PDA

Se fuld version : Positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen



Anina
25-02-05, 02:27
Positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen

Anne Charlotte Hvas

Resumé

Introduktion: Som en del af en større undersøgelse om »Overgangsalderen - set fra kvindens perspektiv« har det været formålet at undersøge om kvinder har positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen, og i bekræftende fald, hvilke.

Materiale og metoder: I et spørgeskema, der blev udsendt til et tilfældigt udsnit af 51-årige danske kvinder, blev de i et åbent spørgsmål bl.a. spurgt, om der var noget ved overgangsalderen, som kunne beskrives som en lettelse. Besvarelserne blev analyseret ved kvalitativ metode.

Resultater: Omkring halvdelen af de kvinder, der besvarede det åbne spørgsmål, havde positive erfaringer. Svarene strakte sig fra mere eller mindre uspecifikke udtalelser om velbefindende til meget præcise beskrivelser af lettelser i relation til ophør med menstruation (slippe for menstruation, PMS, hovedpine, prævention og graviditetsangst) og om muligheden for personlig udvikling og frihed til at koncentrere sig om egne interesser.

Diskussion: Positive aspekter ved overgangsalderen er et relevant område at undersøge nærmere, såvel kvantitativt som kvalitativt. Hvis de læger, der rådgiver kvinder i overgangsalderen, altid fokuserer på alvorlige symptomer og sygdomme senere i livet, skabes og vedligeholdes der et negativt billede af den midaldrende kvinde - et billede der langtfra altid stemmer overens med kvindens egen opfattelse. I stedet for den traditionelt negative tilgang til denne periode, kan lægen prøve at se perioden i et bredere perspektiv. Ved at inkludere positive aspekter og kvindernes egne ressourcer er det måske muligt at undgå medikalisering og sygeliggørelse af kvinder i denne del af livet.

.

Ordet overgangsalder medfører ofte negative associationer, i hvert fald i vores vestlige kultur. I lægevidenskaben beskrives overgangsalderen som en østrogenmangeltilstand, der ubehandlet leder til nedsat livskvalitet og øget sygelighed. Blandt lægfolk såvel som blandt læger er der mange forestillinger og myter, som straks fører tankerne hen på en række generende symptomer af både fysisk og psykisk karakter. I det daglige arbejde som praktiserende læge har jeg ikke kunnet genkende det meget negative billede af kvinderne i overgangsalderen. Forestillingen om og billedet af klimakteriekvindernes elendighed og problemer pga. østrogenmangel passer ikke med de mange velfungerende og raske kvinder, jeg møder i praksis, som ofte er i deres bedste alder, selv om nogle selvfølgelig har symptomer.

Det har været mit indtryk, at kvinderne har et langt mere differentieret og mangefacetteret syn på overgangsalderen, end det man ser beskrevet i medicinsk litteratur og medicinalfirmaernes reklamer. På den baggrund har jeg lavet en undersøgelse om overgangsalderen set fra kvindens perspektiv. Undersøgelsen indeholder såvel kvalitative interview som kvantitative data fra en spørgeskemaundersøgelse. Som en del af spørgeskemaundersøgelsen ønskede jeg at give kvinderne mulighed for også at fortælle om positive erfaringer i overgangsalderen, eftersom disse aspekter ser ud til at være undervurderet i mange andre undersøgelser, der primært eller udelukkende fokuserer på symptomer og negative erfaringer.

Formålet med denne del af undersøgelsen har været at undersøge, om kvinder har positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen og i bekræftende fald hvilke.
Materiale og metoder

Som en del af en større undersøgelse om »Overgangsalderen - set fra kvindens perspektiv« blev der i oktober 1998 udsendt et spørgeskema til 1.261 kvinder, der var 51 år på undersøgelsestidspunktet. Kvinderne blev udvalgt tilfældigt i det danske CPR, blandt alle 51-årige danske kvinder, der var født i Danmark og havde dansk statsborgerskab.

Spørgeskemaet blev afsluttet med et åbent spørgsmål med ordlyden: »Hvis De har lyst, må De gerne med nogle få ord beskrive, hvordan De har oplevet Deres overgangsalder, og hvordan forløbet har været. De må også gerne skrive, hvis der er noget ved overgangsalderen, der har været en lettelse eller en belastning, og om overgangsalderen har påvirket Deres liv i øvrigt.«

Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om sociodemografiske forhold, selvvurderet helbred, menstruation, lægesøgning, hormonbehandling og symptomer. Desuden indeholdt det spørgsmål om holdninger til overgangsalder og hormonbehandling.

