeautorisation meddelt lægerne uanset at de måtte være psykisk syge eller på anden måde - uegnede.


----------------

Der er ikke kommet respons på noget af det, undtagen lidt periferisk omkring TERM-modellen, der bliver hårdnakket påstået man ikke kender til. Så bliver jeg nu undtagelsesvis personlig ved at sige - bullshit og løgn.

Der efterlyses konstant det overordnede for at flytte debatten fra personlige oplevelser og over hvor det generelle kan debatteres, hvis vi skal nå nogen vegne…. Jeg har ikke gjort andet og alligevel - når det er jeg (ikke-læge) som bestemmer musikken (valg af fokuspunkter/emnet) bliver det mødt med rungende tavshed eller udenomssnak. Præcis som det også sker i konsultationen (Rosa beskriver i sit sidste indlæg), hvor patienten end ikke tilkendes retten til at redegøre for sit eget problem på patientens egne præmisser! Der er ikke noget, så tilnærmelsesvis livsfarligt som fornærmede læger, med egoet som en planet og selvværd som en ært.

Det er så helt i orden, at jeg har fået fingeren. Indlæggene er postet og bliver læst af andre. Forhåbentlig et eller andet bundfælder sig og skaber en grobund for den eftertanke, vores sundhedsvæsen ikke længere kan slippe udenom, hvis vi da ikke skal falde endnu længere ned i europæiske statistikker for dødelighed som følge af sygdom.

Vagtlægeordningen, uanset hvilken reform den skulle undergå - er det mindste af vores problemer med sundhedsvæsnet som det drives i dag. Havde vagtlægen ikke stået “alene” over for patienterne i patientens eget hjem, hvor den kollegiale paraply ikke rækker over - havde vi den dag i dag fortsat ikke anet noget om hverken de lægefejl der var begået, og ej heller om lægernes indstilling som værende roden til alle problemer. På dette punkt, havde vagtlægeordningen bidraget til afsløring af disse problemer, der rækker langt over den enkelte læge og kan spores direkte til den danske Liaison-psykiatriens stiftelse i Århus omkring det Herrens år 1995: http://www.aaa.dk/dagsor/sh/040598/5.HTM

Effekten på lægerne er så god, at TERM-modellen har vist sig at være væsentligt billigere for det danske samfund på kort sigt, end det er, at forsøge at helbrede de mange patienter. Oprindeligt blev Liaison-psykiatrien ellers oprettet med det formål at hjælpe alvorligt syge. Det var planen at årsagen til disse patienters lidelser skulle afdækkes, og at der skulle findes en effektiv behandling, der kunne give patienterne deres tidligere livskvalitet tilbage. De videnskabelige undersøgelser af TERM-modellen viste imidlertid, at den ingen effekt havde på patienterne og så opgav man helt at forsøge at hjælpe disse patienter og i stedet anvendes modellen nu som et værkstøj til patient-sortering efter andre kriterier end patienternes fysiske sygdomme.

På langt sigt skubber udøvelsen af TERM-modellen foran sig et stadig stigende behov for en voksende plejesektor til omsorg og pleje af patienterne undervejs invaliderede af deres ubehandlede/underbehandlede sygdomme. Tillige forbundet med tabet af aktive skatteydere, undervejs konverteret til passive modtagere af overførselsydelser fra samfundskasse idet deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet er blevet blokeret af Århus-Liaison-psykiatere via deres disciple i lægekredse og vores naive folkevalgte, der havde investeret vores skattepenge i dette “ris-til-egen-røv”.

Når man ser på de europæiske statistikker for effektiviteten i sundhedsvæsenet - står det klart, at de to lande der skraber bunden er også de to lande, der har etableret og praktiseret The Extended Reattribution and Management Model (TERM-modellen) sidst i 80-erne og først i 90-erne opfundet af den ærværdige...


Professor of Primary Care Psychiatry
fru Linda Gask MB ChB MSc PhD FRCPsych
http://www.medicine.manchester.ac.uk/staff/lindagask
fra Manchester, United Kingdom.

Læs den engelsksprogede introduktion
The Reattribution Model (https://www.sundhed.dk/Fil.ashx?id=2700&ext=pdf&navn=Reattribution_model.pdf)

Læs i Ugeskriftet for Læger om
Efteruddannelsesmodeller med fokus på funktionelle lidelser i almen praksis (http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_46/UFL__2002_46_38891)

.... videreudviklet og udbredt til samfundets sundhedsvæsen i Danmark af århusianske liaison-psykiatere Andreas Schröder, Marianne Rosendal & Per Fink, fulgt tæt af flere nyudklækkede liaison-psykiatere på jagt efter hypokondere og raske endnu-ikke-hypokondre i snart alle regioner i Danmark.


I jagten på 6-10% hypokondere har man ofret 100% af befolkningen. Det kalder jeg for et nederlag af kosmiske dimensioner, for samfundet!




Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man kritisere læger" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Rosa
01-08-09, 00:42
Nå... tilbage til Lisbeth Knudsens Blog på Belingske.dk. Jeg har undesøgt retningslinierne hvori jeg læser at ophavsretten til mine egne indlæg tilhører mig. Jeg vil derfor følge op på dette emne ved at poste mine indlæg fra Lisbeth Knudsens Blog (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/) her i tråden.
God idè. Så er ens tanker gemt og bevaret flere steder. :smi060

Rosa
01-08-09, 00:53
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 18. juli 2009 kl. 12:04

Jeg kan kun tilslutte mig tidl. udsagn, og desværre endda genkende dem til bevidstløshed. Især da jeg (åbenbart) selv hører til i gruppen. Jeg kan i mine journaloptegnelser, som jeg har fået udleveret en smule af nu efter et meget beskidt forløb af min. 2 års varighed.

Her er jeg registreret med et anagetikamisbrug, altså misbruger af smertestillende midler, til trods for at jeg får tre piller dgl. Men så er jeg altså i bås med misbrugerne, hvilket passer på at de har givet mig en diagnose med kronisk Pancreatitis, dog er den ikke alkoholrelateret, så årsag er uvis..

Men når man nærlæser om den her fra Danmark (det er eneste udvej for at få noget at vide om sygdommen hævder de, at 70-80 % er udløst af alkohol. Jeg kan ikke andet nu end føle mig hensat til gruppen af misbrugere. Men især mærkeligt, når patologerne i Norge hævder, at 54 % af alle nydiagnosticerede med denne diagnose er med årsag i Galdesten.

Alle data fra min akutte indlæggelse med blå blink osv. er åbenbart blevet væk på sygehuset, for ingen har set dem efterfølgende, men har kun fulgt op på de seneste meldinger. Ingen henvisninger, uanset om det er plet på spiserør eller udredning for årsag hertil osv.

Især tankevækkende, når man ved læsning kan se, at der ved efterfølgende konstateret kræft i dette organ er mere end 70% som aldrig får nogen behandling, og at man skal sætte folk i bås først, således at dem i dårligste helbredstilstand slet ikke skal have nogen behandling.

Jeg tror, grunden til at denne læge nægter et kendskab til Term er, at Term er noget der gælder den enkelte patient. Det er den pågældende læges vurdering og sortering af een person og en diagnose er, iflg. Sundhedsstyrelse og Patientklagenævn: “en tillidssag mellem en læge og en patient”, så, hvis han holdt med dig, ville han samtidig underkende sin kollega som værende dårlig. det vil være urealistisk, for så er han ukollegial og dermed udstødt.

I den videre behandling hører de i stedet ind under Liaison-psykiatrien. det er et emne der gælder for ALLE med kroniske lidelser, og derfor også for Term-patienter.de skal så vidt muligt holdes i egen praksis og kun have adgang til egen lægen, på forud aftalte tidspunkter for at holde forbruget nede (adfærdsregulering)

Hvis jeg skal være firkantet, kan jeg skitsere et forløb:

Patienten kan være meget hårdt ramt af eksempelvis smerter eller problemer med mavebesvær. elelr har det generelt meget dårligt. lægen udfylder så et depresisionsskema (Hamilton-testen), hvorpå der kun er ganske få punkter:

Her bliver de fleste vurderet som havende “dårlige nerver”, især fordi læger ikke er klar over hvor stor en forskel der er på kvinder og mænds psyke. Da disse læger selv er mænd som oftest, eller hvis de er kvinder, er oplært af mænd, bliver de ting, som kvínder typisk skælder ud over kategoriseret som at de har vist en depression. Derfor bliver de nu påduttet at skulle afprøve Lykkepiller.

Her følger lægen tæt op, og hvis de nægter at tage pillerne, måske fordi de dårligt tåler medicin, er de uden vilje til at ville være raske.

Efter 4-6 uger bliver de igen testet, og har de stadig problemerne, bliver de nu i stedet udsat for spørgsmål, der hører med til deres skema vedr. psykiatrisk vurdering i en almindelig praksis det er her, det går helt galt: fordi her kommer sorteringen til en egentlig diagnose som somatiserende:

A: Fysiske symptomer ELLER sygdomsbekymring uden tilstrækkeligt organisk grundlag.

B: Indskrænket funktionsniveau eller social funktion

C: Ikke bedre forklaret ved depression, angsttilstand, psykose, medicinbivirkninger eller -misbrug.

Diagnosen kan inddeles i tre hovedgrupper:

1. Multisymptomatiske (mere end tre organer)

2. Orligosymptomatiske (1-2organsystemer) herunder bl.a. somatoform smertetilstand, neurasteni, dissociativ tilstand

3. Sygdomsbekymring (hypocondriaisis)

Alle i disse grupper skal nu beghandles som værende somatiserende, dvs. psykisk syge. For lægen har nu klassificeret dem som hørende i denne gruppe og det er så underordnet, om du har tabt dig enormt i vægt, om du har kronisk diarre eller bare ondt i maven, problemer med hjertet, sukkersyge, lidt trist dordi du pludselig har mistet job og kone eller whatever.

Du er depressiv, og endda uden at en psykiater nogen sinde har set dig, eller uden at en læge nogen sinde har gidet undersøge dig..

Rosa
01-08-09, 01:30
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 19. juli 2009 kl. 10:38

Thomas

Jeg vil anbefale dig at se lidt nærmere på nedenstående link: ang. funktionelle lidelser og deres behandling i almen praksis. Og lad så være med at fremstille os patienter som værende utilregnelige, tak.

Lad mig samtidig rette en stor tak til Lisbeth Knudsen, der turde at tage et så stort emne op.. jeg håber nu, at det fortsat vil smitte af på holdningen. Desværre går tendensen i den anden retning: når folks viden går ind, går deres evne til at tænke selvstændigt desværre ofte ud. Og tendensen er pt. at al sygdom nærmest er patientens egen skyld, og dermed et eget valg. For lægerne hopper på pinden hver gang.

Uhyggelige perspektiver, men de vil alle lege forskere. Det er åbenbart ret kedeligt “bare” at være læge. Og som andre forskere glemmer de alt om, at når noget virker er der altså også en bivirkning.

Når patienter, som regner med at få en ordentlig undersøgelse på hospitalerne, i stedet bliver udnævnt til forsøgskaniner i medicinforsøg, går den gal.

Hvor meget af sygehusenes kapacitet bliver i dag brugt på at lave medicinforsøg? Hvor mange penge får sygehusafdelingen ind pr. forsøg og, endnu mere relevant, hvilken behandling får jeg som patient efterfølgende, når jeg ikke vil deltage ?

Jeg blev informeret om denne “mirakelpille” som ville kunne afhjælpe en stor del af smerterne. Eneste bivirkning ville være lidt svimmelhed og træthed, så jeg havde alt at vinde…

Til forundersøgelsen mødte jeg i stedet op med kopi af artiklen om “patient ved at dø af medicinforsøg”[I], ligesom jeg havde udskrifter med fra den direkte dialog imellem mig og medicinalfirmaet, eftersom jeg var patientens kontaktperson. Her fandt vi til sidst frem til yderligere 22 meget alvorlige bivirkninger, hvoraf en del er stadig forværret, heribland angst, depression, svær nedsættelse af syn osv..

Jeg mente, naiv som jeg var, at firmaet måtte have indberettet dem til Lægemiddelstyrelsen, som vi aftalte (for hun er for dårligt seende og har for lidt koncentration i dag til selv at få digital signatur, så hun selv ville kunne gøre det), men disse informationer er åbenbart ikke gået videre. Til trods for, at kontakten til sygehuset ang. forsøget var foregået mere end to år og tidl. kontakten til firmaet i over et år forinden. Men det er nok indberettet som en del af det samlede forsøg, og ikke på een enkeltperson.

Pga. det er jeg nu nærmest jaget vildt. Jeg var i direkte skænderi denne gang med lægen, efter for tredje gang at være konfronteret med, at [I]“smerterne da ikke kunne være særligt slemme, når jeg ikke engang ville afprøve medicinen”. Så, han blev i stedet forespurgt, om det ikke var tale om et tricyklisk antidepressiva, om han ville indrømme det? Det var han nødt til, altså ikke engang redelig information.

Og som et ps.. den kan endda som bivirkning give : Pancreatitis (jeg allerede lider af!). Medicinalfirmaet har endda fået bøder og pålæg pga. denne vildledning, men det fortsætter åbenbart uændret.

Der foregår meget på forsøgsbasis derude i dag, så mon ikke snart det ville være reelt at give os patienter de små sygehuse tilbage, bruge den sparede løn til fratrædelsesordninger ved den nuværende stab, og så overlade den form for hospitalsdrift til medicinalfirmaerne. Det er alligevel dem, der ofte betaler for at få tingene undersøgt og derved udnytter sygehusets kapacitet. Hvis det er toppen af lægeverdenen, vil jeg hellere i kontakt med bunden, for der er da lidt jordforbindelse.

http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospital/Aarhus/Neurocentret/Forskningsenheden%20for%20Funktionelle%20Lidelser%20og%20Psy kosomatik/pdf-filer/artikel%20Andreas.pdf

Jeg har en vægt på 42 kg, temperatur er normal 34.4 og et blodtryk, der det meste af tiden er på mellem 110 og 135 i den lave del. Så jeg kan kun se, at der er TERM med i billedet. Ellers havde jeg forlængst været henvist til udredning andetsteds, men afdelingerne låser patienterne her. Og eftersom Danmark ingen klageinstans har for at få bedømt et samlet forløb, er vi patienter på herrens mark.

Som det blev fremført i kendelsen fra Menneskeretsdomstolen i Strassbourg i januar, har danske patienter pga. disse manglende klage-instanser - ingen retssikkerhed overhovedet.

Patienter er ofte jaget vildt, hvis de bliver placeret i denne gruppe.

Rosa
01-08-09, 01:36
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 20. juli 2009 kl. 14:52

Jeg kan helt tilslutte mig , hvad der er fremkommet i denne debat. Hvor mange mennesker er opmærksomme på, hvor lidt mulighed alm. patienter har for at undgå denne inddeling/patientsortering.

TERM har aldrig været forelagt Folketinget, til trods for at den ved domstolene bliver fulgt. Ikke som en lov, men som en retssædvane (altså noget der, selv om det er i gråzonen, uden lovgivningsmæssig opbakning) bliver fulgt som om…altså sidestillet med loven.

Når der ved uenighed bliver indkaldt eksperter fra retslægerådet, som består af 11 “eksperter”, heriblandt 7 psykiatere, med toppen af Liaisonpsykiatrien, Morten Birket-Smith som den ene af dem.

Når der ved uenighed mellem en patient/klient i både sygehus og kommuner og regioner er sket en sammensmeltning af somatik og psykiatri, når læger, som er uddannet i kroppen og dennes funktioner, pludselig er udnævnt til “eksperter” i sindet også. Til trods for, at de fleste læger overhovedet ikke har nogen viden om psykologi, endnu mindre om psykiatri, og som egentlig heller ikke ved mere om medicinen og dens indvirkninger, end de har fået fortalt fra medicinalindustrien.

Samfundet er nu opbygger, så retspraksis er sat ud af drift, idet denne læge pludselig har fået overdraget alle roller i retssystemet. Han er den opsøgende del (det er ham der klassificerer patienten), han er den udøvende part (det er ham, der vejleder både når det gælder videre undersøgelser, tildeling af pension/dagpenge, og samtidig udtaler sig om hvorvidt vedkommende kan tænkes at have ret).

Sidst, men ikke mindst, er han den den dømmende (han er den, der ofte har det afgørende ord, eksempelvis som lægekonsulent for det offentlige, ligesom han er den, der skal være behjælpelig med at finde en plads i samfundet).

Derfor forbavser du mig, Thomas. Har du ikke været opmærksom på, at du som læge er den, der har den fulde kontrol over dette mennneskes videre skæbne?
Den mistænkeliggørelse, Liaisonpsykiatrien og Sundhedsstyrelsen er fremkommer med for at kunne styre sundheds- og dermed samfundsøkonomien, og inddelingen af mennesker, vender nu tilbage på lægerne som en bommerang.

For tryk avler modtryk, og en patient som er helt kørt ned både fysisk og psykisk, og som samtidig bliver stemplet, forsøger at forsvare sig. også selv om det er mod en indbildt rollemodel som vorherres forlængede arm.

Rosa
01-08-09, 01:42
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 20. juli 2009 kl. 18:28

Jeg genkender ikke din oplevelse af at det er samme læge der bestemmer det hele, lægekonsulenten i kommunne kommer med forsalg til mig, nogle mener jeg er fornuftige andre hen i vejret, de sidste undlader jeg så.
Helt fint, Thomas. Og selvfølgelig anerkender jeg da, at mange læger gør et stort og flot arbejde for patienterne.

Men, ligesom vi patienter en meget bred skare er det samme tilfældet med lægerne. Vi har allesammen gode og dårlige sider, forskellig indfaldsvinkel til tingene, og især nok som det vigtigste, en meget forskellig erfaring og viden.

Jeg har mine erfaringer fra klager fra patienter til Patientklagenævn (mig som partsrepræsentant), fra mennesker, der har oplevet de mest bitre erfaringer og som lever med konsekvenserne dagligt af ikke-seriøse medicinforsøg, mange års erfaring som sagsbehandler i frivilligforening, bisidder for klienter osv. For ikke at tale om mine mange år først i hjemmeplejen og seneste, som førtidspensionist, i deltidsjob på deltidsbasis i et ordinært arbejde indenfor psykiatrien (udnyttede her min daværende resterhvervsevne, indtil mit store vægttab og den alt for store belastning igennem disse 7 arbejdsår satte en stopper for det i 2005-06). Jeg var dermed ansat indenfor systemet. Dertil kommer nu også mit eget uskønne forløb.

Det fremgår bare ikke nogen steder, så for den, der vil komme med en generalisering, er alle førtidspensionister nogen, som ikke vil bidrage, men kun have en offentlig forsørgelse.

Så, som du kan se det, bliver tingene nu belyst ud fra forskellig indfaldsvinkel.

Du vil vel ikke benægte, at der er sket en enorm stigning i antallet af arbejdsprøvninger, omstødte afgørelser og mistænkeliggørelse (patienter på pengejagt ) osv.

Så, som du kan se, er vi begge en brik i et stort system, som vi kun kan arbejde hen i mod at give bedre betingelser. Jeg tror ikke på, at det sker ved skemaer og grupperinger, men derimod igennem dialog og mere åbenhed omkring hvem er hvem.

Jeg er selv så heldig nu (omsider) at have fået alle tiders praktiserende læge. han vil mig det bedste, men selv han kan altså ikke udrette mirakler. For det er stadig sygehusledelsen og regionen som bestemmer, hvilken type scanning jeg skal have, hvis han vil have en undersøgelse af et eller andet. Og under udredning (nu på tredie år) er jeg egentlig i sygehusregi fortsat, medmindre noget nyt opstår). Så der kan udefrakommende læger ikke gøre andet end adlyde forretningsgangen…

Jeg tror på, at du er den type læge, vi alle ville ønske at have. Du har klart bevist ved din deltagelse her at du er villig til at lytte, lære og gå i dialog. Kunne du ikke tænke dig at gå ind som modpol til TERM? For det er læger som dig, vi som patienter efterlyser.

Men, ligesom her på bloggen, er der en enorm forskel på hvem vi er heldige at få. For vagtlægen er stadig en almindelig læge, når han er udenfor vagtordningen.

Rosa
01-08-09, 01:50
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 20. juli 2009 kl. 18:28

“Jeg tror på, at du er den type læge, vi alle ville ønske at have. du har klart bevist ved din deltagelse her at du er villig til at lytte, lære og gå i dialog.”

Hva´???? Du må da have sovet grundigt under “filmen”, der er spillet her, rosa uhrenholt nielsen.
Nej Jenni

Jeg har ikke sovet i timen. Men - han har indtil nu i det mindste lyttet. At han så er på den modsatte side af skrivebordet bevirker, at han snakker udfra systemets sag. At hans argumenter så helt tydeligt, især her på det sidste viser sig, trods alt, at være dybt præget af de samme fordomme, som vi konstant selv møder er en helt anden sag.

Men, her er jeg nødt til at tage ham lidt i forsvar. For det er vigtigt at huske, at det for ham er en levevej, samtidig med at det for en læge er hele det sociale bagland. Hvis han gik helt over på vores side nu i debatten ville, for mig at se, være ensbetydende med at han snakker efter munden og så ville jeg for alvor blive bekymret, for så ville jeg nok, skeptisk som jeg er, på forhånd over for mange læger, være nervøs for (at han er) en psykiater fra Liaisonpsykiatrien.

Han er lige så mistænksom over for os som patienter og det er for mig at se, det værst tænkelige udgangspunkt, for det har udhulet vores tillid til systemet.

Det er nok noget af det vigtigste i denne debat, at der nu klart er givet udtryk fra de forskellige vinkler på problemstillingerne: patientens frustration, pårørendes frustrationer og lægens usikkerhed, og dermed mistro.

Jeg opfatter det nok lidt, som om der måske kan være en lille åbning i den cirkel, de, altså lægerne, plejer at have omkranset sig med, og hvor det har været umuligt at trænge igennem.

Men nu kan han ved selvsyn se, at det er nødvendígt med en åbenhed, som hidtil har været uhørt. Og især for ham at opleve, hvordan det er at blive konstant mistænkeliggjort.

Jeg vil nu prøve at foreslå et forløb for, hvad jeg kunne forestille mig i en ny struktur. Men vil nu i seng. Jeg skal møde på sygehuset kl. 8. Her vil de nu have undersøgt min pancreas-funktion. Utroligt ikke? I betragtning af, at det er over to år siden jeg blev indlagt med blå blink og fik diagnosen Pancreatits. Først nu de vil have undersøgt om der overhovedet er funktion i den. De rider i hvert tilfælde ikke samme dag som de sadler.

Er det ikke utroligt, at de på denne måde kan fastholde os i systemet i årevis ?

Rosa
01-08-09, 02:07
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 21. juli 2009 kl. 22:08

Thomas

Jeg kan forestille mig en struktur a`la noget med en vandrejournal. som det første. Det bliver i stor stil anvendt, når der er tale om skader af jordemødre. Hvad er til hinder for, at vi som patienter kan få en hurtig optegnelse af konsultationen og hvad der er afdækket. Eksempelvis : blodtryk: ??? vægt: ?, besøgets art: ? diagnose: ? medicin givet eller udskrevet: ?

Hvis disse få linjer blev afleveret ved besøgets slutning, vil det kunne anbringes i vandrejournalen, og den næste læge vil kunne se, hvad, hvornår, hvordan og hvorfor. Det vil være med til at afdække, hvornår sidste besøg/undersøgelse er sket, og dermed kunne hjælpe også pårørende, hjemmesygepleje osv. til at få et bedre grundlag for at afgøre en ny kontakt. Ligesom det vil kunne hjælpe til at afdække, om der er tale om en person, som “bare” kontakter læge, hver gang et nyt problem opstår. Med andre ord: give et andet og samlet billede, så der er mulighed for opfølgning. Ligeledes om den medicin, der nu udskrives er forenelig med tidligere givet.

Som en bi-gevinst er der nu et forløb, som i fhl. kontakt til sociale myndigheder vil have gyldighed, også selvom tidl. journaloptegnelser er gået tabt. Der er her et overfladebillede, så patienten, uanset om det er en sindslidende, en dement eller andre, har noget konkret at arbejde ud fra. Det vil desuden gøre, at de sociale myndigheder ikke, som det er nu, tilsidesætter de helbredsmæssige undersøgelser til fordel for en masse overflødige speciallægeerklæringer. Fordi, som det er nu, vil denne erklæring være udelukkkende baseret på de oplysninger, det har passet socialforvaltningen at medsende.

Den nye pensionslov (og dermed alt vedr. sygepenge, pension mv.) er baseret på personens ressourcer., altså evt. arbejdsevne. Derfor forekommer det latterligt, når helbredsmæssige begrænsninger slet ikke tæller med før i allersidste punkt. Er der en masse nedslidning, psykiske belastninger, somatiske lidelser og eller veldiagnosticererede punkter, burde disse indarbejdes på et tidligere tidspunkt end til sidst.

Side gevinsten ville her formodentlig være:

1. at patienten/klienten ikke ville føle sig så mistænkeliggjort. For der er dokumentation, omend i forenklet form.

2. at mange speciallægeerklæinger vil være overflødige ( kommuner især vil spare mange millioner hvert år)

3. at mange arbejdsprøvninger vil kunne spares væk, for det helbredsmæssige er jo dokumenteret på papiret.

4. desuden vil man ved evt. hjemkomst fra hospital ikke være afhængig af, om sygehuset har husket at videregive informationer, om hjemmeplejen nu har fået besked på og især at de nu ikke er så afhængige af, om sekretærerne har fået skrevet journal endnu, for før kan en evt. kontrol ikke foretages. Samt, som det vigtigste - at der ikke foregår overflødige ting, og at der nu er sammenhæng i forløbet.

Jeg er helt klar over, at det vil betyde mere arbejde her og nu, men hvis lægehonorarerne og overenskomster samtidig blev afklaret, måtte problemerne være til at overskue.

desuden kunne jeg forestille mig, at samtlige danske patienter blev ligestillet, således at der ikke længere var en gruppe 1 og gruppe 2 i sygesikringen. alle skulle have samme mulighed for at kunne vælge læge frit. derved blev de dyre skift overflødiggjort for patienterne. Fordi med denne vandrejournal kunne en ny læge hurtigt sætte sig ind i problematikken omkring patienten, indtil papirerne kom. Det ville afhjælpe de problemer som nu alligevel opstår, når der er ferie, sygdom osv. ved egen praktiserende læge.

Jeg er her helt klar over, at det vil betyde en udvanding af det faste honorar til lægen, men der kunne jo så være tale om en højere afregning pr. konsultation i stedet. Og derved kunne patientens behov for en second opinion også kunne sikres.

Eftersom en praktisrerende læge er selvstændig erhvervsdrivende, må han/hun hermed anerkende disse spilleregler, som det er nu er de så privilligerede, at de får en stor del af indtægten alligevel i kraft af de mange hundrede, som pr. automatik er tilknyttet deres lægepraksis. Samt en dertil indrettet beskyttelse i kraft af deres uddannelse.

Det er konkurrenceforvridende. Det må være enten/eller. Lægen kan ikke både være selvstændig, og samtidig ansat af det offentlige, med alle de fordele dette indebærer. Det må være enten/eller… udbud og efterspørgsel.

Nu er det kun sikret kvalitet for den “ansatte” (i systemet/red.) læge. Det må lige så meget være kvalitet for kunden, for at kunne give et ordentligt samspil mellem udbud og efterspørgsel... Den dårlige læge vil hurtigt miste kundegrundlaget, hvis lidt af dette blev iværksat..

Rosa
01-08-09, 02:25
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 22. juli 2009 kl. 15:51

Thomas.

Vil du være venlig at enten be- eller afkræfte, hvordan patienter er stillet i Dk, hvis de er uenige i en læges diagnose? Hvordan er de stillet, når Patientklagenævnets sammensætning består af især jurister og læger? For der er, mig bekendt kun en repræsentant fra en frivilligforening, altså lægmand.

Regionen: Er det en somatiseringsekspert, der er henvist til, er det typisk hjemme-hos-behandleren (vedr. sociale ager, dvs pension, forhøjelse af pension, DP eller tilkendelse af fleksjob). Eksperten har intet yde-nummer ved sygesikringen, hvorfor der ikke foreligger overenskomst.

Etisk råd: Da TERM er en behandlingsform og ikke et medicinsk forsøg (selvom medicin bliver ordineret), kan sagen ikke behandles.

Patientklagenævn: Der kan kun klages over en sundhedsperson, som under udøvelsen af sit job i sundhedssystemet har begået fejl og kun enkeltsager eller hændelser, ikke et forløb eller diagnose. Klagen kan derfor ikke behandles. Eneste mulighed vil være kun hvis der ikke foreligger en korrekt journalføring, og loven dermed er overtrådt.

Sundhedsstyrelsen: En diagnose er en tillidssag mellem læge og patient, hvorfor de ikke kan blande sig i, om diagnosen er korrekt eller ej.

Sundhedsministeriet: Iflg. Sundhedsstyrelsen er TERM udelukkende en behandlingsmodel og dermed en tillidssag mellem læge og patient osv…. Her fungerer Sundhedsministeren som styrelsens papegøje.. Han kan ikke tage stilling, men blot fortælle hvad styrelsens svar er.

Menneskeretsdomstolen i Strasbourg: ”Tager sig ikke af sager, hvor klienten er “sindslidende”, (det har lægen jo erklæret dem som værende, uden en psykiatrisk vurdering eller bedømmelse), da det vil være umuligt at bedømme udfra patientens manglende virkelighedsopfattelse, og dermed manglende sygdomserkendelse”.

Politi og domstole: Læge/ behandler vil her blive bedømt efter landets gældende retspraksis. Dvs. som værende uskyldig i anklagen, til det modsatte er bevist. samme baggrund som i Patientklagenævn, bortset fra at der ikke er lægmand involveret.. Indkaldt ekspert vil typisk være fra især retslægerådet (psykiater).

Altså skal patienten/klienten nu kunne dokumentere sine påstande. Og eftersom vedkommende ikke har haft adgang til hele sin journal (lægen har iflg. Sundhedsloven ret til at tilbageholde de oplysninger, som han/hun ikke mener klienten/patienten kan tåle at høre), kan der end ikke tilbagevises fejlagtige oplysninger eller udeladelser.

Samme gør sig gældende, hvis patienten/klienten vil forlange erstatning, anset om det drejer sig om manglende opfølgning, udelukkelse fra viderebehandling, manglende behandling, ”frivillig” deltagelse i medicinforsøg eller whatever. Ingen oplysninger om, hvad de bliver videregivet.

Det værste er dog her, at ingen ved sig sikker på, hvilke oplysninger der ligger i ens sag. Mange vil i dag opleve, at de ved de sociale myndigheder hedder sindslidende, og i det officielle sundhedssystem absolut ikke har noget psykiatrisk problem.

Medmindre deres egen læge udfra depressionsskemaet har givet dem en diagnose, som de ikke bliver gjort bekendt med, men som skal udelukke dem fra videre undersøgelser. Her bliver der ikke gjort forskel på, om man er på overførselsindkomst, sygedagpenge eller bare passer sit job hver dag..

Spørgsmålet her er især:

Hvordan får den almindelige dansker del i den proces, som vil hjælpe til at alle får ret til en anstændig behandling, uanset hvor på kloden man er og hvem man er, når dette illustrerer patienters retsstilling , og især at det bliver videnskaben, som kommer frem og ikke lægens fordomme og Liaisonpsykiatriens ekspertråd. Her er det vist vigtigt at huske på, at de vel efterhånden er oppe på, at mindst 30-40% af alle danskere har psykiske problemer….

Er dette det faktuelle tal, I som læger nu mener at have dokumentationen i orden for ?

Rosa
01-08-09, 02:32
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 23. juli 2009 kl. 20:05

Thomas

Jeg kan ikke rigitg forholde mig til din snak. Som indlagt på hospital oplever man den ene læge efter den anden. Journalen bliver blot skimmet igennem, ofte ved sengekanten og hvad der tidligere er sket i ens sag bliver tilsyneladende ignoreret, for det følger åbenbart ikke med fra afdeling til afdeling (derfor der skal ansøges om journalindsigt i hver enkelt afd.)

Lægerne på Medicinsk, som jeg nu er tilknyttet, og har været igennem halvandet år hævder, at de aldrig har set det fra kirurgisk, altså årsag til min indlæggelse og på hvilket grundlag diagnosen er stillet. Alt, hvad jeg selv har viderebragt er omforandret til ukendelighed, næste gang vi taler sammen. og, som det værste, de har end ikke husket at bestille tid til, hvad der videre skulle ske. Det gælder såvel blodprøver, røntgen/scanning, undersøgelse af plet på lungen, oversete datoer osv. samt, at der ved vores anmodning om journalindsigt, var lavet en hurtig sammenklistring af svar osv. hvoraf halvdelen manglede, således at der ikke stod noget alligevel, bortset fra, at der især var lagt vægt på at jeg var misbruger af smertestillende medicin. 2-3 piller dgl. intet så stærkt, at det skal på medicinpas, de 1-2 endda af alm. gigtmedicin. Men, nok om det.bortset fra at det er dybt useriøst.

Du har åbenbart en fast forestilling om, hvad patienterne forventer, heriblandt mig, men, til din orientering kan jeg ikke se problemet i en en vis form for egenbetaling, under hensyntagen til, at kroniske patienter og ubemidlede stadig får adgang (ingen sortering, det skal stadig være ens principper). Til gengæld kan jeg frit vælge.)

Problemet er, at du bliver ved med at tænke på det som det er pt. desværre er der mange steder i landet, hvor det med en fast praktiserende læge er en saga blot. Mange er i dag nødt til at køre langt for at komme til en læge, fordi der ingen læge er på stedet…. iflg. meldingerne bl.a. fordi lægerne ikke vil slå sig ned i belastede områder.

Det bevirker, at patienter nu må betale, fordi de skal til læge andetsteds. Desuden… har de ikke tiltro til denne læge, må de nu igen betale og indhente tilladelse til at konsultere lægen der ligger udenfor grænsen af maksimum kilometerafstand, dvs. skal lægen tilkaldes, må de der desuden betale for lægens transport hertil. Det må da give dem samme udgangspunkt som mit forslag? Så for mig at se er forskellen ens.

Har du et modforslag, Thomas?

PS:

Som barn af en sådan patient: hvilken behandling vil et barn få, hvis en af forældrene er placeret i ovennævnte kategori. Især, hvis det skal tilses af en vagtlæge ? Kan barnet forvente en ordentlig behandling, eller bliver barnet bedømt ud fra, at forældrene ikke har en realistisk tankegang ?

Rosa
01-08-09, 02:39
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 24. juli 2009 kl. 14:34

Thomas

Din frygt er helt begrundet. Bortset fra, at man som patient i disse “udkantsområder” er meget dårligere stillet end patienter mange andre steder i landet. Især bortset fra, at region Nord- og Midt vel ikke kan kaldes deciderede udkants… de forsøger nu at oprette lægehuse, men disse eksisterede altså også i 70`erne og firserne. og gik, for at sige det mildt, af p…… til. Bl.a. er mange af mine tidligere undersøgelser blevet væk undervejs, da disse læger pludseligt ikke kunne enes længere.

Så, det du frygter, er en kendsgerning mange steder nu. Desuden har mange læger problemer med at acceptere og anerkende patienten. Du vil vel ikke benægte, at det er ren spildtid for mange at komme til en læge?

Lægen starter typisk med at forhøre sig, hvis patienten er ryger, om hvordan med et rygestop. Derefter, ved over/undervægtvægt: forelæsning om motion og kost. Derefter evt. flere banaliteter og inden man får set sig om er de 10 min. konsultationen var afsat til at vare, brugt.

Så, den infektion eller whatever patienten egentlig kom for, er glemt. Eller, som patienter endda oplever det i dag mange steder: vi kan kun tale om et problem. så er der flere problemer, må de bestille en ny tid.

Jeg tror personligt, at de undersøgelser, som er foretaget i flere andre lande om patienters forbrug er det samme her: det er de raske, som bruger alle pengene i sundhedssystemet: Livsstilsproblemer, en af sundhedsstyrelsen opskruet angst for at blive syg. forebyggende arbejde etc.

Samt det idioti med, at selv meget alvorligt syge patienter nu skal løbe der den ene gang efter den anden, fordi deres medicin evt. “kan skabe afhængighed”. Så de skal nu starte med helt nye ordinationer, med de bivirkninger og anderledes effekt, end den tidligere gav og som de var fortrolig med.

Hvad skulle der ske ved, at en dødsmærket patient får morfin ? Eller en sovepille, for det er da velkendt for lægmand, at en betingelse for at fungere rimeligt er nattesøvn. Smerter eksempelvis bliver vel forstærket af træthed, ligesom medicinens effekt ændrer sig.

Men, det er et skråplan, når de kraftige midler nu kun må ordineres ved personlig henvendelse i konsultationen. Det er vist medvirkende til, at dem, der virkelig trængte ikke længere får den nødvendige medicin. Måske forklaringen på, at forbruget af Benzo er gået ned?

Hvor er empatien? Når lægen samtidig erklærer, at han altid er den klogeste, og hvorledes bliver patientens opfattelse af systemet efterfølgende, når samme læge kommer som vagtlæge ?

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2003/UFL_2003_51/UFL__2003_51_43895

Og især, når mange læger er af samme opfattelse som ham, der har skrevet ovennævnte artikel. Som overlæge på en socialmedicinsk klinik, må man gå ud fra at han er et overordnet organ for mange af de praktiserende læger. Den arrogance, overfor patienter, som pga. lægers manglende informationer selv har været nødt til at sætte sig ind i deres sygdom, bliver nu mødt med en utrolig arrogance i stedet.

Du mener, vi taler om konspirationer. Mon ikke det i stedet var på tide, at I kikkede indenfor i egne rækker, i stedet for, som nu, at skyde os budbringere? Jeg er patient, men ikke ude på at slagte eller jagte nogen. Tværtimod har jeg igennem årene forsøgt at finde frem til årsager og forklaringer på hvorfor, i håb om at kunne få mildnet mit billede lidt. Desværre kniber det mere og mere.

Rosa
01-08-09, 02:46
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 26. juli 2009 kl. 20:52

Nej, hvor jeg kan følge tråden pt.

Den illustrerer virkelig, hvor mange steder alt går galt. Nu skal der udarbejdes nye skemaer og manualer for lægerne i forhold til . Lægevagt.

Ingen husker på de psykologer, der i årtier har fortalt, at rigtige mænd ikke bruger manualer. De kommer først frem, når alt er gået galt. Så kan de være med til at afdække, hvor og hvorfor det gik galt …her er det især vigtigt måske at huske, at der på de fleste afdelinger er (mindst) tre overlæger, og især af hankøn.

Det, vi som patienter efterlyser er det modsatte, altså én der kan følge sin fornemmelse, først og fremmest.... på populært dansk: bruge hovedet. De forslag, der nu er fremme er IGEN for at hjælpe lægen i en evt. kommende retssal. Som om han ikke var nok dækket ind ved sin lægeforening, som står parat med juridisk bistand fra start, samme øjeblik en patient snakker om at klage over sit forløb..

Vi efterlyser en juridisk ekspert, som kan hjælpe os mod denne overmand. Vi er ikke ude på en klapjagt, men en hjælp til at overleve, måske endda bidrage til samfundet fortsat, og i fuld respekt for os, i stedet for det, som lægerne lægger op til: en årelang krig på ord. Vi er (i værste fald) døde, inden dette slagsmål er afdækket..

I så fald er der da i det mindst eet punkt, hvor Liaisonpsykiaterne har fået ret mht. lægerne: ”Først ryggen fri, derefter luftvejene”.

Det kan kun gå helt galt, når lægerne bekæmper os patienter som parasitter eller en skadelig infektion, og som samtidig selv kæmper for at overleve, måske i bedste fald med en vis ære i behold. Vi kæmper for at overleve, og som han opfatter det: på hans bekostning.

Udfra: ”vi havde alle tiders job, god løn og gode vilkår, arbejdsgiver leflede for os, og gjorde alt for at beskytte os, og så kommer de f:…… patienter og ødelægger idyllen”. Det er da vist samfundsskadelig virksomhed eller tilsvarende, vi som den vidende patient i dag må illustrere.,

Jeg har sommetider den fornemmelse nu, især efter at have ansøgt om journalindsigt (som tidl, beskrevet). Men da jeg som fase to henvendte mig til sygehusledelsen er der ikke sket noget. Jeg har nu været til undersøgelse for, med to års forsinkelse, at få afklaret min Pancreasfunktion. . Pga denne udelukkelse har jeg ikke kunnet modtage tilskud fra sygesikring, men har troet, at en recept samt prøvepakning var det samme som en ordineret medicin.. Snydt igen.

