Thyra
29-09-09, 20:52
For nogen tid siden har brugerne på et forum for syge med en bestemt sygdom sendt en e-post til en speciallæge, ansat på et af danske hospitaler. Henvendelsen handlede om en anden dansker, hvis sygdomsforløb burde påkalde sig gudernes vrede, så dårligt, kaotisk og uprofessionelt styret det var for denne patient. Vi ved alle sammen alt om, hvad "lægevæsenets" forsømmelser betyder for den enkelte syge, så jeg vil ikke her udpensle hvad denne henvendelse til speciallægen i detaljer handlede om. Der er blevet vedhæftet en pdf-fil af den tråd, den syge har postet på forummet og så ventede danskerne håbefuld, med tilbageholdt åndedræt på et svar.
Der er ikke kommet noget svar. Ej heller kom nogen form for respons, der kunne betragtes som en kvittering for modtaget henvendelse. E-postadressen er blevet efterkontrolleret tillige med, om lægen evt. skulle være fraværende, på ferie eller lignende. Derfor er det nu klart, at lægen bare ikke har svaret.
Denne læge, som så mange andre, har en privatklinik med åbningstid på hverdage i dagtimerne 4,5 time dagligt. Det er så "ved siden af" sin ansættelse på et offentligt hospital, ligeledes i dagtimerne til et hyre på mindst en million danske kroner om året, man plejer lønne ledende hospitallæger med i Danmark.
Kald mig gerne for naiv, men havde jeg været i situation hvor jeg besad viden og magt til at hjælpe et menneske - ville den syge henvendelsen handlede om, være et oplagt tilfælde. De fleste syge har så længe levet under forringede livsforhold pga. sygdommen, at de har ikke en jordisk chance for at kunne købe sig til privat lægehjælp, hvor det offentlige enten svigter eller ikke magter det.
Og så længe offentligt ansatte læger praktiserer privat, ved siden af deres jobs på hospitalerne - ja, hvorfor skulle de "pro bono" (trods deres fede hyrer fra de offentlige kasser) hjælpe forpinte syge via deres offentlige stillinger, når dette vil jo indskrænke "kundegruppen" til deres private klinikker? Det er, kort sagt, ikke i de privatpraktiserende speciallægers interesse, at yde effektiv hjælp til de syge via deres offentlige stillinger i sundhedsvæsen.
Som jeg ser på det, efter alle de mange år jeg har været vidne til det offentlige sundhedsvæsenets kvalitets-forfald - burde vi have et helt andet uddannelsessystem for læger. Alle læger, der uddannes på det offentliges regning - de burde ikke kunne etablere privatpraksis før de har arbejdet udelukkende for det offentlige sundhedsvæsen i mindst 20 år.
Derimod de lægespirer, som hurtigt ønsker at være privatpraktiserende - de skulle tage og drage ud i verden til de udenlandske lægeskoler, hvor de skulle have lov til selv at betale for hele studieforløbet + gennemgå de nødvendige turnus i praktik på udenlandske hospitaler, til den løn, der betales der og på de betingelser - arbejdstid round the clock, der stilles der.
Således uddannede og trænede som læger, for deres egne penge, kunne de så vende tilbage og etablere alle de private klinikker de lyster. Uden samtidigt at kunne blive ansat i offentlige stillinger, idet disse er jo allerede besatte med dygtige læger samfundet selv har uddannet og betalt for i gode skattekroner. Lægerne der fra starten var indstillet på at kvittere for samfundets investering i dem, med fokus på vedværende læring, udvikling af ekspertise og på deres patienter, der gerne måtte være store som små samfundsborgere, uden at gøre forskel dem imellem - som tilfældet er nu.
Mon der overhovedet ville være brug for private speciallægeklinikker, hvis alle læger gik ind i deres fag med åbne øjne og uden at drømme først om dollars, og sidst om patienter?
Som det er nu, bliver læger til speciallæger efter at have arbejdet på de offentlige hospitaler, hvor de har øvet dem (med skiftende held for patienterne) i deres speciale, til de er blevet autoriseret som speciallæger. I hele processen har de modtaget løn fra de offentlige kasser og derigennem er blevet de facto de bedst understøttede "studerende", uanset deres foreløbige resultater.
Når de så er blevet kloge nok, på baggrund af erfaringer med patienterne indenfor det offentlige sundhedsvæsen - kommer tiden til, at de skal videre i deres karriere og skal til at være privatpraktiserende "ved siden af" deres offentlige jobs. Nu gælder det om - at ikke sælge for billigt ud af den viden og erfaring de allerede en gang er blevet lønnet for. Nu gælder det netop om at holde sin viden og ekspertise, så tæt til kroppen, så den ikke bliver spildt gratis på alle mulige, ikke-privatbetalende patienter.