Spørgeskemaet blev besvaret af 975 kvinder, svarende til 77%. I alt 719 kvinder anførte, at de var eller havde været i overgangsalderen. Det var kun disse kvinder, der blev bedt om at besvare det åbne spørgsmål. I alt 393 besvarede spørgsmålet, og materialet til denne undersøgelse består af disse 393 besvarelser (Fig. 1).
Analyse

Der er blevet brugt en kvalitativ metode i analysen af materialet mhp. at kategorisere kvindernes erfaringer. For en udførlig beskrivelse af analysen henvises til originalartiklen (1).

De 393 svar blev udskrevet i sin helhed i én lang tekstfil på 54 maskinskrevne sider. Omfanget af det enkelte svar varierede fra en enkelt linje til mere end én side. Svarene var yderst forskellige, fra lange detaljerede beskrivelser af oplevelser i overgangsalderen til korte sætninger, blot for at ønske mig held og lykke med undersøgelsen. Kvinderne brugte også muligheden for at supplere nogle af de forudgående lukkede spørgsmål samt fx til at forklare, hvorfor de var stoppet med hormonbehandling.

Bortset fra de positive erfaringer, som bliver resumeret nedenfor, beskrev mange kvinder generende symptomer og andre aspekter ved overgangsalderen, som også er kendt fra andre undersøgelser. Denne artikel har imidlertid kun til formål at beskrive de positive erfaringer.
Resultater

Af de 393 kvinder, der besvarede det åbne spørgsmål, beskrev 194, eller ca. halvdelen af kvinderne, ét eller flere positive aspekter ved overgangsalderen. Svarene strakte sig fra uspecifikke udtalelser i generelle vendinger, til meget præcise beskrivelser. Totalt var der 268 citater af positiv karakter, idet der kunne være flere fra hver kvinde.

De generelle og uspecifikke beskrivelser handlede om velbefindende eller var simpelthen en konstatering af slet ikke at have problemer. De konkrete beskrivelser handlede primært om lettelser i relation til ophør af menstruation og dertil hørende problemer og om muligheden for personlig udvikling.

En af de deltagende kvinder opsummerede de positive forandringer i én sætning: »Psykisk har jeg følt mig vældig styrket ved at komme igennem overgangsalderen - mit sexliv er blevet sjovere - jeg er mere determineret om, hvad jeg har lyst til ... Jeg glæder mig til at blive mormor snart - jeg er ved at skifte job og har meget mod på det.«
En periode med velbefindende og uden nævneværdige problemer

I alt 39 kvinder beskrev overgangsalderen som en periode med velbefindende enten fysisk eller psykisk.

Kvinderne nævnte godt helbred og god økonomi og en tid fyldt af energi. En kvinde fortalte om sit nye job og velfungerende parforhold, og konkluderede: »Jeg oplever virkelig nogle pragtfulde år lige nu.«

Næsten hver fjerde kvinde kom med en slags omvendte udtalelser, der understregede, at de ikke havde problemer. Disse udtalelser fungerede som en negation til de negative forventninger, som kvinderne havde, og de gav udtryk for, at de mente, at forløbet af lige netop deres overgangsalder så ud til at have været lettere, end det havde været for andre kvinder. Typiske udsagn var: »Jeg har været heldig« eller »Ikke så stor en belastning som jeg ellers har hørt om«.
En lettelse at slippe for menstruationerne og de tilhørende problemer

I alt 80 kvinder nævnte lettelsen ved at slippe for menstruationerne og de tilhørende problemer. Mange kvinder ser ud til at være tilfredse med livet uden menstruationer, som de har haft i mange år. Lettelsen gik blandt andet på at være fri for bind og tamponer, men handlede også om, at der for nogle har været en årrække med blødningsforstyrrelser, som beskrives som belastende: »Blødningerne var et problem til sidst, så det er en lettelse at være fri for disse«.

Andre kvinder beskrev, at det var en lettelse at slippe af med symptomer, der havde været besværlige i forbindelse med deres menstruationer. Det kunne dreje sig om PMS, hovedpine, migræne, hævelser, brystspændinger eller humørsvingninger.