Vi syntes, det havde været nærliggende at starte med efter diagnosen: kronisk Pancreatitis, og især jeg/vi nu efterfølgende har fundet ud af, udfra materialet, tilsendt ved journal, at der evt. samtidig er tale om Crohn`, og indskrumpet galdeblære. Så nu” tilter” jeg snart: Ved den patient, som har især som forstoppelse, hvad ligner det så at behandle med Creon 10.000. som nu endda ved googling ses at fremstå som narkotika (lægemiddelrelateret) i USA, eller i en mildere dansk version: Doping.

Og samtidig vil have haft mig med i medicinforsøg ang. et af de (af firmaet meget opreklamerede og til stor udgift for sygesikringen, til trods for at den ikke er godkendt)? Og som jeg til sidst fik lægen til at indrømme ikke var et smertestillende middel, men derimod et Tricyklisk antidepressiva, og som bivirkning endda kunne fremkalde Pancreatitis.

Og som et hurra: Var jeg ved en kørsel blevet standset, kørte jeg så bil i medicin- eller narkotikapåvirket tilstand? Jeg har intet hørt om hverken dette eller om, at det uden tvivl har været årsag til at jeg nu igennem det sidste år, har troet, at det ”nok” bare var, fordi sygdommen var forværret. Jeg troede, det var et middel (fødevare-enzym), som skulle få mig til at optage lidt fedt i depoterne. Jeg har været ved at gå i panik, og efterfulgt af min oplevelse af, ved min sidste indlæggelse at være parkeret på ”ventesalen for sidste afgang”, har selv jeg været ved at udvikle en fobi mod sundhedssystemet..

Så Anina, du har ret, det hjælper ikke noget at rette henvendelse direkte til Thomas. Det vil virke som en klapjagt, og det er ikke meningen. Han kan ikke udtale sig på andres vegne, ligesom han ikke kan påtage sig skylden for. Men han kan heller ikke hverken forklare eller bortforklare. Han er lige så meget offer som patienterne i disse forløb.

Det, jeg ikke fatter er, hvorledes disse læger kan være så tolerante, at de vedblivende holder hånden over de brodne kar ? De samme personer, som får dem til at fremstå som havende opgivet både etik, moral og som om de har lavet et opgør mod empati og lov/orden ?

Hvordan kan man, for egen vinding og prestige, lade patienter sejle deres egen sø er, for mig, en gåde.

Og til andre: Tak for alle bidrag.. Lad os håbe, dette får nogen brikker til at flytte sig. Og hjælp til, at debatten ikke går i stå.

Rosa
01-08-09, 02:51
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 26. juli 2009 kl. 22:13

Som et PS: lidt eftertanke.

Hjælp med at få afdækket, om det virkelig kan være rigtigt, at vi som ganske almindelige danskere, som altid har passet vores jobs, taget uddannelse, opdraget vores børn og, måske især, har været en meget velfungerende aktør i samfundet, nu pludseligt er sat helt ud af drift. uden krav og rettigheder.
uden egen skyld, men som pga sygdom / alder ikke længere kan bidrage. Vi er ikke hverken A- B- eller C-hold. Vi er meget længere nede på ranglisten pt. Desværre.

Der er enorm focus på alle minoriteter, uanset om det er religion, race, politisk ukorrekte, piger contra drenge, homoseksualitet eller whatever. Ligestillingen gælder dog ikke, når du ikke længere kan bidrage. Til trods for, at disse læger har fået deres uddannelse pga bl.a. vores bidrag, vælger de nu at ignorere os, endda til tider latterliggøre.

Jeg kan ikke andet end tænke på, om det kan være en medvirkende faktor til mange ældre mænds selvmord f.eks. Jeg har truffet flere, som har været parate til denne sidste udvej efter at have fået en kræftdiagnose/behandling eller endnu værre, det modsatte, hvor alle, inklusive os i plejen, havde fået instrukser fra lægen om, at han ikke kunne “tåle” at få diagnosen at vide. Til trods for at han tidligere havde været i behandling for samme, og var helt overbevist om. Tænk på den stakkels mands frustration. Alle rettede ind, idet vi ellers ville få et eftersmæk af rang.

Hvad med alle de sindslidende, uanset om diagnosen er korrekt eller ej. Med dette menneskesyn, og hvor man får en fornemmelse af, at de mange sparede sengepladser er sket ud fra, at det ikke længere var nødvendigt med sygehuspladser på psykiatrisk. For nu blev de i stedet indespærret i den kemiske spændetrøje eller osteklokken om man ville. Så kunne familien, boligselskaber, naboer og politi/plejen overtage arbejdet, og pengene var dermed i behold. Nu skulle kommunen betale i stedet for Regionen. At de ikke længere kan fungere eller tænke. pga medicinens virkning/bivirkninger måske endda en sidegevinst ?

Tilsvarende med ældre i eget hjem længst muligt.

Det er et uhyggeligt menneskesyn, mangel på empati og ligegyldighed, synes jeg.
Det præger både sundhedssystemets overordnede, og dermed dem der skal tilpasse sig (de ansatte), men også mange i det omkringliggende samfund.

Eller, er jeg “bare” negativ? Er “videnskab”, ellers nærmere lægers tidl. overbevisning/humanisme slut, og erstattet af “videnskab” eller nærmere tro/mistro.

Er det nok, at en “ekspert” har udtalt sig? Hvad mener I andre. Det kunne være spændende at høre, om nogen har set på Sundhedssystemets aktører fra denne vinkel.

Rosa
01-08-09, 03:04
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 26. juli 2009 kl. 22:13

“Han er lige så meget offer som patienterne i disse forløb. Det, jeg ikke fatter er, hvorledes disse læger kan være så tolerante, at de vedblivende holder hånden over de brodne kar ?”
Jenni

Du har helt ret. Desværre, men jeg er af den generelle overbevisning, at der ved lægerne er sket det samme som i det øvrige samfund: En arbejder/funktionær er i en vis grad sikker hvad angår ret og rimelighed og hvor egne grænser går.

Desværre gør de mange år i først det gymnasielle, senere universitetsmiljø til et produkt af tankegangen: Vi ved ikke rigtige, for vi må jo også se på det fra den anden side. og tillader nærmest alt, hvis det er gennemgribende forkasteligt fra “bunden”`s opfattelse.

Derfor, at hjerneforskerne har fået en så stor gennemslagskraft.... de har opfundet de vises sten i Århus: Først skaber vi selv materialet, altså patienterne i den somatoforme model, derefter kan vi bruge dem til forskning. Fordi vi kan nok få dem overbevist, hvis bare vi kan kalde det videnskab.

Næste fase: Det er også synd, at I er udstødt af det bedre selskab, og at samfundet ikke vil acceptere jeres sygdom.. For selvfølgelig skal I da også have hjælp. Hvorefter man går i gang med at ville “bevise” alt på scanninger af hjernen.

Hvorfor er der ingen, der spekulerer på, hvordan baggrunden kan være i orden her og især: Hvem kontrollerer deres resultater ? På hvilken baggrund ?

Nu har de slået mange fluer med et smæk: Først opfinder vi kunderne, derefter finder vi ud af, hvad det er vi vil have bevidst, vi laver selv forskningen, og vi har aftalt forskningsresultatet på forhånd. Og ud fra deres scanning kan de nu pludselig “bevise”, at der sker det og det i hjernen, og at årsagen hertil kan ændres ved at tage lykkepiller eller psykofarmaka. Endda uden at du selv ved, at du har haft et problem.

Jeg vil æde min gamle hat på, at de tilfredse med denne forskning er især disse såkaldte forkere og medicinalbranchen. Hvordan pokker kan de få held af at bilde et helt samfund ind, at det i virkeligheden er langt over halvdelen som døjer med depression, (serotoninmangel) og at al dårligdom forsvinder, og de dermed er parate til arbejdsmarkedet igen.

Selv kræftpatienter skal nu aktiveres, ofte have lykkepiller ligesom hjertepatienterne, indenfor de første få uger. Det samme med alle andre sygdomme.

Mit argument er nok nærmere det modsatte: (jeg er en rasmus modsat, som du nok ved) hvis det er over halvdelen, der har depression, er det så ikke et tegn på at det er mere normalt end ikke at have en depression ?

Thomas skriver: I bund og grund mener jeg at hele samfundet trænger til en “rusketur”. Det velfærdssamfund vi har blev grundlagt i 50′erne og 60′erne hvor samfundet var meget anderledes end i dag, en større arbejderklasse med hårdt fysisk arbejde etc. Men samtidigt var der også en holdning om at man klarede sig selv så længe man kunne. Idag er holdningen at “jeg har ret til hjælp fra det offentlige også selvom jeg godt kunne klare det selv”. Det så jeg gerne ændret. Efterløn til 60 årig funktionnær der er fuldt arb.dygtig, at jeg med en god indtægt også får folekpension til den tid, etc etc.
Holdningen om at man har ret til noget fra det offentlige (typisk fordi man jo betaler skat etc) har medført et system i det offentlige baseret på mistillid, man går ud fra at en person snyder for at få mere end man er berettiget til, og det er også rigtigt mange gange, men typisk er det de ressourcestærkeste der også forstår at “spille systemet” bedst mulig. Og måske en meget lille gruppe “samfundsnassere” (i mangel af bedre ord) der ikke gider arbejde etc.

Selv politisk blander disse sig i det, nu hvor lægerne også blander sig i stor stil i arbejdsmarkedspolitik, socialforhold osv, og er gået i tæt samarbejde med kommuner og regioner. De ansatte her har fået et kursus i, hvorledes de kan opspore disse patienter på et tidligt tidspunkt. De har fået udleveret depressionsskemaer, så de hurtigt kan lokalisere dem, og derved få dem medicineret.

Det er bl.a. een af grundene til, at tidl. nævnte Socialmedicinske læge, hvortil linket var lagt ind, nu kan udtale sig i stor stil om, at de gamle modediagnoser er på vej ud, og nu er ved at blive erstattet af de nye, dvs. stress og depression.
Det ved de med sikkerhed, fordi:

Region Nordjylland har selv sendt vejledninger i journalskrivninger ud, hvor læger, hvis de får mistænke om Fibromyalgi, ME/CFS osv. skal ignorere dette, hvis der er en anden sygdom.

De må ikke længere skrive navnene men skal i stedet skrive numrene fra ICD-10 ved ekstrem træthed eller diffuse smerter, da navnene i sig selv ellers vil virke stigmatiserende på patienten.

Så, når de ikke forsker i og tillader sig at blæse højt og flot på udlandet, til trods for stor faglig viden om, at begge sygdomme, hvis de ignoreres, kan blive meget alvorligt syge, er sagen underordnet. En arbejder kan bare erstattes af en ny.

Sygdommene har været udsat for en gennemgribende forskning over hele verden, og relaterer til en masse af det, som Susanne var inde på samt at det ofte kan være immunsystemet, der er gået i selvsving. Men det bliver herhejmme ignoreret. Kan nu iflg. disse “forskere” behandles ved kognitiv terapi eller / lykkepiller.

Hvor idiotiske skal deres resultater blive, før det går op for een, at disse tal ikke hænger sammen. Pt er mere end en halv million danskere i behandling.

Det værst er næsten, at de mange, som har været syge i årevis, nu selv hopper med i gyngen, fordi det nu er “bevist” på hjernescanning, at der er noget i vejen.

Måske derfor, at det især er synd for lægerne selv, for de er de første, der bliver vildledt. Så de har hermed bevist, at de ikke er klogere end andre, til trods for deres mange års uddannelse.

rosa uhrenholt nielsen, 27. juli 2009 kl. 13:03

Lene

Dit ovennævnte indlæg vil jeg gerne have lov også at blande mig i, selv om det er stilet til Jenni. Hvis nogen har opfattet det, som om jeg tager lægerne i forsvar, er der i højeste grad sket en fejl. Det er tværtimod. Jeg forsvarer til gengæld dem, der ikke selv har fattet det endnu. De naive, som tager alt for gode varer, og som åbenbart ikke selv er i stand til at føle empati eller tænke selvstændigt. Men… de skulle til gengæld aldrig have haft lov til at have med mennesker at gøre.

Hvis der er ret mange, som har opfattet det som et forsvar, kan det så nu forklare meget barske meldinger til mig på Facebook. Det er ikke et net, jeg gider beskæftige mig særligt med iøvrigt, men det har vist sig effektivt i forhold til at få informationer bragt videre omkring bestemte emner.

De læger, som går ind for og endda selv anvender TERM er på laveste trin i min agtelse. Jeg kan ikke komme med eet eneste forsvar for dem. Jeg håber nu på, at læger endda vil tænke sig om, efter at have fulgt tråden her.

De kan slet ikke forestille sig, hvilket helvede patienterne bliver sat i ved denne behandling. At vide, at man er placeret i skrotbunken, uden adgang til selv det lovbestemte, og som dagligt må gennemleve et helvede. Og som nu, desuden, efterfølgende må kæmpe hver dag for at blive hørt og som sidder med en uhyggelig regning oveni.

Så, ikke for første gang, undskyld, hvis jeg har forklaret mig upræcist.

Tante Ana
01-08-09, 14:58
Det som faldt mig allerværst for brystet er denne udtalelse fra lægen Thomas Rishøj, på Lisbeth Knudsens blog:

I bund og grund mener jeg at hele samfundet trænger til en “rusketur”. Det velfærdssamfund vi har blev grundlagt i 50′erne og 60′erne hvor samfundet var meget anderledes end i dag, en større arbejderklasse med hårdt fysisk arbejde etc. Men samtidigt var der også en holdning om at man klarede sig selv så længe man kunne. Idag er holdningen at “jeg har ret til hjælp fra det offentlige også selvom jeg godt kunne klare det selv”. Det så jeg gerne ændret. Efterløn til 60 årig funktionnær der er fuldt arb.dygtig, at jeg med en god indtægt også får folekpension til den tid, etc etc.

Holdningen om at man har ret til noget fra det offentlige (typisk fordi man jo betaler skat etc) har medført et system i det offentlige baseret på mistillid, man går ud fra at en person snyder for at få mere end man er berettiget til, og det er også rigtigt mange gange, men typisk er det de ressourcestærkeste der også forstår at “spille systemet” bedst mulig. Og måske en meget lille gruppe “samfundsnassere” (i mangel af bedre ord) der ikke gider arbejde etc.
Jamen, havde Thomas Rishøj ikke gentagende gange pointeret, at det som kvalificerer ham til at deltage i bloggen, særlig er at han er praktiserende læge.... havde det nok været noget andet.... Alle har ret til at have og offentliggøre sine holdninger, uagtet hvor lidt det passer mig. :biggrin:

Men at høre denne svada fra en læge, hvor han i realiteten fordømmer den del af sine patienter, han mener, bekræfter hans fordom, er noget ganske andet.

Her har vi en læge, der "politiserer", han er ikke alene, og på den anden side - har vi politikere, der "medicinerer". Det gør de jo, når de blander sig i hospitalernes og klinikkernes fagmedicinske forhold, ved at lægge diverse "lofter" over de medicinske funktioner, tillige med, gennem økonomien at lægge pres på de såkaldte "proriteringer", der i den sidste ende, tager livet af så mange patienter. Eller tvinger dem ud i invaliditet eller offentlig forsørgelse. For slet, slet ikke tale om hvilken effekt det har på deres familier = den fremtidige holdning alle disse endnu små børn i familierne - vil udvikle til begrebet "samfundet" når de bliver voksne, efter en barndom fyldt med observationer og oplevelser af deres forældre, mishandlede eller afdøde i den offentlig sunhedsvæsenets varetægt....

Godt gået Rishøj! Men burde den slags læger ikke hellere var blevet politikere? Så ville resten af os spare de offentlige penge, der har betalt uddannelserne for disse politiserende læger og i stedet ville pengene måske gå til dem, der vil ind på uddannelsen af kald, tilskyndet af deres positive menneskesyn? Så ville vi måske få læger, der sætter patienten først? Som i Frankrig, hvor "de forvænte patienter og de stærke læger står nemlig sammen, og endnu har ingen politikere for alvor turdet bryde alliancen. Hver gang parlamentet tager initiativ til den mindste forringelse, endsige opstramning, går tusinder af rasende læger og sygeplejersker på gaden og demonstrerer med stetoskopet om halsen. Hånd i hånd med patientforeningerne."

Dette på trods af den udstrakte intern konkurrence lægerne imellem, vores egne (af systemerne, derfor uden integritet) forkælede læger ikke kunne magte at overleve under sølle 5 minutter! Intet under, at vores læger kysser den hånd, der fodrer dem, og vrænger af dem, som egentlig burde være deres første prioritering - patienterne. Men når valget står mellem politikere og patienterne - vælger danske lægers faglige organisationer gøre fælles sag med politikere og deres embedsmænd.... Føj! #-o

Det er nu ikke fordi der hersker lutter himmelsk rimelige og vidunderlige forhold i Frankrig. Men deres indstilling til patienterne, selv de "besværlige" patienter, fejler, i sammenligning med her hos os - intet! Kan det så undre, at f.eks. organisationen Læger uden grænser er grundlagt (http://www.msf.dk/OmMSF/Skoler/OmL%C3%A6gerudenGr%C3%A6nser/) netop i Frankrig i 1971? Nej, vel? Mens vores egne læger udvikler hellere politiske metoder (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420) til beskyttelse af det offentlige sundhedsvæsen mod.... de syge! Og om aftenen kører de så.... Lægevagt, medbringende deres fordomme med sig på turen. Point taken?

Franske læger står klar (http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2008/UFL_EKCMA_2008_12/UFL_EKCMA_2008_12_53716)
Det generøse Frankrig (http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2007/UFL_EKCMA_2007_51/UFL_EKCMA_2007_51_53267)

Rosa
09-08-09, 12:30
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 8. august 2009 kl. 16:54

"I den danske litteratur om socialpsykiatri, er den historiske udvikling oftest begrænset til at dreje sig om tiden efter 1976 og er desuden meget kortfattet. Dette ses for eksempel på Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside, hvor socialpsykiatriens historie bliver gennemgået på 31 linier. Ligeledes giver der mange steder, for eksempel i Når rejsen er målet, Metoder i socialpsykiatrisk praksis og Kvalitet i socialpsykiatrien et billede af, at socialpsykiatri er et særligt dansk fænomen, der opstod i et tomrum. I bogen Socialpsykiatri – et systemisk perspektiv går man endda så langt som til at sige, at ”Begrebet socialpsykiatri anvendes udelukkende i Danmark.” Udviklingen af socialpsykiatrien i udlandet bliver taget op i meget få værker og beskrives ikke særlig grundigt. En sammenligning af socialpsykiatrien i Danmark i dag med socialpsykiatrien i udlandet er ligeledes stort set ikke forekommende. Udviklingen af socialpsykiatrien i Danmark og hvordan den forholder sig til udviklingen i udlandet er således meget underbelyst."


"Der er mange måder at opfatte sindslidende på. I dette speciale forstås mennesker med psykiske sygdomme som mennesker, der ved deres handlinger eller opfattelser afviger fra det, der i det omgivende samfund anses for det normale. Begreberne afvigelse og normalitet eller psykisk sygdom og sundhed repræsenterer yderpunkter i almindelig sprogbrug og er udtryk for en dikotomi, der markerer en afstand og et modsætningsforhold mellem forskellige væremåder.8 I dette modsætningsforhold tillægges den ene pol mere værdi eller berettelse end den anden ud fra de dominerende sociale normer, værdier og traditioner, hvilket kan medføre en udgrænsning eller marginalisering af det afvigende.

Der kan anvendes mange forskellige ord, når der tales om mennesker, der er omfattet af psykiatrien. I dette speciale anvendes termer som psykisk syg, sindslidende, patient, klient og bruger, uden at der dermed refereres til nogen betydningsforskel."

Dette er nogle få citater fra specialet omkring: Socialpsykiatri i Danmark 1970-2005, skrevet af Maiken Pontoppidan.... http://83.95.43.194/docushare/dscgi/ds.py/Get/File-192/socialpsykiatri_speciale_maiken_pontoppidan.pdf (Jeg har ved tidl. henvendelse til Maiken Pontoppidan fået tilladelse til at anvende og citere herfra.)

En fantastisk flot opgave, som meget tydeligt belyser, hvorfor det har været, og især stadig kan praktiseres med at bilde nogen, især de offentligt ansatte indenfor begrebet Sundhedsøkonomi. Og især, hvorfor lægen Peter K. Hansen, som var så venlig at sætte navn på, hvordan en lægelig opfattelse af os som patienter, der brokker os og forsøger at oplyse om de faktuelle vilkår.

Vi er med andre ord ofret for en religionsretning, som går ud på, at hvis man siger lægen imod er man utilregnelig. Lægen har ingen viden om hverken os eller psykiatri, lige så lidt som embedsmændene i det offentlige system. Men alle TROR nok.

Vi er både patienter og klienter i samme system, og lægen har nu overtaget det lovmæssige apparat, idet han fungerer både som den der anklager, som undersøger, og som sidst, men ikke mindst, er den dømmende magt.

Mon ikke det er forklaringen på, at alle vi irriterende patienter opfattes som PERSONA NON GRATA (uønskede personer).. og når sundheds-systemet hidtil har været opbygget som et de facto monopol, kan vi som patienter ikke komme nogen vegne.

Jeg får en grim mistanke om, at angrebene på os endda er udtryk for en vis angst for at de faktiske problemer skal nå frem i folks bevidsthed, så lægen derved mister status. Angreb på angreb er åbenbart recepten her, i stedet for svar og løsninger.

Anina
09-08-09, 12:38
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 9. august 2009 kl. 12:26

@ Lene
Jeg vil bare bede jer om at få juraen med. Selve den kendsgerning, at TERM modellen er ulovlig at bruge, at alle patientens rettigheder er tilsidesat ved brug af TERM modellen. TERM modellen er helt og aldeles ulovlig at bruge, derfor kan de Engelske læger nu retsforfølges og straffes, fordi politikerne har indset, at sundhedsvæsenet ikke fungerede.
TERM-modellen strider mod FNs internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Art. 12: Fysisk og psykisk sundhed.

1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed.

2. De foranstaltninger, deltagerne i denne konvention skal træffe for at opnå den fulde virkeliggørelse af denne ret, skal omfatte sådanne som er nødvendige for at:

a) mindske antallet af dødsfødsler og dødeligheden blandt småbørn samt fremme barnets sunde udvikling;

b) forbedre alle sider af de hygiejniske forhold i det menneskelige miljø og på arbejdspladsen;

c) forebygge, behandle og bekæmpe epidemiske og endemiske sygdomme samt erhvervs- og andre sygdomme;

d) skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom.
————–

Hmm… indtil videre er det ikke til at sige, om Danmark har underskrevet eller har tiltrådt denne konvention….. Idet TERM-modellen og FNs internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ikke synes forenelige med hinanden - kunne man fristes til at tro, at Danmark er ikke omfattet af Konventionens bestemmelser…. eller hur?

Ethvert menneske i dette samfund, som kender til, er udsat for, udvikler og fremmer TERM-modellen - samt enhver politiker og embedsmand - som på en eller flere måder har bidraget til TERM-modellens tilblivelse - bedes venligst om at sætte TERM-modellens virke, formål, praksis og omfang op mod FNs Verdenserklæringen om Menneskerettighederne - Universal Declaration of Human Rights.

Medmindre menneskerettigheder er frataget sygdomsramte danske borgere og medmindre danske læger anført af danske liaisonpsykiatere er hævede over loven - strider TERM-modellen på flere punkter mod VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE.

I kraft af uudtømmelige midler, som fosser ud af statskassen, alle borgeres ejendom - kan politikere, embedsmænd og liaisonpsykiatere beskæftige en hær af eksperter til at finde smuthuller i VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE med det ene formål at omgå denne forpligtelse og dermed fastholde og videreføre TERM-modellens overgreb på den del af befolkningen, som rammes af sygdom, kronisk sygdom og handicap - nu og i fremtiden!

Ethvert anstændigt menneske i dette land bør kunne erkende, at TERM-modellen afvikler ikke sig selv. Kun den samlede og forenede Offentlige Mening kan udrette, hvad der i de politiske kulisser er blevet støbt af en tavs enighed om at etablere et skygge-sundhedsvæsen, hvor de syge ikke behandles for deres sygdomme, men psykisk manipuleres til at afstå fra at søge lægehjælp. Eller direkte nægtes lægehjælp.

Man kan ikke tillade sig at underkaste hele den samlede danske befolkning TERM-modellen, blot for at “opfange” de 6-10% af indbidt syge, idet de resterende - de reelt syge - deres sygdom ubehandlet forværres og overgår til kronisk fase, for til sidst - for en ukendt procentdel - at afsluttes med en dødelig udgang.

TERM-modellen er uforenelig med VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE.

Læs mere.... (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10866)

Anina
17-08-09, 09:43
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. august 2009 kl. 10:27

Malou S:
Jeg forstår simpelthen ikke, hvad interesse du mener, læger skulle have i at “påføre” dig en hjertesygdom, lyve for dig igen og igen osv. Jeg har ud af tråden læst, at læger er nogle griske personager, der blot er ude efter at tjene penge. Det har man jo lov til at mene. jeg forstår bare ikke, hvorfor I er flere, der tilsyneladende mener, at læger samtidig med at de tjener deres penge ønsker at skade patienter? Skulle de have noget ekstra ud af det?

Hans Henrik Hansen :
Mon vi ikke blot her ser (endnu) et vidnesbyrd om, at Distriktspsykiatrien ikke lever op til samfundets rimelige forventninger?

@ Malou S
@ Hans Henrik Hansen

I afslører jer som læsere tilhørende den gruppe, der nøjes med overskrifter. Ellers kunne I ikke undgå, i det mindste at reflektere over indholdet af de mange links til kilder (for diverse påstande), postet i de mange kommentarer her siden d. 17. juli.

“Hvilken interesse”? Interessen er penge. Jo tidligere og jo flere patienter overflyttes til kategorien “somatiserende”, jo færre udgifter til hospitalssektoren. Slipper der en tilsyneladende “somatiserende” patient igennem nåleøjet hos praktiserende læge, og havner på et hospital alligevel, vil vedkommendes “hypokonder-diagnose” følge med og påvirke den behandling vedkommende vil blive henvist til, eller ikke.

Iflg. Liaison-psykiatere op til 25% (visse påstår dog at procentdelen er så høj som 60%) af den danske befolkning er enten disponeret til, eller allerede fuldt udviklede “somatiserende” = hypokondere. Dvs. at mindst 1/4 del af denne blogs kommentatorer og læsere, inkl. Maolu S, Hans Henrik Hansen og Lisbeth Knudsen, i realiteten kan møde denne “diagnose” den dag det går galt med helbredet.

Desuden påstår Liaison-psykiatere så, at man ikke engang behøver at udvise direkte tegn på denne psykiske forstyrrelse i sin hverdag, men at de alligevel kan måle det ved hjælp af de rette metoder ved statistisk/analytisk gennemgang af læge- og hospitalsjournaler (mit råd er: besvar/udfyld aldrig et skema eller lignende hos din praktiserende læge, da du derved mister ejendomsretten til disse oplysninger og vil aldrig vide, hvad oplysninger bliver brugt til, uanset lægens forklaring herpå) og således kan selv de (endnu) raske monitoreres for deres evt. fremtidig adfærd, så når klokken er slået en skønne dag - vil den behandling man modtager blive påvirket af, hvilken kategori (somatiserende/ikke somatiserende) man er blevet vurderet til at tilhøre.

Det er penge der bestemmer og der findes dårligt en beskrivelse af Liaison-psykiatriens “projekter” hvor man ikke læser i begrundelsen - at projektets gennemførelse/resultater vil nedbringe samfundets udgifter til sundhedsvæsenet med X%, eller XX%, eller XXX% osv.

Bemærk at det ikke er økonomer men (Liaison)psykiatere, der deler kortene ud her. Og heri findes også svar på, hvorfor landets politikere, amternes før, nu regionernes og folketingets politikere i den grad farer på limpinden og rundhåndet øser af midler til videreudvikling af Liaisonpsykiatrien. Mens f.eks. den almindelige, “medicinske” psykiatri skal spare, spare og spare år for år, siden Gorm og Thyra, billedligt talt. Og således skal f.eks. Region Hovedstaden spare i år i alt kr. 350 millioner. Heraf skal psykiatrien spare 43 millioner kr. Dvs. skulle spare, idet tallet er nu nærmest fordoblet alene i København…. Så kom ikke med jeres vrøvl om “konspirationsteorier” idet virkeligheden har nu langt overgået, hvad selv den mest paranoide hjerne kan opfinde af “teorier”.

Lægerne er lige så meget brik-i-spillet mellem Liaison-økonompsykiatri og politikere - som patienterne er. Patienterne får ikke lov til at være “bare” syge. Lægerne får ikke lov til at være “bare” læger. Liaison-psykiatere og politikere deler kortene ud. Vi andre kan bare se magtesløse til. Også Maolu S og Hans Henrik Hansen. Og Lisbeth Knudsen.

Rosa
20-08-09, 03:21
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen 20. august 2009 kl. 02:35

For at supplere lidt på informationerne til Malou S. og Hans Henrik Hansen fra Anina W…

Der et tale om den hele store omlægning i hele det offentliges system, både social og sundhedsmæssigt. Det kaldes nu Sundhedsøkonomi.

Med sammensmeltningen af psykiatrien og somatiske system, (socialpsykiatri) blev det nu uigennemskueligt for de enkelte, hvad hver kasse bestod af. Med så mange klienter, var det forståeligt for politikerne på Christiansborg, at der ville foregå smuttere. Det kunne altid undskyldes.

Dette kunne psykiaterne, som indtil da havde været en kategori med meget lav status i hierarkiet, nu udnytte, samtidig med at nedskæringerne på det psykiatriske område reelt skete. For når antallet af sindslidende nu blev opskruet kunstigt, og ”hjerneforskningen” , altså igen psykiatere, samtidig begyndte at se ud til at kunne indbringe penge til forskning, også fra udlandet, kunne det store potentiale ved de svage personer udnyttes som forsøgsmateriale.

Behandling blev recovery (helbred dig selv), og sundhedsydelserne er nu især brugt på Lykkepiller og psykofarmaca, patientskoler samt til lægehonorarer til forebyggelse og receptskrivning samt terapi.. Og psykiaterne er nu pludselig blevet guder, på bekostning af de somatiske læger. Her har de forstået af udnytte de store psykologiske spil, som foregår imellem de forskellige hierarkier.

Dette er blevet illustreret igennem tiden ved de sociologiske forskningssteder. Når der så samtidig ikke er nogen reel mulighed for at kunne sammenligne imellem de forskellige instanser, fordi alle laver lidt af hinandens arbejde, og ingen har klare afgrænsninger er der derfor heller ikke mulighed for kontrol.

Alle grupper leger eksperter, uden forudgående viden. Forskerne har ingen kendskab til forskningens grundprincipper, så de tager andre eksperters ord for gode varer. Modsat, hvad en patient siger, her har de overtaget kontrollen. Skylden kan altid påføres andre. Det ene hold vil ikke hæfte for de andres fejl, og grupperne er sat op mod hinanden. Det er virkeligheden, som de syge i dag er ofre for.

Psykiaterne har nærmest status af videnskabsmænd, og katastrofen bliver total, når de, samtidig med udskrivelsen af de enorme mængder medicin nu hævder, at de har for lidt viden om de forskellige mediciners samspil imellem somatisk medicin og deres “egen”, så er katastrofen total. Til trods herfor bliver disse mediciner nu smidt i nakken på folk som første forsøg, når de klager over problemer.

Det danske sundhedssystem er Kejserens nye klæder, og der er kun patienterne til at betale prisen.

Rosa
22-08-09, 22:53
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen 20. august 2009 kl. 14:57

http://www.sst.dk/~/media/Planlaegning%20og%20kvalitet/Specialeplanlaegning/Specialerapporter/Specialerapport%20psykiatri%20101008.ashx

Specialeplanlægning for psykiatere 2008.

Så, hvor mange af læserne vil lige nu opdage, at lægen vil opfatte dem som somatiserende patienter, og derfor behandle dem efter TERM.

Formålet er besparelser på sundhedsområdet, idet de nu mener at alle undersøgelser af pågældende symptomer skal udelades.

Men hvem kommer til at betale prisen for, at nærmere udredninger ikke er foretaget ?

Det hedder vist i al enkelthed: Socialpsykiatri i Sundheds- og socialsystemet.

Anina
22-08-09, 22:55
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 22. august 2009 kl. 23:14

@ Thomas Rishøj til Lene Bech: “Tja så er yderligere debat hvis unødigt, du mener altså at vide hvad jeg ved, trods jeg igen og igen har skrevet at jeg ikke aner hvad TERM er.(…) Dine teorier er paranoide, din opfattelse er så forskruet at jeg stopper her.”

Når du er Thomas Rishøj, er du også medlem af Lægeforeningens Kollegialt Netværk for Læger - og netop derfor omgås du sandheden så det driver, når du hårdnakket påstår, hele kommentarrækken igennem, at du ikke kender til TERM-modellen - The Extended Reattribution and Management Model . Alle nogenlunde opdaterede huslæger i Danmark ved udmærket hvad TERM-modellen er, idet den netop primært er udviklet til praktiserende læger. Læser du aldrig Ugeskrift For Læger? Her kan du søge på TERM-modellen og der skal nok dukke noget op: http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER

“Praktiserende læger på træningslejr i TERM-modellen” : http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2006/UFL_EKCMA_2006_25/UFL_EKCMA_2006_25_50004

Selvfølgelig ved du det og selvfølgelig kender du The Extended Reattribution and Management Model - TERM-modellen! Punktum. Det er dog ikke det, som nager mig mest, når jeg læser dine bidrag her.

Hvis du er bare nogenlunde trænet læge, burde det ikke kunne undgå din opmærksomhed, at du her har at gøre med svært traumatiseret menneske, der har mistet forbindelsen til alt, der kan anses for evnen til at handle/skrive i overensstemmelse med en fornuftig strategi, så pointerne ikke går tabt og budskaberne når troværdigt igennem til størst muligt antal af læsere.

Alligevel provokerer du Lene Bech gang på gang, til mere og mere desperat, gentagende at fremføre sine budskaber mere og mere grotesk og med brug af flere store, voldsomme ord, du så bare fortsætter med at udfordre igen og igen, så hun kommer tilbage og dummer sig endnu mere? Havde det ikke været for dig Rishøj, havde halvdelen af Lene Bechs indlæg slet ikke var blevet postet.

Tror du virkelig Rishøj, at vi andre her er så ubegavede, at vi ikke kan gennemskue hvad du er ude på? At udfordre og provokere Lene Bech så langt, så hun synker endnu dybere og fremfører endnu flere store, voldsomme ord, at intet fornuftigt menneske vil fremover sætte sit lid til noget af du hun skriver?

Du har flere gange forkyndt at “nu må det være nok” og at “nu stopper du”, og alligevel vender du tilbage gang på gang og sætter dig direkte på Lene Bech som en tidsel - forfra og forfra igen, hver gang endnu mere opsat på et provokere hende til yderligere “afsløringer” som værende “paranoid”… Gentages det tilstrækkelig mange gange, regner du så med at resten af os også begynde at tro på det? Jamen så må du tro om, Rishøj! Mig bekendt står der midst 25-30 mennesker udenfor denne blog, der til enhver en tid kan afgive retsgyldige vidnesbyrd til fordel for Lene Bech. Drop så forfølgelsen og tig, hvis du ikke har noget fornuftigt at bidrage med.

Et er, at du hermed afslører din lægelige dømmekraft som værende ikke særlig imponerende. Noget andet er, at dine provokationer af Lene Bech, vidner også en del om dig som menneske. Glem ikke, at du ikke kan manipulere med alle bloggens læsere. Og når du så har opnået en effekt hos dem, der i forvejen er enige med dig - vil du så ikke mene, at det er på tide at ophøre med at forfølge og provokere Lene Bech? Om ikke andet så for at bevise at du, som læge, ikke er helt blottet for hensynet til et forpint menneske, der aldrig nogensinde bliver sig selv igen. Efter skaderne påført hende af andre læger. Og dette uanset om du er enig eller ikke enig. Du er en læge. Det er dit job at skåne et menneske og det er dit job at vise hensyn!

Shame on you!

Anina
23-08-09, 14:18
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 23. august 2009 kl. 15:08

@ Thomas Rishøj 23. august 2009 kl. 14:09

@anina. Blot et lille spg, hvad har det kollegiale netværk for læger med TERM at gøre? Netværket er lavet for at hjælpe læger med problemer da de ofte ikke er så gode til at søge hjælp, hvor kommer TERM ind i det…?

Citeret fra: http://www.me-cfs.dk/Nyheder/Vis%20nyhed/?id=6ea9ab1baa0efb9e19094440c317e21b (ME/CFS Foreningen)


***

5. maj 2008 » Vi har modtaget …………

Psykiatrisk behandling til alle læger i flere Regioner Praktiserende læger i flere regioner må i psykiatrisk behandling med kognitiv adfærdsterapi for bedre at kunne takle alvorligt syge patienter i deres praksis. På Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser [FFL) i Århus har psykiaterne derfor udviklet et behandlingsprogram til disse belastede læger.

Ifølge liaisonpsykiaterne i Århus finder læger over hele landet det yderst vanskeligt at forlige sig med den tanke, at de bør undlade at undersøge og behandle patienter, der helt tydeligt er plaget af mange og ofte alvorlige symptomer, fordi de har nogle medicinsk uforklarlige symptomer(MUS).

”Det er et stort problem”, siger psykiaterne, ”idet disse patienter er en stor byrde for det danske sundhedssystem”. ”Der kunne spares milliarder af kroner, hvis lægen i stedet for at forsøge at finde årsagen til patientens lidelser, undgik at behandle dem”. ”Disse tidskrævende patienter, der dukker op i konsultationen gang på gang, fordi de har fået det indtryk, at lægen bør og kan finde årsagen til deres lidelse, er blevet et unødigt stressmoment for lægerne”, mener psykiaterne.

Da patienterne ikke lader sig berolige eller nøje med en almindelig afvisning, har psykiaterne lavet nogle samtaleværktøjer til lægen, så han på et ganske kort kursus kan lære, hvordan han tackler og afviser disse besværlige patienter.

Det har vist sig at berolige lægerne så meget, at de efter kurset, der går under navnet TERM Modellen, er i stand til at diagnosticere og afvise dobbelt så mange patienter med MUS, som de læger, der ikke har deltaget i behandlingsprogrammet.

Effekten på lægerne er så god, at det har vist sig at være væsentligt billigere for det danske samfund at give lægerne psykiatrisk behandling, end det er, at forsøge at helbrede de mange patienter. Oprindeligt blev FFL (Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser/red.) ellers oprettet med det formål at hjælpe alvorligt syge patienter.

Det var planen at årsagen til disse patienters lidelser skulle afdækkes, og at der skulle findes en effektiv behandling, der kunne give patienterne deres tidligere livskvalitet tilbage. De videnskabelige undersøgelser af TERM Modellen viste imidlertid, at den ingen effekt havde på patienterne og så opgav man helt at forsøge at hjælpe disse patienter.

LM

Der kan læses meget mere om TERM og Funktionelle Lidelser på www.kronisktraethedssyndrom.dk


***

Over and out.

Anina
23-08-09, 15:17
O.K. Så er tiden vist inde til at genopfriske, hvad det meste af kommentarrækken, fra og med juli i år, på Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/) handler om.

Det handler om, at bloggens emne er drejet væk fra spørgsmål om "hvad er der galt med de danske vagtlæger?" til "hvad er der galt med de danske læger?" Denne ændring af bloggens fokus er sket fordi nogle kommentatorer er undervejs blevet enige med hinanden om, at når lægens generelle indstilling til patienterne er tvivlende, skeptisk og mistillidsfuld - er det underordnet om det er en læge eller en vagtlæge, som begår lægefejl. Dvs. problemet ligger ikke i ordningen (privat praksis/lægevagt/hospital), men hos den enkelte læge og hans/hendes holdning til både sit fag og sine patienter. Godt eller skidt.

Der kom så flere kommentarer fra "den anden side", hvor en navngiven læge særlig har påtaget sig at tale kollegernes sag, hvilket han så konsekvent gjorde ved lige så konsekvent at benægte TERM-modellens eksistens, eller henvise til, at ingen af hans kolleger kender til denne behandlingsmodel. Og det bliver lægen på bloggen ved med til den dag i dag.

Jeg vil derfor, som sagt, genopfriske vores hukommelse (adskillige links til TERM-model-bekræftende kilder findes allerede her i tråden og på Lisbeth Knudsens blog) og for ikke at skulle bladre tilbage gennem de mange indlæg her og på bloggen - kommer her et par relevante kildehenvisninger til - hvad det hele handler om - danske lægers patientsvigt gennem at anvende et sorteringsværktøj til at træffe beslutning om, hvilke patienter skal have tilbudt behandling for sygdom, og hvilke patienter skal spares væk dvs. afskæres fra behandlingen. Altsammen alene på baggrund af psykiatriske vurderingsmetoder, udført af praktiserende læger. kognitivt skolet på et 30-timers kursus afholdt af Liaisonpsykiatere. Ingen sygdomsvurdering iøvrigt, idet alle patienter, pr definition betragtes som somatiserende (hypokondere), som lægernes første vurderingsvalg.

