Anina
24-02-05, 14:57
En efternøller der aldrig kom :cry:
Da jeg var 36-37 år begyndte mine menstruationer udeblive en gang imellem. 2-3 gange hvert år. Og hver gang troede jeg helt bestemt på, at nu var jeg gravid.
At få et barn til (mange børn), var altid mit stort ønske, med når man er singel med et barn og ikke har manden i sengen på regulær basis slog jeg de udeblevne graviditeter hen med en (sø)forklaring om, at det er derfor.
Når de enkelte menstruationer udeblev, var jeg hver gang i fyr og flammer, drømte søde drømme både om dagen og om natten :cry:. Til sidst dog, når blødningen omsider har indfundet sig efter en eller to måneder, gik jeg omsider til gynækologen. Jeg fik en henvisning til blodprøver og til en røntgenundersøgelse af underlivet.
Resultatet af røntgenundersøgelsen (hvor jeg skulle ligge fladt på et leje og fik, under tryk (av, av, av) sprøjtet kontrastvædske i underlivet) kom først.
Det vidste sig, at som følge af et kejsersnit udfør i 70-erne på Rigshospitalet , hvor jeg var indlagt på prof. Dyre Trolles afdeling - udført af en "DYGTIG og LOVENDE" kirurg - fik jeg spredt livmoderens vævsceller i hele underlivet og nu havde jeg endometriose ikke alene i bughulen men også i æggeledere, der var helt tilstoppede på begge sider.
Hvis jeg kunne få fingrene i denne kirurg, havde jeg dengang egenhændigt kvalt ham med mine bare hænder. Med så STORE partier af endometriose i bughulen er der ingen tvivl om, at det er sjusket forløb af dette indgreb, som har kostet mig min fertilitet. Denne nyhed :cry: havde jeg aldrig fået, hvis mine blødninger ikke begyndte, sporadisk at udeblive.
I mellemtiden kom svarene på blodprøver og det viste sig, at selv om det var (endnu) minimalt var jeg på vej ind i overgangsalderen. Normalt ville lægen anbefale fortsat at være opmærksom på evt. graviditet - men i mit tilfælde var løbet jo helt kørt....
I de efterfølgende år mærkede jeg intet til overgangsalderen. Det var som om processen forløb ikke jævnt og regelmæssigt, men mere i spring fra periode til periode. Men alt har jo en ende......også freden.
Da jeg fyldte 43 år begyndte jeg at lægge mærke til, at mit tøj er begyndt at stramme, mere og mere og lidt efter lidt. Jo mere det strammede, jo mindre spiste jeg. Men omsonst var det....jeg blev større og større. Godt nok langsomt men alligevel.
Efter 3-4 år var min vægt forøget med 11 kg, og dette uden at jeg har spist mig til det. På dette tidspunkt begyndte også andre gener. Ikke hedeture men humørsvingninger, nedtrykhed, farveløst syn på omverden, mangel på energi og fremdrift.....min arbejdsevne og motivation nåede bunden og først når truslen om kontanthjælp voksede sig stor nok - har jeg taget mig sammen til at besøge min gynækolog igen.
Han startede med at remse op alle ulemper og risci ved hormotilskud, men var ikke i stand til at vejlede mig alternativt. Først når jeg foreslog, at jeg gerne vil tage hans advarsler til efterretning og accepterer disse på betingelse af, at han skal forsørge mig fremover - gav han op og jeg fik recepten på et hormonpræparat (kan i dag ikke huske hvlket)
Efter 4-5 måneders brug var mit humør og mentalt velbefindende en del forbedret, men.....jeg er begyndt at tage på endnu hurtigere end før. Desuden begyndte jeg få vand i kroppen, så jeg ikke kunne bøje fingrene, passe sko og jeg fik vandfyldte poser under øjne samt et måneansigt af alt det vand.
Først efter afprøvning af adskillige hormonpræparater endte jeg på en varig behandling med Trisekvens Forte. Vægtøgning stoppede, vand i kroppen fortsatte og mentalt var jeg o.k. Jeg har brugt Trisekves Forte gennem flere år, alt imens jeg forsøgte på alle måder at komme af med overvægten. Men hver gang jeg har afbrudt hormonbehandlingen kom koloenorme hedeturer, store spring i blodsukkeret, uro i kroppen og depressionerne. Kort sagt - var jeg på ingen måde levedygtig, og så gik vejen til apoteket igen.
Samtidigt begyndte jeg mine vandringer på Nettet, på jagt efter oplysninger om alternativer til hormontabletterne. På dette tidspunkt var jeg blevet klar over, at en kold tyrker er ikke en option i mit tilfælde. Jeg har oplevet under mine søgninger, at overgangsalder som vi kender det, er næsten ukendt for overtal af kvinder i Asien, Afrika og Sydamerika. Denne store forskel måtte stamme fra noget, de havde til rådighed i deres hverdag og i disse fattige egne, kan det næsten kun være tale om kosten, som er noget ingen - fattig og rig - kan undværre.