For andre igen handlede det om at slippe for graviditetsangst og problemer med prævention. I sidste ende kunne dette også påvirke seksualiteten: »En lettelse i samlivet at faren for graviditet er mindre.«
Et bedre sexliv

Ni kvinder beskrev positive erfaringer i relation til deres seksuelle liv. Nogle kvinder beskrev, at de havde fået mere lyst til sex, at overgangsalderen var en dejlig tid seksuelt, eller at sexlivet havde fået en opblomstring. Og igen - en undren over at det ikke var som forventet: »Mærkeligt nok, har sexlivet aldrig været bedre.«
Mulighed for personlig udvikling og frihed til at koncentrere sig om egne interesser

I alt 39 kvinder udtrykte, at overgangsalderen og »livet i øvrigt« havde påvirket dem i positiv retning. Nogle kvinder beskrev, at de havde brugt overgangsalderen som en ydre anledning til at omprioritere og tage beslutninger om »sporskifte«. Andre nævnte vigtigheden af at have indset, at livet ikke er evigt med en påmindelse om at »bruge livet, mens man har det«. Kvinderne gav udtryk for, at der var sket en personlig udvikling, men på meget individuelle måder: »Jeg er mere tænksom«, »Man bliver voksen«, »Jeg har fået mere kontakt med mine følelser«, eller »Jeg er blevet bedre til at sige min mening».

Kvinderne beskrev på mange måder, at det var en lettelse, at børnene var blevet voksne og i stand til at klare sig selv. Det giver muligheden for at bruge mere tid på sig selv og egne interesser, og blev beskrevet som »frihed« eller »ro«. Eller som en af kvinderne siger: »Ellers oplever jeg det som en ny tid i mit liv, hvor børnene er fra hånden, og jeg har mere tid til det, jeg gerne vil gøre.«
Diskussion

Var der forskel på kvinder, der besvarede det åbne spørgsmål, og kvinder, der ikke besvarede spørgsmålet?

Kvinder, der besvarede det åbne spørgsmål, var generelt bedre uddannede end kvinder, der ikke besvarede spørgsmålet. Dette var forventet, eftersom uddannelse afspejler evnen til at kunne udtrykke sig skriftligt. Til gengæld var der ikke forskel mht. tilknytning til arbejdsmarkedet, brug af hormonbehandling, symptomernes sværhedsgrad eller selvvurderet helbred. Der var flere besvarelser fra kvinder, der enten anså overgangsalderen for en belastende periode eller for en mulighed for udvikling, end fra kvinder der ikke havde nogen holdning til overgangsalderen eller blot mente, at det var en periode, der skulle overstås.

Alt i alt betyder det, at de kvinder, der har besvaret det åbne spørgsmål, ikke ser ud til at have haft en lettere overgangsalder, men at de har en mere markant holdning og er bedre i stand til at formulere denne.
Hvor meget kan man udlede af et åbent spørgsmål i et spørgeskema?

Formålet med denne del af undersøgelsen var at finde forskellige eksempler på positive erfaringer, ved simpelthen at spørge kvinderne selv. Det har ikke været hensigten at kvantificere, hvor mange kvinder der faktisk havde positive erfaringer, hvilket ikke kan gøres med denne metode. For at lave kvantitative beregninger er det nødvendigt at bruge lukkede spørgsmål, eftersom et åbent spørgsmål ikke siger noget om, hvad der ikke står. Hvis en kvinde ikke nævner positive erfaringer, betyder det ikke nødvendigvis, at hun ikke har positive erfaringer, kun at hun ikke har skrevet om dem.

Svarene i det åbne spørgsmål afhænger også af konteksten, dvs. kvinderne bliver påvirket af, hvad de andre spørgsmål handler om, og af hvad de tror, at spørgeren gerne vil vide noget om. Mange spørgsmål var medicinsk orienterede, og dette påvirkede svarene i retning af at handle om menstruationsforhold og dertil relaterede problemer. Det var mindre forventet, at kvinderne beskrev positive psykologiske konsekvenser, eftersom dette ikke var nævnt direkte. For at få en bedre forståelse af disse forhold, er det nødvendigt at udvikle nye spørgsmål til kommende spørgeskemaer.
Undervurderes overgangsalderens positive aspekter?