Jo, det ER svært at tro på. For ethvert anstændigt menneske kan det være umuligt at indse, at det foregår i vores sundhedsvæsen. Men det gør det altså - nærstuder nedenstående links og vurder selv om du mener at TERM-modellen ikke findes - eller, om den netop gør.

Håndtering af medicinsk uforklarede symptomer (http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2005/UFL_2005_12/UFL__2005_12_46898) (Ugeskrift for Læger)
Praktiserende læger på træningslejr i TERM-modellen (http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2006/UFL_EKCMA_2006_25/UFL_EKCMA_2006_25_50004) (Ugeskrift for Læger)

Rosa
25-08-09, 12:41
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 25. august 2009 kl. 13:01

Bare lige til orientering omkring TERM:

Det går normalt i al enkelthed ud på, at de sociale myndigheder vil have en “orientering eller diagnose” ved en speciallæge i sager vedr. dagpenge/pension, eller forsikringsselskabet vil have udarbejdet på grundlag af sag om erstatning.

Er der fysiske klager, henvises til Rheumatolog, ofte i sundhedssystemet af Socialen. De betaler for en erklæring (begrundet i de lange ventelister i det offentlige). Det er billigversionen for kommunen.

Denne læge udtaler sig nu på baggrund af tidligere forløb, uden nye undersøgelser og iflg ham er det nu i patientens hoved, disse lidelser foregår.

Er der ikke tale om fysiske påviselige lidelser, sendes patienten/klienten nu i stedet til en somatiseringsekspert, pris pt. ca 10.000. Der kan derved “påvises” en psykisk lidelse (ingen er indtil nu kommet derfra uden en sådan). Diagnoserne her går på alt mellem himmel og jord fra karakterneurose (avoide, paranoide, skizofrene træk osv.) - manio-depression, skizofreni, og den groveste jeg har set: INFANTIL MED AUTISTISKE TRÆK.

Der udarbejdes kun denne rapport til de sociale myndigheder. Ingen journal, og da denne (ekspert) typisk ikke har overenskomst med sygesikringen kan der ikke klages over afgørelsen og metoderne, der er anvendt… (her er de jo som privat-praktiserende, selv om vedkommende i øvrigt er ansat i det offentlige). Dette er kun an handel mellem sociale myndigheder og psykiater.

Oplysningerne herfra tilgår nu til de offentlige myndigheder, og da lægen ofte er samleleddet mellem de sociale og det sundhedsmæssige (lægekonsult), kommer oplysningerne nu med i papirerne.

Ingen oplysning om, hvordan (hvilke tests, baggrund for, om der er lavet second opinion). Eneste diagnose er ud fra de op til 2-3 timer incl. forarbejde, konsultationen og efterfølgende rapportskrivning).

Men socialen, forsikringsselskabet, what ever - har nu dermed en begrundelse for et afslag. For nu er der pludselig “behandlingsmuligheder” i form af tricyklisk antidepressiva og kognitiv adfærdsterapi, og patienten kan derfor, iflg. eksperterne, komme tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid, efter en recovery-periode (lad hovedet hvile sig og lær at leve med det, så er alle lidelserne forbi….)

Er patienten/klienten utilfreds kommer der hurtigt repressalier i form af f.eks. tilsving i patientklagenævn eller, grovere politi-anmeldelse f.eks. inddragelse af kørekort, fordi de engang har kørt bil i medicinpåvirket tilstand, anmeldelsen foretaget 7 mdr. efter konsultationen, men lægen fik medhold. Samt efterfølgende orientering fra de sociale myndigheder om, hvorledes de havde bedømt den og hvorfor. Så samarbejdet er der.

Han fik medhold i patientklagenævn om, at han var i sin gode ret til at videregive private informationer om patienten, og hun (patienten) skal nu have sit kørekort fornyet hvert åt. Uden at der overhovedet var undersøgt om, hvilken mængde (medidin) vedkommende reelt indtog. Her henviste rheumatologen (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10768) til, at: “man kan jo købe alt på nettet i dag”.

Pågældende læge (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10768) anklager nu patienter for at være på pengejagt, og teorien om, at de så længe der er penge (verserende arbejdsskadeerstatnings-sager) involveret ikke kan blive raske… han er forfatter til denne teori.

Denne beskrivelse af funktioner er nu yderligere udvidet til også at omfatte patienter i sundhedssystemet. Derfor, der nu skal aftales faste tider f.eks. for kronisk syge. Dette forventes at kunne nedsætte antallet af besøg ved lægen, ud fra en teori om, at de fleste så venter med at gå derop til næste aftalte tid.

Samme forhold på sygehuset, kort sagt: kan det betale sig, og hvor kan vi spare?
For der er altså kun samme lagkage til deling, stadigvæk. Så eneste måde at få højere kvalitet og ny forskning, nye professorstillinger, overlægestillinger osv finansieret ved, er ved en nedsættelse af “de andres” ydelser.

Nogen får pr. automatik en dårlig behandling til fordel for de bedre stillede, idet kommunikation og ydelser åbenbart stiger i takt med uddannelse (en akademiker/politiker får bedre behandlingsmulig end de socialt mere udsatte.

Derfor kan jeg fint følge dig, Flemming. Det er virkelighedens DK.

Ikke et enkeltstående tilfælde, men utallige. Har personligt kendskab til rigtig mange, som har været udsat herfor eller har fungeret som partsrepræsentant for.

Dokumentationen herfor: http://www.k10.dk/search.php?searchid=624090 og http://www.k10.dk/showthread.php?t=4823&highlight=eva+black

Og lige som et ps:

Møderne, der bliver henvist til, er alle foregået hos mig. Så jeg kan derfor stå inde for personerne, ligesom jeg har det personlige kendskab og kontakt til.

Det foregik som selvhjælpsgruppe, så de kunne få tingene bearbejdet, især for at få lidt selvtillid igen. Den havde Eva Black helt frataget dem.

rosa uhrenholt nielsen, 25. august 2009 kl. 14:16

P.S. Denne beskrivelse af funktioner er nu yderligere udvidet til også at omfatte patienter i sundhedssystemet. Derfor, der nu skal aftales faste tider f.eks. for kronisk syge. Dette forventes at kunne nedsætte antallet af besøg ved lægen, ud fra en teori om, at de fleste så venter med at gå derop til næste aftalte tid.

Samme forhold på sygehuset, kort sagt: kan det betale sig, og hvor kan vi spare?
For der er altså kun samme lagkage til deling, stadigvæk. Så eneste måde at få højere kvalitet og ny forskning, nye professoratillinger, overlægestillinger osv finansieret ved, er ved en nedsættelse af “de andres” ydelser.

Nogen får pr. automatik en dårlig behandling til fordel for de bedre stillede, idet kommunikation og ydelser åbenbart stiger i takt med uddannelse (en akademiker/politiker får bedre behandlingsmulig end de socialt mere udsatte).

Rosa
28-08-09, 11:03
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 28. august 2009 kl. 09:44

@ Thomas Rishøj: Loven er nu at den gælder ALLE med autorisation, læger, sygeplejersker etc uanset hvad de laver så længe det er inden for feltet, det er kalrt at skovler jeg sne og rammer min nabos bil så er det ikke lægeloven der gælder for mig. om loven så ikke opretholdes etc ved jeg ikke, men jeg kan ikke finde undtagelser som skulle gælde eks kommunelæger. Så hvor finder I de undtagelser? Igen om den overholdes aner jeg ikke, jeg har ikke været i juridiske sager og har ikke kendsakb til det område.
Alle disse betragtninger er helt korrekte.

Problemet er bare det enkle, at der er indført en masse fiks-fakserier med loven, da den blev ændret i 2001.

Som, Jytte Hestbech skriver: det er aldrig blevet behandlet i Folketing. Lad mig citere uddrag fra forslag til :

“L87 (som fremsat): “om ændring af lov om Sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. og lov om Sygehusvæsenet m.m.”. (oprettelse af et nationalt råd for folkesundhed samt styrkelse af Sundhedsstyrelsens opgaver vedrørende kvalitetsudvikling, evaluering m.v. inden for Sundhedsvæsenet.

Fremsat den 10.november 2000 af Sundhedsministeren (Sonja Mikkelsen)

I lov om Sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. jf. lovbekendtgørelse nr.215 af 9.april 1999, som ændret ved lov nr 258 af 12.april 2000, foretages følgende ændringer:

1 Efter §4 indsættes i kapitel 1:

§4.a. Sundhedsstyrelsen iværksætter evalueringer m.v. af virksomheden i det offentlige sundhedsvæsen med henblik på at fremme Kvalitetsudviklingen og en mere effektiv ressourceanvendelse i sundhedssektoren. Evalueringerne kan omfatte alle forhold vedrørende sundhedsvæsenets virksomhed.

Stk.2
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at det påhviler amterne, Hovedstadens Sygehusfællesskab, kommunerne, samt de under Sundhedsministeriet hørende institutioner at give de for gennemgørelsen af evalueringrerne m.v. efter stk.1 nødvendige oplysninger, herunder oplysninger fra patientregistre og andre registre samt regnskabs- og budgetsoplysninger.

Stk 3
Oplysninger, der indhentes til brug for evalueringer efter stk. 1 kan ikke videregives til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn efter §12, stk. 2

§23 a. Sundhedsministeren kan nedsætte et uafhængigt, sagkyndigt råd for Folkesundhed. Rådet har til formål at bidrage til at forbedre sundheden i hele befolkningen. Rådet har til opgave at bidrage til debat og rådgive sundhedsministeren om Folkesundhedsområdet.

osv…..”

Under almene bemærkninger - bortcensureret:

Almene bemærkninger var mine betragtninger omkring skiftet af sundhedsminister, idet Arne Rolighed blev indsat 22. december, uden at have været medlem af partiet forinden.

Man skal have været medlem af partiet i 2 år ,før man kan opstilles, men ingen reagerede. Ingen reaktion, så mit gæt er, at alt dette er smuttet igennem i juleferien.

Det kunne lade sig gøre, fordi de samtidig var ved at implementere den nye pensionslov. Så alt var nu nye love, nye regler, nye navne.

Ingen kunne finde rundt i det mere. Og da slet ikke i juleferien.

Ligeledes kom jeg med en erklæring om, at vi nu, som det fremstår, er styret af centraladminstrationen og forvaltningsloven. Altså har vi her samme tilstande som ved dommerne.

Ergo er konklusionen: DK har ikke demokrati længere men embedsmandsvælde.

Rosa
28-08-09, 11:07
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 28. august 2009 kl. 10:25

Efterfulgt af: (uddrag af)

Evalueringscentret har således ikke en særlig pligt til at videregive oplysninger til Patientklagenævnet. Sundhedspersonalet har derfor kunnet videregive elle de for evalueringerne nødvendige oplysninger uden risiko for at blive indberettet til Patientklagenævnet.

Uden den forelsåede bestemmelse ville sundhedsstyrelsen i disse tilfælde efter den generelle bestemmelse i §12, stk.2 skulle indbringe sager til Patientklagenævnet, som styrelsen fandt ville kunne give grundlag for kritik elelr anden sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsen har som hidtil en almindelig tilsynspligt efter centralstyrelsesloven. Sundhedsstyrelsen må derfor reagere i overensstemmelse hermed, hvis styrelsen fx bliver opmærksomme på grove elle gentagne fejl i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter §4 a, stk 1. Dette kan fx indebære, at styrelsen retter henvendelse til pågældende sygehus og/eller amtsråd for at få rettet fejlene.

Bestemmelsen vil herefter lyde ”Herudover skal sundhedsstyrelsen til patientklagenævnet indbringe sager, som styrelsen finder vil kunne give grundlag for kritik elelr anden sanktion over for personer i Sundhedsvæsenet, jf dog §4 a, stk 3

Dette danner nu præcedens, og derfor at de fleste af de sociale / kommunale projekter nu kaldes for forskning, ligger de nok nærmere i Center for Regioal Sundhedsforskning, og hører dermed ikke under den alm. sundhedslov, idet dette center ligger under: Klinisk Institut, på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Det hører vel nærmere ind under center for forskning i folkesundhed, så bestemmelserne overfor må være gældende praksis.

Og derfor at klager over f.eks. til patientklagenævn afvises med at: "En diagnose er en tillidssag mellem læge og patient, hvorfor vi ikke kan gå ind i den"…

Derfor, Thomas.

Rosa
28-08-09, 12:07
Jeg ser nu, at fra mit indlæg kl. 09:44 er følgende bemærkninger ikke med på bloggen (bortcesureret?):

"Almene bemærkninger" var mine betragtninger omkring skiftet af sundhedsminister, idet Arne Rolighed blev indsat 22. december, uden at have været medlem af partiet forinden.

Man skal have været medlem af partiet i 2 år ,før man kan opstilles, men ingen reagerede. Ingen reaktion, så mit gæt er, at alt dette er smuttet igennem i juleferien.

Det kunne lade sig gøre, fordi de samtidig var ved at implementere den nye pensionslov. Så alt var nu nye love, nye regler, nye navne.

Ingen kunne finde rundt i det mere. Og da slet ikke i juleferien.

Ligeledes kom jeg med en erklæring om, at vi nu, som det fremstår, er styret af centraladminstrationen og forvaltningsloven. Altså har vi her samme tilstande som ved dommerne.

Ergo er konklusionen: DK har ikke demokrati længere men embedsmandsvælde.

Rosa
28-08-09, 12:11
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 28. august 2009 kl. 12:58

@ Lene Bech: Ifølge Cand.jur Henrik Egeskov , Patientforsikringen og Dommer (med tilknytninge til Patientskadeankenævnet) kan Regionshospitalet Silkeborg ikke indbringes for Patientforsikringen, de er uden for lovgivning, fordi de er spydspidshospital i Danmark for TERM modellen.
LENE

Helt korrekt. desværre. Ligesom med medicinforsøg osv. er det specielle aftaler, indgået på denne måde. Så selv om forsøgene foregår på de offentlige sygehuse, er de udenfor den normalt lovgivning.

Det omtalte Center for Regional Sundhedsforskning er et led i den samlede plan der nu er i fuld gang imellem Region Nordjylland og Regional Midtjylland, koordineret og iværksat af Aarhus Universitet.

Da jeg nu anmodede sygehusledelsen om journalindsigt, var materialet omkring dette ikke med. Det var først efter mit skænderi med lægen 11.maj, at det er anført at jeg ikke ville deltage, da det var et tricyklisk antidepressiva.

Det var heller ikke anført i det materiale, som jeg fik udleveret til at tage stilling ud fra, da jeg blev forespurgt om evt. deltagelse, ligesom alle de grimme bivirkninger, der også kan være emd medicinen heller ikke var med.

Så, hvor skulle jeg mon i så fald gå hen med et erstatningskrav, ifald der var noget som gik galt ?

Rosa
29-08-09, 19:53
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 28. august 2009 kl. 15:10

....og I guder, hvor I begge har ret.

Jeg er lamslået, og stadig rystet over sidste nye udvikling vedr. mig selv.

Tilbageblik: hasteindlagt maj 2007. Rod og ingen sammenhæng i alt, ingen opfølgning, ingen behandling eller undersøgelser andetsteds foreslået. Låst til Sygehus Aalborg. Fra start gav de mig diagnosen: Kronisk Pancreatitis.

Cystedannelse med byld i, hvorfor jeg den uge, iflg. læge fik mindst 15 ampuller penicillin i drop, efterfulgt af dræn i tre uger, skyllet to gange dagligt af hjemmeplejen. Ingen skylleskema eller andet, så dermed ingen opfølgning. Deres resultater er ikke med nogetsteds, ligesom besøg ved vagtlæge m.m. ikke er med. De indformationer, jeg har om sygdommen, er: bortset fra selve procesbeskrivelsen, som min læge gav mig i forbindelse med diarre (som jeg ikke har): Ingen informationer.

Ved læge på sygehuset fortalte jeg, at jeg ikke havde nogen informationer, men at jeg heller ikke kunne forstå, at jeg, der normalt aldrig blev syg, nu pludselig blev angrebet af alle mulige infektioner. Svar: det skal du regne med, men det bliver nok meget værre. Hvorfor? Intet svar.

Fik creon (enzymer) i marts sidste år… tilskud nægtet i april i år, fordi der ikke var fulgt op på ordinationen. Som følge heraf kunne jeg heller ikke søge om tilskud til den særligt fedtfattige og proteinrige kost, som jeg nødvendigvis skal have.

Mon ikke man pr. automatik bliver til “den vidende patient”, modsat skal man altså bare sætte sig i et hjørne og vente… barske løjer, synes jeg nok.. Den groveste kom med posten i forgårs:

Kære Rosa Maria Uhrenholt Nielsen

Jeg har nu fået svar på analyseresultaterne fra den bugspytkirtel-funktionsundersøgelse, du var til den 21.07.2009. Vi kan se, at bugspytkirtelenzymerne er svært nedsat i det sekret, der er opsuget fra tolvfingertarmen. Dette er et udtryk for at bugspytkirtlen ikke fungerer og tegn på kronisk bugspytkirtelbetændelse.

Jeg vil gerne se dig til en samtale d. 23.11.2009, hvor vi samler op på de undersøgelsesresultater, der er udført, så du føler dig velinformeret”.

med venlig hilsen xxx

Jeg koger nu af arrigskab, mildest talt, og spekulerer på om det et “tak for sidst” fordi jeg til sidst anmodede om journalindsigt igennem sygehusledelsen? Jeg håber ikke for min værste fjende at skulle gå igennem dette helvede. Men er det er udtryk for det velfungerende sundhedssystem? Dvs. til den tid er der gået 2 ½ år, fra første indlæggelse, og efter mange års smerter og problemer iøvrigt, samt stort vægttab.

Mon jeg i det hele taget havde fået denne undersøgelse, hvis jeg ikke var blevet ved med at insistere????

Rosa
29-08-09, 20:15
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 28. august 2009 kl. 20:14

Som en start. Dette var fremvist som et eksempel, ikke som den store opfordring til at få sympati og medynk. Det var, og er, beregnet på a få andre til at tænke.
Jeg har snydt hele livet, iflg. Lægerne skulle jeg ikke have overlevet første døgn ( fødselsvægt 1423 gram). Nu er jeg 58 år, så jeg har vist givet trumfen. Jeg har valgt at bruge mine forløb til at illustrere, hvor det går galt, i håb om at nogen lytter.

@ Jytte

Jeg er så heldig, at jeg (omsider) fik en praktiserende læge, som lytter til mig. Han er meget frustreret over mit forløb og fatter ikke, hvordan det kan lade sig gøre.
Det var også ham, der ansøgte lægemiddelstyrelsen om tilskud, for det havde han da regnet med at sygehuset for længst havde sørget for.

Ved denne ansøgning og hans videreopfølgning til sygehuset gik det (uden tvivl) op for overlægen, at noget var gået galt. For der var ikke lavet den fornødne dokumentation, for at kunne følge op i hld. Lægemiddelstyrelsen..

Jeg tror heller ikke, at det er noget med bevidst ondskab. Men et produkt af skrivebordsgeneralernes maniske tilbøjeligheder til at ville have alt forenklet, og dermed sat i skemaform. Alt skal dokumenteres og bagefter kunne verificeres, så processen skal kunne følges. Det er afsindigt, når patienter ikke er en stor homogen masse, men derimod forskellige. Typer og forløb, med deraf forskellige symptomer og skader.

Men det er for mig afsindigt, når en ung mand/kvinde tager en uddannelse for at lave et godt stykke arbejde for mennesker, fordi dette med matematik og logistik ikke er deres område som interessefelt og evner, så nu pludselig finder ud af, at deres arbejde skal bestå, som overordnet, med at udfylde netop det område, som de bevidst undgik fra starten.

Jeg er fuldt optimist, stadigvæk. Jeg går nu igen til min læge, med brevet fra forleden, for nu har vi den fornødne dokumentation til lægemiddelstyrelsen, og med samme brev kan jeg så forsøge at henvende mig til de kommunale instanser mht. kost, hjælp i øvrigt mm.

For jeg er blevet slap efterhånden, det samme med min hr. gemal (vi har nemlig heller ikke samme indfaldsvinkel til problemerne). Så tror og håber jeg på, at vi i fællesskab kan finde en ordning, der vil være acceptabel for alle parter. Jeg tror ikke på at mirakler løses her og nu, alt (slid, men vid at ting) tager tid, men problemer tager vi hen ad vejen ( i dette tilfælde med en vis forsinkelse). Det var mit valgsprog på jobbet, og hjemmet er nu min arbejdsplads.

Jeg er blot yderligere blevet bestyrket i, at vi skal væk fra al den dokumentation osv. Lad læger gøre det, de er bedst til, og få så embedsmændene væk fra disse poster. Iflg. mig skal de blot have besked på, hvilke penge de har til rådighed, og så hvorledes disse skal administreres. De skal sørge for, at arbejdsgivernes rammer kan hænge sammen, ikke træffe beslutninger eller udstikke rammer. De aner alligevel ikke en døjt om, hvordan hverken mennesker eller sygdomme opfører sig. Så DROP DEM!

Jeg har altid givet et billede af mig selv og mit forløb med at illustrere Murphy`s Lov. Og har nu bevist, at det er en kendsgerning… selv om det ind imellem i stedet har givet et forløb, som om jeg var hovedperson i et drama af Kafka.

Mht. Retslægerådet og lægekonssulent, både som hyret af det offentlige og dermed aflønner heraf, de fungerer som embedsmænd, hvorfor de ikke har nogen berettigelse overhovedet. Det må være loven og den lægelige ekspertise, der er i front, når det gælder syge mennesker. Disse læger har jo en hel anden kasket på, når de går ind i den nye rolle, betalt af andre instanser. Så, mit råd må være… til offentlige myndigheder: ignorer deres udtalelser. De udtaler sig alligevel ikke som læger, hvorfor de underkender alle kolleger ved samme lejlighed.

Når de ikke har undersøgt en patient, kan de ikke konkludere mere, end vi andre kan. Det er baseret ene og alene på formodninger og teorier, endda måske fordomme og sympati/empati.

Rosa
29-08-09, 20:26
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 29. august 2009 kl. 16:09

@ Jytte: en lægekonsulent, som udtaler sig om dine papirer i en eller anden instans, er ansat i den eller den specialafdeling? Der skal jo skelnes kraftigt mellem rigtige læger og administrative læger, Ombudsmandsinstitutionen vil gerne se på en sag med lægekonsulenter, som har “glemt” sin uddannelse.
Det er/har (desværre) været praksis i Region Midt-Nord igennem mange år, at overlæger, tilknyttet til sygehusene, samtidigt har fungeret som administrative overfor både kommuner og formodentlig en del praktiserende læger. Samtidigt har mange af disse læger også skrevet speciallægeerklæringer på borgernes egen regning, når de f.eks. har været ved at falde for grænserne i DP-sager.

Disse erklæringer, betalt af klient/kommune er udfærdiget på sygehusets officielle papir, hvorfor ingen har kunnet adskille dem fra de rapporter, som er udfærdiget i en undersøgende funktion i sundhedssystemet.

Så, der går rent faktisk i tusindvis (patienter) rundt i DK i dag, som iflg. dem selv og disse speciallægerapporter er syge, men hvor diagnoserne kun er stillet tilfældigt. Og denne praksis har nu betydet, at der kører adskillige sager, hvor patienten har dokumentation for at fejle noget, og hvor der ved indhentelse af helbredsoplysninger ikke foreligger noget. Så de kommunale myndigheder arbejder ud fra sundhedsoplysninger (ifald de tager hensyn til dem) og her er patienten “rask”, dvs aldrig undersøgt, og vedkommende kan have op til
flere af de øvrige (administrative) erklæringer.

Hvor stort problemet er, kan nok bedst illustreres ved, at de pågældende speciallæger samtidig udnytter patientens tiltro til ham. Og jeg har bl.a. selv mange gange hørt, at eksempelvis den Rheumatolog, Aalborg Sygehus, som udarbejdede denne erklæring har hævdet at han var nødt til at skrive sådan, og sådan måtte han ikke beskrive, for DET SKULLE JO KUNNE HOLDE I RETTEN.

Men, patienten har nu et nærmest afgudsbillede af samme, for “han tror jo på mig”. så, det er ikke hans skyld at jeg ikke kan komme igennem ved kommunen. Næste gang, der igen er behov for et papir, går de til ham igen. Her har kommunens praksis ligget tæt op ad hans, for med papirer/lægeerklæringer som var ½ til 1 år gamle, har de slået på, at oplysningerne er forældede. Og de anvender samme læge. De har derfor igen indgået aftale med pågældende læge om ny undersøgelse.

Samme læge har tilmed forsøgt at udnytte dette forhold til at få patienter til, udenfor sygehuset, at deltage i medicinforsøg. På medicin, som endda ikke var i brug i EU overhovedet… og hvor der ikke forelå noget vedr. denne, det kunne de selv læse om på nettet, for der var en masse fra USA om det? Har det mon været godkendt?

Ved konsultationer mod egenbetaling, skulle patienterne selv medbringe de erklæringer, som tilsvarende udarbejdede tidligere (f.eks. ved bilulykker mv fra forsikringsselskaber). Eneste oplysning, han selv har indhentet er, om vedkommende evt. stod på den (ofte årelange) venteliste, der var til pågældende afdeling. Her har han mere end een gang endda afkrydset, at vedkommende nu er undersøgt. Til trods for, at de selv har betalt for undersøgelsen samtidigt.

Det er denne praksis, som jeg selv nu er et resultat af. Jeg har 3-4 erklæringer fra ham, ligeledes fra anden Rheumatolog. Og hvor adskillige speciallægeerklæringer er udarbejdet på baggrund af mine henvendelser om netop samme på andres vegne, fordi vedkommende var tæt på at miste forsørgelsesgrundlaget. Det er det paradoksale, som jeg nu er flov over, modsat dengang, hvor jeg var naiv nok til at tro, det var en hjælp for vedkommende.

Det er den type af læger, som ikke burde kunne kalde sig læge. Dette begreb er så udvandet nu, at de i stedet burde kaldes alt andet grimt. For dem er det egen profit og udsigt til øget status, der er det fremherskende element. Ofte betegner de sig selv som “forskere” nu, ligesom de ofte er tilknyttet rygcentre, eller, som den groveste jeg har set, med i øverste del af Funktionelle Lidelser og Forskergrupperne, samt modtager penge fra medicinalfirmaerne.

Det er en rigtig beskidt praksis, med mange penge på spil, så de har garderet sig mod utilfredse patienter. Og samme er urørlige, nærmest. For det er et led i projekt sundhedsøkonomi. Og, der er mange af den slags, så jeg er ikke sikker på, at det vil være nemt at røre dem.

Anina
29-08-09, 21:19
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)


@ rosa urenholt nielsen: "Samme læge har tilmed forsøgt at udnytte dette forhold til at få patienter til, udenfor sygehuset, at deltage i medicinforsøg. På medicin, som endda ikke var i brug i EU overhovedet…. og hvor der ikke forelå noget vedr. denne, det kunne de selv læse om på nettet, for der var en masse fra USA om det?"
Ikke kun udenfor sygehuset - rosa.

Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USAs befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,59% om året. Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium.

Men hvis vi nu gerne vil forblive retfærdige og på den sikre side - lad os så antage, at USAs befolkningstallet med sikkerhed udgør 250.000.000 indbyggere, mens det danske indbyggertal er pr 1. juli 2009 opgjort til 5.519.441. En dråbe i havet skulle man tro. Men når man ser antallet af danskere, der med eller uden deres vidende deltager i medicinske forsøg - ser man lige pludselig en uforklarlig dansk beredvillighed til at overbyde både USA og den Tredje Verden på det medicinske "forsøgs-marked".

Allerede i 2007 har man opstillet tal på antallet af danskere, der på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv, med eller uden deres vidende er blevet "anvendt" til medicinske forsøg. Tallet var rundt regnet - 500.000. (2007) Altså - en halv million danskere ud af en befolkning på 5.519.441? Dvs. 9-10% af danskere agerer forsøgskaniner og skulle samme proportionelle antal involveres i medicinske forsøg f.eks. i USA, ville dette betyde at mindst 25 millioner amerikanere skulle være forsøgspersoner for de verdensomspændende medicinalvirksomheder OG Food and Drug administration.

Intet tyder på at skulle være tilfælde. Det er ganske enkelt for stort et problem for både Food and Drug administration (FDA) og medicinalbranchen, at de astronomiske beløbsgrænser for erstatninger i USA kan sende selv de mægtigste medicinalvirksomheder i knæ. Derfor må man finde andre befolkninger, hvor "skadeerstatnings-kultur" er mildere eller ikke eksisterende. At det så er "forståeligt" for et civiliceret folk som os, at i Den Tredje Verden gælder selvfølgelig korruption oh junglelov, kan vi hurtigt blive enige om. Men at der så skulle råde tilsvarende lovløshed i Danmark, den vestlige verdens "medicinske-forsøgs-skraldespand" - kommer vist bag på ethvert anstændigt menneske, lullet i en falsk overbevisning om at her gælder etik og faglig moral før alt andet, at enhver kan rolig overlade sig selv og sine kære "I Lægens Hænder" (http://www.berlingske.dk/section/ilaegenshaender/).

Wrong! Danskere er, om muligt endnu mere udsatte for medicinske forsøg end selv de fattige befolkninger i tredje lande. Ulykken her i landet er, at nærmest alle oplysninger/statistikker, med et tryk på en tast - nemt og elegant kan trækkes ud af en hvilken som helst database på et hvilket som helst hospital. Her i landet behøver lægerne ikke svede i firhjulstrækkere på de støvede landeveje eller betale øvrigheden i slums for at skaffe menneskeligt forsøgsmateriale tillige med de besværlige registreringer, opfølgninger på medicinske forsøg, uden hvilke forsøgene jo ikke kan gennemføres, vel? Derudover, eksisterer der jo en videnskabelig usikkerhedsfaktor omkring anvendelse af menneskeligt forsøgsmateriale i tredje lande. Den generelle ernæring- og helbredstilstand gør forsøgspersonerne i disse lande mindre "sikre" som forsøgskaniner....

Derimod her i landet er vi jo alle, mere eller mindre "pænt i stand" - hvilket gør os til et velegnet menneskeligt forsøgsmateriale for medicinske forsøg. Og billigt. Den engagerede "part i sagen" på medicinalfirmaernes side - lægerne er jo allerede lønnet af os. Ellers koster det kun de lægemidler der skal til gennemførelse af forsøget. I visse tilfælde endda har både medicinalvirksomhederne og deres trofaste, hvidkitlede medhjælpere den frækhed at sende regningen for forsøgslægemidlerne til statskassen, hvorfra blåøjede politikere udbetaler pengene - de samme penge som også forsøgspersonerne har indbetalt til i skatter og afgifter. Og på denne måde betaler vil selv for at blive gjort til forsøgskvæg for lægerne og lægemiddelgiganterne. Er det ikke bare genialt?

Så er der andre tilfælde, hvor danske sygehuse ligefrem sælger hospitalskapacitet til forsøg for medicinalvirksomheder. Var det ikke i Ålborg, hvor lægerne endda var stolte af, at hospitalet tjente millioner på at udbyde patienterne til medicinforsøgene? Ikke "kun" for medicinalfirmaerne men også medicinforsøg på danske patienter bestilt og betalt af det amerikanske National Institutes of Health, som hører under det amerikanske sundhedsministerium. Hvorfor mon vil medicinalfirmaerne og amerikanske sundhedsmyndigheder købe sig til billige menneskeforsøg i Danmark, hvor en AAU-professor endda udtaler: "nogle gange skal patienten igennem 20 eller 30 lægemidler, før vi finder det, der virker optimalt...." Sikke mange bivirkninger, forværringer og pinsler måtte de stakler til patienter igennem, før man fandt det "optimale" middel...

Endda for pebernødder. Jeg var ved at dø af grin, da jeg så de priser danske læger solgte menneskeforsøgene for. Af mange hundreder millioner af dollars spænderet på produktudvikling af nye lægemidler - risikerer danske læger deres patienters resthelbred for 4, 5 eller 10 millioner kroner. Pebernødder når man tænker på, at menneskeforsøg er det vigtigste led i hele produktudviklingsprocessen - hvor lægemidlets skæbne på markedet blive afgjort af de menneskelige forsøgsbjekter... solgt af deres læger for en slik.


Kristeligt Dagblad har publiceret en hel artikelserie i temaet: "Medicinforsøg" i 2007. Selv om heller ikke Kristeligt Dagblad har fundet Graalen med sin artikelserie om medicinske forsøg, har bladet dog offentliggjort en del godt baggrundsmateriale, der bringer emnet over på gadeplan, hvor de fleste almindelige mennesker kan forholde dem til det, selv uden at være "fagligt kvalificerede". Temaet findes på nettet. (http://www.kristeligt-dagblad.dk/medicin-forsoeg)

Rosa
30-08-09, 19:52
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 30. august 2009 kl. 20:12 Din kommentar afventer bedømmelse.

@ Martin Germann: Men det er også min klare fornemmelse, trods min relative korte erfaring, at det ofte handler om dårlig kommunikation ml læge og patient. Læger er jo ikke onde mennesker - langt de fleste gør alt hvad de mener tjener patienten bedst.
Martin

På vegne af Lene (uden forudgående samtykke) vil jeg hermed opfordre dig til at se nærmere på efterfølgende:

citat: “Kalender:

Møde i Danske regioner 29.9 om shared care i psykiatrien
Start: tirsdag 29. september 2009 kl. 15:30
Slut: tirsdag 29. september 2009 kl. 18:00
Sted: Regioners Hus, Dampfærgevej 22, København Ø

Danske Regioner indbyder til Symposium om shared care mellem almen praksis og psykiatrien.

Danske Regioner indbyder til eftermiddagssymposium, hvor ny viden om effekten af shared care mellem almen praksis og psykiatrien i behandlingen af ikke-psykotiske psykiske lidelser præsenteres. Et helt nyt studie samler litteraturen, som viser, at shared care mellem almen praksis og psykiatrien har stor effekt og er cost-effektiv i behandlingen af depression, angst samt andre ikke-psykotiske lidelser.

Dr. med. i psykiatri Morten Birket-Smith, speciallæge i almen medicin Merete Lundsteen og overlæge ph.d. i psykiatri Lene Eplov har gennem flere år arbejdet med shared care mellem almen praksis og psykiatrien i behandlingen af ikke-psykotiske lidelser. De tre læger har undersøgt hele den eksisterende litteratur fra både Danmark og udlandet om effekten af forskellige shared care modeller og vil på symposiet fremlægge resultaterne af deres studie.

Sundhedsøkonom og leder af Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard vil være ordstyrer og kommentere på resultaterne ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Symposiet henvender sig til praktiserende læger, psykiatere, psykologer, forskere og journalister samt administratorer og andre med interesse i behandlingen af ikke-psykotiske lidelser.

Se programmet. Deltagelsen er gratis.

Tilmeld dig konferencen på Danske Regioners hjemmeside ved at følge dette link: http://www.regioner.dk/Tilmeld symposium Share Care her.aspx ” ("Dødt" link/red.)


***

Morten Birket-Smith er den ledende indenfor Liaisonpsykiatrien, ligesom han (tilsyneladende) er den overordnede i forhold til Retslægerådet ( nr. 1 blandt 7 psykiatere blandt ialt de ialt 11 medlemmer i retslægerådet)- se iøvrigt: fra dansk selskab for almen medicin: http://www.dsam.dk/flx/uddannelse/maalbeskrivelser/den_ny_maalbeskrivelse/begrebskort_rollen_som_medicinsk_ekspert/

Går du videre i ovennævnte informationer, vil du kunne se, hvorledes læger her kan blive trænet i at agere som professionel, som akademiker osv.. foruden ovennævnte link: som medicinsk ekspert. Her har du fået begrundelserne for: hvorfor du Ikke skal sende videre. Her er adgangskoden i hvert tilfælde, som et skridt på vejen.

Så, Martin, du må i gang med videreuddannelse.

Hvordan du, i den forbindelse samtidig vil kunne få tid til at forholde dig til at være læge, og få dette forhold til at fungere, bliver nok iflg. sundhedsstyrelsen mest dit problem: kan du agere professionelt, eller må du give op ?

Skal du styres af Cost-benefit eller at ville være læge ?

Anina
02-09-09, 12:19
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 31. august 2009 kl. 23:58

Berlingske Tidende har oprettet en ny kategori under overskriften “I LÆGENS HÆNDER”. Jeg ved ikke hvor længe denne kategori bliver opretholdt - om den er kommet for at blive, eller bliver den lukket når nyhedsværdien er faldet bort. Men indtil videre er kategorien åben og der tilføjes nye input hver dag.

Begivenheden, der havde lukket op for sluserne var da en lille dreng døde efter at have slugt et batteri, og hvor selv 11 (?) vagtlæger ikke kunne formå at svinge sig op til at sende drengen videre til en seriøs undersøgelse med noget af det billigste vores sundhedsvæsen kan levere - en røntgenundersøgelse.

Temaet har udviklet sig med fokus på vores lægevagtordning, dennes styrker men først og fremmest - svagheder. Der er fremkommet adskillige beretninger, forslag og kommentarer - alle dog fokuseret hovedsageligt på lægevagtordningen og vagtlæger.

Alle synes at glemme, at lægevagtordningens praksis tegnes af de læger, der kører lægevagt og disse lægers indstilling til vagt-patienterne må nødvendigvis afspejle deres indstilling til både deres egne patienter i dagkonsultationen samt - indstillingen til patienterne generelt.

Ingen synes at være opmærksom på, at lægerne er mennesker på godt og ondt som alle andre mennesker, men betragtes i praksis som de var, lægerne, skabninger af en helt anden race end vores. Overmennesker? Guderne?

Det er hovedsageligt lægerne selv der omhyggelig plejer og opretholder dette skel mellem lægestanden og det øvrige samfund. Dertil hører så også, at denne kløft-opretholdelse hviler i høj grad på lægernes opfattelse, at kritiserer man en læge - kritiserer man dem alle…. og skulle man overhovedet formaste sig til at kritisere lægerne - skal man for det første selv være læge, og for det andet - skal man være parat til at bøde for kritikken og endda kan forvisses fra det danske sundhedsvæsenet, som tilfældet var med den gudsbenådede, en af verdens bedste hjertekirurger Gosta Pettersson danske læger med hjælp fra Sundhedsstyrelsen har fryset ud, så dette gode og dygtige menneske nu redder amerikanske hjerter på en af verdens bedste non-profit klinikker. Hvor mange danske hjerter mon er afgået ved døden, som en direkte følge af vores lægers “ukrænkelighed”?

Ja, sådan går det når man trodser den samlede lægestand og sætter patienterne først! Så langt så godt…. problemet for lægerne i den aktuelle dagens mediefookus blot er dette - at lægestanden kan ikke fryse ud, udvise, blackliste eller chikanere ganske almindelige borgere, der omsider tager blader fra munden og beretter om deres erfaringer, om deres skuffelser og om den sorg de har oplevet som følge af unødvendige dødsfald, der kunne være undgået hvis lægen havde udført sine opgaver under devisen “patienten først”. Og så er det, at Berlingskes tema “I LÆGENS HÆNDER” giver genlyd i alle afkroge af landet tillige med postyret blandt de folkevalgte og deres embedsmænd.

Vi må ikke glemme at de folkevalgte og deres embedsmænd har fjernet alle forhindringer for, at opløsningen af de gamle værdier der grundlagde tilliden til lægerne før, nu er ophævet eller på vej dertil - ved at psykiaterne, nærmere betegnet Liaison-psykiaterne har undermineret lægestanden indefra, ved udviklingen og udbredelsen af TERM-modellen. En “behandlings-model”, der er så demokratisk at hverken høj eller lav kan undslippe den, undtagen de velhavende, der har råd til privatbehandling. Alle vi andre - vi må enten tage til takke med at blive behandlet som hypokondere indtil det modsatte er bevist, eller - må vi afvise enhver kontakt til vores sundhedsvæsen og overdrage os selv til Guds nåde. Når valget står mellem TERM-modellen og Gud, er det altså Gud der vinder min tillid, som tingene er ved at udarte sig. Det er altså ikke hver dag, at en svoren ateist som jeg, vælger Gud før andet. Det må kunne tale sit eget sprog, formoder jeg.

Også på lægernes egen Portal for læger og studmed`er skrives der en lille smule om den seneste tids røre i medierne….