Efterhånden resonerede jeg, at yamsroden og soya skulle ses nærmere på - og når denne søgning startede, fik jeg snart mange hits på diverse oplysningskilder om disse to afgrøder.
Da jeg så første gang hørte om progesteronlignende stoffer i yams og soya - begyndte jeg at lede på Nettets alle helsekostbutikker og på et tidspunkt kom progesteron i cremeform frem. Det vil tage for lang tid, at berette om alle detaljer og alle artikler jeg læste grundigt, før jeg besluttede mig for at afprøve denne mulighed.
Jeg postede en bestilling, modtaget cremen, kiggede på den i nogle uger og, fuld af frygt for risikoen for at få et tilbagefald af pinslerne - lagde jeg tabletterne til side og begyndte at smørre mig.
Hver eneste dag og nat frygtede jeg dagen efter, men....intet skete. Jo, jeg fik en antydning af varme kinder en gang imellem. Lidt koldsved og utålmodighed i hverdagen. Men langt fra regelmæssigt og til at holde ud.
I dag, snart 5 måneder efter - har jeg ikke vand i kroppen mere, mine migræner er blevet meget sjældne (fra 1-2/md til max. 1 anfald hver anden måned), min vægt er ikke gået nævneværdigt ned, men jeg er ikke så fastpresset som før. Det kan man se på hudsprængninger, der ikke længere er spændte og synlige. Mit humør er stabilt og det gamle overskud/robusthed er ved at begynde at ligne gamle dage, før o.a.
Min gynækolog er begyndt at interessere sig for det også. Hun vil gerne have mig til div. test m.h.p. knoglemassestatus o.a. Mine blodprøver viser, at min overgangsalder er IKKE overstået endnu - og netop denne omstændighed gør det hele så interessant, siger hun.
At jeg endnu ikke har fundet ud af, hvad præcist jeg vil gøre ud af resten af mit liv nu, jeg ikke kan have de samme drømme som før og hvor min efternøler må finde sig en anden mor - er en helt anden historie, jeg måske vil skrive om en anden gang, hvis nogen er interesseret i at "høre" mere.
Mange kram til alle.
Anina
Da jeg var 36-37 år begyndte mine menstruationer udeblive en gang imellem. 2-3 gange hvert år. Og hver gang troede jeg helt bestemt på, at nu var jeg gravid.
At få et barn til (mange børn), var altid mit stort ønske, med når man er singel med et barn og ikke har manden i sengen på regulær basis slog jeg de udeblevne graviditeter hen med en (sø)forklaring om, at det er derfor.
Når de enkelte menstruationer udeblev, var jeg hver gang i fyr og flammer, drømte søde drømme både om dagen og om natten :cry:. Til sidst dog, når blødningen omsider har indfundet sig efter en eller to måneder, gik jeg omsider til gynækologen. Jeg fik en henvisning til blodprøver og til en røntgenundersøgelse af underlivet.
Resultatet af røntgenundersøgelsen (hvor jeg skulle ligge fladt på et leje og fik, under tryk (av, av, av) sprøjtet kontrastvædske i underlivet) kom først.
Det vidste sig, at som følge af et kejsersnit udfør i 70-erne på Rigshospitalet , hvor jeg var indlagt på prof. Dyre Trolles afdeling - udført af en "DYGTIG og LOVENDE" kirurg - fik jeg spredt livmoderens vævsceller i hele underlivet og nu havde jeg endometriose ikke alene i bughulen men også i æggeledere, der var helt tilstoppede på begge sider.
Hvis jeg kunne få fingrene i denne kirurg, havde jeg dengang egenhændigt kvalt ham med mine bare hænder. Med så STORE partier af endometriose i bughulen er der ingen tvivl om, at det er sjusket forløb af dette indgreb, som har kostet mig min fertilitet. Denne nyhed :cry: havde jeg aldrig fået, hvis mine blødninger ikke begyndte, sporadisk at udeblive.
I mellemtiden kom svarene på blodprøver og det viste sig, at selv om det var (endnu) minimalt var jeg på vej ind i overgangsalderen. Normalt ville lægen anbefale fortsat at være opmærksom på evt. graviditet - men i mit tilfælde var løbet jo helt kørt....
I de efterfølgende år mærkede jeg intet til overgangsalderen. Det var som om processen forløb ikke jævnt og regelmæssigt, men mere i spring fra periode til periode. Men alt har jo en ende......også freden.