Det er tidligere fremført, at den medicinske profession har et mere negativt syn på overgangsalderen end kvinderne selv (2, 3). Dette kan blive en selvforstærkende tænkemåde, som fører ind i en ond cirkel, hvor fokusering på negative forhold fra lægernes side påvirker kvinderne til at få et negativt syn på denne del af livet, hvilket i sidste ende kan betyde et forløb med flere symptomer. For eksempel er det fundet, at kvinder med meget negative forventninger til overgangsalderen også får flere symptomer (4, 5).

Selv om der findes kendskab til positive aspekter ved overgangsalderen (6-8), er dette ofte noget der bagatelliseres i den medicinske holdning til overgangsalderen, der oftest fokuserer på symptomer og sygelighed.

Denne kundskab kunne være væsentlig for kvinder, der søger lægelig rådgivning, fx hos deres praktiserende læge. I en sådan rådgivning er det vigtigt ikke kun at fokusere på medicinsk risiko, men også at inddrage kvindernes egne ressourcer ikke mindst for at undgå sygeliggørelse.

De mange udtalelser om positive erfaringer betyder, at dette er et relevant område at undersøge nærmere, såvel kvantitativt som kvalitativt.

Andre undersøgelser har vist, at kvinder, der selv har erfaring med overgangsalderen, har et langt mere positivt syn på denne, end kvinder der endnu ikke er i overgangsalderen (2, 9). Dette tyder på, at kvinderne ændrer deres holdning til overgangsalderen, delvis fordi det ikke var så slemt, som de havde forventet, og delvis fordi de har haft positive erfaringer.

Mange kvinder nævner lettelsen ved at være fri for menstruationer. I vores kultur, hvor menstruation ikke har nogen høj status, og hvor bind og tamponer helst skal gemmes væk og være usynlige, er dette ikke en overraskelse. Mange kvinder nævner også, at det er rart at blive fri for de andre relaterede problemer såsom humørsvingninger og depressioner. Der er mange forestillinger om, at disse symptomer er tegn på overgangsalderen, men disse kvinder har altså oplevet det modsatte: at symptomerne forsvinder i overgangsalderen.

Kun få kvinder har nævnt seksualiteten. Dette var forventet, fordi sex til dels er tabu, og fordi der ikke var spørgsmål, der direkte omhandlede seksualiteten. De få kvinder, der har nævnt positive erfaringer på det seksuelle område, er alligevel medtaget, fordi deres erfaringer er i kontrast til den almindelige forventning. Det er muligt, at nogle kvinder oplever seksuelle problemer efter overgangsalderen, men det er også muligt, at nogle kan kompensere for dette, ved at de har mere tid, erfaring eller en partner, som de kender godt fra et langt samliv.

I dette materiale er der ikke spor af det såkaldte empty-nest-syndrom, hvor kvinder sørger over, at børnene er fløjet fra reden. Til trods for hvad der tidligere er sagt om tolkning af, hvad der ikke er skrevet, er dette en overraskelse. I stedet lægger svarene op til, at kvinderne er tilfredse med færre omsorgsforpligtigelser og dermed mere tid til at dyrke egne interesser eller jobmuligheder. Måske handler det om, at empty-nest-syndromet var et problem for tidligere generationer, men ikke for danske kvinder i dag, hvor omkring 80% af de 51-årige kvinder er på arbejdsmarkedet.

Kvindernes oplevelse af overgangsalderen som en mulighed for personlig udvikling og indre vækst er vigtig. I psykologisk og »alternativ« litteratur bliver overgangsalderen beskrevet som en livsperiode med mulighed for kvinderne for at udvikle indre visdom og kræfter.

Som læger, der rådgiver kvinder i overgangsalderen, skal vi være mere opmærksomme på, hvilke billeder og forestillinger vi skaber eller fremmer (10, 11). Hvis vi altid fokuserer på alvorlige symptomer og sygdomme senere i livet, er vi med til at skabe og vedligeholde det negative billede af den midaldrende kvinde - et billede der, som denne undersøgelse viser, langtfra altid stemmer overens med kvindens egen opfattelse.

I stedet for den traditionelt negative tilgang til denne periode med fokusering på risici er der grund til at se den i et bredere perspektiv. Ved at inkludere positive aspekter og kvindernes egne ressourcer er det måske muligt at undgå medikalisering og sygeliggørelse af denne del af livet.