Brugeren “Niemann” stiller spørgsmål: “Hvad mener I om sagen? Er det primært lægerne, der er for ringe - eller ligger problemet også hos Nyrup/Fogh/Løkke eller andre?”

Lige så lidt som på chefredaktøren Lisbeth Knudsens Blog - lige så lidt på lægernes og studmed`ers egen debat http://www.studmed.dk/indlaeg71437.html - kommer der andre svar, end benægtelser. Ingen konstruktive betragtninger eller kommentarer. Ikke engang forsøg på at besvare “Niemann`s” spørgsmål. Total tavshed ud over uklædelige defensive og fornærmede afvisninger….

Brugeren “juks” (ja, hvorfor mon vælge dette uheldige nick?) endda kommer i tvivl om han overhovedet vil være læge, på baggrund af den aktuelle debat: “I det hele taget er jeg led og ked af at læger altid skal høvles ned i medierne. Vi er åbenbart både fagligt uduelige, arrogante og pengegriske. Jeg er tæt på at miste lysten til at være læge. Det er ikke fedt at knokle dag og nat til en halvdårlig løn for derefter at se sin faggruppe lynchet i aviserne.”

Jamen, kære juks - man kan ikke fikse hvad man ikke erkender. Kan du ikke genkende og erkende problemet, der jo reelt findes blandt dine kommende kollegaer - hvad siger det så generelt om din erkendelsesevne og din objektivitet? Eller er disse kun forbeholdt solidariteten med andre læger? Med denne holdning - juks - vil du gøre verden og dig selv en tjeneste, hvis du i tide, afstår fra at være læge.

Det er jo denne selvsamme, misforståede solidariter der gør, at tilliden til hele lægestanden er for nedadgående…. for, som jeg også skrev her på bloggen før - det er lægerne selv, der udelukkende bruger det kollegiale til at holde hånden over egne brodne kar, der alene er ansvarlige for, at blive slået i hartkorn med disse brodne kar. Kom så ikke og brok jer over kritikken!

Men det er netop det der sker her, på Lisbeth Knudsens Blog på Berlingske.dk - flere hundrede kommentarer til emnet “Kan man kritisere læger” indledes med mange massive protester mod at lægerne kritiseres. Der bliver henvist til bitre, hævngærrige patienter, til uvidende befolkning, til dumme journalister bedrivende tabloid-journalistik osv.

Alt i alt fremgår det tydeligt, at lægerne selv overhovedet ikke er indstillede på at tage imod nogen form for kritik fra det samfund de er en del af og som de føler dem hævede over…. Graver man dog noget dybere - viser det sig, at heller ikke lægerne selv må fremlægge kritikken af deres egne kollegaer…. Disse læger kan ikke engang selv sidde højt nok på strå til at være beskyttede mod chikane og fagpolitisk forfølgelse… Ikke alle kan bare flytte væk hvor deres positive syn på medicin og patienterne er velkomment, som tilfældet var med Gosta Petersson. Andre dør fra problemet, som overlæge Mogens Kjær, Aalborg Sygehus og resten skal blot “knytte sylten og makke ret”! Lægestanden vedbliver med at forbeholde sig retten til ikke at blive underkastet nærmere eftersyn.

Lægerne nærer ganske forældede forestillinger om, at når borgeren først er blevet syg, kommer borgeren tilbage krybende i støvet og beder om godt vejr, idet det er jo lægerne der sidder med magten til at gøre borgeren rask igen. Wrong! Flere og flere borgere tager konsekvensen af deres krakkelerede tillid til vores læger og søger enten andre veje eller slet og ret på forhånd opgiver lægebehandlingen. Så er beslutningen om at forlade denne jammerdal, i det mindste ens egen.

Anina
02-09-09, 12:23
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 1. september 2009 kl. 17:29


@ Jytte Hestbech: Det er ikke altid, at lægerne stiller op med alle talenterne, når patienten er læge, tro ikke det!

Til januar har jeg været læge i 40 år, men da jeg fik dissemineret sklerose for 22 år siden, fik jeg bare at vide, at de ikke vidste hvad jeg fejlede. Jeg kunne ikke tænke, huske, eller finde de ord, som jeg skulle bruge, græd hele tiden og lå mindst 18 timer i døgnet. I 10 år bølgede sygdommen frem og tilbage, før en læge i en anden by forbarmede sig og sagde hvad jeg fejlede.
@ Jytte

Nej, du er ikke den eneste, langt fra. Men du er nok en af de få, som ikke lider i tavshed. Det gjorde psykiateren Ann Hyllested heller ikke den gang sidst i halvfemserne. Hendes sag trak ud frem til 2004, hvor Ann Hyllested har fået en ubetinget oprejsning.

Ann Hyllested pådrog sig såmænd “kun” encefalitis. En virusbetinget hjernebetændelse, der stik imod forventningerne ikke gik over af sig selv, men tværtimod - blev værre og efter ca. et år, som følge af sygdommens forværring blev Ann Hyllested henvist til Århus Kommunehospital, Neurologisk Afdeling for videre undersøgelser…. Man havde fundet spor efter et antal af små blodpropper, men skaderne kunne ikke behandles så lang tid efter og Ann Hyllested blev sat i behandling med blodpropforebyggende medicin, dog uden at hendes helbredstilstand bedredes.

Det korte af det lange er, at man på sygehuset ikke kunne komme med en sikker diagnose for Ann Hyllesteds tilstand og havde derfor anbefalet “en snak” med sygehusets neuropsykolog. Denne “snak” endte med, at Ann Hyllested blev testet for psykisk sygdom (!!!) og resultatet af Rorschach-testen gjorde Ann Hyllested til psykisk syg med diagnose: “Kronisk og alvorlig affektiv forstyrrelse”. En hård diagnose, der sædvanligvis betyder at man er uhelbredeligt psykisk syg….. At analysen af Rorschachsprøven blev udelukkende gennemført af en….. computer (!!) gjorde det ikke mindre afgørende for patientens fremtid. Heller ikke den kendsgerning, at testen blev ikke genemført i overensstemmelse med testens egne retningslinier samt ej heller blev den ledsaget af den (ellers) obligatoriske personlige diagnostiske samtale og andre supplerende tests. Neuropsykologen lod computerens hypoteser stå som konklusioner, førte “diagnosen” til patientjournalen og det var så det.

Jeg har lige siden jeg læste om “sagen” og Patientankenævnets afgørelse spurgt mig selv om denne Rorschach-”kyndige” neuropsykolog Lise Ehlers vidste mon eller ikke vidste, at Ann Hyllested er selv en speciallæge i psykiatri og kunne derfor udmærket selv vurdere både testens forløb og resultat….. eller om det blot var en “underhundens hævn per stedforetræder”, der skulle vise disse psykiatere hvem bestemmer her? Syg eller ikke - fandt Ann Hyllested sig ikke i resultatet af møde med Lise Ehlers og meddelte Neurologisk Afdeling på daværende Århus Kommunehospital “at hun havde mistet tilliden til deres arbejde.”

I en artikel i Jyllands-Posten d. 5. september 2004, “Dømt psykisk syg af 10 blækklatter og en computer” - beskriver journalisten Niels Lillelund således begivenhedernes gang, efter at Ann Hyllested forlangte aktindsigt i sin patientjournal inkl. Lise Ehlers konklusion, der er fremkommet på baggrund af den famøse Rorschachprøve…..
———-
“Materialet fik patienten ikke med det samme. Og Ann Hyllested måtte gennem års tovtrækkeri for at få kompenseret for fejlene. Og for at slå fast, at man ikke kan sætte psykiatriske diagnoser på folk uden behørig undersøgelse. Ann Hyllested har fået medhold i alle klagepunkter. Men da Jyllands-Posten i efteråret 2003 henvendte sig til hospitalet, var det svært at få kontakt med de ansvarlige. Lise Ehlers`daværende chef på Århus Kommunehospital, chefpsykolog Poul Erik Spliid, reagerede trods gentagne henvendelser ikke på avisens forespørgsler.”

Med tiden har Ann Hyllested fået det bedre, og det har kostet hende alvorlige overvejelser, før hun valgte at gå til offentligheden med denne sag. Når hun i sidste ende gjorde det, var det i håb at få forholdene ændret. “Som psykiater føler jeg en faglig forpligtelse til at medvirke til at sikre, at psykiatrisk diagnosticering ikke misbruges, og at der opretholdes en høj faglig kvalitet.
Som læge i almindeligned føler jeg et ansvar for at patienten ikke krænkes unødigt i sundhedssystemet. Sundhedsfagfolk har magt, og syge mennesker er afhængige af sundhedssytemet. Sundhedsfagfolk skal efter min mening være sig dette afhængighedsforhold og skæve magtforhold meget bevidst og forholde sig ydmygt til det. Derfor bør en sag som denne følges til dørs, og bør ikke holdes hemmelig.”
———
Artiklen “Dømt psykisk syg af 10 blækklatter og en computer” findes ikke på nettet, men jeg har den liggende scannet fra avisen papirudgave, hvis indlæggets troværdighed skulle komme under lup.

Rosa
02-09-09, 12:35
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 1. september 2009 kl. 21:20

Anina.

I guder, hvor har du ret. desværre kan vi se, at læger ikke er bedre end neuropsykolog, tidl sygepjejerske Lise Ehlers.

Det er fløjet i luften med diagnoser fra lægerne overfor Lene. (de har åbenbart ikke lært noget om kriterierne for at stille en seriøs diagnose, men har lært det ud fra enten et skema eller et brevkursus) læs evt. udfra Anina`s artikel, her står lidt i sagen ang. emnet.

Skal dette anvendes til noget, burde det være omkring sagen i Sæby, hvor en vindmølleejer til sidst fik medhold i retten ved hjælp af Anker Laden, een af de sagførere, som i modsætning til lægerne herinde i dette forum har både sympati og empati for patienterne. Han fik her medhold i retten for, at hans klients skader var påført af det offentlige pga. langstrakt og håbløs sagsbehandling og kammerateri. han var erklæret psykisk syg (belastningsskade).

Her var de spillere på et hold, modsat det billede, lægerne har stillet op her til offentligt skue om deres kollegiale sammenhold imod den besværlige patient…. som set meget tydeligt her i denne blog.

Lene er absolut ikke neurotisk, tværtimod har hun (til trods for jer) bevaret både overblikket og realitetssansen. I læger kører derimod frem med bål og brand. I mener hun (og dermed vi) generaliserer.

Det burde da ikke kunne forbavse, når I står frem som en samlet flok med et bombastisk angreb mod hende. Når I står sammen som et hold, må i også forvente at vi som patienter ser jer som et hold, og dermed generaliserer.

Når I ikke tør stå frem som enkeltpersoner med personlige holdninger og meninger, og dermed går i en dialog men i stedet kører frem med intetsigende vrøvl fra et fælles manuskript for at bortforklare.

Er I mon bange for whistleblower-effekten indenfor lægestanden? Den, der har fået adskillige læger til enten at forkaste DK eller i stedet er blevet bortdeporteret til de fjerneste landets afkroge, uden mulighed for at kunne få anden ansættelse indenfor regionen.

Lad mig komme med eksempler fra min opfattelse, ud fra personlig viden og erfaringer: er Lene helt skævt på den, når hun hævder at lægerne i Norge er betydeligt bedre end Dk..

Mærkeligt, sammenfattet med min veninde, som heller ikke kan få nogen form for behandling i DK. Til trods for, at hun var ved at dø i medicinforsøg, afholdt på dansk sygehus. Hun kan stadig ikke få nogen lægehjælp, kan endog ikke få at vide, hvilket sygehus hun hører til, efter at det lokale blev lukket ned..

Lægen nægter at anerkende hendes sygdom (til trods for at hun nu, efter 12 års kamp omsider er bevilget pension). Hun kan dermed ikke få hjælp til livsvigtig medicin, men må selv forsøge at finde de mange penge til medicin.... hvilket kan være svært, for der er altså også to handicappede børn, som kommer i første række..

Operationerne, som der blev henvist til via tidligere omtalte speciallæge er ikke kommer længere, til trods for at det nu snart er 4 år siden. Det eneste han foretog sig ekstraordinært var at få taget blodprøver. 3 mdr efter medicinforsøget, så mit kvalificerede gæt er, at det har været for at få kontrolleret mod konkurrentens, (han stod selv for et andet medicinforsøg) så hvor meget der, efter tre mdr. stadig kunne spores via blodprøver.

Hun har fået et utal af bivirkninger, åbenbart af permant art, men end ikke en opfølgning fra hverken lægemiddelstyrelse, Pfizer eller lægen, som stod for forsøget… (artikel i JP 12-10-2007) et år efter forsøget.

Jeg er ellers sikker på, at en smule kompensation, om ikke andet så et : Vi er virkelig kede af det ville have hjulpet. Men selv det kunne der ikke blive til. Burde have hjulpet hende videre igennem, for at afklaret skadernes omfang. I stedet for som nu: SYLTET (hun er ellers samtidig alvorligt angrebet af KOL).

Det danske sundhedssystem er, ligesom det meste andet her en parodi på “Kejserens nye klæder”.

Hendes nærmeste familie er læger i Norge og bønfalder hende konstant om at vende hjem, så de kan hjælpe. Men hensynet til børnene tæller højere, så hun er her stadig).

Eller hvad med eet af mine egne nære familiemedlemmer, uddannet som læge i DK, men som efterfølgende valgte ansættelse i Sverige. Jeg forespurgte, om han aldrig havde tænkt på at vende tilbage til DK? svaret var: “nej, aldrig i livet. Den danske lægestandard er generelt alt for dårlig. så det kunne jeg ikke drømme om”. Til trods for, at hans familie er, og altid har været, bosat her.

Og at han ved lidt om, hvad han taler om, burde vist være indlysende, idet han halvdelen af tiden arbejder i praksis, den anden halvdel (ca.) arbejder sammen med internationale læger i udenrigstjeneste. Cambodia, Afrika, Mellemøsten osv. Det giver vist lidt indblik, trods alt. Til trods for det, har han nu i mange tilfælde, når det gik galt i Dk valgt at gå ind som oversætter og tovholder. For vores systemer duer ikke, hverken mere eller mindre.

Hvad med de patienter, som er ved at miste livet, fordi Dk vælger billigste lægemiddel (vi kører altid discount)… det, der gives her er kasseret i andre EU-lande for både 10 og 15 år siden, fordi det var for dårligt ? Det hører til begrebet sundhedsøkonomi.

Når I som læger vælger at gå til angreb på Lene og andre, burde i måske tænke på, at det egentlig klassificerer jer selv: vi forsvarer altid systemet og vore egne..

Igen: “Først ryggen fri, siden luftvejene…” først mig selv, så mig selv og måske, hvis jeg finder overskud: lidt til patienten. Det siger vist alt om indspisthed. Derfor behøver DK ikke koruption.

Anina
02-09-09, 18:44
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 2. september 2009 kl. 19:34


@ rosa urenholt nielsen: "Samme læge har tilmed forsøgt at udnytte dette forhold til at få patienter til, udenfor sygehuset, at deltage i medicinforsøg. På medicin, som endda ikke var i brug i EU overhovedet…. og hvor der ikke forelå noget vedr. denne, det kunne de selv læse om på nettet, for der var en masse fra USA om det?"
Ikke kun udenfor sygehuset - rosa.

Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USAs befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,59% om året. Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium.

Men hvis vi nu gerne vil forblive retfærdige og på den sikre side - lad os så antage, at USAs befolkningstallet med sikkerhed udgør 250.000.000 indbyggere, mens det danske indbyggertal er pr 1. juli 2009 opgjort til 5.519.441. En dråbe i havet skulle man tro. Men når man ser antallet af danskere, der med eller uden deres vidende deltager i medicinske forsøg - ser man lige pludselig en uforklarlig dansk beredvillighed til at overbyde både USA og den Tredje Verden på det medicinske "forsøgs-marked".

Allerede i 2007 har man opstillet tal på antallet af danskere, der på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv, med eller uden deres vidende er blevet "anvendt" til medicinske forsøg. Tallet var rundt regnet - 500.000. (2007) Altså - en halv million danskere ud af en befolkning på 5.519.441? Dvs. 9-10% af danskere agerer forsøgskaniner og skulle samme proportionelle antal involveres i medicinske forsøg f.eks. i USA, ville dette betyde at mindst 25 millioner amerikanere skulle være forsøgspersoner for de verdensomspændende medicinalvirksomheder OG Food and Drug administration.

Intet tyder på at skulle være tilfælde. Det er ganske enkelt for stort et problem for både Food and Drug administration (FDA) og medicinalbranchen, at de astronomiske beløbsgrænser for erstatninger i USA kan sende selv de mægtigste medicinalvirksomheder i knæ. Derfor må man finde andre befolkninger, hvor "skadeerstatnings-kultur" er mildere eller ikke eksisterende. At det så er "forståeligt" for et civiliceret folk som os, at i Den Tredje Verden gælder selvfølgelig korruption oh junglelov, kan vi hurtigt blive enige om. Men at der så skulle råde tilsvarende lovløshed i Danmark, den vestlige verdens "medicinske-forsøgs-skraldespand" - kommer vist bag på ethvert anstændigt menneske, lullet i en falsk overbevisning om at her gælder etik og faglig moral før alt andet, at enhver kan rolig overlade sig selv og sine kære "I Lægens Hænder" (http://www.berlingske.dk/section/ilaegenshaender/).

Wrong! Danskere er, om muligt endnu mere udsatte for medicinske forsøg end selv de fattige befolkninger i tredje lande. Ulykken her i landet er, at nærmest alle oplysninger/statistikker, med et tryk på en tast - nemt og elegant kan trækkes ud af en hvilken som helst database på et hvilket som helst hospital. Her i landet behøver lægerne ikke svede i firhjulstrækkere på de støvede landeveje eller betale øvrigheden i slums for at skaffe menneskeligt forsøgsmateriale tillige med de besværlige registreringer, opfølgninger på medicinske forsøg, uden hvilke forsøgene jo ikke kan gennemføres, vel? Derudover, eksisterer der jo en videnskabelig usikkerhedsfaktor omkring anvendelse af menneskeligt forsøgsmateriale i tredje lande. Den generelle ernæring- og helbredstilstand gør forsøgspersonerne i disse lande mindre "sikre" som forsøgskaniner....

Derimod her i landet er vi jo alle, mere eller mindre "pænt i stand" - hvilket gør os til et velegnet menneskeligt forsøgsmateriale for medicinske forsøg. Og billigt. Den engagerede "part i sagen" på medicinalfirmaernes side - lægerne er jo allerede lønnet af os. Ellers koster det kun de lægemidler der skal til gennemførelse af forsøget. I visse tilfælde endda har både medicinalvirksomhederne og deres trofaste, hvidkitlede medhjælpere den frækhed at sende regningen for forsøgslægemidlerne til statskassen, hvorfra blåøjede politikere udbetaler pengene - de samme penge som også forsøgspersonerne har indbetalt til i skatter og afgifter. Og på denne måde betaler vil selv for at blive gjort til forsøgskvæg for lægerne og lægemiddelgiganterne. Er det ikke bare genialt?

Så er der andre tilfælde, hvor danske sygehuse ligefrem sælger hospitalskapacitet til forsøg for medicinalvirksomheder. Var det ikke i Ålborg, hvor lægerne endda var stolte af, at hospitalet tjente millioner på at udbyde patienterne til medicinforsøgene? Ikke "kun" for medicinalfirmaerne men også medicinforsøg på danske patienter bestilt og betalt af det amerikanske National Institutes of Health, som hører under det amerikanske sundhedsministerium. Hvorfor mon vil medicinalfirmaerne og amerikanske sundhedsmyndigheder købe sig til billige menneskeforsøg i Danmark, hvor en AAU-professor endda udtaler: "nogle gange skal patienten igennem 20 eller 30 lægemidler, før vi finder det, der virker optimalt...." Sikke mange bivirkninger, forværringer og pinsler måtte de stakler til patienter igennem, før man fandt det "optimale" middel...

Endda for pebernødder. Jeg var ved at dø af grin, da jeg så de priser danske læger solgte menneskeforsøgene for. Af mange hundreder millioner af dollars spænderet på produktudvikling af nye lægemidler - risikerer danske læger deres patienters resthelbred for 4, 5 eller 10 millioner kroner. Pebernødder når man tænker på, at menneskeforsøg er det vigtigste led i hele produktudviklingsprocessen - hvor lægemidlets skæbne på markedet blive afgjort af de menneskelige forsøgsbjekter... solgt af deres læger for en slik.


Kristeligt Dagblad har publiceret en hel artikelserie i temaet: "Medicinforsøg" i 2007. Selv om heller ikke Kristeligt Dagblad har fundet Graalen med sin artikelserie om medicinske forsøg, har bladet dog offentliggjort en del godt baggrundsmateriale, der bringer emnet over på gadeplan, hvor de fleste almindelige mennesker kan forholde dem til det, selv uden at være "fagligt kvalificerede". Temaet findes på nettet. (http://www.kristeligt-dagblad.dk/medicin-forsoeg)

Anina
04-09-09, 18:14
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 4. september 2009 kl. 16:12



@ Thomas Rishøj 4. september 2009 kl. 09:47:

@Lene, hvad er det foir en skjult dagsorden du mener jeg har? Min dagsorden her i debatten har primært været at give et perskektiv fra “den anden side”

Jeg er ikke enig med Lene, hvis hun ser en skjult dagsorden i Thomas Rishøjs indlæg. Der er ikke nogen skjult dagsorden. Indlæggene udtrykker udelukkende Thomas Rishøjs forsvar
mod Lene Bechs indlæg. Thomas Rishøjs indlæg repræsenterer ingen generel værdi for hverken debatten eller emnet. For Thomas Rishøj, trods forsikringer om at repræsentere alle danske læger, handler det i bund og grund om “jeg, mit, mit, jeg, jeg, jeg, mit, jeg, mit, mit” etc. Har man læst et indlæg af Thomas Rishøjs hånd, har man læst dem alle. Malou Ss bidrag er, stort set det samme, med undtagelse af en meget vigtig passage:

@Malou S 1. september 2009 kl. 20:32:

@ Jytte: “Du skriver, at vi skal råbe op og tage afstand fra de af vores kollegaer, der laver fejl. På hvilket tidspunkt i processen mener du, at vi skulle gøre det? I det øjeblik en patient klager? Når patientklagenævnet har afgjort en sag? Når sagen er havnet på forsiden af avisen?

Du glemmer vist også, at Lægeforeningen er en fagforening, - hvornår har man sidst set, at en fagforening går ud og tager afstand fra medlemmer, der begår fejl?”
Det fremgår af Malous udtalelse, at problemet med at fjerne dårlige læger fra bestilling er ikke en sag for arbejdsgiveren, men en sag for lægens faglige organisation? Selv om det ikke er nedfældet i bestemte aftaler, at lægerne skal fredes alene af hensyn til deres medlemskab af Lægeforeningen, lader det til at det er i realiteten sådan tingene fungerer. Jeg ville derfor gerne være en flue på væggen i retssalen, for at se Lægeforeningen går i retten for at forsvare en dårlig læge, der er blevet fyret fra sit job eller er blevet løst fra aftalen med sygesikringen.

Hvad ville Malou S sige, liggende i en hospitalsseng på intensiv afdeling som følge af, at hun mistede herredømmet over sin bil, fordi den (dårlig) mekaniker på værkstedet, hvor hendes bil var til service lod hende køre fra værkstedet i bil med et løst forhjul? Når så Malous pårørende trænger sig på værkstedsejeren, truende og med spørgsmål om, hvordan kunne det overhovedet ske? - svarer værkstedesejer - at Dansk Metal har stillet sig 100% bag den uduelige mekaniker og tvunget firmaet til at beholde ham som ansat, uanset at dette medfører en dødsrisiko for firmaets kunder!

Hvad ville Malou S sige, liggende begravet under murbrokkerne, der for lidt siden har været hendes nybyggede hus, og hvor bygmesteren fosvarer sig mod anklager for byggesjusk med, at fagforeningen 3f står 100% bag hans uduelige håndværkere og forhindrer ham, bygmesteren, i at fyre dem for udøvelse af dårligt håndværk?

Hvad ville Malou S sige til, at hendes barn kom til skade da skolebusen kørte galt, fordi busselskabet var tvunget til at beholde en dårlig chauffør med henvisning til, at Chufførernes Fagforening har tvunget busfirmaet til at beholde denne dårlige chauffør?

Og man kan blive ved og ved…. Ingen andre steder i samfundet eksisterer den slags stiltiende indforståelse omkring at fastholde dårlige ansatte i deres job - som i “lægebranchen”!

Hvis Lægeforeningen skænder sig selv ved at gå i forsvar for en livsfarlig læge samt har magten til at forhindre en arbejdsgiver i at tynde ud i skaren af dårlige læger, så er tiden inde til at sætte en stopper for denne praksis!

Lad de dårlige læger blive fyret fra offentlige stillinger (de private hospitaler og klinikker vil med GARANTI ikke have dem) og lad dem arbejde i egen praksis UDEN aftale med sygesikringen. Se så, hvor længe sådan en læge overlever økonomisk. Mon det ikke ville udgøre en pæn motivation og tilskyndelse til, ikke længere at tage sig selv for højtideligt, og sine livsvilkår for givet, hvis en læge IKKE kunne regne med, at Lægeforeningen nok skal tage affære og rage kastanjerne ud af gløderne for ham/hende, uanset at den selvsamme læge er en direkte skændsel for hele lægestanden!

Anina
04-09-09, 18:24
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 4. september 2009 kl. 19:05

@ Thomas Rishøj, 4. september 2009, kl. 17:43:

Hvor har jeg på noget tidspunkt givet udtryk for at repræsentere alle læger?
Ja. I adskillige kommentarer på denne blog. Aner Thomas Rishøj ikke selv hvad han skriver? “Søg og du skal finde”.

@ Malou S, 4. september 2009, kl. 17:51:

Der er ikke en eneste af de læger, der har deltaget i denne debat, der har kunnet genkende brugen af TERM

I så fald kan jeg ikke andet, end betragte disse forsikringer om “aldrig har hørt om….” som en sølle uvidenhed, eller slet og ret - løgn…

Sidste skud på TERM-stammen er gårsdagens artikler i adskillige medier (også nævnt her på bloggen af…. Lene Bech i går d. 3. september 2009 kl. 14:44) - under overskriften på DR: “Hypokondere koster Danmark kassen” (http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/Jobliv/2009/09/03/104150.htm), hvor selveste professor og ledende overlæge på Klinikken for Funktionelle lidelser og Psykosomatik ved Århus Universitetshospital - TERM-modellens fader - Per Fink - indleder offensiven for yderligere udbredelse af af TERM-modellen i almindelig praksis.

Her i Berlingske kan tilsvarende læses om TERM-modellen i artiklen af d. 24. august 2009 “Håb for hypokondere” (http://www.berlingske.dk/article/20060824/viden/108240279/), hvor Morten Birket-Smith, psykiatrisk overlæge på Liaisonklinikken på Bispebjerg Hospital beretter om hypokondere og metoderne til at hjælpe dem.

Der er intet galt med at ville hjælpe hypokondere. Det som er galt med TERM-programmet er, at det begynder allerede i almindelig lægepraksis, hvor ALLE indbygere, undtagen dem der har deres private læger - vil blive underkastet en psykiatrisk vurdering af deres praktiserende læge, efter et på forhånd tilrettelagt skema, uanset at de ikke bliver informeret om det. Det betyder, at en ganske almindelig, middelmodig praktiserende læge vil kunne afgøre om den pågældende patient skal videre i systemet, eller om lægen mener at vedkommende er somatiserende = indbildt syg eller slet og ret - hypokonder.

Ingen bekymrer sig om patienterne med sjældne sygdomme, patienter med stofskiftesygdomme, hvoraf hypothyreose (syg skjoldbruskkirtel) er omtrent lige så udbredt som den er overset sygdom danske læger, selv speciallæger er regulære analfabeter i kendskabet til endsige - behandlingen af. Tusinder af stofskiftesyge bliver pr automatik til TERM-patienter, da danske læger ikke kan deres fag! Der findes en række andre alvorlige livsforringende og livstruende sygdomme, hvor den danske ekspertise er så sølle, at disse patienter vil ikke kunne diagnosticeres. I stedet for at indrømme ærligt sin uvidenhed, vælger lægen at låse disse patienter fast i almindelig praksis med forudaftalte mødeskema til en række “samtaler”. Alt imens bliver patienterne mere og mere syge, og deres flere og flere symptomer bliver fortsat set på, som værende nye “beviser” på deres “somatiserende” udvikling af “ondt i livet” eller anden søforklaring, der skal dække over lægens egen uvidenhed.

Andre “uvidende” læger eller nye læsere, der ikke aner hvad TERM-modellen er - henvises til at studere kommentarerne postet på denne blog EFTER d. 17. juli 2009. I modsætning til de “uvidende” læger her på bloggen, findes i disse indlæg et hav af links til kilder, hvor alt om TERM-modellen kan læses på Internettet. Hvis man synes, at der ikke dukker nok op på søgeordet TERM, søg så på “hypokonder” idet det er slet og ret - det samme (i dagens Danmark). At søge på “Liaison-psykiatri” er også en god mulighed for at finde rette information om TERM-modellen.

Svenskere er heldige. De har deres “Lex Maria”. “Lex Maria” (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=11389) er årsagen til, at de få svenske CL-psykiatere (svarende til Liaison-psykiatere i Danmark) klager højlydt over at de ikke kan få magt som de har agt. “Lex Maria” står i vejen. Heldige svenskere.

Resten af polemiken lader jeg passsere. I burde var blevet jurister, som I i samlet læge-flok argumenterer og snor jer udenom.

Rosa
04-09-09, 20:01
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 4. september 2009 kl. 20:38

Thomas..

Du er da vist ved at udvikle dig ti, eksperten i “snak udenom”.

Du ved ikke, hvad TERM er, du ved ikke hvad hverken Lene (som I "bombarderer"); Anina, Susanne F, senest Doris Møller og mig taler om, Jytte Hestbeck er desværre ikke helt up-to-date orienteteret, men som ikke desto mindre har oplevet den enorme katastrofe (både menneskeligt og økonomisk, den, du selv risikerer, hvis du sætter dig på stolen udenfor, for ikke at tale om social status), som sygdommen bevirkede og så mig selv med egen historie.

Og, ikke desto mindre udtaler du dig som fagpersonen, som åbenbart taler på alles vegne. Ikke om emnet, men med at forsøge at bortlede opmærksomhed fra…

Jeg vil sige lige som Anina: Come on…

Prøv at gøre det lidt bedre, for på denne måde taber du helt i troværdighed. Jeg døjer med at snakke med en person, som end ikke endnu, efter så lang tid, har gidet sætte sig ind i emnet. Når man udtaler sig som “specialisten” har vi og alle andre læsere krav på en begrundelse hvorfor. Og ikke bare en melding om at vi er helt skævt på den.

Det er din påstand, så kom med på vognen, indtil da kan jeg personligt ikke tage dig helt alvorligt. Modargumentatiom modtages med tak, og de mere seriøse ligefrem med begærlighed. (ligesom påstanden om at vores offentlige ydelser modtages). Prøv at sætte dig lidt ind i, hvad vi taler om i stedet. Så kan vi argumentere ud fra et logisk niveau.

Giv os en forklaring på, hvor forskellen er mellem hvad patienten opfatter som en selvfølge, og hvad I andre nu er ansat til at holde os udenfor, uanset om i fungerer som konsulent som kommunens/psykiatriens læge. Og især: HVORFOR

Hvad er hvad, og hvornår har du hvilken kasket på ? Det må være et rimeligt spørgsmål at få besvaret. ?.

Zuzan
05-09-09, 01:28
Mystisk debat... med mystiske "læger".

"Læger", der ikke læser Ugeskrift for læger i årevis, hvor det påstås, at 20 procent af konsultationer består af hypokondere, hvor der vil kunne spares næsten 20 procent af henvisninger videre i systemet.

http://www.ugeskriftet.dk/lf/UFL/ufl99_00/smid_ud/ufl2009/p_l/32712.htm

http://www.ugeskriftet.dk/lf/UFL/ufl99_00/smid_ud/ufl2009/p_l/ind_pl.htm

"Læger", der ikke læser kursustilbud for læger.

"læger", der ikke læser forskningspublikationer fra danske læger.

"læger", der ikke kender regeringens ansatte læger i diverse Arbejdsmarkedsudvalg osv. (Tordenskjolds soldater).

Nå, ja... og så er der forresten statistikken med, at næsten halvdelen af førtidspensioner er psykisk betinget.

Mon der er en sammenhæng?

Og hvorfor siger Poul Nyrup Rasmussen, at hans hjerte banker for psykisk syge?

Jeg håber da, han mener, at han vil arbejde for, at TERM-tankegangen afskaffes.
:smi004

Anina
05-09-09, 09:46
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 4. september 2009 kl. 19:39

@ Thomas Rishøj 4. september 2009 kl. 19:24:
men kunne du komme med eksempler eller er det for svært?
Find dem selv. Der er nok at finde her på bloggen.

@ Anina W. 4. september 2009 kl. 19:05:
Svenskere er heldige. De har deres “Lex Maria”. “Lex Maria” er årsagen til, at de få svenske CL-psykiatere (svarende til Liaison-psykiatere i Danmark) klager højlydt over at de ikke kan få magt som de har agt. “Lex Maria” står i vejen. Heldige svenskere.
Det er rigtig nok, at søger man på Liaison-psykiatri på den svenske Google finder man så godt som intet. Men bare rolig…. også de svenske psykiatere kunne godt tænke sig et nyt ben at gnave i… nu det går så godt med det i Danmark. Glem ikke, at flere hundreder sagesløse unge svenskere er ved at uddanne sig til (TERM)læger på danske universiteter, hvor TERM-modelen stille og rolig er ved at blive implementeret i studiepensum, med sigte på at uddanne flere læger til de facto sælgerjobs for psykofarmaka-industrien, dog lønnet af samfundet…. Ser man det….

Selv om Liaison-psykiatri findes ikke i Sverige - findes tilsvarende, dog med et andet navn Konsultationspsykiatri eller på engelsk: »consultation-liaison psychiatry», af svenske psykiatere kaldt i miljøet for CL-psykiatri. Trods de mange kært-barn-navne handler det om det samme som i den danske Liaison-psykiatri: at finde og uskadeliggøre flest muligt patienter, pacificere dem med en somatoform hypokonder-diagnose inden de når igennem til sundhedsvæsenets behandlingssegment (speciallæger, undersøgelser, hospitaler m.v.).

De svenske psykiatere kalder nu til dåd og forsøger at antænde debatten om det frygteligt presserende behov for at forvandle tusinder af svenskere fra raske eller nogenlunde raske - til psykisk syge, deprimerede og somatiserende, omkostningstunge for samfundet, denne vilde flok af misbrugere af det svenske sundhedssystem….

Politikere er jo ens overalt, også de svenske politikere bare elsker når man lover dem besparelser…. lige meget hvilke og lige meget på hvad. At disse psykiater-skabte besparelser bliver ædt op tabet af skatteydere, enten pga. forværring af eksisterende sygdomme eller, slet og ret - dødsfald - rækker politikernes forestillingsevne ikke til at gennemskue. Ej heller kan de gennemskue alle de kommende øgede omkostninger til invalidepensioner, kontanthjælp à la Sverige, pleje af kronisk syge som følge af ubehandlede sygdomme, psykiatere har bestemt ikke skulle behandles, fordi deres metoder har udpeget disse syge som værende “somatoforme” (hypokondere). Sidst men ikke mindst kan politikere ej heller gennemskue den sidste, enorme post på statens finanser, som følge af CL-psykiaternes produktion af de mange nye psykiatriske patienter: alle disse enorme milliarder af svenske skattekroner, som CL-psykiatere kommer til at kanalisere direkte fra statskassen og fra patienternes lommer og ind til medicinalindustrien, der skal jo have deres psyke-dope-midler betalt… Ja, det rækker politikernes grådige drømme om besparelser ikke langt nok til at overskue… Det bliver sørme spændende.

Det bliver også spændende at se, om de svenske politikere tør røre ved Lex Maria, idet CL-psykiaternes mål og metoderne kan overhovedet IKKE forenes med Lex Maria. Man behøver ikke være stjernejurist for at kunne se, selv med det blotte øje, at det kan simpelthen ikke lade sig at gøre. Den første (Konsultationspsykiatri = CL-psykiatri) ophæver enhver pligt til opretholdelsen af patientsikkerhed - mens Lex Maria netop fastholder en kontinuerlig forbedring af patientsikkerheden, nærmest som værende en menneskeret i det svenske samfund.

De svenske CL-psykiatere kan simpelthen ikke ekspandere med deres ideer og hensigter, medmindre Lex Maria bliver ophævet…. Jeg kunne godt tænke mig være en flue på væggen den dag og det sted nogen formaster sig til at fremsætte forslag om ophævelsen af Lex Maria. Så vidt jeg har erfaret, kunne man lige så godt kræve at Solen skal begynde at dreje rundt om Jorden. Hvad vil de så mon gøre, de svenske CL-psykiatere? Hvad mon kan og vil de foreslå til omgåelse af det uomgåelige? Det bliver sørme spændende.

Rosa
05-09-09, 09:58
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 5. september 2009 kl. 10:41

@ Jytte Hestbech 5. september 2009 kl. 08:43:

Hvad mener du med, at jeg ikke er helt up-to-date orienteret? Jeg har ikke truffet nogen, som vidste mere end jeg om Sundhedsstyrelsens ulovlige opdeling af lægerne. Er det der du mener jeg ikke er helt up-to-date?
Jeg undskylder meget den klodsede formulering. Det, der er min oprindelige pointe her er, at du igennem din uddannelse har haft så stor viden og indsigt i din egen sygdom og de dermed følgende symptomer, at du efterfølgende selv har haft mulighed for at kunne skaffe den faglige assistance.

At du nu, ved egen hjælp og mange års lidelse og egenomsorg nu har bevirket, at du har genvundet 80 % af tidligere færdigheder er utroligt flot, og du har min dybeste respekt. Især, da du ved hjælp af dette nu er i den gruppe, som af Liaisonpsykiaterne bliver betragtet som havende været på Doctorshopping og dermed placerer dig højt på deres liste. Det sætter især sagen på spidsen.

For det vil, groft sagt, sige, at tager man deres ord for gode varer, er man uden selvindsigt i sin egen sygdom / situation (altså psykisk syg), og modsat: tager man sagen i egen hånd for at blive bekræftet, for på den måde at kunne komme videre, bliver man nu af dem betegnet som værende somatiserende, idet man nu tager ansvaret for sig selv ? Altså også psykisk syg.

Grotesk, især når det i disse år bliver lagt ud til alles eget ansvar, under navnet folkeoplysning og projekt kram og whatever… er det derfor, at så mange nu bliver stemplet. De bliver opfordret til at komme hurtigere til læge, inden evt. alvorlig sygdom for alvor når at sætte sig fast, og gør de det, fordi de har lyttet efter budskabet, er de altså hypokondre, fordi de er bange for at der er noget i vejen…?

Problemet er for mig at se det helt enkle, at der via disse læger nu er indført amerikanske tilstande. Med alle de mange skemaer, som lægerne i dag bruger, i stedet for viden og erfaring, er det meget let at sætte folk i en bås og det er det, der er formålet med at liste brugen af DSM IV ind ad bagdøren.

DSM IV er udarbejdet af American Psychiatric Association, til hjælp for f.eks. forsikringsselskaber. Det er formålet med at opdele i kasser, med adskillige underpunkter, altså nye kasser.her skal der foreligge et resultat af kasse 1.

Denne fører nu til nye underpunkter (valgmuligheder) og her skal der igen findes den relevante fra patientens symptomer, ligeledes i kasse 3 og kasse 4. Hvis ikke klienten frembringer en endegyldig diagnose i den anden ende, er der usikkerhed om vedkommende, altså simulerer de for at kunne få fingrene i en evt. erstatning.
kort sagt: ingen diagnose: no cash. Den anvendes ligeledes i stor stil indenfor det sociale system derovre.

Problemet er det enkle, at iflg. sundhedsstyrelse og sundhedsministeriet har DK indgået og ratificeret konvention om at vi her i DK anvender WHO, som aftalt. Og regioner og kommuner anvender den anden model, godt oplært af Liaisonpsykiaterne. Altså DSM IV, til at stille diagnoserne med deraf følgende behandling .

Den anvemdes ligeledes i stor stil inden for den nye forskning, derfor de vanvittige postulater fra disse lægers side. For er du hypokonder eller somatiserende er det, fordi du ikke har passet ind i een af kasserne.