Det er derfor, at vi ser (i hvert fald i Danmark) at den samme speciallæge, som ellers "hjælpeløst" slår ud med armene under stuegang på hospitalet eller på hospitalets ambulatorium - som ved et trylleslag, lige pludselig faktisk kan behandle en patient og hjælpe ham/hende, lige så snart patienten træder ind på den samme læges privatklinik, med en privat forsikring eller en tung pengepung i lommen. :smi049
Det er ikke noget at sige til, at jeg bare er SÅ vred, når jeg tænker på denne stakkel, ingen læger kærer sig om. Ingen, fandeme!
Der er ikke kommet noget svar. Ej heller kom nogen form for respons, der kunne betragtes som en kvittering for modtaget henvendelse. E-postadressen er blevet efterkontrolleret tillige med, om lægen evt. skulle være fraværende, på ferie eller lignende. Derfor er det nu klart, at lægen bare ikke har svaret.
Denne læge, som så mange andre, har en privatklinik med åbningstid på hverdage i dagtimerne 4,5 time dagligt. Det er så "ved siden af" sin ansættelse på et offentligt hospital, ligeledes i dagtimerne til et hyre på mindst en million danske kroner om året, man plejer lønne ledende hospitallæger med i Danmark.
Kald mig gerne for naiv, men havde jeg været i situation hvor jeg besad viden og magt til at hjælpe et menneske - ville den syge henvendelsen handlede om, være et oplagt tilfælde. De fleste syge har så længe levet under forringede livsforhold pga. sygdommen, at de har ikke en jordisk chance for at kunne købe sig til privat lægehjælp, hvor det offentlige enten svigter eller ikke magter det.
Og så længe offentligt ansatte læger praktiserer privat, ved siden af deres jobs på hospitalerne - ja, hvorfor skulle de "pro bono" (trods deres fede hyrer fra de offentlige kasser) hjælpe forpinte syge via deres offentlige stillinger, når dette vil jo indskrænke "kundegruppen" til deres private klinikker? Det er, kort sagt, ikke i de privatpraktiserende speciallægers interesse, at yde effektiv hjælp til de syge via deres offentlige stillinger i sundhedsvæsen.
Som jeg ser på det, efter alle de mange år jeg har været vidne til det offentlige sundhedsvæsenets kvalitets-forfald - burde vi have et helt andet uddannelsessystem for læger. Alle læger, der uddannes på det offentliges regning - de burde ikke kunne etablere privatpraksis før de har arbejdet udelukkende for det offentlige sundhedsvæsen i mindst 20 år.
Derimod de lægespirer, som hurtigt ønsker at være privatpraktiserende - de skulle tage og drage ud i verden til de udenlandske lægeskoler, hvor de skulle have lov til selv at betale for hele studieforløbet + gennemgå de nødvendige turnus i praktik på udenlandske hospitaler, til den løn, der betales der og på de betingelser - arbejdstid round the clock, der stilles der.
Således uddannede og trænede som læger, for deres egne penge, kunne de så vende tilbage og etablere alle de private klinikker de lyster. Uden samtidigt at kunne blive ansat i offentlige stillinger, idet disse er jo allerede besatte med dygtige læger samfundet selv har uddannet og betalt for i gode skattekroner. Lægerne der fra starten var indstillet på at kvittere for samfundets investering i dem, med fokus på vedværende læring, udvikling af ekspertise og på deres patienter, der gerne måtte være store som små samfundsborgere, uden at gøre forskel dem imellem - som tilfældet er nu.
Mon der overhovedet ville være brug for private speciallægeklinikker, hvis alle læger gik ind i deres fag med åbne øjne og uden at drømme først om dollars, og sidst om patienter?
Som det er nu, bliver læger til speciallæger efter at have arbejdet på de offentlige hospitaler, hvor de har øvet dem (med skiftende held for patienterne) i deres speciale, til de er blevet autoriseret som speciallæger. I hele processen har de modtaget løn fra de offentlige kasser og derigennem er blevet de facto de bedst understøttede "studerende", uanset deres foreløbige resultater.
Når de så er blevet kloge nok, på baggrund af erfaringer med patienterne indenfor det offentlige sundhedsvæsen - kommer tiden til, at de skal videre i deres karriere og skal til at være privatpraktiserende "ved siden af" deres offentlige jobs. Nu gælder det om - at ikke sælge for billigt ud af den viden og erfaring de allerede en gang er blevet lønnet for. Nu gælder det netop om at holde sin viden og ekspertise, så tæt til kroppen, så den ikke bliver spildt gratis på alle mulige, ikke-privatbetalende patienter.
Det er derfor, at vi ser (i hvert fald i Danmark) at den samme speciallæge, som ellers "hjælpeløst" slår ud med armene under stuegang på hospitalet eller på hospitalets ambulatorium - som ved et trylleslag, lige pludselig faktisk kan behandle en patient og hjælpe ham/hende, lige så snart patienten træder ind på den samme læges privatklinik, med en privat forsikring eller en tung pengepung i lommen. :smi049
Det er ikke noget at sige til, at jeg bare er SÅ vred, når jeg tænker på denne stakkel, ingen læger kærer sig om. Ingen, fandeme!