UGESKRIFT FOR LÆGER
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

25-02-05, 14:18
Tja - man kan jo kun glæde sig på de kvinders vegne, det er da skønt at ikke alle skal igennem det hede helvede :oops:

Hvis så bare vi der skal -eller har været, kunne slippe for at blive beskyldt for at fortælle "ammestuehistorier" :evil:

Jeg læste selv flere bøger (positive ) da min overgangsalder meldte sig med urelgelmæssige mens. og tænkte : Nå - det skal jeg vist ikke bekymre mig om - hvorfor skulle lige jeg få hedeture :) men ak ...

Hurra for for progesteroncremen :D

Sine

Anina
25-02-05, 14:28
Hvis så bare vi der skal -eller har været, kunne slippe for at blive beskyldt for at fortælle "ammestuehistorier" :evil:D

Sine

Hej Sine :D :D :D
Jeg kan se, hvad du hentyder til, men som du ved skal der en del fantasi til, før man kan forestille sig andre menneskers lidelser. Jeg har ikke problemer med at forestille mig det, du har ikke problemer med at forestille dig det samme - mon forskellen immellem dem der ikke forstå og dem der gør er , hvor lidt eller hvor meget empati man er i stand til at føle for andre end sig selv. Du befinder dig så afgjort i den øverste ende af statistikken :D :D og tak for det :!: :!:

Håber Sissan kommer snart frem igen :cry: :cry: :cry:

Kram - Anina

P.S. i øvrigt - se i Gæstebogen :D

Sally
11-04-05, 22:51
Jamen, jeg havde slet ikke forventet, at jeg fra den ene dag til den anden skulle vågne op om morgen med ondt i ankler og fødder, samt ryggen...tage 4 kg. på i løbet af 3 måneder og kæmpe for ikke at tage yderligere på ( jeg har altid været slank) og at jeg skulle sige farvel til min gode nattesøvn, som bliver afbrudt hver halve time af hedeture (ikke svedeture).

Min mand er heldigvis tålmodig, når jeg slynger dynen af og på 50 gange i løbet af en nat.

Jeg GIDER ikke overgangsalderen, selv om jeg er glad for een ting: ingen mestruationer. Men så er det også det!

Anina
12-04-05, 00:07
Hej Sally :)

Vi har alle her protesteret... uden resultat. Det viser sig, at det er nu vores ægte styrke og karakter kommer på prøve...men det må ikke blive til en styrkeprøve mellem hormonerne og dig fordi det er hormonerne der....vinder altid - desværre.

Jeg skal tilbage til mine sager som skal leveres i morgen tidligt, så jeg har ikke mere tid nu - men jeg kan give dig et tip til akut brug, hvis du vil have en rimelig fredelig nat helt eller delvis, kan du tage en febernedsættende middel i voksen dosis.

http://www.netdoktor.dk/medicin/fakta/kodamiddak.htm

Det kan også være et andet mærke/navn, blot indholdsstofferne er cirka de samme proportionelt. To almindelige kodymagnyler (man kan få dem syrenautrale) er også o.k. sammen med masser af vand.

Dette er ikke en kur og vil ødelægge maven, hvis man bruger det lige så ofte som man har hedeture (hvis man har mange). Men en nat imellem har jeg vundet i sin tid og det overskud jeg fik som følge af at være udhvilet - gav mig mulighed for overhovedet at tænke mig om. Det er ikke sikkert, at det virker på alle, men det virkede altså på mig, medens paracetamol havde overhovedet ingen virking.

Jeg har også brugt det samme når sommervarmen var allerværst - det gav mig 3-4 timer i fred for den indre hede også før jeg kom i overgangsalderen. Midlet påvirker den feberdannende mekanisme i vores krop, den samme som genererer hedeturene på foranledning af et hormonsignal.

Benyt kun akut og kun sjældent.
Hilsen - Anina

P.S. Det foresvæver mig, at du muligvis ligger meget tæt op ad Sissans oplevelser med det hede helvede. Jeg regner med, at Sissan kan evt. vejlede dig bedre end jeg kan. Hun kommer nok ind i morgen.

Sissan
12-04-05, 19:11
Hej Sally.
Åh ja, det er ikke til at holde ud! Jeg koger også, sveder ikke. Mine hedeture er således, når der er værst:
Jeg mærker en snurren i armene, derefter en mærkværdig sugen i maven og mellemgulvet, så stiger heden til ansigtet og på et splitsekund er jeg gloende hed i ansigtet..og det ses meget tydeligt for alle!!