Anina
05-09-09, 13:53
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 5.. september 2009 kl. 14:44

@ Martin Germann 5. september 2009 kl. 09:09:

Hej alle. Hvordan skal man tackle/håndtere/behandle flg. pasient efter jeres mening?
“Jeg mistænker alderen omkring først i tyverne for at være starten på alt dette. Jeg var ofte humørsyg og irritabel, men ikke værre end andre med samme personlighed som jeg. Søgning på hjælp ud af denne tilstand lykkedes aldrig helt. Havde jeg på det tidspunkt vidst at røde håndflader, konstant dump hovedpine og et hævet øjenlåg betød noget ildevarslende, havde jeg nok disponeret anderledes. Jeg havde nok også reageret anderledes ved den halvårlige blodtapning på hospitalets ambulatorium, hvor jeg fik meddelelse om at der var for mange hvide blodlegemer i mit blod. Jeg havde nok slået i bordet hos min læge der afviste min forespørgsel med “influenza”.

Årene gik, og der var ingen ændring på tilstanden, som jo trods alt var til at leve med. Jeg lignede jo stort set alle andre mennesker, skønt lykkepiller gjorde det muligt at bevare facaden udadtil. Hvad jeg ikke vidste var, at denne medicin desværre skulle vise sig at skjule tydelige symptomer på for højt stofskifte.

Lægerne forstod ikke mine klager over indsovningsproblemer, tinitus, ondt i brystet på grund af det hårdtarbejdende hjerte, uro og smerter i benene, koncentrationsbesvær, depression, hævede og sviende øjne, generel dårlig livskvalitet. Lægerne sendte mig, vel i bar desperation, til hjerteafdelingen, psykiater m.m. Der var ikke meget at le ad i den periode, for i min tilstand var jeg ikke i stand til at argumentere og har nok derfor været lidt fjendtlig. Jeg forstod dog aldrig hvorfor der ikke var en behandling der kunne lindre symptomerne, der næsten ikke var til at udholde.

Er du patient, vil jeg ønske dig al mulig held og lykke og rigtig god bedring - jeg ved hvordan du har det. Er du pårørende, vil min historie måske give dig inspiration til at give den omsorg der er nødvendig for at din kære får et nogenlunde godt liv.” http://www.nyvej.dk/mortensen/graves.htm

Mere end tyve år gik, før denne patient omsider fik en diagnose - en stofskiftesygdom Graves (Basedow). Og dette på trods af at patienten både har “overrendt” sin praktiserende læge og, som Martin Germann skriver: “Alle undersøgelser er kommet tilbage normale.”

Du skal ikke spørge mig/os Martin Germann. Du bør derimod stille spørgsmålstegn ved resultaterne af de tests du modtager fra labbet og benytter til at diagnosticere dine patienter som hypokondere. Problemet er - Martin Germann - at alle referencer for diverse værdier er fastsat gennem analyser af tilsvarende forhold gældende for raske mennesker. Når så syge mennesker bliver vurderet op imod det som gælder for raske mennesker - kan det nærmest ikke komme andet ud af, end fejl. Dvs. kun påfaldende afvigelser fra referenceværdier påkalder sig lægens opmærksomhed, mens alle mere tilslørede sygdomsbilleder bliver overset i flæng.

Du burde stoppe op og overveje det bedste tegn af alle - at din patient kommer med klager omkring så at sige alle organer. Har du overhovedet spurgt dig selv HVAD kan give symptomer fra alle kroppens organer? Hormonfejl? Ved du at klimakteriet kan være årsag til at kroppens totale hormon-feedback kommer ud af sync, dvs. at der “lige pludselig” kan komme tegn og symptomer fra, så at sige alle kroppens organer? Bekymrer det dig ikke, at det er EFTER klimakteriet, at de fleste alvorlige sygdomme udvikles hos kvinder? Har du aldrig spurgt dig “hvorfor”?

Eller hvad med enzymbrist? Aldersbetinget (over mange år) ophobning af fluor fra tandplejemidlerne/fluorlak/fluortabletter og kviksølv fra tandfyldninger påvirker kroppens enzymer og svækker derved alle kroppens hormonkirtler, forårsager anzymfejl og ødelægger celle-metabolisme. Har du aldrig spurgt dig selv hvorfor nogle af dine besværlige patienter har en grålig, glasagtig tandemalje, eller hvidlige flækker på deres tænder, eller ekstremt tyndt hår, eller et dejagtigt ansigt? Det kunne jo være, at netop disse besværlige patienter er ofre for deres forringet biologisk tolerance over for netop disse stoffer, hvilke netop kan gøre dem syge, mens andre går (symptom)fri.

Og hvad med fejlernæring? Jo mere saltfattigt levevis, jo større risiko for svækkelse af binyrebarken. Jo mere fedtfattigt levevis, jo mere kolesterol pumper leveren (så længe den orker) i kroppen, jo højere Lp a, jo højere CRP-tallet, jo værre D-vitaminstatus og derfra udvikles hundreder af sygdomstilstande som du har ikke en jordisk chance for at genkende endsige diagnosticere, idet du for det første ikke har de rette kundskaber og for det andet - slet ikke søger efter da du er jo blevet enig med dig selv om, at denne patient er en hypokonder dvs. ikke værd at spilde tiden på.

At sende denne vanskelige patient videre til speciallæger fører sjældent til den rette diagnose, da også speciallægerne gør dem deres egne tanker om de vanskelige patienter, specielt hvis disse fejler noget speciallægen ikke er særlig interesseret i. Det er jo velkendt, at danske indremedicinere er mest glade for diabetes, mens andre endokrine sygdomme har ikke deres engagerede bevågenhed. De (øvrige) endokrine sygdomme er simpelt hen for krævende at deale med og fordrer en konstant efteruddannelse, hvilket kan være lidt svært når man også skal nå sine fritidssysler på privathospitalerne eller i privatpraksis, ikke? En indremediciner uden “en lille forsker i maven” er ikke ret meget værd som speciallæge, kan jeg hilse og sige.

Så nej - Martin Germann - du skal ikke spørge mig/os. Du kan udmærket selv klare opgaven, hvis du ophører med at agere en skrivebords-receptudskriver og starter med at studere/udvikle lægekunsten, hvilken som bekendt først kan påbegyndes lære i EFTER at autorisationen er meddelt. Der er meget at lære. Det er korrekt. Men hvad har du tænkt dig at det skulle være, da du valgte at uddanne dig til læge? At det skulle være nemt og lige til?

Så hvad bliver det til, Martin Germann? Skal du leve for at kæmpe for dine patienter, eller skal du leve for at opgive dem?


@ Martin Germann 5. september 2009 kl. 13:51:

mht tillid: jeg siger nogle gange til hende (med et smil) at hun er kuleskør og hun siger tilbage jaja Martin, hvis du var min søn havde du fået stuearrest, hvorefter hun griner. Det er vel også efter jeres mening helt vildt negativt.
Nej, ikke nødvendigvis. Det er som man tager det. Det lyder som om hun har opgivet dig, lige som du forinden har opgivet hende….

Anina
05-09-09, 19:32
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 5. september 2009 kl. 20:19

@ Malou S 5. september 2009 kl. 17:25:

Så du betragter min påstand om, at TERM ikke er noget, de danske læger bruger i større udstrækning som enten uvidenhed eller som løgn?? Du har INTET sted dokumenteret…
Det er korrekt. Jeg betragter din (og andre lægers) påstand herom som enten uvidenhed eller løgn. Som jeg allerede har svaret d. 17. august 2009 kl. 10:27: “Ellers kunne I ikke undgå, i det mindste at reflektere over indholdet af de mange links til kilder (for diverse påstande), postet i de mange kommentarer her siden d. 17. juli.”

@ Malou S 5. september 2009 kl. 17:25:

Hvad forestiller du dig så? At vi helt undlader at tage blodprøver på patienterne, - vi kan jo alligevel ikke bruge dem til noget efter dit udsagn…
Hmm.. . Det må så skyldes, at du i virkeligheden ikke forstår hvad jeg taler om. Bloggen her er ikke stedet at forelæse for lægerne, hver gang de hævder ikke at have forstået et eller andet…. I rest my case.

@ Alle

Jeg oplever det som værende pinligt, hvor dårligt forberedte nogle af de deltagende læger er når de kommenterer. Jamen, denne blog er ikke en patientjournal, hvor lægens ord er helligt. Når man ønsker at kommentere på en blog hvor man ikke er beskyttet som man er vant til, burde man som et minimum forberede sig bedre (end tilfældet er) før man kommenterer. Hvis man ikke mener at ens kommentar er værd at ofre tid på (forberedelse) - er den måske slet ikke værd at sende?

Rosa
11-09-09, 09:00
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, Din kommentar afventer bedømmelse 6. september 2009 kl. 14:16

@ Thomas Rishøj 6. september 2009 kl. 08:23 :

(...) og har aldrig været på noget TERM-kursus, de kolleger jeg kender (indrømmet det er vel 10-15 stykker jeg har snakket med så rent statistikmæssigt ikke videre validt) og ingen af dem kender det.(...)

Lene, at man underviser i TERM etc på universitetet er ikke det samme som at at det er noget alle bruger. Vi får på studiet undervisning i mange teorier om eks hvordan man griber en samtale an, hvordan man laver samtaleterapi etc og langt fra alle de teorier bruges efterflg.
http://www.psykiatri-regionh.dk/NR/rdonlyres/F0B2AD5C-4B40-4CCE-8B1B-5634F39F77DE/0/LiaisonenhedenCLrapport2005.pdf

http://www.dpsnet.dk/fileadmin/web-filer/PDF/Aarsberetning/aarsberetning_98.pdf

Læs lidt mere her omkring såkaldte “ikke-psykotiske lidelser”.

Videre ang. den gode sociale praksisi, som også er omfattet af ovennævnte:

http://www.godsocialpraksis.dk/ShowExample.aspx?ExampleID=148

således at det også nu kunne omfatte det somatiske sygehus, sociale myndigheder samt kroniske patienter/pensionister mm

Bare lige som lidt opfølgning til Malou m.fl. og husk: ikke-psykotiske lidelser er alle dem, som I som læger i dag betegner som hypokondere, dem med “ondt i livet”, alvorlige lidelser som ikke vil ofres viderebehandling pga merudgifterne, som nu i stedet skal spares væk til fordel for nye skemaer og forskning.

rosa uhrenholt nielsen, 6. september 2009 kl. 14:46

http://www.ugeskriftet.dk/lf/UFL/ufl99_00/smid_ud/ufl2009/p_l/32785.htm

“Somatiserende patienter i almen praksis”. Denne blev glemt i farten

rosa uhrenholt nielsen, 6. september 2009 kl. 14:54

Kan evt. efterfølges af denne artikel, som vist i stor stil bekræfter vores “påstande” og “løgne”, læs på side 11 http://www.bestprac.dk/data/images/2008/bp-jan-2008_web.pdf

Rosa
11-09-09, 09:32
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 6. september 2009 kl. 21:50

Nu vil jeg vende billedet lidt, og forsøge at få det belyst lidt nærmere bare de sidste 3 mdr:

04.06.2009 Henvist til MR-scanning af lever og galdeveje. Ingen contrast, hverken oralt eller injiteret., han skulle blot lave et billede .

08.06.09. skulle have foretaget en undersøgelse af bugspytkirtlens udskillelse af bugspyt kl.11.00. Telefonisk kontakt 8.00. Aflyst pga sygdom

19.06.09 tilsendt tid fra 19.12.08 om samtale k. 10.30. ved henvendelse: aftalen var annuleret, da vi jo havde haft en snak 11.05.09.. Ingen information vedr. dette til mig.

26.06..09 modtager brev: ”I forlængelse af vores samtale 11.05.09 fremsender jeg hermed resultatet på den magnetscanning, som du fik foretaget af dine galdegange.

Undersøgelsen viser alle fuldstændigt normale forhold. Der er ikke set forandringer i bugspytkirtlen ved denne undersøgelse.

De supplerende blodprøver, som du fik taget 11.05.09 viser alle fuldstændigt normale forhold. Der er ingen tegn på, at du ikke optager fødeemnerne, som du skal, idet dine vitaminer ligger i niveau. Du har normal jernstatus og leverfunktionen og nyrefunktionen er fuldstændigt upåfaldende. Der er normale bugspytkirtelenzymer.

Vi afventer nu bugspytkirtelfunktionsundersøgelsen, og når jeg har svar på den kontakter jeg dig på ny.”

21.07.09 Bugspytkirtelundersøgelsen foretages kl. 08.15

25.08.09: ”Jeg har nu fået svar på analyseresultaterne fra den bugspytkirtelfunktionsundersøgelse, du var til den 21.07.09. Vi kan se, at bugspytkirtel-enzymerne er svært nedsat i det sekret, der er optaget fra tolvfingertarmen. Dette er et udtryk for, at bugspytkirtlen ikke fungere og tegn på kronisk bugspytkirtelbetændelse.

Jeg vil gerne se dig til en samtale, hvor vi samler op på de undersøgelsesresultater, der er udført, så du føler dig velinformeret. Tid for samtale: 23.11.09 ”

Første akutte indlæggelse pga samme skete 09.05.07. diagnose: Cystis Pancreatitis, ikke alkoholrelateret.

Efter foregående røntgen 20.04.07, hvor alt var normalt. Anden undersøgelse samme uge i Dronninglund, normale forhold overalt, både mave/tarm samt hjerte/lunger. I samme uge, mellem de to undersøgelse: indlæggelse via vagtlæge pga mistanke om blodprop. Ikke min gode vilje, da jeg mente, det var smerterelateret.. . blodtryk ekstremt højt.. (det er det stadig)

Nu er jeg altså, for mig at se, både syg og rask. Dog: nyrer, lever mm: aldrig undersøgt…

Får en mistanke om, at brev af 23.06.09 er forfattet til sygehusledelsen efter at jeg har haft kontakt hertil pga. manglende journalindsigt (den kom efterfølgende bagefter, men kun som et kort udpluk. Det meste manglede og mangler stadig)

Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem tidl. meldinger og nuværende… desuden har pågældende Overlæge orienteret mig om, at jeg er i en helbredsmæssig elendig tilstand, samt at jeg har indtørret og skrumpet galdeblære , samt at jeg skulle have lungeemfysem…samt iflg. A-journal: "Angiveligt medicinmisbruger"... (får 1 Nobligan samt få Ibumetin dgl)

Altsammen Aalborg Sygehus, sidste næsten 2 år: samme overlæge.

Jeg kan ikke finde ud af, ud fra ovenstående om jeg er hypokonder, eller om jeg er alvorligt syg.

Kan I ?

Rosa
11-09-09, 09:39
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 7. september 2009 kl. 11:41

@ Jytte Hestbech 7. september 2009 kl. 09:42

Jeg kunne tænke mig at høre hvad der er forkert for dig her. Du får at vide, at du har kronisk betændelse i bugspytkirtlen, så er du jo ikke rask. Dine nyrer og din lever er undersøgt ved blodprøver, som er normale. Derudover er din lever MR-skannet.
Tror du ikke en MR-skanning uden kontrast viser noget? Hvad er det du mangler fra lægerne?
Jytte

Du har helt ret. bortset fra, at jeg igennem det sidste halve år konstant har fået besked på at jeg skulle have lavet nye blodprøver, da mine levertal var forhøjede.
ligeledes havde han fortalt, at der var cyster i min lever.

Ifald mit vitamin og mineralniveau er normale, vil det være første gang i mit liv, idet der altid har været meget store udsving. Især natrium/kalium har altod været en gåde for læger, ligesom jeg altid har døjet med blodmangel. Dette mener jeg selv kan være årsag til mit alt for høje blodtryk. i går morges: 203/126

Jeg har marginalt igA, ligesom der er udsving i igG. igen: mine tarmproblemer igennem årene, ligesom muskelsmerter, er af læger blevet afvist med psykiske problemer. Hvilket jeg absolut aldrig har døjet med, måske tværtimod…

Ved indlægelsen til obs for blodprop: kolesterol katastrofalt højt. medicinsk behandling skulle straks iværksættes. 2 uger tidl. havde kolestrol været normal, ligesom jeg lod være med at tage medicin, før jeg igen havde snakket med min “nye” praktiserende læge. Her fattede han, igen, ikke, hvad der foregik så han kontrollerede igen kolesterol. og igen Fuldt normale værdier. Ligesom han efterfølgende ikke fattede, hvordan jeg skulle have udviklet en stor cyste med byld i løbet af mindre end to uger. Der var trods alt normalt Dr.Lund ved undersøgelse. han havde sendt mig derop pga. store hævelser i højre side.

Jeg har adskillige gange i mit tidl. forløb konstanteret, at læger havde informeret andre læger om min behandling. bl.a er der, i min særdeles sparsomme journaloplysninger kopi af de svar, den daværende læge havde givet min tidl, for at holde vedkommende a`jour med, hvilke informationer hun havde videresendt/ skrevet og givet i ny GHU til de sociale myndigheder ved ansøgning om forhøjelse af pension..

Kopien ligger i mine papirer. ligesom der blev aftalt, hvilken læge jeg evt. skulle henvises til. der blev intet foretaget, for jeg blev aldrig sendt videre. Igen GIK HUN UD FRA at det måtte have været lavet tidl… da var blodtryk lige så højt.

Derfor ved jeg/vi med sikkerhed, at der er foregået denne trafik. Ligesom jeg ikke kunne få undersøgelser pga. blodtryk osv. selv alvorligt fald kunne ikke efterfølgende blive undersøgt.

Det blev afvist ved lægevagten, ligesom ved kontakten med daværende læge som noget fis. det kostede efterfølgende mere end 20 behandlinger ved kiropraktor, da min rygsøjle havde forskubbet sig.

Problemet er vist nærmere, at tidl. læge i samarbejde med de sociiale myndigheder ville have en hurtig diagnose. den blev også givet: et kvarter på Aalborg Sygehus, så havde jeg fået stemplet i panden: FIBROMYALGI. Dette udløste pension, og siden har alle læger været sikre på, at alt måtte være undersøgt, for ellers fik man ingen pension.

Ved mit efterfølgende job, deltids, blev dette igen blokeringen. For med en pensionstildeling: Ingen mulighed for A-kasse, ingen mulighed for evt. udbetalinger fra Pensionskasse, måtte arbejde med 18 løntrin under kolleger, selv om vi delte en stilling osv…

For, alle går ud fra, alle tror eller forventer, at de gør arbejdet mere grundigt end de selv. De tror, de regner med, de går ud fra..

Oprigtigt talt ville det nok være mere optimalt, hvis der i stedet blev udarbejdet retningslinjer, som forpligtede til at undersøge, når og hvis det er muligt, om disse betingelser var opfyldt, og hvorledes facit havde været. Det skal foreligge i en salet skemaform, så det er overskueligt.

Det vil give en større sikkerhed end i dag, hvor den ene afd. ikke engang har set papirer fra det oprindelige forløb…

så, Doris og Jytte, jeg er helt enig med jer:

Det er grove brud på lovgivningen… dog kan jeg trøste med, at første skred nu er sket mht. en del videresendelse af informationer:

http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/default.asp?pid=/principafgoerelser/aktuelle/aktive/2009/september/186-09.aspx

Vi er en del, som har arbejdet med disse problemstillinger i årevis, ligesom jer. så dette ser jeg som et første tegn på at der måske kan indføres menneskerettigheder for disse patienter.

Rosa
11-09-09, 09:42
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 7. september 2009 kl. 12:07

Jytte. Glemte lige i farten: jeg har aldrig haft de symptomer, som kronisk Pancreatitis udløser, tværtimod.

Jeg har aldrig haft diarre, som vel er et af de bedste signaler. Dvs. jo, men for mange år siden, da har jeg muligvis haft. men det er altså mindst 20 år siden ( dengang jeg fik diagnosen Fibromyalgi). Smerter har aldrig været mit største problem, men derimod udmattelsen. Ligesom jeg altså har været i stand til at holde vægten nu de seneste 2 år… stadig 41 kg.

Eneste behandling, hospitalet har tilbudt har været: Deltagelse i medicinforsøg med Lyrica, som smertestillende samt Creon, åbenbart også som forsøg (med afsindige bivirkninger i form af smerter, som jeg forbandt med en udvikling i sygdommen. ingen orientering om osv). Ingen forsøg på at finde ud af årsag til blodtryksstigningen, ingen udredning for at finde årsag til afvigelserne i mineraler osv.. Iflg, journal skulle jeg have været henvist til udredning for stofskiftelidelser i januar 2008, det er endnu ikke sket.

Meget stor plet på spiserør: den skulle underøges. kontaktede dem selv tre mdr. efter. jeg blev lagt i narkose, men de havde ikke foretaget nodet. pletten var der stadig. Den måtte være på grund af mavesyrereflux… satte mig ligeledes i behandling for mavesår. uden at undersøge for helikopbacter osv. Og… jeg har aldrig haft symptomer på for meget mavesyre, tværtimod har der igennem årene være tale om en evt. sjøgren, da jeg altid er helt udtørret. Men iflg. lægerne må jeg tage fejl, for jeg må have for meget mavesyre… IGEN, det går vi ud fra…for det er det normale.

Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende.

Hvad er kriterierne for at stille diagnosen Fibromyalgi, nu som dengang ? Stofskiftelidelser, og gigtsygdomme skal være udelukket, ligesom vitamin og mineraler osv. Jeg finder ikke dette er optimalt. så jeg kan fint følge Lene.

Jeg bliver stadig mere afkræftet. musklerne svigter mere og mere. Så, jeg føler mig hensat i krogen i ventesalen for sidste afgang.

rosa uhrenholt nielsen, 7. september 2009 kl. 15:29

@ Jytte Hestbech 7. september 2009 kl. 14:46

Jeg mister helt lysten til at læse dine indlæg.

Tilsyneladende har du været så heldig at få en diagnose, nemlig kronisk betændelse i bugspytkirtlen, men det er du ikke tilfreds med. Det er jo den risiko man løber, når man bliver undersøgt på alle mulige måder. Hvad vil du hellere have at lægerne skulle påvise? Hvad er du bange for, at du fejler?

Tænk dig godt om før du skriver, for hvis tingene ikke hænger sammen, så orker man ikke mere at læse dine indlæg.
Jytte

Du har ret i, at du ikke orker at læse mine indlæg. Mit problem er mindsansten ikke, at jeg er bange for at fejle noget. Jeg er, tværtimod, rasende over at have fået lov at gå på denne måde i årevis.. Jeg har altid været den udadvendte problemknuser, så jeg hader, mildest talt, den situation jeg nu er sat i.

Og, du begår nu her nøjagtigt samme brøler, som læger iøvrigt begår:

Du læser det jeg skriver som en vis mand læser biblen. Du synes ikke, der er noget påfaldende i, at jeg 26.06. får et brev om, at alt er normalt, incl. enzymerne efter undersøgelsen d. 21.07 og..... så jeg får brev om 25.08 at min enzymproduktion er meget svært nedsat?

Hvordan kan dette passere. Eller jeg kan måske heller ikke læse eller fatte. Jeg er forundret.... altså, alt er normalt, fire uger før undersøglesen bliver foretaget ??

Hvis du ikke kan læse et forløb som dette, kan det måske også være fordi du ikke fokuserer på andet end at det bryder din tråd vedr. dit forløb og retslægerådets praksis? Beklager, men retslægerådets stilling er noget, de færreste kommer ud for.

Den behandling, hvis beskrivelse jeg her har forsøgt at fremlægge gør jeg ud fra den måde, de tusinder af mennekser, som i dag er parkeret på dagpenge, kontanthjælp eller pension, nu ofte er ofre for.

Dem, der er blevet ofre for denne forbandede TERM-model, som forhindrer lægerne i at undersøge ordentligt fra starten, fordi regionerne vil spare os omkostningstunge væk.

Dem, der nu pr.automatik bliver sendt til en somatiseringsekspert, eller som under alle omstændigheder bliver ofre for, at de sociale myndigheder også er oplært i at stille psykiatriske diagnoser. Endda ofte med et krav om at vedkommende skal indtage eksempelvis Lyrica og andre tricykliske antidepressiva eller psykofarmaka....”behandling” foregår ofte som deltagere i randomiserede forsøg ? Er det ikke i stor stil et brud på psykiatriloven og tvang i psykiatrien?

DET er, om noget, en krænkelse af menneske-rettighederne. Når både lægelov, lov om tavshedspligt, forvaltningslove, love om hvorledes en psykiatrisk diagnose skal stilles og ud fra vedkommende tests, for ikke at tale om alle de andre krænkelser…

Lovene brydes hver dag, overalt i landet.. Som bruges, til at sortere nogen fra…
så, desværre. for at skildre sådanne forløb, kan jeg ikke indstille til et chat-niveau eller en SMS.

Anina
11-09-09, 09:46
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 8. september 2009 kl. 03:17 (ikke postet på bloggen)

@ rosa urenholt nielsen 7. september 2009 kl. 12:07 :

"Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende."
Nu ved jeg ikke hvad har lægen bygget sin diagnose om en "ikke behandlingskrævende" struma på. Men det ville ikke undre mig hvis dine laboratiorietal befandt sig indenfor den norm lægerne bruger, når de træffer en afgørelse om en behandling skal "afventes" eller afvises. Det er nemlig ikke sygdomme, men de lægefaglige organisationer, der træffer afgørelsen om man er syg eller om man er rask. Det er min påstand, at netop disse guddommelige afgørelser står bag eksplosionen af de sidste 20-30 års "funktionelle lidelser". De "nye" og udskældte sygdomme - er måske slet ikke så "nye" endda... Måske er de ikke engang bare sygdomme, men snarere følgesygdomme efter en overset og derfor ubehandlet oprindelig stofskifte-sygdom?

Jeg er engang faldet over et brev, en amerikansk kvinde - Gail Wurmstein (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8872) skrev til Oprah, i anledning af Oprah Awareness Campaign. Til min skræk, under nærlæsningen - er det gået op for mig, at dette brev kunne lige så godt være skrevet af mange danskere, man enten ikke kan finde ud af diagnosticere eller - som allerede har fået diagnosen Fibromyalgi eller Kronisk Trætheds Syndrom, uden at man besværer sig med at finde ud af en måde, at hjælpe dem af med deres værste symptomer... Passage i brevet, der har fået mig til at fare op af stolen er følgende:


***

Kronisk træthedssyndrom og Fibromyalgi er to sygdomme som er nye. Sjovt nok, blev de aktuelle lige efter at Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin) og TSH-testene begyndte at indgå standard behandling. De fleste med fibromyalgi og KTS har problemer med skjoldbruskkirtlen. Ømme led og træthed er to af de oftest forekommende symptomer ved lidelser i skjoldbruskkirtlen. Et fåtal læger er nu begyndt at udforske denne nye viden, hvi8lket har ført til adskillige succesbehandlinger af fibromyalgi og KTS ved at dosere T3-hormon. Glem ikke at siden indførelsen af TSH-test, har læger ordineret lige præcis hormontilskud nok til at TSH niveauet kom ned under 5, men dog uden at behandle patienten fuldt ud. Husk også på, at T3-hormon ikke er tilstede i Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin). Det er kombinationen af disse to fejl-dispositioner, der har skabt sygdomme som fibromyalgi og KTS.


***

Ovenstående citat gælder fortrinsvis diagnosticerede stofskiftepatienter. Men hvad med alle de andre, der ikke havde konstateret en stofskiftesygdom fordi de er ikke blevet screenet for det - enten fordi lægerne ikke kender nok til stofskiftesygdomme/symptomerne eller - nøjes med at se på laboratorietal - i stedet for at interviewe patienter og registrere (respektere) deres symptomer. Og når man samtidig erkender, at selv et sundt stofskifte falder med årene til det skraber bunden under og efter overgangsalderen - er man kommet tæt på svaret på, hvorfor er der så mange kvinder og færre mænd, der rammes af disse sygdomme... Hos en del af yngre kvinder opstår disse problemer ofte i forbindelse med graviditeter idet moderen er fosterets eneste "kilde" til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem...

Alt dette kan forebygges, hvis man er en fritænkende læge! En fritænkende læge sætter sin patient under skærpet opsyn allerede når TSH ligger på 2. Stiger TSH-tallet med blot et point første og anden gang der foretages blodprøvetest indenfor de efterfølgende 7-8 uger - bør patienten udredes for en autoimmun thyreoideasygdom tillige med igangsættelse af behandling for at kompensere for den underaktive skjoldbruskkirtel. I den ideelle verden. Desværre for os - bliver stofskiftepatienterne med TSH-tallet under 10, sædvanligvis ikke behandlet. Dette er årsagen til, at velhavende danske patienter rejser til Balder Klinikken i Norge, til Hertoghe-klinikken i Belgien samt til Tyskland, hvor den private medicinske sektor behandler stofskiftepatienter allerede ved TSH-tal på 2 og derefter. Men ikke alle er velhavende.

I Danmark er den faglige interesse for stofskiftesygdomme til at overse. Det er der ikke status i. Lægerne er ikke klar over hvor komplicerede thyreoideasygdomme er. De tror at en enkel blodprøve og en enkel tablet dagligt løser problemet. Vel at mærke hvis TSH er over 10, ellers får de syge lov til at vegetere ubehandlede. Thyreoideasygdomme har så lavt status at diagnose og behandling stort set overlades til praktiserende læger. Når man tænker på, at thyreoidea-kundskab fylder kun ganske få undervisningstimer i pensum på lægestudiet - er denne indstilling ganske skæbnesvanger for de syge. Thyreoideasygdomme er langsomme dræbere, først sjælen, så kroppen.

Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge... Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere høster flest "hypokondere" med deres TERM-model-værktøj (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420) stoppet i hænderne på praktiserende læger. Alle disse udiagnsoticerede thyreoideasyge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og "lærer at leve med" den "indbildte" sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med...

Bare for at opremse ganske få eksempler på, hvad overset, sygt, ubehandlet stofskifte kan skaffe folk af diagnoser.... falsk senilitet, falsk Alzeihmer, ADHD m.fl., "endogene" depressioner, psykoser, div. neurologiske sygdomme inkl. kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi.... bindevævssygdomme, almindelige organsygdomme, hyperkolosterolæmi - som følge af understimulering, underernæring på celleniveau.... Tidlig alderdomsforfald... forfald af kognitive færdigheder, hukommelseskollaps..... forfald af immuniteten inkl. faldende evne til at bekæmpe cellemutationer - og man kunne blive ved! Og ikke mindst - gælder det ikke kun de allerede syge - men også den næste generation, fordi... et utal af årsager til stofskifteproblemer er arvelige!

Der konstateres over 2000 nye tilfælde af hypothyreose (underaktivt stofskifte) hver år, alene her i Danmark. Jeg tør end ikke forsøge på at gætte mig til, hvad det reelle tal er. Det er ganske normalt, at man går med sin døende skjoldbruskkirtel i årevis og indtil adskillige helbredsskader er blevet uoprettelige.... Lægerne venter jo på, at TSH-tallet skal stige til 10 før de mander dem op til at rekvirere en antistof-prøve, men antistofferne har i mellemtiden allerede ædt op så meget af skjolbruskkirtlen, at skaderne er uoprettelige og patienten er kronisk syg allerede inden behandlingen påbegyndes. Det er så de heldige. De, som trods alt kommer i behandling. De øvrige, de udiagnosticerede - de lever et tiltagende vegetativt liv, for endelig, efter mange år fyldt med senfølgesygdomme af det ubehandlede thyreoideasygdom - "funktionelle" eller andre - de kommer herfra uden at nogensinde at vide, hvad var grunden til at deres helbred forfaldt, tilsyneladende uden "medicinsk årsag" eller med den sidste sygdom patienten led af anført på dødsattesten.... Så vigtigt er det for læger, at "tallet passer", at symptomerne ignoreres eller henlægges i kategorien "funktionelle lidelser".

Specielt udsatte er piger lige før og under puberteten, gravide kvinder (moderen er fosterets eneste "kilde" til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem) og kvinder lige før, under og efter overgangsalderen... De er "udsatte" fordi de er kvinder. Mændene bliver ikke gravide og kommer i overgangsalderen. Derfor er det færre mænd, der får sygdommen og de, der bliver syge - dem bliver der taget hånd om hurtigere og før skaderne bliver uoprettelige i sammenligning med kvindernes.

Hvorfor er der denne forskel? Fordi netop i anledning af disse "helbredstilstande" bliver kvinderne tørret af med, at "sådan kan det gå" når man er gravid eller "det er bare overgangsalderens skyld altsammen"! Har en kvinde været uheldig at blive stoppet under bogstavet "F" for fibromyalgi, er alt håb ude. Ingen læge vil synnerlig mere interessere sig for denne patient. En kvinde skal nærmest falde død om - før lægestanden siger "hovsa".

Allerede i 2001 (Ugeskr Læger 2001;163(20):2770) har man opfordret til en skærpet opmærksomhed på thyreoidea:


***

"En lav tærskel for måling af S-TSH baseret på case-finding anbefales. Screening kan være hensigtsmæssig blandt geriatriske patienter og bør overvejes hos kvinder med uspecifikke klager, patienter med depression, demens, atrieflimren eller uforklarligt vægttab. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt hos patienter i behandling med cordarone eller lithium, ved tidligere strålebehandling af halsregionen, tilstedeværelse af autoimmun sygdom eller tidligere thyreoidealidelse (21, 26). Screening bør overvejes også hos patienter med hyperkolesterolæmi (26)."


***

Mig bekendt, samler denne artikel støv, som så mange andre videnskabelige konstateringer indenfor thyreoidea-endokrinologi. Og i mellemtiden fortsættes folk med at blive behandlet for alt mellem himmel og jord... alt - undtagen det de i virkeligheden fejler.... et sygt stofskifte. Hvis de da overhovedet bliver behandlet.... Mange bliver parkeret ubehandlede på sidelinien som TERM-patienter med hypokonder-diagnoser, eller bliver sendt på førtidspension med en psykiatriske diagnoser....

Læs mere om forbindelsen mellem stofskiftesygdom Lavt stofskifte -> Fibromyalgi og KTS ? (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9840)

Og her (!) (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=11005) kan du læse om en "genstridig" fibromyalgi-patient, der ikke veg tilbage for udfordringen, men tog kampen op mod sygdommen, trodsende alle vedtagne (af læger og endokrinologer) normer og regler for, hvordan fibromyalgi skal håndteres. Husk "hatten af" mens du læser. Det har hun - Karina - i den grad fortjent!

Anina
11-09-09, 09:53
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. Din kommentar afventer bedømmelse 8. september 2009 kl. 23:41

@ Thomas Rishøj 8. september 2009 kl. 20:48 :

"@doris møller. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad du så tænker der skal ske i stedet.? Jeg mener, du stoler tydeligvis ikke på de læger der skal vuderer klagerne, men hvordan gør vi så.? Som ejg oplever det vil alle der ikke får medhold i deres kalge jo mene at det er fordi der dækkes over hinanden, man klager vel ikke fordi man mener man er blevet behandlet korrekt..og lige som der er læger der fejler vil der også være patienter der klager uden at der er sker en fejl. Men de vil vel altid mene at systemet dækker over sig selv og hianden.... Hvad mener du der skal ske?"
Som det er indrettet i dag, er det i realiteten patientens opgave at få sundhedsvæsenet inkl. diverse klageinstanser overbevist om, at der er sket en fejl. Det er totalt urealistisk og lige så totalt naivt af den pågældende patient at håbe på, at en slig indberetning vil resultere i at lignende fejl kan undgås i fremtiden. Sådan fungerer systemet ikke.

Systemet fungerer således, at det er patienten som skal tilvejebringe beviser på at en fejl er blevet begået hvorefter er det..... det kollegialt sammentømrede lægelige corpus, som tager vare på sine egne. Det er som at sætte ræven til at passe hønsene.

Indfør i Danmark det svenske "Lex Maria", hvor lægerne har pligt til at rapportere ikkeanonymt og derved risikerer retsmedicinske efterspil.

I august 1936 indtraf fire tragiske begivenheder på Maria Hospital i Stockholm. Fire personer blev sendt på hospitalet med relativt banale lidelser, men efter behandlingen døde de alle inden for en uge.

Efter politiundersøgelser blev det bl.a. fastslået, at der er sket en forveksling, hvor patienterne i stedet for indsprøjtning af bedøvende middel etocain, havde modtaget injektioner med et desinfektionsmiddel kviksølvoxycyanid.

Hvordan forvekslingen er sket kunne ikke entydigt forklares, men alvorlige mangler i håndteringen af lægemidler endsige med dårlige hospitalsrutiner er blevet konstateret under politiets efterforskning.

Når begivenhederne er blevet meddelt myndighederne blev der handlet omgående. Allerede tre uger efter det indtrufne, har Overøvrigheden forberedt et brev til den Kongelige Majestæt med anmodning om nødvendige foranstaltninger.

Resultatet blev en bekendtgørelse af 15. januar 1937, hvor ledelsen af hospitalerne blev pålagt ansvaret for rapportering til Sundhedsstyrelsen hver gang nogen form for behandling har påført skade eller sygdom, eller hvis der var grund til at tro, at samme skade eller sygdom kan igen opstå senere. Anmeldelse skulle ikke alene ske til Sundhedsstyrelsen, men også til politiet.

Det var dette dekret, der oprindeligt kom til at hedde Lex Maria. Den private sundheds- og tandpleje var ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Selv om det gik mere end 70 år siden de tragiske dødsfald har fundet sted på Maria Hospital i Stockholm kan man konkludere, at ånden og indholdet af dekretet "Lex Maria" fortsat består og er fortsat i anvendelse i det svenske samfund. Indsatsen for at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet, herunder tandpleje bør aldrig stoppe, mener såvel menige svenskere som de svenske myndigheder.

Forskellige typer af uønskede sammenhænge og begivenheder fortsat indtræffer dagligt i den svenske sundhedsvæsen. For at sikre en kvalitetsudvikling skal disse abnormaliteter (uventede hændelser) altid analyseres og evalueres med henblik på at minimere risikoen for en fremtidig gentagelse.

En del afvigelser og fejl kan med fordel analyseres internt ved hjælp af dertil indrettet fejlhåndteringssystemet, mens andre fejl kan være så alvorlige, at de altid skal udredes af en udenforstående, uvildig instans.

Uanset hvem undersøger hændelsen er det af afgørende betydning, at analyser af hændelserne, forebyggende foranstaltninger samt alle beslutninger samles i en landsdækkende vidensbase, for at kunne reducere lignende risici i fremtiden. Hvis hændelsen har en generel interesse for sundhedsvæsenet i landet er der etableret et landsdækkende rapporteringssystem for at sikre en ensartet patientsikkerhed.

I henhold til kapitel 6 § 3 Lov (1998:531) om sundhedsfaglig virksomhed skal sundhedsmyndighederne udøve tilsyn med primært sigte på på at forebygge skader og fjerne risici ved sygdomsbehandlingen og pleje. Tilsynsmyndigheden skal, gennem sit tilsyn støtte og overvåge behandling og pleje leveret af sundhedsfagligt personale.

At få kendskab til og viden om risikable situationer og rutiner er derfor af stor betydning for den nationale forvaltning af tilsynspligten med henblik på forebyggelse af fejlbehandlinger, lægefejl samt fejl begået af plejepersonale. Denne viden kan kun opnås gennem, af egen drift at rapportere begivenheder eller farlige situationer in real time og inden medierne offentliggør kendskabet til disse hændelser.

På dette punkt er der ikke sket ændringer siden de fire dødsfald 1936. Datidens presse skrev meget om de tragiske begivenheder og efter sigende har personalet taget det det meget tungt. En af de involverede sygeplejersker blev ramt af psykisk sygdom og en farmaceut-kandidat, der på dette tidspunkt havde ansvaret for hospitalets apotek - forlod sit arbejde og har ikke fuldført sin uddannelse.

Lex Maria dekretet sigter således mod ikke alene en kontinuerlig forbedring af patientsikkerheden, men dermed også yder en støtte til det medicinskfaglige personale, ved at sikre dem modgentagelser af fejl samt mod tabet af goodwill i samfundet.

Alle Lex Maria - anmeldelser, afgørelser og registreringer m.v. sker i fuld offentlighed, hvor pressen informeres på forhånd og alle informationer findes frit tilgængelige på de respektive hospitalers og klinikkernes hjemmesider.

"Lex Maria" har fungeret fra dag 1 - d. 15. januar 1937 - nu i 72 år (!), "Reglerne vedrørende sundhedspersonalets ansvar og disciplinære sanktioner fremgår af Lag om yrkesutbildade personer inom hälso- och sjukvården. Ifølge § 24 i denne lov er det "Rättsskyddscentralen för hälsovården", som styrer og overvåger sundhedspersonalet. Der findes et særligt nævn, som fører tilsyn med sundhedspersonalet. "Rättsskyddscentralen för hälsovården" er tillagt en række beføjelser i forhold til sundhedspersonalet. Det fremgår fx af § 26, at der kan iværksættes disciplinære sanktioner mod sundhedspersoner, som har tilsidesat de lovfastsatte forpligtelser (professionsetiske pligter, tavshedspligt, journalføringspligt m.v.) eller i øvrigt handlet fejlagtigt eller dadelværdigt. Sanktionerne kan bestå i pålæg, anvisninger for det faglige virke, begrænsninger i virksomhedsudøvelsen og fratagelse af autorisation. Patienter kan ifølge loven klage til Rättsskyddscentralen." Kilde: http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/POLITIK/POLITIKPAPIRER/POLITIKPAPIRER_LAEGEFORENINGEN/FORSLAG_OM_NYT_KLAGE/FORSLAG_OM_NYT_KLAGE_3

Læs og lær: "Lex Maria - så började det": http://www.sos.se/FULLTEXT/0077-034/0077-034.htm

Eksempel på en fejlrapportering iflg. Lex Maria på et svensk sygehus: http://www.akademiska.se/templates/page____42637.aspx

Den danske ”Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsnet”, der indførte en indrapporteringspligt i sygehusvæsenet med udgangen af 2003 - 66 år efter svensk Lex Maria - fungerer derimod fortsat bedst på papiret.