Da jeg fyldte 43 år begyndte jeg at lægge mærke til, at mit tøj er begyndt at stramme, mere og mere og lidt efter lidt. Jo mere det strammede, jo mindre spiste jeg. Men omsonst var det....jeg blev større og større. Godt nok langsomt men alligevel.
Efter 3-4 år var min vægt forøget med 11 kg, og dette uden at jeg har spist mig til det. På dette tidspunkt begyndte også andre gener. Ikke hedeture men humørsvingninger, nedtrykhed, farveløst syn på omverden, mangel på energi og fremdrift.....min arbejdsevne og motivation nåede bunden og først når truslen om kontanthjælp voksede sig stor nok - har jeg taget mig sammen til at besøge min gynækolog igen.
Han startede med at remse op alle ulemper og risci ved hormotilskud, men var ikke i stand til at vejlede mig alternativt. Først når jeg foreslog, at jeg gerne vil tage hans advarsler til efterretning og accepterer disse på betingelse af, at han skal forsørge mig fremover - gav han op og jeg fik recepten på et hormonpræparat (kan i dag ikke huske hvlket)
Efter 4-5 måneders brug var mit humør og mentalt velbefindende en del forbedret, men.....jeg er begyndt at tage på endnu hurtigere end før. Desuden begyndte jeg få vand i kroppen, så jeg ikke kunne bøje fingrene, passe sko og jeg fik vandfyldte poser under øjne samt et måneansigt af alt det vand.
Først efter afprøvning af adskillige hormonpræparater endte jeg på en varig behandling med Trisekvens Forte. Vægtøgning stoppede, vand i kroppen fortsatte og mentalt var jeg o.k. Jeg har brugt Trisekves Forte gennem flere år, alt imens jeg forsøgte på alle måder at komme af med overvægten. Men hver gang jeg har afbrudt hormonbehandlingen kom koloenorme hedeturer, store spring i blodsukkeret, uro i kroppen og depressionerne. Kort sagt - var jeg på ingen måde levedygtig, og så gik vejen til apoteket igen.
Samtidigt begyndte jeg mine vandringer på Nettet, på jagt efter oplysninger om alternativer til hormontabletterne. På dette tidspunkt var jeg blevet klar over, at en kold tyrker er ikke en option i mit tilfælde. Jeg har oplevet under mine søgninger, at overgangsalder som vi kender det, er næsten ukendt for overtal af kvinder i Asien, Afrika og Sydamerika. Denne store forskel måtte stamme fra noget, de havde til rådighed i deres hverdag og i disse fattige egne, kan det næsten kun være tale om kosten, som er noget ingen - fattig og rig - kan undværre.
Efterhånden resonerede jeg, at yamsroden og soya skulle ses nærmere på - og når denne søgning startede, fik jeg snart mange hits på diverse oplysningskilder om disse to afgrøder.
Da jeg så første gang hørte om progesteronlignende stoffer i yams og soya - begyndte jeg at lede på Nettets alle helsekostbutikker og på et tidspunkt kom progesteron i cremeform frem. Det vil tage for lang tid, at berette om alle detaljer og alle artikler jeg læste grundigt, før jeg besluttede mig for at afprøve denne mulighed.
Jeg postede en bestilling, modtaget cremen, kiggede på den i nogle uger og, fuld af frygt for risikoen for at få et tilbagefald af pinslerne - lagde jeg tabletterne til side og begyndte at smørre mig.
Hver eneste dag og nat frygtede jeg dagen efter, men....intet skete. Jo, jeg fik en antydning af varme kinder en gang imellem. Lidt koldsved og utålmodighed i hverdagen. Men langt fra regelmæssigt og til at holde ud.
I dag, snart 5 måneder efter - har jeg ikke vand i kroppen mere, mine migræner er blevet meget sjældne (fra 1-2/md til max. 1 anfald hver anden måned), min vægt er ikke gået nævneværdigt ned, men jeg er ikke så fastpresset som før. Det kan man se på hudsprængninger, der ikke længere er spændte og synlige. Mit humør er stabilt og det gamle overskud/robusthed er ved at begynde at ligne gamle dage, før o.a.
Min gynækolog er begyndt at interessere sig for det også. Hun vil gerne have mig til div. test m.h.p. knoglemassestatus o.a. Mine blodprøver viser, at min overgangsalder er IKKE overstået endnu - og netop denne omstændighed gør det hele så interessant, siger hun.
At jeg endnu ikke har fundet ud af, hvad præcist jeg vil gøre ud af resten af mit liv nu, jeg ikke kan have de samme drømme som før og hvor min efternøler må finde sig en anden mor - er en helt anden historie, jeg måske vil skrive om en anden gang, hvis nogen er interesseret i at "høre" mere.
Mange kram til alle.
Anina