Når det er de "mindre" hedeture (ha ha mindre, som om :D ) så er der ikke snurren og sugen med.
Mine hedeture kommer ca 1 gang i timen, hele døgnet, uafhægigt af humør og omgivelser. Dog kan jeg mærke, at hvis jeg er presset, så kan der komme et par ekstra. Yeah, lige der man har mest brug for at de IKKE er der :evil:

Selv om det ikke er svedeture jeg har, så bliver det næsten alligevel om sommeren. Det er hårdt, når man ikke kan gå hen og få noget kølighed, for det tager simpethen længere tid, før de så forsvinder igen. Og søvnen er endnu dårligere, for man vågner konstant og vrider sig af varme.
Jeg har ofte lyst til at stikke hovedet ind i køleskabet...og gør det også, herhjemme :?
Jeg skjuler det ikke, når jeg er ude (hvordan skulle jeg også kunne gøre det!). Jeg joker med det.." pyyyh, hvor er det varmt, sluk lige"...eller i den stil eller, jeg siger det simpelthen, når jeg blusser..." nu får jeg altså lige en hedetur.".Folk smiler bare (venligt), føler med mig, og glæder sig over, at de ikke er dem (ville jeg også gøre).

Jeg er nu ved at afprøve ProgestaCare, naturlig progesteron creme baseret på yamsrod. Sine virker det allerede på. Smører hun sig ikke, så får hun hedeture med det samme.

Jeg har en overgang taget hormoner, men holdt op, da jeg ikke kunne leve med tanken om, hvad de gjorde ved min krop.
Men vi kvinder er prisgivede, der er ikke noget sikkert middel mod alle de gener, der følger med o.a. Det er jo ikke sikkert, at progesteron-cremen virker på alle!

Jeg føler med dig, du er ikke alene i det hede helvede (som Sine så fint udtrykker det).

KH Sissan

Sally
12-04-05, 20:01
Tak for kommentarer - jeg vidste jo godt, at jeg ikke er alene!

Vil gerne høre mere om den der progesteron-creme!

Jeg mener ellers at have læst, at det er den manglende produktion af østrogen, der giver os hedeture. Og at det er progesteronen der giver skægvækst?

Men jeg tager nok fejl...

13-04-05, 11:18
Hej Sally


Jeg mener ellers at have læst, at det er den manglende produktion af østrogen, der giver os hedeture. Og at det er progesteronen der giver skægvækst?

Jeg mener ikke progesteron og testoteron er det samme, det sidste er et mandligt hormon.
Men ellers kan du finde links om progesteron her på siden.

Vi ophører først med at producere progesteron inden østrogen, og der vil altid kunne findes østrogen i vores fedtvæv.

Sine

Sally
13-04-05, 13:03
Tak til Sine for oplysningerne! :-)

Til Anina: Vedr, dit råd om febernedsættende tabletter ( ikke paracetamol). Kan man bruge Aspirin, som indeholder acetylsalicylsyre, men ikke codein?

Anina
13-04-05, 13:20
Tak til Sine for oplysningerne! :-)
Til Anina: Vedr, dit råd om febernedsættende tabletter ( ikke paracetamol). Kan man bruge Aspirin, som indeholder acetylsalicylsyre, men ikke codein?

Dav Sally :)
Acetylsalicylsyre er vigtigst, codein understøtter men er ikke afgørende for den varmenedsættende virkning. I det hele taget er det bare et tilfældigt husråd, som jeg fangede engang ved et heldigt tilfælde, når sommervarmen var oppe på 33 i skyggen og jeg fik hovedpine....Kodamid har taget hovedpinen og....overphedningen :o. Midt i heden begyndte jeg at småfryse - hvor herligt! Siden har jeg brugt hovedpinetabletterne når varmen blev for ulidelig. Desuden har de skaffet mig 2-3 hedeturefrie timer af og til, når det var værst.

Hilsen - Anina

Sally
13-04-05, 21:13
Så er beslutningen taget, blodprøverne ligeså og når resultatet foreligger kommer jeg sikkert til at bruge hormon-plastre...