Hvad er der galt med os?

Rosa
11-09-09, 10:16
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 8. september 2009 kl. 21:58

@ Peter K Hansen 8. september 2009 kl. 17:50 :

Hvor herligt at denne tråd har udviklet sig til et forum, hvor kværulantforstyrrede mennesker med psykosomatiske lidelser til op over begge ører kan svine navngivne danske læger til.

Super - godt gået Berlingske!

To fluer med et smæk:

1. I beviser, at man faktisk KAN skrive kritisk om danske læger, ja faktisk fylde flere hundrede A4 siders debat med de mest perfide personindlæg. Anklager om eugenik slynges lystigt imod navngivne læger.

2. I yder et vigtigt distriktpsykiatrisk bidrag. Her er jo nærmest halvtids beskæftigelsesterapi for indtil flere personer, der ellers ville rende diverse kommunale instanser på dørene(hvad jeg nu er overbevist de alligevel gør).

Ironi off: Berlingske - den her debat er en skamplet! Intet mindre. Luk den eller moderer!
Peter K.Hansen

Den eneste, som har fået tildelt en psykosomatisk lidelse i dette forum er, mig bekendt, mig. Jeg ser derfor dine indlæg som et direkte angreb på mig. Hvorfor i alverden skyder du så med spredehagl? Hvorfor er du ikke mand for at komme med anklagen mod den/de personer, som du hentyder til?

Jeg har tidligere haft debat med Peter (K) Hansen omkring TERM i Information. og svaret til mig kom samme aften her på Berlingske i form at indlæg direkte citeret fra netpsyck, administreret og styret af Morten Birket Smith. Han citerede fra “kværulantforrykthed” http://www.information.dk/198987 2.august 2009 kl. 22.52

Er du blevet fornærmet, fordi jeg forhørte mig om din viden omkring psykiatri, og om den evt. var erhvervet via et brevkursus ? For du har stillet flere diagnoser på mig/os, endda uden nogensinde at have truffet mig/os.

Peter K Hansen henviste desuden til Jenni samt langede ud efter Anina. Jeg foreslog derfor, at disse krænkede læger evt. burde overveje en politianmeldelse, ifald vores anklager var forkerte, og i kan så læse hans svar her på bloggen 3. august.

Du anbefaler her, at bloggen (Berlingske) skal moderere (censurere) ligesom I har haft held til på Netdoktor, Netpsych og forsøgt på K10 ?? Kan Term og Liaison da ikke tåle at blive set efter i sømmene ? (8.sept) Dette er sket, hver gang Term og lovgivning har været bragt på banen.

Skal jeg forstå dig således, at min kroniske pancreatitis er opstået ud af den lå luft pga. min psykosomatiske lidelse? I så fald har du vist heller ikke fattet, at som kronisk skal det forstås som en varig skade af permanent art, som har været tilstede igennem længere tid.

Jeg har denne opfattelse: en ignorant læge har opfattet min lidelse og mine symptomer som kommende fra en psykosomatisk lidende person, og som vi derfor ikke vil ofre penge og tid på. (TERM).

Hvis du er ude i et politisk og ideologisk opgør, bør du måske tone rent flag. Det har vi andre gjort. Det ville klæde dig. Lad være med at bruge andre end den/dem du er ude efter. det andet er platugleri af rang. Jeg går efter bolden, du går efter manden, endda uden at ville fortælle hvem manden er. Det kan du ikke være bekendt…..

Som et ps: lad mig lige fortælle dig til slut, at Pfizer har anerkendt en rekordhøj bøde i USA: ment som en opfølgning på mine indlæg på Information:

BØDEN: 2.3 mia. dollars, heraf 50 mio dollars for vildledende markedsføring og smøring af sundhedspersonale omkring og af Lyrica.

Er det fordi jeg ikke har fattet en døjt eller er det en anden der ikke har fulgt med ? Er jeg den helt utilregnelige person, eller er jeg bare imod dig og TERM ?

Rosa
11-09-09, 10:22
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 10. september 2009 kl. 12:23

@ Thomas Rishøj d. 10. september 2009 kl. 11:21:

@jenni. Nej psykopater evner ikke at sætte sig ind i andet end deres egen behov etc. En evne du da demonsterer til fulde …
Thomas: "Hvis man har en dyssocial personlighedsforstyrrelse, har man svært ved at mærke skyldfølelse. Man har svært ved at leve op til sociale forpligtelser, og man opfører sig ligegyldigt eller afstumpet over for andre mennesker.

Man bliver let frustreret, aggressiv eller voldelig. Man har en tilbøjelighed til at skyde skylden på andre, og man bortforklarer de negative konsekvenser af sine handlinger. Da man gør hvad man har lyst til her og nu, uden at overveje konsekvenserne på længere sigt, risikerer man at komme ud i kriminalitet eller i et misbrug af alkohol eller narkotika.

Dyssocial personlighedsforstyrrelse kaldes også antisocial personlighedsforstyrrelse. Tidligere har den heddet psykopati.” Citat fra netpsykiater…..

Hvis du kan stille denne diagnose på Jenni iflg. ovenstående, må jeg nu tilsvarende spørge: hvor har du erhvervet din psykiatriske viden? Er det også sket ved hjælp af et brevkursus? Eller er det informationerne fra Liaisonpsykiatrien (TERM) Ligesom jeg spurgte Peter K. Hansen tidligere.

Er det hvad I betegner ildsjæle pt? fanatikere med psykopatiske træk? Jeg kan slet ikke finde nogle psykopatiske træk ved Jenni`s indlæg. Tværtimod.

Hun er for mig at se milevidt fra denne diagnose. Hendes hovedinteresse og formål er netop at stille kritiske spørgsmål ud fra ønsket om at få især det offentlige, men også almindelige borgere til at indse, at denne form for sundhedssystem har nogle fatale mangler. Som koster mange tabere, for ikke at tale om de mange, som unødigt mister liv og/eller førerlighed.

”En psykopat har desuden ofte tab af evne til skyldsfølelelse, forfalder til alkohol og vold, samt er ude af stand til at skabe sociale relationer. Kan ikke indse konsekvenser ved egne handlinger, hvorfor denne gruppe er overrepræsenteret ved kriminalitet. Findes ofte i fængsler eller i lederpositioner.”. udgør ca 3 % af alle mænd, mod kun 1 % kvinder."

Tankevækkende, når jeg på et tidspunkt i en dom vedr. to psykiatere fra Århus var røget i retten, efter flere års fælles praksis, som var præget af gensidig chikane. Her blev det nævnt, at psykiatere var overrepræsenteret i forhold til sager af denne art, sammenlignet med andre tilsvarende grupper.

Er denne dom og journalistens holdning så også præget af psykopater ?

Anina
11-09-09, 12:31
Dem, der nu pr.automatik bliver sendt til en somatiseringsekspert, eller som under alle omstændigheder bliver ofre for, at de sociale myndigheder også er oplært i at stille psykiatriske diagnoser. Endda ofte med et krav om at vedkommende skal indtage eksempelvis Lyrica og andre tricykliske antidepressiva eller psykofarmaka....”behandling” foregår ofte som deltagere i randomiserede forsøg ? Er det ikke i stor stil et brud på psykiatriloven og tvang i psykiatrien?
Ja. som en mindre off topic, dog relevant for Rosas pointe - henvises hermed til et websted, hvor syge mennesker i systemet i realiteten tvangsmedicineres under trusler om at lukke for sygedagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser de er blevet kastet på da deres sygdomme viste sig ikke at være behandlingsvenlige, idet de lægelige kundskaber ikke kan tåle den faglige udfordring....

Væk er retten til selvbestemmelse, ikke mindst set i lyset af de mange bivirkninger eller tvivlen om de pågældende præparater overhovedet er godkendte til formålet (det forekommer oftere end man tror kan være muligt) - har den pågældende patient i kløerne på systemet - nul ret til at afvise tvangsmedicineringen og ej heller har vedkommende retten til at bede om andet lægemiddel til erstatning for det "usikre"....

Læg mærke til overskriften og ligeledes læg mærke til, at Samfundet gør netop det modsatte af, hvad Samfundet har ret og lov til.... Men hvem skal kalde Samfundet til orden? Det gør lovgivningen, men Samfundet lystrer ikke lovgivningen.... Læs og bliv klogere. I morgen gælder det måske dig og dine...


Læs her: Samfundet kan ikke tvinge psykiatriske patienter i behandling uden dom (http://www.k10.dk/showthread.php?t=5438)


Det kan ikke nytte læse disse ord med denne trøstens (bag)tanke, at blot man ikke selv er psykisk syg - kan man umuligt komme ud for det samme... såsom tvangsmedicinering og lignende. Wrong kære venner! Som systemet er indrettet frem til i dag, skal man være mere end ualmindelig heldig for at undslippe diverse krydshenvisninger til psykiatriske udredninger - ikke fordi man er under mistanke for psykisk sygdom, men ene og alene fordi man står og har brug for en længeværende overførselsindkomst fra de sociale kasser, uanset hvor legitim er årsagen til, at man er kommet i nød.

Og således - indirekte - bliver sygdom og sygdomsrelateret arbejdsløshed kategoriseret i afdelingen for psykiske sygdomme og psykiske problemer. Når man først er der - er der så godt som intet der hjælper - tvangsmedicinering er en realitet, uanset hvad loven siger. Systemet bliver således den største lovovertræder, men hvem tager sig af det? :smt102

Rosa
12-09-09, 19:54
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, Din kommentar afventer bedømmelse 12. september 2009 kl. 20:28

@ Thomas Rishøj 12. september 2009 kl. 18:26

vilkårligheden er ikke kun på det psyukiatriske diagnose område, en opgørelse lavet fpr nogle år siden viste at whiplash, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi istore træk var samme syptomer men diagnosen afhang af om det var en neurolog, en ortopædkir eller en rheuamatolog der var involveret.

Detver absolut lettere at stille en diagnose som sukkesyge, man kan stille præcise kritereier, målbare med blodsukker over det og det, psykiatriske diagnoser er alt andet lige ofte vanskelliger, grænserne er mere diffuse. Og ja også mellem lande er der forksle, Dk har IDC10 system, USA har et andet (kan ikke lige huske hvad det hedder her og nu, beklager..)
Thomas.

Lad mig hjælpe dig lidt på vej. Danmark har en ratificeret, indgået aftale omkring diagnosen Fibromyalgi. og DK har samtidig forpligtiget sig til at overholde denne aftale i henhold til WHO og ICD-10. Den har endog nu opnået sin egen diagnosekode inden for gigtlignenede tilstande.

USA kører til gengæld med en model, som kaldes DSM IV.

Problemet i DK er til gengæld, at Sundhedsstyrelse og sundhedsøkonomiens apostle i stedet synes det er “smart” at følge DSM IV, og har nu igennem en del år valgt at orientere politikere om, at det er denne aftale som er gældende. Det er åbenbart en billigere løsning, iflg. dem, for så behøver DK ikke bruge en masse penge på at udrede vedkommendes symptomer og “klager”.

Medicinalfirmaerne var så til gengæld så “flinke” at sponsorere og endog selv lave en oversættelse. Denne bruges nu, bl.a. i jeres Diagnosticeringsskemaer vedr. depression. Og til hvis fordel, mon ?

Udfra: hvis der nu bliver lagt låg på problemet, oplever patienten det som værende ikke-eksisterende. Og kan derfor fortsætte som hidtil på arbejdsmarkedet, eller ligge passiv hjemme på sofaen, ude af stand til at foretage sig noget som helst pga fejlmedicinering..

Et kvalificeret gæt: den model, den nu valgte er “behandling” altså medicinering, endda med meget dyr medicin, som ikke var godkendt, var en god løsning på problemet.

Og de danske politikere er som gruppe fuldstændigt sidestillet med de danske akademikere, især læger: Ser du i dag en journal eller en rapport fra speciallægen, som har været på kursus, kan du se, at denne er udarbejdet efter DSM IV.

Denne psykiatrisering, som du kalder den, bliver nu “tilbudt” medicinstuderende som en del af uddannelsen. Varighed 6 uger. Den kaldes nu i stedet Sundhedspsykologi, eller oversat Sundhedsøkonomi.

Praktiserende læger kan komme på kursus i, hvorledes de nu kan tackle disse “besværlige” patienter. Det samme er sket på sygehusområdet. Her får nogen endda ekstra i lønningsposen som “ekspert” på området.

Du kan læse mere om emnet her, skrevet på baggrund af forfatteren Jørgen Beckmann, i tæt samarbejde med Morten Birket-Smith, og især i det daglige omkring Funktionelle Lidelser: Fink.

http://www.sundhedspsykologi.org/somatik.htm

https://www.psykisksund.dk/?side=artikel&art=10

Af Jørgen Beckmann, manden som har “skabt” begrebet.

Og her er også nærmere om, hvor du kan stifte nærmere bekendtskab med forfatteren. Han afholder foredrag om emnet… men det visionære budskab er:

"Du har selv pligt til at holde dig psykisk sund, og dermed fysisk sund og gør du det ikke har sundhedssystemet hermed fraskrevet sig ethvert ansvar. Men… vi giver dig mulighed for at træffe et valg her: omlæg dit liv, om nødvendigt: fyr din familie, for de fastholder dig en rolle som værende syg." http://www.athenas.dk/joern-beckmann-foredrag-sundhed-psykologi.htm

Den/de undersøgelser du refererer til har haft samme indhold som jeres journaler i dag: intet er ordentligt undersøgt, men:

Patienten er antagelig/ formodentlig /muligvis osv. dit og dat. Det kaldes videnskabelig undersøgelse nu, og danner baggrund for DIN viden. Det kaldes en faglig funderet diagnosticering.

I undersøger ikke en døjt, men skriver af efter hvad andre, lige så upræcise og udiagnosticerbare øvrige læger har gjort. I formoder at…

Og vi patienter risikeret til gengæld helbreddet , i værste fald livet, på det.

Rosa
15-09-09, 08:28
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, Din kommentar afventer bedømmelse 14. september 2009 kl. 14:50

Måske interessant i sammenhængen mellem langtidssygemeldinger og whiplash….

De “grundige” videnskabelige dokumentationer, som Martin henviser til, forefindes her. Denne gav baggrunden for teorierne. Læs selv, og se hvor “redelig et videnskabeligt grundlag” der ligger bag.

Lige for en god ordens skyld: de dårligste af dem var allerede sorteret fra på forhånd, de skulle ikke stille op som deltagere. Dette foregik ved, at skema skulle udfyldes før konsultationen. Måske derfor, de ikke nåede op på de oprindeligt forventede 40 deltagere.

Jeg fatter ikke, at noget sådan kan kaldes en undersøgelse, og især ikke at den efterfølgende skal danne præcedens. Men overlægen er gået fra at være en middelmådig læge til at blive en efterspurgt person, også i foredragsmæssig sammenhænge, endda i udlandet? Han er desuden i toppen for “kvaliteten”, samt med i alverdens udvalg nu.

http://www.sygehusvendsyssel.rn.dk/NR/rdonlyres/9CAF7F3A-F7BF-4D99-B0E7-74C5A7429E57/0/Forebyggelseafkroniskinvaliderenderygsygdomhossygemeldte.pdf

http://nyfrederikshavn.intranotehost.com/agenda/4135_061206%20pkt%204%20B1%20Notat%20om%20Silkeborgmodellen, %20dateret%2027.%20november%202006.pdf

Her er lidt om konsekvenserne af.... samme læge anklager patienterne for at være på pengejagt, i samarbejde med Socialmedicinsk klinik i Aalborg, samt at han også i sin definition har lavet en blanding mellem ryg og halsskadede.

http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?p=70711

Rosa
17-09-09, 14:57
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 15. september 2009 kl. 13:00

Doris Møller 15. september 2009 kl. 07:53

(Til Martin Germann) Ok, så har jeg misforstået dig. Så mener du tilsyneladende alligevel ikke, at årsagen til, at den ene gruppe piskesmældsramte ikke klarede sig så godt var, at de fik behandling for piskesmældet, i modsætning til den gruppe som klarede sig allerbedst, som jo ingen behandling fik.

Men hvad mener du så? Undskyld mig, men dine udtalelser virker meget selvmodsigende!
Doris. Lige for at supplere dig. kik lidt på dette link, det giver nok lidt forståelse for problematikkens omkring piskesmæld og mange andre lidelser og deres omfang: http://ugebreveta4.dk/2008/200834/baggrundoganalyse/syge_presses_i_arbejde_paa_forkert_grundlag.aspx

Martin: hvad er der for nogle undersøgelser du henviser til?

rosa uhrenholt nielsen, 15. september 2009 kl. 18:14

Martin Germann 15. september 2009 kl. 14:29

Til Rosa. Rigtig fin artikel du henviser til. Jeg har læst den og tager du kun udgangspunkt i forholdene omkring piskesmæld (og ikke depression hvor der findes næsten modsatrettet konklusion)underbygger den alt hvad jeg har nævnt tidligere.Nemlig at piskesmældsofre har bedst af at komme væk fra sofaen.Det står meget tydelig skrevet i den artikel op til flere steder

Super godt. Iøvrigt findes der flere store undersøgelser som danner grundlag for mine indlæg.For at få adgang til dem kræves at du har adgang til de store forskningsdatabaser som eks pubmed.
Martin

Nemlig, den er helt fin. Især fordi det er udgangspunkt i alt, hvad I foretager jer, desværre. I går ind for den holistiske retning, altså at krop og psyke er een enhed. I arbejder bare ikke ud fra det.

Jeres argumentation bygger derpå videre denne tese. For det er tildels korrekt.
Til gengæld kører i videre omkring, at det er depresssionen, som kom først, når I argumenterer omkring Piskesmæld og lign. lidelser. Og I undlader dermed at tage stilling til, om vedkommende har tendenser i sådan retning.

Ligesom mænds og kvinders psyke og biologi er vidt forskellig, det bliver også ofte overset. Hønen og ægget om igen.

Selv om I som læger burde køre videre i psykologiens spor: ethvert tab påfører konsekvenser, uanset årsagen, og at der burde være plads til at lade kroppen, og dermed sjælen, finde sig tilrette i den nye retning, som denne skade har påført.

I psykiatrien arbejder de for recovery, (tiden arbejder for at vedkommende kan vende tilbage til oprindelige tilstand i fred og ro, og i dens eget tempo, eftersom naturen er den bedste helbreder, med den hjælp som er nødvendig for at komme sig, derfor grundig undersøgelser først). Hvorfor arbejder de somatiske læger ikke ud fra samme retning?

I stedet starter sundhedssystemet og landets kommuner, med hjælp fra lægerne, med en øjeblikkelig klapjagt på vedkommende, for at få dem tilbage på job.

Enhver ulykke, eller en nypåført skade, vil vel pr. automatik medføre en vis form for angst ved tabet af ens normale funktion, og dermed nedtur. Altså depressionslignende tilstand. Og skal vedkommende nysyg yderligere påføres angsten for ikke at kunne overholde de forpligtelser, samfundet påbyder, samtidig med de mange smerter, som også er en følge-virkning, går det galt.

Det kan der nu, for mig at se, kun opstå en uhyggelig stresspåvirkning af vedkommende ved. og især, når vedkommende yderligere bliver mistænkeliggjort.

Den fremgangsmåde ender meget ofte galt. For der er mig bekendt ikke lavet undersøgelser af langtidskonsekvenserne? Kender du nogen?

rosa uhrenholt nielsen, 15. september 2009 kl. 23:30

Martin. Var det sådanne undersøgelser, som den (link) herunder, du henviser til? Den var, mig bekendt, med til at danne præcedens for hurtigt tilbage på job.

Jeg personligt synes ikke, den kan bruges til ret meget, især ikke, når der forinden var foretaget grundig sortering. Og især, når Hjørring nu har en overrepræsentation af langtidssygemeldte, med dertilhørende evt. tab af forsørgelse. Samt at vurderinger efterfølgende returneres med fejlagtig bedømmelse og påbud om at sagen bør efterkontrolleres, evt omvurderes..

http://www.sygehusvendsyssel.rn.dk/NR/rdonlyres/9CAF7F3A-F7BF-4D99-B0E7-74C5A7429E57/0/Forebyggelseafkroniskinvaliderenderygsygdomhossygemeldte

Venligst
Rosa

Rosa
17-09-09, 15:03
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 16. september 2009 kl. 10:45

@ jenni 16. september 2009 kl. 08:55

Du skriver, at kvinders fysik og psyke er forskellig. Ja. Halsmusklernes styrke er ganske givet forskellige. Kvinder har ikke mænds kropsbygning og tyrenakke.

Men der er faktisk også mænd, der får piskesmæld. Selvfølgelig. Det er jo en hård mekanisk påvirkning af nakken. Det kan ske for enhver.

Hvor skadet nakken bliver af det, afhænger kun af den mekaniske påvirknings voldsomhed og musklernes parathed og styrke, når den sker.

Jeg så iøvrigt en artikel, hvor en mand beklagede sig over, hvor ubehageligt han var blevet behandlet, da han fik piskesmæld.

Der hænger øjensynligt en eller anden forbandelse hos nogen behandlere, når det drejer sig om lige DEN skade.
Jenni

Du har helt ret. Det drejer sig om en forbandelse, når mennesker rammmes af Piskesmæld. For her gælder samme fordomme, som er gældende for Fibromyalgi og ME/CFS. Især uhyggelige perspektiver når Rheumatologerne nu har valgt at lade medicinalfirmaernes mange penge få større betydning end patienternes helbred.

Og når en mand rammes, ryger hans sociale status ned på samme niveau som kvindernes: “YNK-tag dig sammen, og slug i stedet en pille mere. Så kan du passe dit arbejde, ligesom vi andre har gjort / gør”. Endda ofte fra familiemedlemmer og pårørende.

Førtidspensionister har laveste status pt, for de “udnytter” os skatteydere, og forventer endda ekstra penge fra “mine” pensions-indbetalinger. Ligesom når der tales om “ældrebyrden”. Det viser en uhyggelig mangel på empati og egoisme fra de heldige, som endnu er i stand til at deltage på normale vilkår.

Rosa
17-09-09, 15:11
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 16. september 2009 kl. 19:43

@ Martin Germann 16. september 2009 kl. 15:31

Jennie og Rosa. Synes i 2 at man skal beh piskesmæld trods det at forskning klart viser at beh ikke gavner-tværtimod?

Der snakkes om forbandelse i fm piskesmæld. Hva mener i. At man kan have tendens til at gøre de her pt somatiserende? For det kan da godt være.
Stadig gælder det. DE SKAL IKKE BEH medmindre i vil gøre skade på dem
Martin

Kort og godt: du skulle måske begynde at lytte lidt til Lars Uhrenholt. Han har mangeårs viden og erfaring i området. Så selv om han også arbejder for PTU, kan det vel ikke miskreditere ham?

Der er , takket være ham, nu påvist skader efterfølgende. Desværre ikke, mens patienterne stadig var i live, men ved patologiske undersøgelser. Men da var patienten, desværre, død.

Og igen og igen: du kører udelukkende frem med, hvad undersøgelser viser. Har du nogensinde gidet sætte dig ind i de forskellige undersøgelser og metodevalg, fundet ud af, hvorfor der kun kunne findes X antal personer mod forventet Y? Hvilket metodevalg lå til grund herfor ?

Havde du gjort det, ville du kunne se, at der ikke engang ved en sammenlignelig opfølgning har været noget som helst, der har været efter aftalte spilleregler, altså aftalt grundlag for hvad skal vi have undersøgt og hvordan…..for de var ikke lavet, det var underforstået, at det er bare sådant !

Hvis en undersøgelse bliver lavet det ene sted efter, hvad jeg/vi vil bevise, og baggrunden og dermed kriterierne, er helt afgørende forskellige fra det andet sygehus, kan du og jeg vel ikke efterfølgende gå ind og lave en sammenligning ? Det gør du hermed.

Den vil blive lige så effektiv, som undersøgelse af de forskellige biologiske behandlinger mod leddegigt. På det ene sygehus ser du, at udgiften hedder 130.000, på næste sygehusafdeling, der bliver sammenlignet med hedder det i stedet 78.000. Hvem beviser hvad, og hvilket præparat(producent) er pågældende læge mon betalt af ?

Især, når der efterfølgende er tilføjet kommentar om, at vedkommende har et tilhørsforhold til et bestemt medicinalfirma ? (eller adskillige), ligesom hans “fagforening” har 6-7 medicinal-firmaer til på skift at sponsorere aktiviteterne, nøjagtigt ligesom de udfører forsøg for dem?

Denne læge, med hans “videnskabelige publikationer” har nu haft effekt på dit valg, fordi du “har hørt” om undersøgelsen.

Hvem af dem skal jeg nu stole på? Her vil jeg gerne have dit bud, Martin?

Skal jeg gå efter den sundhedsøkonomiske metode, eller skulle jeg måske starte med (modsat dem) at spørge patienterne om deres erfaringer på området? Hvilken virkning/bivirkninger oplevede DU? De er vel hovedpersonerne ?

Er DU FORVIRRET, så er der det rene ingenting mod vi patienter, som ikke engang kan få adgang til disse publikationer/informationer og grundlag herfor. Det er ren sæbeopera for os.

Især når jeg personlig har været bisidder/partsrepræsentant på området. Vedkommende VAR, på tidspunktet for undersøgelsen tilkendt højeste førtidspension og havde været udenfor arbejdsmarkedet igennem adskillige år pga samme. Og havde fået erstatning for bilen. Hun kom ikke tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Hvad mærkeligt er der ved det, bortset fra din bedømmelse ?

Rosa
17-09-09, 15:17
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 17. september 2009 kl. 12:31

@ Martin Germann 17. september 2009 kl. 09:30

Til Rosa. Du skyder mig mange ting i skoen som er urigtige. Du skriver at jeg skulle lytte til Lars Uhrenholdt der har fundet vævsskader ved patologiske undersøgelser efter pt død. Det er helt rigtig.Han er nu ikke den eneste der har gjort det. Men hvad ændrer det? (...)
Martin. Jeg skyder dig ikke noget i skoene, men…

Har du nogensinde gjort dig den ulejlighed allerede tidligt i et forløb at undersøge, hvilke kriterier og baggrund der var for den/de pågældende undersøgelse, hvilke politiske holdninger og ideologier, og dermed forudsætninger der ligger bag ? Hvad var formålet med denne undersøgelse?

Når baggrunden for disse undersøgelser på forhånd var givet ud fra, at disse mennesker koster samfundet så og så mange kroner i tabt arbejdsfortjeneste/ mistede arbejdsdage, forsikringsselskaber har en så og så stor udgift pga. disse, for ikke at tale om evt. skadeserstatninger for tabt helbred. Hvordan får vi disse beløb sat ned til minimum ?

Når disse spørgsmål er stillet på forhånd, og svarene derfor skal udarbejdes efter dette, er det for mig at se en forud politisk dagsorden, som skal iværksættes. Og ikke et spørgsmål om hverken hvordan patienten har det, om behandlingen virker, langtidseffekt, oversete skadet (for scanningerne er ofte enten kun delvise eller helt udelukket) osv..

For når disse undersøgelser er udarbejdet sammen med regionen og de sociale myndigheder, og personerne får “kniven for struben”, enten gør du det, eller du mister dine sygedagpenge, er resultatet givet på forhånd.

Du glemmer vist, at ingen af de ting, du har adgang til, kan foretages uden at regionerne i forvejen har udarbejdet en cost-benefit vurdering heraf.

Anina
17-09-09, 15:20
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. september 2009 kl. 15:32

Selv om jeg har læst hundreder af den slags historier, kan jeg fortsat ikke vænne mig til denne oplevelse af afmagt følt på et anden menneskets vegne…

En patient lider tilbage fra barndommen af så diffuse symptomer som muskelsvaghed, udmattelse og hovedpine. Barnet sendes til psykolog og barnets plager tilskrives psyken.

Med årene oplever patienten flere og flere smerter i lænden, regulære hold/stivhed osv. I perioden 2003-2008 render patienten lægerne på dørene, skifter læge flere gange uden at få hjælp og uden andet end fortsatte henvisninger til det psykiske. Symptomerne fortsætter og eskalerer. I hele perioden frem til i dag er patienten plaget af voldsomme hovedpineanfald og mange smerter i lænden og i øvreryg/nakke. Patienten blev over tiden tilset af mange specialister/læger og trods de mange klager var svaret altid “psykisk-betinget” inkl. psykiaterens diagnose “personlighedsforstyrrelse”. Patienten blev opfordret til at indse, at patienten var psykisk syg.

Patienten har forsøgt at købe sig til en udredning/scanning på privathospitaler, men blev afvist da ingen privathospitaler ville forestå en undersøgelse/scanning uden at patienten havde en fagperson i ryggen som kunne læse resultatet samt videre behandle derfra.

Endelig i 2008 var patienten så dårlig, sengeliggende og kunne kun komme rundt ved hjælp afkørestol/krykker og i bad med badestol osv. at der kom skred i sagerne. Patienten blev omsider scannet og scanningen viste 2 store prolapser i lænden med tryk på SI. De var så store og “gamle”, at de 2 discusskiver stort set var helt tomme og nerven var helt klemt sammen. Patienten blev opereret i november 2008, dog uden at operationen har hjulpet på patientens smerter og førlighed idet patientens nervevæv er beskadiget fordi prolapserne havde siddet der i årevis. En efterfølgende kontrolscanningen viste også modic forandringer type 1 og en ny scanning af nakken viste et nyt, begyndende prolaps.

I perioden 2003 - 2008 fik patienten ingen sygedagpenge eller anden støtte fra kommunen da lægerne jo mente at patienten intet fejlede. Efter at patienten er således blevet befriet for diagnosen “personlighedsforstyrrelse” er patienten omsider blevet berettiget til sygedagpenge. Men som vi jo alle sammen ved - er sygedagpenge i dag ikke det samme som sygedagpenge var i gamle dage. I dag skal den syge, på linie med raske kontanthjælpsmodtagere der står til rådighed for arbejdsmarked - sendes ud i diverse arbejdsprøvninger, der skal kunne fastslå den syges “arbejdsevne”…. Uagtet at patienten er invalid og at dette invaliditet var så mange år undervejs. Af sted til arbejdsprøvning skal patienten og dette uagtet at patienten kan end ikke holde til sølle 6 ugentlige timer tilbragt udenfor sin sygeseng.

Patientens sagsbehandler hos kummunen mener, at betingelserne for en pensionssag er så rigeligt opfyldt at sagsbehandleren foreslår derfor patienten, at der bliver ansøgt om pension. Det eneste som mangler før ansøgningen om pension kan indleveres er en speciallægeerklæring. Denne speciallægeerklæring bliver indhentet hos en af kommunens sædvanlige speciallægeerklærings-leverandører - en speciallæge.

Når speciallægeerklæringen er tilvejebragt - falder pensionssagen med et brag. I speciallægeerklæringen skriver speciallægen, at patienten har aldrig haft prolapser endsige var opereret, og så henviser speciallægen til, at patientens kvaler stammer fra psykiske problemer. Kommunen hopper fra, efter, sammen med speciallægen at have fejet bort alle andre patientens lægeerklæringer inkl. redegørelsen udarbejdet af den opererende kirurg.

Patienten er tilbage, hvor det hele startede for mange år siden.

Jeg kan til enhver tid dokumentere min beskrivelse med henvisning til den omtalte patient. Berlingske skal blot henvende sig til mig via den mailadresse jeg har opgivet forud for at kunne poste dette indlæg.

Hvad mener lægerne her på bloggen PRINCIPIELT om de mange lægers rolle i dette mangeårige forløb?

Rosa
17-09-09, 16:51
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 17. september 2009 kl. 17:10

@ Martin Germann 17. september 2009 kl. 15:45

Jennie og Rosa. Det er et besynderligt forsvar i kommer med. Jennie udtaler sig om undersøgelser hun ikke har læst. Rosa hopper med på vognen. Senere fortæller rosa mig at jeg glemmer at ingen af de ting jeg har adgang til kan foretages uden at regionerne har udarbejdet cost-benefit plan

Come on begge to. I er direkte ubegavede at høre på. Rosa der findes også andre lande der forsker i de her ting. Kom nu med nogle argumenter der holder??
Jennie du vil sikkert give den piskesmældsramte en halskrave sammen med 14 dages sygemelding. Så er det jo godt at det er mig der er lægen og at du aldrig kommer til at tage den beslutning.

Jeres indslag er forudindtaget og uvidende. Langt størsteparten af den danske befolkning ville grine af jeres indslag. Det er ufatteligt at i ikke indser hvor dumt det i skriver er. Dette er under mit niveau

Martin
Desværre Martin.

Måske er vi for dumme at høre på, ud fra dine fagmandsbetragtninger. Du er OVERVISMANDEN, vi derimod er “bare” jeres instrumenter. DU har en faglig orienteret baggrund, vi derimod lever i dagens Danmark, hvor vi ser resultaterne af jeres behandlinger hver dag. Jeg selv, og adskillige andre i tilsvarende position, er dagligdagens mennesker, som efterfølgende må leve af resultaterne af jeres fejltagelser.

Læs Anina`s seneste indlæg, læs lidt om hvordan behandlingen viser fejlagtige resultater konstant. HVIS dit udgangspunkt er, at lægen tager aldrig fejl, kan du da ikke have fulgt ret godt med her på debatten. Det udløser nogle spørgsmål ?.

HVIS den danske standard er så høj, hvorfor har vi så så stor en overdødelighed, sammenlignet med tilsvarende lande?

Hvorfor falder så mange danskere, eksempelvis her i NJ så for dagpengegrænserne, som tilfældet er?

Hvorfor opsøger danske patienter i så stor stil undersøgelser og behandlinger i udlandet?

Hvorfor har DK konsekvent afvist tanken om eksempelvis D-vitamin og konsekvenserne ved mangeltilstande?

Hvorfor er der så mange selvmord, eller uforklarlige dødsfald, indenfor psykiatrien, og nu også indenfor det somatiske område?

Hvorfor har DK en så stor overhyppighed i antallet af psykiske lidelser?

Hvorfor frygter danskere alderdom og sygelighed, hvis standarden er så høj, som du påstår?

Hvorfor er Vicedirektøren i sundhedsstyrelsen (den lægelige del af købmandsforretningen) gået, til fordel for at vende tilbage til patientbehandling?

Hvorfor blev medlemmerne af onkologernes faglige organisation “banket” på plads af regionerne af både Bent Hansen og Ulla Astmann, da de ville orientere patienterne om, hvorfor de havde fået den medicinske behandling, de havde fået - modsat lægernes vurdering, og nu i stedet måtte de finde sig i at få mundkurv på?

Hvorfor benægter lægerne at en af årsagerne til den store overvægt måske skal ses på baggrund af Danmarks store forbrug af antidepressiva. Som man endda ikke kan undgå at indtage på en eller anden måde, da det endog kommer ud med spildevand til vore vandløb og ned i grundvandet?

Hvor stor en daglig viden bruger lægerne på virkning og effekt i vores endokrine system?

Bare til en start....

Anina
17-09-09, 21:04
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 17. september 2009 kl. 22:02

@ Anina W. 17. september 2009 kl. 15:32

Intet svar?

De herrer plejer jo ellers være så hurtigt på pletten, bare ikke denne gang?

Anyone?

Rosa
18-09-09, 11:05
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 18. september 2009 kl. 11:36

@ Jenni Christensen 18. september 2009 kl. 09:21

Anina W.

Forløbet, du her beskriver, indeholder adskillige lovovertrædelser.
Hvad med en politianmeldelse?

Jenni

Desværre har du ret, men det er svært at trænge igennem, især når man ser på indholdet af en sådan speciallægeerklæring, udført af een af de “eksperter”, Martin henviser til.

Jeg gengiver hermed starten af speciallægeerklæringen vedrørende en sådan patient: i dette tilfælde en person, som de har givet betegnelsen Fibromyalgi. Hun var på daværende tidspunkt tilkendt den høje pension, men som du kan se er ingen af hendes skader på ryg, knæ, nakke o.lign. med i bedømmelsen. Bestilt og betalt af kommunen. Gengivet her første del efter aftale med vedkommende, og direkte afskrevet:

"Diagnoser:

- Delores universalis chronica (kronisk kompleks smertetilstand)
- Dependitia Pharmacorum o.p. (sandynligvis morfinafhængighed)
- Fibromyalgia (udbredte bevægsapparatsmerter)

Vurdering:

Langvarige bevægsapparatsmerter (illnes) med stort funktionstab (disability). Ingen påviselige sværere sygdom (disease) elelr svækkelse (impairment), som lægeligt fuldt tilfredsstillende kan forklare de udbredte og invaliderende smerter med ledsagesymptomer.

Ulykkerne i x og x kan næppe i sig selv, via fysiske/biologiske skader, nogen særlig betydning for klientens samlede situation.

Den forværring af helbreddet, som oplyses indtrådt efter skaden kan derfor ikke forklares tilfredsstillende med traditionelle/lægelige argumenter. Ingen tegn på simulering.

Efter mit, og flere andre rheumatologers, skøn kan udvikling af en sådan kronisk smertetilstand ikke forklares ud fra en medicinsk-antropologisk sygdomsopfattelse. Det er svært at forklare her om denne sygdomsopfattelse, men kort fortalt er der forskel på at være sund og rask. At være rask, og dermed kunne fungere, er ikke kun at være fri for sygdom, men forudsætter en følelse af usårlighed. Denne usårlighedsfølelse er nødvendig for at kunne mestre de mange kropslige signaler, som næsten daglig hører det normale liv til fx rygsmerter, knæsmerter, træthed, uro i maven, nedtrykthed, søvnbesvær etc.

Mange mennesker mangler følelsen af denne usårlighed og føler sig sårbare. Det kan være fra den tidlige barndom på grund af arv, ukærlig opvækst etc. Senere i livet trues usårligheden af personlige ulykker, sygdom, sorg, nederlag på jobbet, familiære problemer. Når usårligheden er i uorden bliver den daglige kamp mod kroppens signaler en evig styrkeprøve med at teste, afkode og reagere på disse signaler.

Denne styrkeprøve ledsages af sårbare personer ofte af sygdomsbekymring, angst, nedtrykthed, udbredte smerter i bevægeapparatet, træthed, søvnbesvær etc. Morfinpræparater kan forværre situationen i betydelig grad. På en eller anden måde klarer mange af disse mennesker alligevel at fungere i dagligdagen og på arbejdet, om end med besvær og lav livskvalitet, andre magter ikke og giver op.

Tilstanden kaldes også somatisering og er hyppigt forekommende."

SOMATISERING.....?

Rosa
18-09-09, 11:34
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 18. september 2009 kl. 12:03

Sidste del er en lige så stor gang vrøvl:

"Følelsen af usårlighed kan også angribes af mistro og strid, som er indbygget i sager om økonomisk kompensation. Hvordan er det at være syg og ingen tror på én? Den skadelidte søger jo ikke kun kompensation for ar på kroppen, men derimod for de smerter, som hun opfatter som en konsekvens af ulykken. Hvordan kan det objektiv måles?

Den skadelidte uden tydelig tegn på svækkelse (impairment) skal derfor bevise, at hun er syg overfor en række autoriteter, som er betalt for at betvivle realiteten af skadelidtes problemer. Samtidig betales en række andre aktører for at fremstille skadelidte mest syg i processen med invaliditetsbestemmelse. Interesseorganisationer kan have samme formål. Smertepatienten må acceptere deres ensidige fremstilling eller fremstå som utroværdige og måske endda grisk.

Der er veldokumneteret stort overlap mellem det normale livs kropssignaler og de bevægsapparatsgener, som er følge raf ulykker. Det er derfor i sager om kompensation for bevægsapparatsmerter, at denne juridisk spidsfindighed er et særligt stort problem.

I en sag som som foreliggende er skadelidte således i forvejen sårbar og følelsen af sårbarhed forværres nu ofte af den mistro og strid, som hører til erstatnings- og pensionssagen.

I denne, ofte årelange, proces mister den kompensationssøgende jævnlig sin nødvendige evne til at kunne mestre de kropslige signaler, som hører til både det normale liv og livet efter en ulykke. Medicinafhængighed forværrer processen. Hvis du skal bevise at dui er syg, kan du ikke samtidig arbejde på at blive rask. For mange af disse smertepatienter er forløbet afskrækkende, som også i skadelidtes tilfælde. Det er karakteristisk at lidelsen forværres på trods af sygemelding og pensionering. Flere videnskabelige undersøgleser har påvist denne sammenhæng.

Diagnosen Fibromyalgi er udviklet til forskningsbrug og indebærer langvarige smerter i begge sider af kroppen, over og under bæltestedet på mindst 11 af 18 nærmere angivne punkter. Opt il 10% kvinder opfylder kriterierne for denne lidelse. Tilstanden kan være enten primær eller sekundær til en ulykke og sygeliggørende proces, som beskrevet overfor. Der kendes ingen veldokumenteret behandling.

Antallet af kroniske smertepatienter stiger årligt med ca. 6.000 mennesker i Danmark til i dag ca. 1.000.000 som har daglige, langvarig eller kroniske smerter. Væksten i sygeligheden kan ikke forklares tilfredsstillende ved traditionel sygdomsopfattelse."

Anina
18-09-09, 11:52
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 18. september 2009 kl. 12:34

@ rosa uhrenholt nielsen 18. september 2009 kl. 11:36

Citeret fra “lægeerlæringen”: “Ulykkerne i x og x kan næppe i sig selv, via fysiske/biologiske skader, nogen særlig betydning for KLIENTENS samlede situation.”
Hmm….. hvorfor mon kalder lægen den syge for “klient” og ikke for “patient”?

Ligger der mon mere i det, end blot en “fortallelse” eller fejl (som det sikkert bliver forsøgt at bortforklare med)?

Kan det hænge sammen med, at når man betegner den person man udtaler sig om som “patient” påtager man sig derved et lægeligt ansvar for indholdet af sin erklæring, mens når den syge betegnes blot som (en eller anden tilfældig) “klient” - er dette lægelige ansvar fraværende?

Det kunne være interessant at opklare, om denne semantiske sammenhæng: “patient” eller “klient” - valget af betegnelsen for den person, hvis sygdom man attesterer for eller imod - er afhængig af om den pågældende læge agerer som læge under Lægeløftet/Lægeloven eller om den pågældende læge agerer som en administrativ sundhedsfagperson, af sin samvittighed, etik og af sine arbejdsgivere/kunder fritaget for ansvaret over for samme - Lægeløftet/Lægeloven?

Hvorfor skulle en læge ellers betegne en syg person som “klient”, hvis det ikke er de facto fordi lægen opfatter sig selv som kommunens/kundens “mand”?

Hvem tager vare på den syge så, hvis ikke lægerne gør?

Anyone?

Anina
18-09-09, 11:54
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 18. september 2009 kl. 12:47

@ rosa urenholt nielsen 18. september 2009 12:03

Så er tiøren faldet…. rosa urenholt nielsen. Det kan næsten kun være overlæge Claus Rasmussen (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10768), Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel , der er ophavsmand til denne erklæring, er det ikke? Jeg har allerede studset over det da jeg læste dit forrige indlæg postet kl. 11:36, hvor det undrede mig, at en rheumatolog skrev mere “psykiatrisk” end han skrev “rheumatologisk”.

Jeg kan selvfølgelig ikke lægge hovedet på blokken 100%, men da det er velkendt at denne overlæge i rheumatologi underviser rundt om i landet læger, fysioterapeuter osv. netop i funktionelle lidelser (”De Nye Sygdomme”) er det så heller ikke utænkeligt, at lignende erklæringer udarbejdes efterhånden også af andre læger undervist af ham?

Googler man på “overlæge Claus Rasmussen” vil man hurtigt forstå hvad det handler om.

Derudover savner jeg fortsat kommentarer på min post af d. 17. september 2009 kl. 15:32, hvor jeg spørger: “Hvad mener lægerne her på bloggen PRINCIPIELT om de mange lægers rolle i dette mangeårige forløb?”

Rosa
20-09-09, 23:44
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 20. september 2009 kl. 21:11

@ Lene Bech 19. september 2009 kl. 13:54

Altså jeg spurgte om et tankeeksperiment, hvor I tager udgangspunkt i de punkter, TERM indeholder. Helt konkret, efter TERM modellen, hvordan skal patienten kunne overleve. Peg på ordlyd, sidetal, eller opdigtet mulighed. (..)

I det mindste bør I kunne komme med en opdigtet teori, som fritager TERM fra at være aflivning.
Lene

Er du fortsat i tvivl: lav en søgning (googling) på ME/CFS og bugspytkirtel. Her kan du nok se, hvor jeg står:

Sidste brev fra sygehus:

Svært nedat enzymproduktion : altså optager ikke næring fra kosten)

Fra lægen (i eftermiddags): alle blodprøvesvar er helt i top. Fik endda tallene.

Så jeg er altså supersund iflg. blodprøver, og via samme, pga. den nedsatte enzymproduktion: meget alvorligt, uhelbredeligt syg.

Er du forvirret, er det ingenting mod hvad jeg er. Er jeg ved at dø, eller er det (bare) at de prøver, som bliver taget, og efterfølgende besvaret overhovedet ikke er i tråd med patientens helbredsproblemer? Kører de med en standardiseret udgave (altså igen de forbandede skemaer), eller:

VIL DE HAVE OPKLARET HVOR ÅRSAGER OG AFVIGELSER KOMMER IND I BILLEDET? DEM, DER ENDDA I SIDSTE OMBÆRING KAN VÆRE MED TIL AT SILLE EN SIKKER DIAGNOSE. Skal lægen føle sig sikker, eller gælder det personen/ patienten ?

Kort og godt, jeg fik diagnosen Fibromyalgi, fordi lægen valgte at henvise ad denne vej. Her var den hurtige diagnose nærmest fra dag til dag, trods årelange ventelister. Til trods for alle andre symptomer, som peger i anden retning.

Eller:

Har jeg i stedet ME/CFS, altså der hvor jeg i alle årene har stået: jeg har ikke de forfærdelige smerter, men er totalt udmattet og kroppen det samme. Har jeg været medvirkende til at der er kommet mad på bordet, er jeg for træt til at spise den. Jeg falder i søvn af anstrengelsen ved at lave maden.

Min status: skal jeg nu forsøge med udenlandsk ekspertise, og dermed ligesom dig sætte mig i en klemme: kan jeg skaffe penge til en ordentlig udredning, måske endda behandling ?

Og med det danske system: selvom den egentlige årsag fremkommer: kan jeg så forvente at sundhedssystemet vil hjælpe mig til en anstændig behandlingsform, så jeg kan få det optimale ud af situationen? Eller har de mange penge, indbetalt via skat, været at regne som en spildt investering i en forsikring: den forsikring, jeg hidtil har troet var gældende via den danske skattemodel?

Det viser sig nu, at denne forsikring har været den samme som ved mange forsikringer: "dine penge er velkomne, men når du får brug for hjælpen opfylder du ikke kriterierne, så vi kan (desværre) ikke leve op til dine forventninger. Du må have misfortolket dine forsikringsoplysninger. Vi kører med en enorm selvrisiko".

Så, næste gang: Hyr en sagfører, og få ham til at hjælpe dig med oversættelsen. Og bed til, at de (eksperterne) ikke anmoder Retslægerådet om assistance, for så har du tabt på forhånd.

Jeg selv er ved at give op. Jeg leder med lys og lygte efter en eller flere personer, som kan være behjælpelige med at udrede en smule: især er jeg ved at dø eller er jeg sund og rask??? Vi selv er ikke i tvivl, for jeg ligner en neuengammeoffer nu, men…

....er du i tvivl om, hvad det drejer sig om, så læs på ME/CFS hjemmesiden (http://www.me-cfs.info/termmodellen.htm). Her står fyldestgørrende informationer om årsager og konsekvensen for danske patienter. Om TERM.

Jeg har lagt flere indlæg ud om årsager og konsekvenser, men de er desværre sorterer fra her på tråden. De kan stadig læses under TERM på http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=11321

Anina
21-09-09, 00:02
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 21. september 2009 kl. 00:56

@ Lene Bech 21. september 2009 kl. 00:37

Find dig andre at eksperimentere med. Rosa har travlt nok med, bogstaveligt talt, at overleve fra dag til dag!


@ rosa urenholt nielsen 20. september 2009 kl. 21:11

Jeg selv er ved at give op. jeg leder med lys og lygte efter en eller flere personer, som kan være behjælpelige med at udrede en smule: især er jeg ved at dø eller er jeg sund og rask ??? vi selv er ikke i tvivl, for jeg ligner en neuengammeoffer nu.
Gid det var en overdrivelse!

Rosa Urenholt Nielsen, der er blevet støvet af vejen med skraldespands-diagnose “fibromyalgi” og som kan fremvise verdens bedste blodprøveresultater samtidigt med at hun ikke kan tage næring til sig og er ved at dø fra os… denne Rosa Urenholt Nielsen ser ud i dag, som afbildet her:


http://img143.imageshack.us/img143/7674/auschwitzb.jpg (http://img143.imageshack.us/i/auschwitzb.jpg/)

Hvad ellers kan man sige til verdens bedste sundhedsvæsen, der behandler sin borger i overensstemmelse med TERM-modellen, der ikke lader sig rykke selv når patienten ikke længere kan tage næring til sig og er ved at dø for øjnene af sine nærmeste og sine…. læger?

Shame on you! Shame on you all!

admin
21-09-09, 00:13
Jeg har lagt flere indlæg ud om årsager og konsekvenser, men de er desværre sorterer fra her på tråden. De kan stadig læses under TERM på http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=11321
Det er korrekt, at flere af rosa urenholt nielsens indlæg er blevet "væk" på Lisbeth Knudsens blog:

Det drejer sig om:

Indlæg nr. 50 af d. 30. august 2009 kl. 20:12 som kan læses her (http://www.overgangsalderen.net/forum/showpost.php?p=71323&postcount=50)

Indlæg nr. 63 af d. 6. september 2009 kl. 14:16 som kan læses her (http://www.overgangsalderen.net/forum/showpost.php?p=71358&postcount=63)

Indlæg nr. 72 af d. 12. september 2009 kl. 20:28 som kan læses her (http://www.overgangsalderen.net/forum/showpost.php?p=71376&postcount=72)

Indlæg nr. 73 af d. 14. september 2009 kl. 14:50 som kan læses her (http://www.overgangsalderen.net/forum/showpost.php?p=71378&postcount=73)

Anina
21-09-09, 21:58
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 21. september 2009 kl. 22:52

@ Lene Bech 21. september 2009 kl. 21:13

“Det er en grov offentlig krænkelse, du fremkommer med, det er injurier, ….. det er beviseligt ikke sandt. Din injurierende påstand vil blive vurderet.”
Tak, lige som din injurierende anklage om udøvelsen af internetchikane, allerede i skrivende stund er ved at blive vurderet juridisk.

@ Lene Bech 21. september 2009 kl. 21:13

@ Lene Bech: “Anina lukker fuldstændig af, for at de mennesker som ikke har kendt TERM modellen i “100 år”, tør at komme med et kvæk, for hvem kan hamle op med så vidende eksperter? Jeg undre mig blod over, hvorfor de mennesker, som har “kendt TERM i 100? år ikke har gjort opmærksom på, at TERM modellen er i strid med patientens rettigheder?”
TERM-modellen strider mod FNs internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Art. 12: Fysisk og psykisk sundhed.

1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed.

2. De foranstaltninger, deltagerne i denne konvention skal træffe for at opnå den fulde virkeliggørelse af denne ret, skal omfatte sådanne som er nødvendige for at:

a) mindske antallet af dødsfødsler og dødeligheden blandt småbørn samt fremme barnets sunde udvikling;

b) forbedre alle sider af de hygiejniske forhold i det menneskelige miljø og på arbejdspladsen;

c) forebygge, behandle og bekæmpe epidemiske og endemiske sygdomme samt erhvervs- og andre sygdomme;

d) skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom.

Kilde: http://www.menneskeret.dk/internationalt/fn/fn%27s+verdenserkl%C3%A6ring

Hmm… indtil videre er det ikke til at sige, om Danmark har underskrevet eller har tiltrådt Verdenserklæringen….. Idet TERM-modellen og FNs internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ikke synes forenelige med hinanden - kunne man fristes til at tro, at Danmark er ikke omfattet af Konventionens bestemmelser…. eller hur?

Ethvert menneske i dette samfund, som kender til, er udsat for, udvikler og fremmer TERM-modellen - samt enhver politiker og embedsmand - som på en eller flere måder har bidraget til TERM-modellens tilblivelse - bedes venligst om at sætte TERM-modellens virke, formål, praksis og omfang op mod FNs Verdenserklæringen om Menneskerettighederne - Universal Declaration of Human Rights.

Medmindre menneskerettigheder er frataget sygdomsramte danske borgere og medmindre danske læger anført af danske liaisonpsykiatere er hævede over loven - strider TERM-modellen på flere punkter mod Verdenserklæring om Menneskerettighederne

I kraft af uudtømmelige midler, som fosser ud af statskassen, alle borgeres ejendom - kan politikere, embedsmænd og liaisonpsykiatere beskæftige en hær af eksperter til at finde smuthuller i Verdenserklæring om Menneskerettighederne med det ene formål, at omgå denne forpligtelse og dermed fastholde og videreføre TERM-modellens overgreb på den del af befolkningen, som rammes af sygdom, kronisk sygdom og handicap - nu og i fremtiden!

Ethvert anstændigt menneske i dette land bør kunne erkende, at TERM-modellen afvikler ikke sig selv. Kun den samlede og forenede Offentlige Mening kan udrette, hvad der i de politiske kulisser er blevet støbt af en tavs enighed om at etablere et skygge-sundhedsvæsen, hvor de syge ikke behandles for deres sygdomme, men psykisk manipuleres til at afstå fra at søge lægehjælp. Eller direkte nægtes lægehjælp.

Man kan ikke tillade sig at underkaste hele den samlede danske befolkning TERM-modellen, blot for at “opfange” de 6-10% af indbidt syge, idet de resterende - de reelt syge - deres sygdom ubehandlet forværres og overgår til kronisk fase, for til sidst - for en ukendt procentdel - at afsluttes med en dødelig udgang.

TERM-modellen er uforenelig med Verdenserklæring om Menneskerettighederne.


----------------

Skrevet og postet her på Lisbeth Knudsens blog af Anina W. d. 9. august 2009 kl. 12:26

Rosa
26-09-09, 22:50
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 23. september 2009 kl. 13:02

@ jenni christensen 23. september 2009 10:10

Det er netop den form for adfærd, læger kan køre patienters sager helt ud i hampen med. Vildledende, ond vilje, insinuerende, journalnotater og ditto ordlyd i erklæringer. Usaglige - endog fuldstænndig faktuelt forkerte påstande.
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Retslaegeraadet/aarsberetning2007.pdf

her kan ses lidt uddrag vedr. Retslægerådets rapport i 2007:

Fratagelse af autorisation … ”Sluttelig skal det nævnes, at Retslægerådets rolle i sager om autorisationsfratagelse på grund af manglende overholdelse af påbud ville blive klarere, hvis der i forbindelse med sagens forelæggelse for Retslægerådet blev stillet nogle konkrete spørgsmål, som rådet kunne tage stilling til.

I denne sag udtalte Retslægerådet, at en forudsætning for at iværksætte lægelig behandling er, at der foreligger en journal med blandt andet en gennemgang af sygehistorien med vægt på de klager og symptomer, der medfører ønsket om behandling, samt oplysninger om eventuelt tidligere relevante somatiske og/eller psykiske sygdomme eller symptomer. Journalen skal hertil indeholde relevante kliniske eller parakliniske undersøgelser, diagnostiske overvejelser samt begrundelse for den valgte behandling.

I lyset af, at antallet af autorisationssager synes at være stigende, har rådet for nyligt drøftet sin praksis og forsøgt at definere en konsekvent linie, så man ikke udtaler sig direkte om selve den juridiske afgørelse, der beror hos andre myndigheder. Dette blandt andet under hensyn til, at Retslægerådets formål er
at afgive lægevidenskabelige eller farmaceutiske skøn, og at rådet ikke har nogen afgørelseskompetence”.

Når man ser disse udsnit, burde det vist være indlysende for enhver, at der hersker total kaos indenfor Sundhedssystemet. Hvem tager sig af hvad, hvem har lov til at udtale sig om hvad, hvem kan jeg klage til ?

Når sundhedsministeren er Sundhedsstyrelsens papegøje, altså kronen på kransekagen, men uden beføjelser. Sundhedsstyrelsen er direktøren, der sammen med Regionerne styrer og bestemmer, og derfor kan rationalisere og sortere efter behag og ideologi, det overordnede vedr. afgørelser reelt træffes af Retslægerådet, hørende under justits-ministeriet. Og som pr. defination nu udråber næsten alle lidelser som en sindslidelse (hvilken intelligenskvotient er mon det afgørende kriterium ? se: hjerneskade og senilitet er med herunder ), og de optræder som overdommere i systemet, over domstolene...

Patientklagenævn hører under sundhedsstyrelsen som lægernes vogter mod "uberettigede" klager fra patienter.

Hvortil kan vi rette en klage over Sundhedsstyrelsen, for ombudsmanden tager sig ikke af sager vedr. behandling og diagnoser ?

Så, du/I har helt ret, Jenni og Anina: Der hersker total kaos, især når læger i privaten samtidig giver disse diagnoser, uden at opfylde kriterier for, hvordan en diagnose skal stilles. Uden anden viden end få dages kursus, incl. Rollespil om disse besværlige patienter… Det kan kun gå galt..

Som vi har kunnet se, har disse læger endog stillet diagnoser på os her på tråden.

Rosa
26-09-09, 23:02
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 24. september 2009 kl. 13:50

@ jenni christensen 24. september 2009 kl. 09:23

http://www.berlingske.dk/article/20090924/ilaegenshaender/90924032/ Politiklagesystemet, som VAR sådan, er lige - omsider - blevet erklæret skrottet, fordi man som krænket/skadet/chikaneret borger, selvfølgelig ikke kan få en ordentlig, uvildig, klagesagsbehandling, når det er selve gerningsmanden og hans venner, der får lov til at “behandle” klagen. Klagen over sig selv!!!! Har man hørt mage.

Det er så Ebberød Bank, at man skulle tro det var en ATS.
Igen kan jeg kun erklære mig enig med dig.

Dette udspil er lidt af en parodi. Jeg har lige gjort mig nogle tanker omkring det.

- Hvorledes fremstår sagen, hvis det efterfølgende viser sig at være begået direkte lovbrud?

Går sagen videre til domstolene, eller skal patienten som nu, skaffe både kræfter og penge til en civil retssag ? Endda punkt for punkt-redegørelse (stadig uden at have fået relevant information og journalmateriale).

- Hvordan skal det afgøres, hvorvidt der ER begået fejl? Hvordan bedømmes det og af hvem ? Hvem skal være eksperterne?

- Har vi som patienter ret til en second opinion, evt. foretaget af uvildige og uafhængige læger i udlandet?

- Ved en evt. fejloperation eller fejl-diagnose: kan man som patient være sikker på, at der nu vil blive gjort forsøg på at rette op på fejlen, altså henvises til anden region eller vil det være som nu, hvor det er op den enkelte læge/ afdeling, ledelse eller region om de vil bruge tid, penge og evt. prestige på dette?

- Igen , som du påpeger, vil det være patienten som nu skal være i stand til at dokumentere sin påstand. Og vil skulle klage til dem, der har lavet fejlen. nøjagtigt som det nu foregår vedr. hjemmehjælp, hjemmepleje, forkerte afgørelse i sociale sager osv. Og som selv skal bedømme, udrede og som selv skal klare det økonomiske efterslæb ?

- Udspillet fremstår som en klar forbedring, men det er stadig kun omfattet af fremtidige skader og fejl. Altså vil samme diskussion komme om x antal år, når det stadig viser sig ikke at holde.

Jeg synes det fremstår som et APS (den jyske oversættelse): a prøwer skisme. Og er det ikke nok, eller pengene er ved at slippe op: APSI: A prøwer skisme igen….

Hvor står alle de patienter, som nu er skadet eller invalideret pga samme ??? Hvilken placering får de: de skal stadig behandles efter TERM-modellen. For dem får dette ingen betydning.

Anina
26-09-09, 23:07
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 25. september 2009 kl. 20:22

@ rosa urenholt nielsen 7. september 2009 kl. 12:07 :

“Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende.”

Bedre sent end aldrig Rosa.

Nu ved jeg ikke hvad har lægen bygget sin diagnose om en “ikke behandlingskrævende” struma på. Men det ville ikke undre mig hvis dine laboratiorietal befandt sig indenfor den norm lægerne bruger, når de træffer en afgørelse om en behandling skal “afventes” eller afvises. Det er nemlig ikke sygdomme, men de lægefaglige organisationer, der træffer afgørelsen om man er syg eller om man er rask. Det er min påstand, at netop disse guddommelige afgørelser står bag eksplosionen af de sidste 20-30 års “funktionelle lidelser”. De “nye” og udskældte sygdomme - er måske slet ikke så “nye” endda… Måske er de ikke engang bare sygdomme, men snarere følgesygdomme efter en overset og derfor ubehandlet oprindelig stofskifte-sygdom?

Jeg er engang faldet over et brev, en amerikansk kvinde - Gail Wurmstein skrev til Oprah, i anledning af Oprah Awareness Campaign. Til min skræk, under nærlæsningen - er det gået op for mig, at dette brev kunne lige så godt være skrevet af mange danskere, man enten ikke kan finde ud af diagnosticere eller - som allerede har fået diagnosen Fibromyalgi eller Kronisk Trætheds Syndrom, uden at man besværer sig med at finde ud af en måde, at hjælpe dem af med deres værste symptomer… Passage i brevet, der har fået mig til at fare op af stolen er følgende:

"Kronisk træthedssyndrom og Fibromyalgi er to sygdomme som er nye. Sjovt nok, blev de aktuelle lige efter at Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin) og TSH-testene begyndte at indgå standard behandling. De fleste med fibromyalgi og KTS har problemer med skjoldbruskkirtlen. Ømme led og træthed er to af de oftest forekommende symptomer ved lidelser i skjoldbruskkirtlen. Et fåtal læger er nu begyndt at udforske denne nye viden, hvilket har ført til adskillige succesbehandlinger af fibromyalgi og KTS ved at dosere T3-hormon. Glem ikke at siden indførelsen af TSH-test, har læger ordineret lige præcis hormontilskud nok til at TSH niveauet kom ned under 5, men dog uden at behandle patienten fuldt ud. Husk også på, at T3-hormon ikke er tilstede i Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin). Det er kombinationen af disse to fejl-dispositioner, der har skabt sygdomme som fibromyalgi og KTS.

Ovenstående citat gælder fortrinsvis diagnosticerede stofskiftepatienter. Men hvad med alle de andre, der ikke havde konstateret en stofskiftesygdom fordi de er ikke blevet screenet for det - enten fordi lægerne ikke kender nok til stofskiftesygdomme/symptomerne eller - nøjes med at se på laboratorietal - i stedet for at interviewe patienter og registrere (respektere) deres symptomer. Og når man samtidig erkender, at selv et sundt stofskifte falder med årene til det skraber bunden under og efter overgangsalderen - er man kommet tæt på svaret på, hvorfor er der så mange kvinder og færre mænd, der rammes af disse sygdomme… Hos en del af yngre kvinder opstår disse problemer ofte i forbindelse med graviditeter idet moderen er fosterets eneste “kilde” til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem…

Alt dette kan forebygges, hvis man er en frit tænkende læge! En frit tænkende læge sætter sin patient under skærpet opsyn allerede når TSH ligger på 2. Stiger TSH-tallet med blot et point første og anden gang, eller fortsætter på niveau 2 der foretages blodprøvetest indenfor de efterfølgende 7-8 uger - bør patienten udredes for en autoimmun thyreoideasygdom tillige med igangsættelse af behandling for at kompensere for den underaktive skjoldbruskkirtel. I den ideelle verden. Desværre for os - bliver stofskiftepatienterne med TSH-tallet under 10, sædvanligvis ikke behandlet. Dette er årsagen til, at velhavende danske patienter rejser til Balder Klinikken i Norge, til Hertoghe-klinikken i Belgien samt til Tyskland, hvor den private medicinske sektor behandler stofskiftepatienter allerede ved TSH-tal på 2 og derefter. Men ikke alle er velhavende.

I Danmark er den faglige interesse for stofskiftesygdomme til at overse. Det er der ikke status i. Lægerne er ikke klar over hvor komplicerede thyreoideasygdomme er. De tror at en enkel blodprøve og en enkel tablet dagligt løser problemet. Vel at mærke hvis TSH er over 10, ellers får de syge lov til at vegetere ubehandlede. Thyreoideasygdomme har så lavt status at diagnose og behandling stort set overlades til praktiserende læger. Når man tænker på, at thyreoidea-kundskab fylder kun ganske få undervisningstimer i pensum på lægestudiet - er denne indstilling ganske skæbnesvanger for de syge. Thyreoideasygdomme er langsomme dræbere, først sjælen, så kroppen.

Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge… Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere høster flest “hypokondere” med deres TERM-model-værktøj stoppet i hænderne på praktiserende læger. Alle disse udiagnsoticerede thyreoideasyge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og “lærer at leve med” den “indbildte” sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med…

Bare for at opremse ganske få eksempler på, hvad overset, sygt, ubehandlet stofskifte kan skaffe folk af diagnoser…. falsk senilitet, falsk Alzeihmer, ADHD m.fl., “endogene” depressioner, psykoser, div. neurologiske sygdomme inkl. kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi…. bindevævssygdomme, almindelige organsygdomme, hyperkolosterolæmi - som følge af understimulering, underernæring på celleniveau…. Tidlig alderdomsforfald… forfald af kognitive færdigheder, hukommelseskollaps….. forfald af immuniteten inkl. faldende evne til at bekæmpe cellemutationer - og man kunne blive ved! Og ikke mindst - gælder det ikke kun de allerede syge - men også den næste generation, fordi… et utal af årsager til stofskifteproblemer er arvelige!

Der konstateres over 2000 nye tilfælde af hypothyreose (underaktivt stofskifte) hver år, alene her i Danmark. Jeg tør end ikke forsøge på at gætte mig til, hvad det reelle tal er. Det er ganske normalt, at man går med sin døende skjoldbruskkirtel i årevis og indtil adskillige helbredsskader er blevet uoprettelige…. Lægerne venter jo på, at TSH-tallet skal stige til 10 før de mander dem op til at rekvirere en antistof-prøve, men antistofferne har i mellemtiden allerede ædt op så meget af skjolbruskkirtlen, at skaderne er uoprettelige og patienten er kronisk syg allerede inden behandlingen påbegyndes. Det er så de heldige. De, som trods alt kommer i behandling. De øvrige, de udiagnosticerede - de lever et tiltagende vegetativt liv, for endelig, efter mange år fyldt med senfølgesygdomme af det ubehandlede thyreoideasygdom - “funktionelle” eller andre - de kommer herfra uden at nogensinde at vide, hvad var grunden til at deres helbred forfaldt, tilsyneladende uden “medicinsk årsag” eller med den sidste sygdom patienten led af anført på dødsattesten…. Så vigtigt er det for læger, at “tallet passer”, at symptomerne ignoreres eller henlægges i kategorien “funktionelle lidelser”.

Specielt udsatte er piger lige før og under puberteten, gravide kvinder (moderen er fosterets eneste “kilde” til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem) og kvinder lige før, under og efter overgangsalderen… De er “udsatte” fordi de er kvinder. Mændene bliver ikke gravide og kommer i overgangsalderen. Derfor er det færre mænd, der får sygdommen og de, der bliver syge - dem bliver der taget hånd om hurtigere og før skaderne bliver uoprettelige i sammenligning med kvindernes.

Hvorfor er der denne forskel? Fordi netop i anledning af disse “helbredstilstande” bliver kvinderne tørret af med, at “sådan kan det gå” når man er gravid eller “det er bare overgangsalderens skyld altsammen”! Har en kvinde været uheldig at blive stoppet under bogstavet “F” for fibromyalgi, er alt håb ude. Ingen læge vil synnerlig mere interessere sig for denne patient. En kvinde skal nærmest falde død om - før lægestanden siger “hovsa”.

I dit tilfælde har de ikke engang sagt det…. ser det ud til.

Anina
26-09-09, 23:08
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 25. september 2009 kl. 20:26

Skulle nogen blive interesseret i hvem denne Gail Wurmstein er og hvorfor skrev hun til Oprah - her er linket: http://thyroid.about.com/cs/publicawareness/l/bloprahletters.htm

Som jeg skrev før - selv i skrivende stund sidder mange danske kvinder i nøjagtig samme situation og med nøjagtig på samme måde ødelagt liv, fordi lægerne foretrækker tørre tal frem for klinik.

Anina
26-09-09, 23:12
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. Din kommentar afventer bedømmelse. 26. september 2009 kl. 20:26

@ Susanne F. A. 26. september 2009 kl. 14:32

“Det undrer mig at Rosas links der henviser til sider omhandlende: at alt og alle i sundhedssystemet bliver undervist i TERM/TERM-lignende syn på patienterne sådan forsvinder!”
Hmm… jeg kan jeg godt se der mangler noget, men ikke så overvældende meget. I Rosa Urenholt Nielsens indlæg postet d. 25. august 2009 kl. 13:01 mangler 4 nederste tekstlinier inkl. 2 link. I indlæg af d. 28. august 2009 kl. 09:44 mangler en hel afslutning på 6 tekstlinier og indlægget ender meningsløst med ordene: “under almene bemærkninger” samt mangler der et helt indlæg postet ellers d. 6. september 2009 kl. 14:16 indeholdende bl.a. 3 links til div. kilder.

@ Susanne F. A. 26. september 2009 kl. 14:32

“Anina W. - dit sidste indlæg er jo sagens kerne her på debatten for mig! Men lige et spørgsmål! Du henviser til Gail Wurmstein - nu er jeg meget forvirret - hed hun ikke Mary Shomon???”
Hun hedder Gail Wurmstein: http://www.freebohemia.com/thyroid.html

Hendes “Brev til Oprah” var første gang publiceret på advokat Mary Shomons thyreoidea-site: http://thyroid.about.com/ - hvorfor ofte denne forveksling med hvem oprindelig skrev brevet.

@ Anina W. 25. september 2009 kl. 20:22

“Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge… Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere høster flest “hypokondere” med deres TERM-model-værktøj stoppet i hænderne på praktiserende læger. Alle disse udiagnsoticerede thyreoideasyge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og “lærer at leve med” den “indbildte” sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med…”
Meget passende at minde om Anette Ulstrups ord af d. 15. september 2009 kl. 15:01

At negligere menneskers smerter fordi man ikke lige kan gennemskue de anatomiske nøjagtigheder er udtryk for intellektuel og menneskelig fattigdom. Vi mangler viden om tidens sundhedsproblemer, og der er for mange dårlige forklaringer. F.eks. gøres sammenhænge ofte til årsager – at de grupper, det lykkes at komme i arbejde har det bedre, kan sagtens være fordi de ikke grundlæggende er så syge, som dem, der ikke kommer i arbejde.

De sundhedsproblemer, som vi står overfor i dag, handler i store træk om uerkendte endokrinologiske skader. Skader i binyrer, hypofyse, skjoldbruskkirtel osv.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16522523?dopt=Abstract

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?Db=pubmed&Cmd=ShowDetailView&TermToSearch=17265431

Vi mangler viden om vor tids sundhedsproblemer. At slå dem hen med bl.a. vendinger som ”noget psykisk” er fattigt. Lad os dog få valid forskning så vi kan komme videre.

Anina
27-09-09, 13:00
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 27. september 2009 kl. 13:54

Jeg vil blot informere, at jeg har besvaret kommentarer fra Rosa Urenholt Nielsen og Susanne F.A.

Anina W. Din kommentar afventer bedømmelse. 26. september 2009 kl. 20:26

Mine kommentarer kan derfor ikke læses her, men de kan læses på Overgangsalderen.net

Rosa
29-09-09, 09:56
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 28. september 2009 kl. 23:25

@ Susanne F. A. 26. september 2009 kl. 13:56

"Ikke mindst Rose Urenholt Nielsen har her samlet information, som en bedre Sherlock Holmes, der belyser og beviser TERM i sin uskinbarlige sandhed - hvilket umenneskeligt menneskesyn der ligger bag TERM - og ikke mindst dens tydelige umenneskelige konsekvenser. Og jeg ved Rosa er det ægte kæmpende menneske selv fanget så grufuld i TERM´ens kløer, og jeg kender hende fra personlig kontakt (da hun på trods af egen kamp, har overskud til at hjælpe andre!!!). Anina W - ligeledes, hvis ægthed og engagement jeg heller ikke er i tvivl om! Hun går til kamp mod alt fordækthed - og går i opposition, så snart hun oplever mennesket bliver “ført bag lyset”….ikke bliver oplyst om sandheden."
hej Susanne

Tak for dine indlæg. og dine flotte indlæg mht. mig. Jeg er dybt rørt over det. Der er dog een ting, jeg her vil gøre dig opmærksom på: du mener, at jeg har overskud til at hjælpe andre. og heri har du ret, men det er kun fordi alle I andre er der til stadig at støtte mig og bakke mig op. Ellers havde jeg vist opgivet totalt forlængst.

Det er det, der har betydet allermest: når systemet svigter, er I andre ramte der til at hjælpe een op ad hængedyndet, når og hvis både humøret og kræfterne svigter.

De mange samtaler i telefon, mails og personlige kontakter gør, at jeg nu i stor stil kan forsvare mine oprindelige ideer: It kan bruges til at bryde isolationen, når kræfterne til at deltage i det pulserende liv udenfor ikke længere kan lade sig gøre.

Så har jeg/vi betydet en masse for dig, har du/I tilsvarende gjort det samme for os: Der er intet af det vi siger, gør eller tror på som har været forgæves.

Jeg ser allerede frem til vores næste snak…

Så, som du kan se : intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Det har givet mig en stor del tiltro til mine medmennesker tilbage. Ikke til systemet, men jer.

Rosa
29-09-09, 12:05
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 29. september 2009 kl. 12:34

@ Doris Møller 29. september 2009 kl. 09:01

Rosa Uhrenholt Nielsen skriver i et indlæg på www.overgangsalderen.net den 21. september klokken 13.09 flere ting om mig, bl.a. at jeg måske er identisk med en bestemt Facebook-profil, der er en bekendt af Bjarne Lausten, og at jeg skulle have skrevet, at jeg er fra Nordjylland.

Rosa Uhrenholt Nierlsen skriver i det ovenfor omtalte indlæg:

”Bliver Lene Bechs profil anvendt som en brik i et internt opgør mellem Bjarne Lausten og Socialdemokraterne nu via Doris Møller?”

Jeg kan oplyse:

• at jeg ikke er på Facebook
• at jeg ikke er fra Nordjylland
• at jeg derfor aldrig har skrevet, at jeg skulle være fra Nordjylland
• at jeg ikke kender Bjarne Laustsen
• at jeg ikke kender noget til Lene Bech – bortset fra, at jeg har læst nogle af hendes indlæg i debatten om TERM.

Jeg ved snart ikke, om jeg skal græde eller grine over ovenstående udtalelser om mig. Men jeg henstiller til dig, Rosa Uhrenholt Nielsen, om at holde op med den slags. Det er ikke morsomt!
Jeg beklager dybt og inderligt. Men, som jeg håber du kan forstå: når jeg/vi er i denne situation som tilfældet er, er det simpelthen nødvendigt at forsøge at lede med lys og lygte. Det er som at finde en nål i en høstak: Hvem kan tænkes at ville hjælpe og derfor forsøge opklare hvem er hvad og hvorfor.

Vi er heroppe vant til, at det er partibogen som afgør ens situation, både job og placering i bestyrelser osv. Her i Nordlylland er modstandere blevet vant til ikke at måtte høres. Hverken i byråd eller Regionen. Heller ikke i klagesager og anmodninger om svar på forespørgsler.

Ikke bare mig, men de mange tusinde, især kvinder, som i dag sidder låst. Uden at kunne blive udredt, uden behandling og som, ifald det endeligt bliver konstateret en sygdom/alvorlig lidelse, bliver låst fast i en tilknytning til en bestemt læge, og på sygehus, til een bestemt afdeling. Ingen videresendelse til andre områder. Som ikke kan forvente, at sundhedskronerne skal ofres på dem.

Og som samtidig efterfølgende risikerer en total udelukkelse også fra det sociale system, fordi afgørelserne lægges ud til kommunens jobcentre/sagsbehandlere, og som lægger lægekonsulenternes erklæringer til grund herfor. Hos mig selv personligt: jeg var placeret på laveste. Det tog 13 år om at få anerkendt at der var sygdom til stede. Og først efter endnu to år: stillet en diagnose.

Dette bevirker, at der i dag går i massevis, som nu efterfølgende er hunderæd for at sende bud efter læge/vagtlæge, af frygt for en indlæggelse, hvor de igen skal igennem samme ydmygelser og nedgøring af deres person. For holdningerne omkring disse personer er den samme begge steder, ofte endda samme læger.

P.S. Synd, at du hermed udstiller mig som en dybt utroværdig person. Det kan jeg kun beklage. Selv om jeg er blevet kaldt meget igennem tiden, er dette dog nok det værste, der kan ske for mig. Men det må jeg (desværre) også lære at leve med.

Så sent som i forgårs hørte jeg igen om en kvinde, som skulle bisættes. En kvinde på 42 år, som var fejloperet eller i hvert tilfælde sendt for tidligt hjem fra netop min afdeling. Hun havde været så bange for en ny indlæggelse på Aalborg Sygehus, at manden fik forbud mod at køre hende derud eller tilkalde lægen. Da han alligevel valgte at gøre det, døde hun efterfølgende, få timer senere. Det vil aldrig blive klarlagt nøjagtigt hvorfor, selv om politi blev tilkaldt, for deres job består i at afgøre om lovgivningen er blevet overholdt.

Jeg selv har personligt kendt flere heroppe, med et tilsvarende forløb. Og desværre samme resultat.

Uhyggeligt, når indlæggelser heroppe i den grad kan traumatisere indlagte patienter. Og som omfatter både mænd og kvinder, i deres bedste alder, og som er uden viden om Term. Der er her ikke tale om konspirationsterorier, men om relle sager, med den dertil hørende dokumentation.

Som du selv siger: Det er ikke morsomt. Tværtimod. Og igen, jeg beklager meget

Med venlig hilsen
Rosa Maria Uhrenholt Nielsen, Aalborg

Rosa
30-09-09, 13:11
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 30. september 2009 kl. 13:40

@ Doris Møller 29. september 2009 kl. 22:17

Jeg forstår bare ikke, at du sammen med din beklagelse skriver alt dette om TERM. Det, at mange mennesker bliver dårligt og ydmygende behandlet på grund af TERM-modellen, leverer efter min mening ikke nogen brugbar og indlysende forklaring på, at du pludselig begyndte at opfinde alle disse ting om en anden TERM-kritiker, nemlig mig. Det virker umiddelbart mærkeligt.

@ Doris Møller 30. september 2009 kl. 07:17

Jeg synes, at debatten burde handle om sundhedssystemet.
Og igen, det er korrekt, at det handler om sundhedssystemet og om at få det ændret. Men en absolut betingelse for at kunne få et sådant krav igennem er først og fremmest, for mig at se, at få andre til at forstå den forandring systemet har fået nu. Og især: At lægen ikke længere er patientens advokat, som han ofte var tidligere. I dag er han stadig advokat, men det er som forsvarer af systemet og sig selv og egne interesser, især.

Patienten er nu i stedet den, der bliver anklaget for at ville snyde sig til et eller andet, som de (det offentlige og forsikringsselskaber) ikke vil anerkende. Og er der tvivl herom, bliver journalerne bare væk.

Forstå dog, at TERM ikke kan holdes ude fra patienternes historier: Disse historier er fremkommet ved, at lægen har behandlet efter TERM, længere er den ikke. Helt i modstrid med Lægeloven, og uden retssikkerhedsmæssig beskyttelse af patienterne, det er gået ud over..

Der var engang, du kunne holde disse ting adskilt, men det er ikke muligt i dag, hvor somatik og psykiatri er sammensmeltet til een instans. Sundhedssystemet går hånd i hånd med kommunernes behandling osv. og i tæt samarbejde ved tvivlsspørgsmål med Retslægerådet, hvor bl.a. også Morten Birket-Smith er medlem. Han deltager ofte med vurderinger, både i det retslige og ved voldgiftssager (som ikke kan ankes).

Det er her vigtigt især at lægge mærke til, at DK er det eneste land, som har denne form for socialpsykiatri. Og der er derfor, at alle de rapporter, du læser om emnet er fremstillet af Per Fink og Morten Birket-Smith, idet der er intet sammenligningsgrundlag med andre lande.

Ved at opfatte alle disse patienter, som kommer med uforklarlige (?) symptomer som værende psykisk betinget (de bliver ikke undersøgt), og dermed sat under TERM bliver disse igen ikke undrsøgt, og igen ikke behandlet. Det er der, jeg står.

Og lad være med, please, at nedtone dette, for deri ligger hele forklaringen på, bl.a. de mange uforklarlige dødsfald. For ikke at tale om de mange, som nu er blevet afhængige af lykkepiller, med dertil svarende problemer med både overvægt, evt. selvmords-tendenser, kognitive problemer mv. som de nu pålægges et egenansvar for at få ændret. Igen pålagt at skulle indtage af disse sociale myndigheder, bistået af somatiserings-eksperterne (lægekonsulenter for kommunerne). Som flot beskrevet af Jytte Hestbech.

Iflg. Liaisonpsykiaterne er det tale om måske op til halvdelen af Danmarks befolkning, hvoraf en stor del ikke er i behandling (endnu).

Pfizer har fået adskillige bøder for at “narre” grupper til at indtage tricykliske antidepressiva (Lyrica), ved at “bilde dem ind” at der var tale om et nyt mirakelmiddel mod smerter. Den er lanceret, også overfor læger, som værende et smertestillende middel og som kommunerne nu forlanger at vedkommende SKAL prøve, før en evt. vurdering af deres sager vil blive foretaget.

Hertil smutter der også mange af sundhedskronerne, idet denne medicin er betydeligt dyrere end andre typer medicin.

Problemet er i dag større end nogensinde. Så sent som i dag ligger der på Altinget, Folketingets nyheder, informationer om et krav på 100 mio. ekstra fra regionerne til udbredelsen af shared care i psykiatrien.

Derfor denne sammenblanding….for der er en rød tråd.

Rosa
30-09-09, 18:58
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 30. september 2009 kl. 19:27

@ 1. Thomas Rishøj 30. september 2009 kl. 16:56

blot til orientering Lyrica er ikke et tricyclisk antidepressiva men et antiepileptikum, blot for at tingene ikke blandes sammen.
Thomas

Iflg. min egen patientjournal: Lyrica er et tri-cyklisk antidepressiva, skrevet af overlæge Jesper Bach Hansen, gastroenterologisk, medicinsk afsnit, Aalborg Sygehus. At dette middel er opfattet som et smertestillende middel, burde fremgå af dette nedenstående:

Afgørelse, dateret 18. dec. 2008:

“iflg. nævnet for selvjustits på lægemiddelrådet, 18. dec. 2008 : E 68/08: Lyrica
(Pregabalin) reklame: Pfizer klager ove Nævnets agørelse vedr. E 68/08 Lyrica (Prebalin) reklame

Med hensyn til TCA (Tri-cyklisk antidepressiva-forkortelsen) henholder Pfizer sig til, at denne forkortelse er at sidestille med NSAID. Det er muligvis rigtigt, men næppe så alment kendt som NSAID. Nævnet vil påpege at reklamemateriale generelt undlader forkortelser uden samtidig at have defineret forkortelsen indledningsvis.

Pfizer erkender, at formuleringen “det er lige til” ikke er acceptabel. Nævnet finder netop denne formulering sammen med en vejledning i opnåelse af medicintilskud uacceptabel og ikke-sober, uagtet at skemaet er et standardskema lægen kan indhente fra lægemiddelstyrelsen osv.

Kopi af nærværende skrivelse vil blive fremsendt til LIF og lægemisselstyrelsen til ortientering. med venlig hilsen osv….”

Iflg. Lægemiddelrådet. Nedenstående er baggrunden for, hvorfor Lyrica ikke længere pr. automatik er omfattet i Norge.

“Pregabalin (Lyrica) fjernes fra forhåndsgodkjent refusjon 1. mai 2009
Fra 1. mai 2009 kan ikke pregabalin (Lyrica) forskrives direkte på blå resept til behandling av kroniske, sterke smerter (refusjonskode -71). Forskrivning på blå resept til behandling av epilepsi eller behandling i livets sluttfase er ikke omfattet av endringen.

Bakgrunnen er at det er avdekket at pregabalin (Lyrica) i stor grad er blitt forskrevet til pasienter som ikke oppfyller refusjonsvilkårene (se tekstboks). Ved bruk utenfor refusjonsvilkår er ikke pregabalin (Lyrica) en kostnadseffektiv behandling av kroniske sterke nevropatiske smerter, og oppfyller ikke de faglige kriteriene til forhåndsgodkjent refusjon. Den høye graden av forskrivning utenfor refusjonsvilkårene er årsaken til at Legemiddelverket nå fjerner pregabalin (Lyrica) fra refusjonslisten.

Overgangsordning. I samarbeid med berørte aktører har Legemiddelverket blitt enig om følgende overgangsordning:

Blåresepter skrevet ut før 1. mai 2009 er gyldige ut sin gyldighetstid, dvs. maksimalt ett år. Blåresepter skrevet ut etter denne dato, kan kun ekspederes for Folketrygdens regning når det foreligger vedtak om individuell refusjon.

Søknad om individuell refusjon: Dersom en pasient skal behandles med pregabalin (Lyrica) kan dette søkes dekket ved individuell refusjon. Legen må, på vegne av pasienten, søke Helseøkonomiforvaltningen (HELFO) om individuell refusjon. Dersom søknaden innvilges, har pasienten rett til å få pregabalin (Lyrica) forskrevet på blå resept. Kriteriene for innvilgelse av individuell refusjon vil være tilsvarende refusjonsvilkårene som var gjeldende for forhåndsgodkjent refusjon:

Behandling med pregabalin (Lyrica) dekkes kun på blå resept dersom gabapentin har vært forsøkt først uten tilfredsstillende resultat eller når andre tungtveiende medisinske grunner tilsier dette.

Behandlingen med pregabalin (Lyrica) må institueres av relevant spesialist. Instituering kan her også være telefonkonsultasjon mellom instituerende spesialist og lege som søker på vegne av pasienten. Dette må da dokumenteres i journalen og på søknaden om individuell refusjon.

65 % brukt utenfor refusjonsvilkår: I en blåreseptkontroll foretatt av Helseøkonomiforvaltningen (HELFO) viser foreløpige tall at graden av forskrivning utenfor refusjonsvilkår ligger på 65 prosent. Endelig rapport for denne kontrollen publiseres uke 24 på www.nav.no.

Spesialister som kan instituere behandling på blå resept: Ved søknad om individuell refusjon må behandling være instituert av følgende spesialister eller tilsvarende sykehusavdeling:

Anestesiologi
Barnesykdommer
Fysikalsk medisin og rehabilitering
Fødselshjelp og kvinnesykdommer
Generell kirurgi
Indremedisin
Kjevekirurgi og munnhulesykdommer
Nevrokirurgi
Nevrologi
Onkologi
Ortopedisk kirurgi
Plastikkirurgi
Psykiatri
Revmatologi
Øre-nese-halssykdommer

Kontaktpersoner:

Berte Hedding
Forsker
Tlf.: 22 89 75 41
berte.hedding[at]legemiddelverket.no
Avdeling for legemiddeløkonomi

Kristin Svanqvist
Seksjonssjef
Tlf: 22 89 75 86
kristin.svanqvist[at]legemiddelverket.no
Avdeling for legemiddeløkonomi “.

Vil du have den fornødne dokumentation - Thomas - er du velkommen til at kontakte mig på mail (rosamaria@nielsen.mail.dk). ligeledes, hvis du ønsker dokumentation for bivirkninger, som hverken Pfizer, lægemiddelstyrelsen eller Videnskabsetiske nævn har indarbejdet, men som er dokumenteret fra Pfizer, bivirkningsafnittet, og som til trods for dette stadig ikke er omfattet af informationsmateriale, som udleveres til nye forsøgspersoner, beregnet på yderligere at udvide målgruppen.

Samt: den nyeste afgørelse vedr. bøde på §50.mio til Pfizer for smøring og vildledning af sundhedspersonale i USA.

Med venlig hilsen

Rosa Uhrenholt Nielsen

Rosa
30-09-09, 22:51
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

rosa uhrenholt nielsen, 30. september 2009 kl. 21:40

@ Thomas Rishøj 30. september 2009 kl. 21:05

@rosa Øh som sagt Lyrica er et antiepileptikum, tjek det på www.medicin.dk. Jeg har ikke kommenteret på bivirkninger etc udelukkende at det ikke er et TCA

Thomas

Vil du så være så flink at “oversætte” meddelelsen vedr. bøden fra nævnet på lægemiddelområdet og samtidig korrigere lægen på sygehus Aalborg.

Hvori består forskellen og hvorfor. Hvad det er angivet som middel til, og dermed godkendt til (epilepsi og neuropatiske smerter), og hvordan det nu efterfølgende så kan forklares, at DK pludselig har fået så mange i gruppen, som tallet af recepter antyder, For ikke at tale om den enorme omsætning, pågældende midlet har bevirket? Er det godkendt til behandling af Fibromyalgi mm ?

Hvorledes midlet er blevet markedsført af f.eks. Dansk Fibromyalgiforening, Angstforeningen, Depressionsforeningen osv…ligesom det først blev godkendt af FDA efter forsøgene, udført i DK. Ved bl.a samme forsøg som omtalte patient blev kronisk skadet af ?

Hvorfor der ligeledes, som ved antidepressiva kan ses en omend sjælden risiko for selvmordstendens, svære abstinenser ved ophør, samme vægtøgning, samme symptomer osv…og samme skader på hele det kognitive område efter ophør. her er tale om permanente skader på både syn, hukommelse, koncentrationsevne, selvmordstendesns (ikke tilstede før dette medicinforsøg) angst (ligeledes først efter indtagelsen).

Og hvorfor alle de mange indsigelser mod, at lægerne udskriver dem ? læs bl.a. denne fra farmakonomforeningen: http://www.farmakonom.dk/Nyt/Fagbladet/Artikler/Sygdom%20behandling%20og%20medicin/2007_07%20Klausuleret%20medicintilskud.aspx

Som tidligere nævnt: dokumentation på mine “påstande” forefindes, fra både patienter, Pfizer og egen patientjournal.

Anina
30-09-09, 22:56
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Anina W. 30. september 2009 kl. 23:40

TCA eller antiepileptikum…. Antiepileptikum eller TCA....

Det betyder, for så vidt ikke det helt store, hvilke betegnelser lanceres et bestemt lægemiddel under. Om det er markedsført som lægemiddel mod epilepsi ændrer ikke den kendsgerning, at Lyrica (pregabalin) virker gennem bindingen til kalciumkanal, hvorved indstrømningen af kalcium i nervecellerne mindskes. Det fører til en nedsat frigørelse af aktiverende signalstoffer bl.a. noradrenalin og glutamat. De foreliggende undersøgelser tyder på, at Lyrica (200-600 mg daglig) har angstdæmpende virkning, men med en hurtigere indsættende virkning end andre lægemidler anvendt til behandling af angst og/eller depressioner. Lægemidlet egner sig særlig til ældre depressive patienter, der tillige lider af angst og søvnbesvær. Kilde: J.E. Frampton og R.H. Foster: “Pregabalin in the treatment of generalised anxiety.” CNS Drugs, 2006; 20: s. 685-693.

Så er det, at det ikke er så afgørende, hvad lægemidlet kaldes af producenten & co., men vigtigere er, hvad er den mest “populære” anvendelse af lægemidlet. Resten er ordkløveri.

Jeg havde en lignende diskussion med en læge om den friske sag vedr. stofskiftelægemidlet Eltroxin. På vegne af en pårørende har jeg insisteret på, at vedkommende læge skulle ansøge Lægemiddelstyrelsen om importtilladelse for et andet lægemiddel for stofskifte, da formlen for Eltroxin er blevet ændret og min slægtning havde oplevet en ekstrem forværring af sin sygdom som følge af denne formel-ændring. Lægen var hverken lydhør eller samarbejdsvillig. Tværtimod. Det var bare sludder og Eltroxin skulle det være. Basta!

Indtil det har vist sig, efter et besøg i Lægemiddelstyrelsens database, at den pågældende praktiserende læge er tilknyttet Eltroxin-producenten GlaxoSmithKline som lønnet konsulent frem til 01.11.2013 og ejer aktier i et andet medicinalfirma. Hvordan skal man kunne stole på lægens valg, når det så tydeligt fremgår at der foretrækkes lægemidlerne fremstillet af medicinalvirksomhederne lægen har egne interesser i.

Dette kan være en hele eller delvis forklaring på, hvorfor stadig flere lægemidler godkendte til et formål, anvendes til andet end det oprindelige. Det er jo den rene foræring for lægemiddelproducenterne, når deres produkt eksperimenteres med til andre sygdomme, end de var oprindeligt udviklet til. Man må derfor være særlig opmærksom på, når lægen, til at begynde med, gavmildt deler ud af “gratis” piller, som er “den nyeste forskning” og “er værd at prøve af”. Så er det nemlig ikke utænkeligt, at man uden at vide det og uden at havde givet sit samtykke til, er blevet gjort til en forsøgskanin for lægemiddelproducenten via sin egen læge.

Rosa
21-10-09, 20:19
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?" (http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2009/07/04/kan-man-skrive-kritisk-om-l%C3%A6ger/)

Dette indlæg er ikke postet på Lisbeth Knudsens Blog



"Kan man skrive kritisk om læger?"

Hvem har bestemt, at jeg skal behandles som en somatiserende patient,

når jeg i virkeligheden er uhelbredelig, fysisk syg?

Jeg er TERM-patient


Jeg har så igennem alle årene, både før og efter haft mange problemer og elendig muskelfunktion, samt ikke at kunne klare de store belastninger. Til trods for dette arbejdede jeg i mange år i sundhedssektoren men hver gang er al sygdom blevet affærdiget ved lægerne med, at det nok bare var psykosomatisk. .

På det grundlag, efter sygedagpenge, som blev efterfulgt af en revalidering, standsede de sociale myndigheder derefter min revalidering, og parkerede mig i stedet på laveste førtidspension. Det skal dertil siges, at jeg aldrig, hverken før eller nu har haft psykiske lidelser.

Jeg har så siden, med jævne mellemrum anmodet om at få en del-revalidering, så jeg kunne komme tilbage (til arbeldsmarked/red.), men det er blevet afvist. For det kunne man ikke, slut. Og jeg blev derfor lidt sur på systemet, for jeg mente ikke, at jeg kunne være for syg til at læse eller arbejde, men kun kunne tildeles den næst-laveste pension (dengang 46.ooo/år når min indtægt før revalideringen havde været på 200.000. Jeg mente, at enten var man syg eller også var man det ikke.

MEN... jeg er jo gift, så min mand var nu forsørger for mig. (vi blev gift i 1992, efter at have været sammen i 20 år forinden og indtil da var han ikke forsørger) . Til trods for, at jeg ellers var bevilget en fuld socialrådgiver-eksamen, og med meget høje karakterer. Så, derfor er der for mig at se ellers ingen begrundelse for denne ændrede status. Det hang ikke sammen, så jeg søgte om forhøjelse og har gjort det adskillige gange siden.

Men, uanset hvad, har jeg aldrig kunnet blive undersøgt for noget, eller kunnet få en henvisning til andre læger, så de fleste af mine lægelige undersøgelser har været mod egenbetaling, selv om alle undersøgelser er foretaget på hopitalerne. (hvordant hænger det sammen?) Dette var nødvendigt til ansøgningerne om forhøjelse, så derfor følte jeg mig nødsaget til det.

TERM-modellen eller lægers uvidenhed? Jeg kan ikke give svaret. Og sådan har det været på alle punkter. Selv meget højt blodtryk blev aldrig undersøgt og/eller behandlet, men kun kontrolleret ved læge.

Alvorlig faldulykke kunne efterfølgende ikke blive undersøgt osv. Ingen henvisninger til speciallæger uanser årsag, bl.a mangeårigt alvorlig eksem med store åbne sår. Fik til sidst besked på mht. ørerne (gentagne infektioner), at jeg skulle til en bestemt, navngiven læge for at kunne blive undersøgt? Jeg havde i mellemtiden læst en del om TERM, så jeg følte mig i den grad hægtet af.

Til sidst skiftede jeg læge, men det blev det kun værre af. Hun, den nye læge, nægtede mig journalindsigt. Til sidst fik jeg den dog, men det var så iflg. hendes sekretær alt, hvad de havde på mig, der blev afleveret i en konvolut fra arkivet. Den kunne jeg bare tage med mig, så kunne de få den tilbage engang. For de havde egentlig ikke noget at bruge den til ....!!!

Jeg kunne her se, at hun havde skrevet orienteringer til mine tidl. læger (læger i kompagniskabet, som jeg havde været tilknyttet i ca.20 år) om alt, hvad hun efterfølgende havde foretaget sig og skrevet. Bl.a. i forbindelse med, at de sociale myndigheder havde bestillt en GHU (Generel Helbreds Undersøgelse/red.). Der var her en nøjagtig kopi . Og ligeledes hvad hun havde sagt til mig.

Hun ville i den forbindelse også have en urinprøve, og lægesekretæren fandt her en del blod i urinen, hvorfor jeg kom på Sulfa. Der skulle så foretages en kontrol ugen efter, og sekretæren fandt her igen store mængder blod i urinen, hvorfor det skulle dyrkes. Så jeg skulle ringe dagen efter med henblik på en evt. ny kur.

Da jeg efterfølgende ringede dagen efter, fik jeg at vide, at hun ikke havde lavet den, for hun, lægen, "havde glemt at tænde for varmeskabet, men der var alligevel heller ikke noget". Men hun ville da sætte varmen til nu. Sekretæren blev efterfølgende "drillet" af lægen mht. at hun håbede der var nye briller i julegaverne, for de måtte være tiltrængt.

Jeg konfronterede dem nu med, at jeg ikke kunne forstå at der var så få papirer, men at jeg deraf kunne se, jeg havde haft ret i, at intet var blevet undersøgt. Lægen mente derimod, at jeg var undersøgt for alt mellem himmel og jord, men at jeg var sund og rask. Så hun havde åbenbart ikke set i papirerne. Jeg anmodede derfor om også at få kopier af mine elektroniske patientoplysninger, for nu forstod jeg intet mere. Og fik som svar, at: de da ikke kunne gætte sig til, at jeg også kunne bruge en pc. Det havde de været uvidende om, til trods for, at de havde modtaget en del fra mig, skrevet på pc??? Så, derfor havde jeg ikke fået dem.??? Jeg fik dog til sidst en kopi af lidt på en diskette.

Min mand var med som bisidder hver gang nu , for ... som jeg sagde til ham, ellers ville han tro, jeg ikke var rigtig klog, når jeg efterfølgende ville give ham et referat. For man skulle tro, det var noget, opfundet af en som så syner eller bildte sig noget ind. Så han ville ikke tro på det, hvis jeg blot gav referat.

Han anmodede nu om hver gang at mit blodtryk/hjerte blev undersøgt, for at finde en forklaring. Men hun svarede hver gang med en afvisning. (som et ps. vi havde været ved vagtlæge et par gange, og de var meget opmærksomme på dette, og mente, at det høje blodtryk krævede meget nøje undersøgelse, for det var katastrofalt højt ... til trods for dette blev jeg blot sendt hjem med besked på at give min læge besked på at jeg ville undersøges).

Fronterne blev nu kridtet så meget op, at han til sidst anmodede hende om at få et svar på, hvad han skulle stille op, hvis han pludselig stod med en død kone. Det ville hun ikke svare på, men lægen blev meget aggressiv, da jeg fortalte min mand, at han da bare skulle gøre det, jeg hele tiden havde sagt: Smide mig ud på gaden og ringe 112, så ville de komme. ellers ikke.... svarede hun nu, at hun "så sandelig ikke vidste hvad jeg ville undersøges for, men at der jo heller ikke var nogen grund til noget, for jeg var jo på pension", så "hvad jeg ville bruge det til".

Jeg svarede nu, at jeg virkelig håbede, det kunne give en forklaring og en evt. behandling, for jeg ville da så sandelig gerne have det på en sådan måde, at jeg også kunne være tjent med det, og helst få det bedre !

Hun konstanterede derefter, at "jeg måske endda havde tænkt mig omsider at snuse lidt til samfundet for at se, hvad det var for noget, måske endda begynde at biddrage"?? (betale skat/red.) Det fik mig helt op af stolen. Jeg havde på det tidspunkt tabt 10-12 kg, uden at hun syntes det var noget problem (min vægt var nu 43 kg, så det var altså ikke, fordi jeg var en masse overvægtig. men "der var ingen grund til at undersøge noget, for "jeg skulle ikke bilde hende ind at man kunne være på pension uden at alt var undersøgt"

Nu havde jeg fået nok, og fortalte hende så, at jeg, selv om jeg var på pension, havde haft deltidsjob i de 7 af årene (I Sind-klubben, Nr.Sundby) , og altså ialt havde bidraget, som hun kaldte det, i ca. 40 år af mine 55 år, så jeg mente da nok jeg havde klaret lidt. Samtidig med studier og andet, heriblandt frivilligt rådgivningsarbejde. Så det kunne være hun skulle prøve en anden gang at sætte sig lidt ind i, hvad hun talte om før hun åbnede munden. Sagt så vi dog, uden på nogen måde blev aggressive. Derefter gik vi, og har aldrig har sat vores ben der siden.

Vi var nu så heldige, at min mands læge tilbød at jeg kunne komme til dem, selv om der var lukket for tilgang. Han ville starte med at få noget undersøgt, og skrev så en henvisning til ultralydsscanning, fordi han mente bl.a. at jeg var en del hævet i højre side. Dette foregik ca. 1 md. efter. Han var overbevist om, at der var noget alvorligt i vejen. Og det burde under alle omstændigheder undersøges pga det store vægttab.

Denne ultralydsscanning viste intet, ligesom billede af hjerte/lunger ikke viste noget. begge dele på Dronninglund sygehus. Så, jeg var helt rask.

Dette nåede vi dog ikke at høre, for i mellemtiden blev jeg så syg, at min mand til sidst ringede efter vagtlæge. Og det var gudskelov en af vore "fremmede", så hun kom meget hurtigt. Hun var bange for at det var tarmslyg, hvorfor hun øjeblikkeligt ringede efter ambulance. Da var jeg i mellemtiden blevet bevidstløs af smerter. Så jeg blev indlagt med fuld udrykning, og undersøgt i stor stil indtil kl.10 næste morgen.

Resultatet kom så efterfølgende: Jeg havde haft en meget stor cyste, hvor i der var ved at udvikle sig en byld. Ligesom jeg havde en meget voldsom blærebetændelse.

Cysten var et reultat af, at jeg igennem årene havde udviklet en meget alvorlig kronisk betændelse i buspytkirtlen, altså Pancreatitis, ikke alkoholrelateret, som de jo desværre ikke kan gøre noget ved, men kun forsøge at lindre og lave evt. genveje, hvis det viser sig at ar-vævene er for store.

Så jeg fik her en uge med faste og penicillin i enorme mængder i drop, kateter, væsketilførsel, morfin i store mængder osv., samt tre uger med dræn, skylning udført af hjemmeplejen 2 x dgl. efterfølgende. Og, i tilgift en gang vand i lungerne.

Ligesom scanneren nu viste, at jeg havde ar efter gentagne gange galdesten. disse smerter er også blevet afvist som værende psykisk betingede. så de altså aldrig blev undersøgt.

Alt dette forstod lægen ikke, så han lavede nu en kopi fra min journal, og bad min mand om at tage den med på sygehuset og spørge, hvorledes dette kunne fremkomme. Men der blev blot talt udenom. Det kunne sagtens ske.

For det kunne efter lægens bedste overbevising ikke lade sig gøre , med en så kraftig udvikling på så kort tid, der måtte have været noget at se ... men vi fik intet svar, og har heller ikke fået det siden ... men, det skal dertil siges, at efter dette har jeg nu været indlagt flere gange, også akut og det er nu opklaret, at det er de voldsomme smerter og bugspytkirtlen, der udløser de store mængder af kolesterol, som får blodtrykket til at stige. Så mine smerter har været relle nok.

Men, jeg får til gengæld en meget stor opmærksomhed nu, når vi henvender os, så nu er det altså ikke længere psykosomatisk (jeg er åbenbart ikke somatiserende/ sindslidende længere). Men.... det er i hvert tilfælde ikke de praktiserende lægers fortjeneste, at jeg er i live nu, (altså bortset fra ham, jeg har nu) . Hvorimod tildeler jeg dem en meget stor del af "æren" for, at jeg i dag er så syg, at jeg snart intet kan foretage mig. Jeg kan ikke længere komme op i nærheden af 43 kg, så jeg er totalt udmattet det meste af tiden. Ligesom smerterne er ulidelige til tider, især hvis jeg får mad.

Det er jo ikke sikkert, at betændelsestlstanden var blevet så alvorlig hvis de blot havde undesøgt f.eks. min immundefekt, (marginalt lavt IgA) .... der blev første gang konstanteret i 1993 ved en speciallægeundersøgelse på Rheumatologisk, Aalborg, men er aldrig blevet indplaceret i mine sundhedsoplysninger, hvorfor det aldrig blevet undersøgt før nu. Eller ej hellere havde man hjulpet mig med diætist, så jeg kunne have fået lidt næring, i stedet for som nu, hvor vennerne påstår at jeg er ved at ligne et "Neuengamme-offer". Jeg er sikker på, at ikke kun helbredet men også livskvaliteten i det mindste havde været bedre, end tilfældet er nu.

Bare uhyggeligt, som det danske sundhedsvæsen har udviklet sig. Jeg finder det faretruende, samtidig med at jeg i det grad føler mig krænket. Alene ved gennemgangen af dette, kan jeg se adskillige krænkelser:


Ligestillingsloven er sat ud af drift, hvis du er gift pensionist

Der er her viderebragt personlige (fortrolige/red.) oplysninger fra lægen, ligesom jeg ikke fik mine krav om journalindsigt opfyldt, til trods for at det har jeg ret til i forhold til lov om aktindsigt. Lægeløftet blev i højeste grad ligeledes tilsidesat.

Meget grove krænkelser af mig som person fra lægelig side

Mine patientrettigheder er sat helt ud af drift i dette spil

Ved nu at betegne hele denne store gruppe som psykiatriske patienter, nedgør man hele disse gruppers lidelser som bagateller. Dette er ikke blot de somatiske, men i lige så høj grad de psykiatriske. Lidelserne er Ikke mere alvorlige iflg. disse, end at en læge i dag kan sidde med et skema med fem spørgsmål. Dette er nok til at stille diagnosen Depression, og fortsætter denne tilstand ud over fire uger, er der stor sandsynlighed for, at patienten somatiserer. (altså en psykiatrisk diagnose). Alene i huslægens regi og uden psykiaterens assistance.

Der bliver vel i dag kun anvendt ca. 5% af sundhedsudgifter til psykisksyge, og behandlingen af dem. ... For mig at se vil ikke blive meget tilbage, hvis denne gruppe, der omfatter sindslidende pludselig skal til at omfatte mindst 2 mio. danskere. Og der var der da ellers tværtimod brug for ekstra tilførelser af ressourcer.

Yderligere er det mig bekendt ikke tilladt at fjerne dokumenter fra lægekonsultationen, idet det her er lægens ansvar at der til enhver tid kan følges op på evt. misforståelser eller spørgsmål til afklaring. (jeg havde forventet at få kopier, evt. mod egenbetaling).


Desuden: alle mine mangeårige slagsmål (14-16 år) med det offentlige har været helt omsonst, og spild af ressourcer, både mine og de offentlige myndigheders. Det eneste, det har bevirket er, at jeg nu skulle behandles som et væsen, helt udenfor systemet, idet de rettigheder og krav, som er opstillet, åbenbart ikke gælder for en TERM- patient.

Og især, at man har en klar fornemmelse af, at alle disse sparede midler har skullet kanaliseres over til kræftbehandling og forebyggelse af kræft. Især her kommer parodien ind i eget tilfælde, idet min sygdom fuldstændig er at betragte som en kræftlidelse, men uden nogen former og mulighed for behandling. Kun lindring.

Det er helt grotesk og jeg håber, nogen vil tage det alvorligt, så der kan startes et opgør mod denne TERM-model, helst inden det kommer til at kræve for mange menneskeliv. Blot uhyggeligt, at så mange menensker skal være nødsaget til at finde sig i en sådan behandling fra det offentliges side. så loven er altså ikke lige for alle.

Den er, illustrerer dette, i hvert tilfælde mere lige for nogen end for andre. Det er et afsindigt hovmod, der her lægges for dagen fra lægelig side. Men især hæfter jeg mig ved, at så mange mennesker uforvarende bliver sat udenfor enhver form for retssikkerhed, og uden mulighed for at gøre indsigelser mod dette. På baggrund af mine erfaringer er jeg efterhånden stærkt i tvivl om, hvorvidt vi i det hele taget lever i et retssamfund. Så igen lige en opfordring til at læse denne (http://www.rm.dk/files/Psykiatriplan/Rebecca%20Hansen.pdf) først. Den er tankevækkende.

Idè- og bagmænd bag hele denne TERM-model er Per Fink, Arne Rolighed (som stod for sygehusudgifterne i Aarhus amt) og Arne Roligheds kone, som var (er?) privatpraktiserende psykolog i Aarhus, samt professor Niels Ehlers (gift med Lise Ehlers, som også er psykolog), som var ansat på Aarhus Kommunehospital.

Han startede bl.a. med at praktisere ideen om, at patienter mod egenbetaling kunne blive indlagt og opereret på et offentligt sygehus. Dette var mange år før det blev anerkendt med privathospitaler. Så altså... patienterne blev indlagt ligesom alle andre der kom med med henvisninger, men kom til i løbet af nogle få dage, og betalte så den offentlige pris pr. sengedag selv. Så de hoppede køen over og beslaglagde sengene på øjenafdelingen. En almindelig korrektion af øjnene kostede fra starten 2500 kr./dag, altså typisk med 3 dages indlæggelse 7500.

Mit gæt er, at det har været for at få afprøvet, hvor meget patienter selv er villige til at betale, altså en for-premiere for privathospitaler. Det er nu videreført således, at patienterne også mod egenbetaling, kan blive undersøgt og få skrevet en lægeerklæring på sygehusene. Pengene herfor betales så direkte til lægens egen konto, selv om undersøgelserne foregår på sygehuset.

Det "smarte" her er, at patienten får en diagnose og et stykke papir til eksempelvis sociale myndigheder, når der skal søges om fleksjob og pension, men deres diagnoser bliver ikke lagt ud under sygehusundersøgelser. Så det er kun dem, som patienten viser papiret til som ved, at der er givet diagnoser.

De mennesker, som er i klemme i systemet, kan nu blive betegnet som "patienter på doctor-shopping", og det anvender de så efterfølgende som "bevis" på at patienten er somatiserende og dermed hører til i gruppen, som hører under TERM-modellen.

Jeg synes, det er så beskidt og nedrig en måde at gøre tingene på. Og formålet har udelukkende været at sluse så mange penge som muligt ud til kræftområdet, og derved få lavet en omfordeling af sundhedsudgifterne. Dette skulle naturligvis foregå så lusket som muligt, så offentligheden fik ikke kendskab til det. Derfor valgte denne model.

Og for at få den så udbredt som muligt, uden at der blev debat om emnet, var det så de valgte at etablere "klinik for funktionelle lidelser" i Aarhus. De begyndte nu at "undervise i og holde foredrag om" disse patienter, og så lade det sive lige så stille ud. det skulle brede sig som "ringe i vandet", så så mange som muligt blev sat i den rigitge bås, og politikerne ikke fik nys om det.

Man må nu sige, at "operationen lykkedes, men patienten døde desværre". Jeg har den allerstørst medynk og sympati for de stakkels mennesker, men hvis prisen til Kræftens Bekæmpelses forskning udelukkende skal være på bekostning af, efter deres mening, helst op til ca. 1/3 af alle andre patientgrupper, står jeg altså af... MEN DØM SELV



"Kan man skrive kritisk om læger?"

Ja!

Indtil man kan stole på dem igen.

Det kan man ikke i dag!


Læs min egen historie... (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=10721)

admin
08-11-09, 11:32
"Kan man skrive kritisk om læger?"

Ja! Indtil man kan stole på dem igen.

Det kan man ikke i dag!
"Sundhedspolitiker.dk lader alle komme til orde; borgere og politikere, som ønsker dialog om Danmarks sundhedsvæsen.

Sundhedspolitiker.dk påtager sig intet redaktionelt ansvar for de åbne breve og kommentarer, der udgives på hjemmesiden. Sundhedspolitiker.dk udgiver dog ikke åbne breve, som er i strid med hjemmesidens ønske om en god, saglig og respektfuld dialog mellem borgere og sundhedspolitikere."


Læs mere på Sundhedspolitiker.dk (http://sundhedspolitiker.dk/)

Rosa
08-11-09, 14:47
"Sundhedspolitiker.dk lader alle komme til orde; borgere og politikere, som ønsker dialog om Danmarks sundhedsvæsen.

Sundhedspolitiker.dk påtager sig intet redaktionelt ansvar for de åbne breve og kommentarer, der udgives på hjemmesiden. Sundhedspolitiker.dk udgiver dog ikke åbne breve, som er i strid med hjemmesidens ønske om en god, saglig og respektfuld dialog mellem borgere og sundhedspolitikere."


Læs mere på Sundhedspolitiker.dk (http://sundhedspolitiker.dk/)

Tak for et godt link. Jeg koger over nu.

Vi kan nu se, ved at have været oppe for at se, hvad der er anført i mine elektroniske sundhedsoplysninger, at de forskellige undersøgelser slet ikke er anført heri. Der kører åbenbart enten to forskellige journaler på mig, eller der er i stedet et meget mangelfuldt materiale. Jeg kalder det fusk.

F.eks. er det brev, jeg modtog som svar på min undersøgelse vedr. Pancreasenzym, og hvor svaret fra sygehuset blev nøjagtigt afskrevet her, i indlæg nr. 41 (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=11321&page=5) d. 29. august 2009, er overhovedet ikke anført i mine oplysninger i den elektroniske patientjournal.... Var det derfor, at de havde været så flinke at åbne dette afsnit i dag, det var ellers lukket helt ned hele sommeren pga ferie ?

Jeg synes da ellers det ville have været relevante oplysninger, når jeg iflg. egen læges udtalelse er et tegn på, at jeg er meget alvorligt og uhelbredeligt syg. Samt, at jeg jo desværre havde en risiko for at udvikle kræft efterfølgende. Og som bekræfter mine udtalelser hidtil om, at jeg nu har været i sygehusregi i 2 ½ år, og stadig ikke har nogen sikker diagnose. Den omtalte undersøgelse er ført ind som et ambulant besøg!!!

Ligeledes med mine forespørgsler, 4 mdr. efter at have fået foretaget scanning, og efter (tilsyneladende) at have fået foretaget nærmere undersøgelser på spiserør. Her blev jeg lagt i narkose, men fik bare en melding om efterfølgende fra lægen dernede, at ”de ikke havde gjort noget alligevel”… det fremgik her, at det var pga syrereflux, ligesom mavesår osv havde været. Igen uden at have undersøgt nærmere (der var ikke foretaget helicobacter-prøve, så kun en formodning om), og samtidig ignorere min melding om, at jeg ved gud aldrig har opstød eller halsbrand…. Det vidste jeg heller ikke nogen om, åbenbart. Min udmelding er derimod det modsatte, hvilket bekræftes af den meget nedsatte enzymproduktion og dermed ingen optagelse af næringsstoffer. Og derfor problemer med tarmsystemet. Denne forespørgsel er kun noteret ned som ”en telefonkonsultation”, til trods for, at der er afgivet skriftlig information til mig efterfølgende!!!

Jeg har igennem hele forløbet været plaget af især forstoppelse, men til trods for det, er der vedvarende meldinger om at jeg lider af diarre. Selv om det modsatte også er med i journalen. Og altså også derfor at de behandler mig med creon…, som altså stopper diarre. Jeg bliver behandlet for forforstoppelse, selv om jeg lider af diarrè!!!

Dette skulle have været fulgt op på, men på grund af at sygehuset har overset dette forhold, har jeg ikke kunnet modtage tilskud til den. Til trods for, at jeg modtog recept på den, hvorfor jeg opfattende den som en ordination. Så, har det så også været som forsøgsmedicin?

Dette fik jeg besked på telefonisk en søndag aften, 1 år efter ordinationen, og da jeg så fik fortalt hvorfor jeg mente det var deres sædvanlige sjusk, og at jeg var meget utilfreds med dette, er det så i stedet ført ind som, at jeg ”overfusede lægen”. Intet om årsagen hertil. Ligesom tidspunktet for opringningen er udelukket. Ingen opfølgning, ingen aftaler indgået med røntgen osv, når jeg er blevet informeret om at skulle henvises dertil osv.. forkerte tider (flere til næste år pga fejl i deres datasystem), tider, hvor jeg er mødt op for at få at vide, at det var aflyst osv.

For ikke at tale om deltagelse i medicinforsøg, hvor jeg henledte deres opmærksomhed på, at Pfizer vist havde givet dem meget mangelfuldt materiale, hvorfor jeg afleverede det skriftlige materiale jeg havde herfra, da en af mine meget nære venner havde været ved at dø ad medicinforsøg med netop denne medicin, og hvad der skulle være indberettet herom fra Pfizer til lægemiddelstyrelsen. Dette gav jeg som en begrundelse for, hvorfor jeg havde valgt at sige nej tak.

Hele billedet af mig i hans journalisering er kørt hen på, at jeg skulle være ”formodentlig” misbruger af smertestillende medicin (med de 3-4 tabletter, heraf kun 1 nobligan, samt ibumetin) jeg får i døgnet, og ligeledes som en meget neurotisk og aggressiv person, som de kun med besvær kan tale ned igen.

Gad vide, om nogen ad de mange som kender mig, vil kunne genkende dette billede, for det kan vi slet ikke selv.

Spørgsmålet er nu, om jeg er alvorligt syg, eller om jeg nu i stedet skal kategoriseres som hypokonder efter Liaisonpsykiatriske principper. For denne aftale er netop i gang, kaldet Århus-modellen (http://www.liaison.dk/pdf/andreas_schroder_somatisering_tendenser_%20og_stromninger_ti l_uddeling.pdf), og som omhandler personer på Gastro-enterologisk afdelinger. Som I kan se, er den fra 4. juni 2009, så den er topaktuel nu....

Som alle nu kan se, er det stadig ”uforklarlige” mavesymptomer og smerter, for diagnosen bliver stadig henført som at den tyder på en kronisk pancreatitis. Og når alle relevante data ikke føres ind i journalen, er der ikke noget at komme efter i en evt. klage. Her vil eneste punkt kunne påvises ved de skrivelser, jeg har modtaget fra sygehus Aalborg, og som fortæller den anden historie.

Jeg fik en lidt anden indfaldsvinkel til min tankerække, som efterhånden var ved at gå i selvsving, da jeg gik i gang med ”Vores Piller” (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=11422), skrevet af sundhedsjournalist Nina Vinther Andersen. Hun gjorde her bl.a. op med begrebet ”professorat med særlig opgave”, er nyt begreb for mig. Her er et af resultaterne fra netop ”MIT” sygehus og Asbjørn Mohr Drewes (http://person.au.dk/da/amd@rn.dk/), Aalborg Sygehus og tilknyttet MIN afdeling. Og med og i et tæt samarbejde med de mange fantastiske opdagelser, der i disse år laves i netop Aalborg. Takket være de uendeligt mange millioner, som strømmer til Aalborg fra især medicinalfirmaerne.

Spændende at se, hvad Sygehus Aalborg også er. Det må vist betegnes som en OPFINDERFABRIK i dag. http://www.aalborgsygehus.rn.dk/NR/rdonlyres/F1CB446C-B40E-478A-A7AD-BC5F2E64BE12/0/Hent.pdf

Og hvor vi nu kan se, at alt herfra nu peger i retning af, at jeg netop skal udstilles som en utilregnelig person. Dette kan så igen forklare, hvorfor han går så kraftigt til angreb på mig verbalt, hver gang vi er der. Det er efterhånden psykologisk krig. Det må være det med, at ”angreb er det bedste forsvar”.

Det er vist et sundhedssystem i verdensklasse. Blot uhyggeligt, at Fink&Co. netop nu forsøger at lave det til en eksportvare (http://www.overgangsalderen.net/forum/forumdisplay.php?f=420) til ulykke for resten af verden.

Bortset fra de mange døde patienter, og de mange som får tilværelsen smadret, er det et system, som vil spare ethvert lands system for mange milliarder hvert år. Det er enhver politikers drøm og enhver patients mareridt.