Indtil videre har lægen skrevet en recept på et beroligende middel til at falde i søvn på!!!! Jeg er stu da overhovedet ikke nervøst anlagt - jeg har bare hedeture!!!! Hvilket jeg fortalte ham og han syntes, at jeg skulle prøve alligevel....

admin
13-04-05, 21:51
Så er beslutningen taget, blodprøverne ligeså og når resultatet foreligger kommer jeg sikkert til at bruge hormon-plastre...

Indtil videre har lægen skrevet en recept på et beroligende middel til at falde i søvn på!!!! Jeg er stu da overhovedet ikke nervøst anlagt - jeg har bare hedeture!!!! Hvilket jeg fortalte ham og han syntes, at jeg skulle prøve alligevel....

Hej Sally :)
Jeg er enig med din læge. Du er måske ikke nervøst anlagt, men din skrive stil tyder på at du er hidsig prop når det gælder - ikke mindst når du plages af søvnorstyrrelser, kan en indsøvningspille udgøre en stor forskel mellem en god og en dårlig dag efterfølgende. Så tag nu den pille og sov godt :!:

M.h.t. hormonplastrer er også dette en god idè, når det nu skal være. Der går i gennemsnit 5 år før man indtræder den såkaldte "risikogruppe" og stopper man med syntetiske hormoner inden - er risikoen for dit og dat ikke større, end den ville have været under alle omstændigheder. Du skal bare ikke forvente, at det virker fra dag til dag. I nogle tilfælder skal man igennem en del præparater før man finder det helt rigtige, der passer til dine præferencer. Tab ikke modet, hvis tidsplanen ikke bliver overholdt. Det kommer....

Du bør blot ikke tro, at plasteret kan give den tabte ungdom tilbage. Det kan det ikke i længden, så tiden kan bruges til at lære at indse, at man ikke er ringere end andre og heller ikke mindre femin end før. Ellers risikerer man, at blive konfronteret med problemstillingen om nogle år igen.

Hvad så....når du igen bliver "dig selv" - tror du så, at du fortsat får lyst til at besøge overgangstøsene her :wink:

Sally
13-04-05, 21:59
Så er beslutningen taget, blodprøverne ligeså og når resultatet foreligger kommer jeg sikkert til at bruge hormon-plastre...

Indtil videre har lægen skrevet en recept på et beroligende middel til at falde i søvn på!!!! Jeg er stu da overhovedet ikke nervøst anlagt - jeg har bare hedeture!!!! Hvilket jeg fortalte ham og han syntes, at jeg skulle prøve alligevel....

Hej Sally :)
Jeg er enig med din læge. Du er måske ikke nervøst anlagt, men din skrive stil tyder på at du er hidsig prop når det gælder - ikke mindst når du plages af søvnorstyrrelser, kan en indsøvningspille udgøre en stor forskel mellem en god og en dårlig dag efterfølgende. Så tag nu den pille og sov godt :!:

M.h.t. hormonplastrer er også dette en god idè, når det nu skal være. Der går i gennemsnit 5 år før man indtræder den såkaldte "risikogruppe" og stopper man med syntetiske hormoner inden - er risikoen for dit og dat ikke større, end den ville have været under alle omstændigheder. Du skal bare ikke forvente, at det virker fra dag til dag. I nogle tilfælder skal man igennem en del præparater før man finder det helt rigtige, der passer til dine præferencer. Tab ikke modet, hvis tidsplanen ikke bliver overholdt. Det kommer....

Du bør blot ikke tro, at plasteret kan give den tabte ungdom tilbage. Det kan det ikke i længden, så tiden kan bruges til at lære at indse, at man ikke er ringere end andre og heller ikke mindre femin end før. Ellers risikerer man, at blive konfronteret med problemstillingen om nogle år igen.

Hvad så....når du igen bliver "dig selv" - tror du så, at du fortsat får lyst til at besøge overgangstøsene her :wink:

Ha, du tror, at jeg bliver mig selv! :D Jeg bliver måske endnu mere mig selv, end jeg er i dag - bare uden hedeture! :D
Jeg drømmer ikke om tabt ungdom - jeg drømmer bare om at have tiden til at drømme - under den såkaldte REM-søvn, som jeg i øjeblikket bliver berøvet p.g.a. de pokkers hedeture...

Og jo - jeg tror dette forum har en vis kvalitet - så her bliver jeg nok, indtil jeg mimrer.. :lol:

Sally
13-04-05, 22:02
Næh, jeg er bare meget konkret og meget træt - træt af ikke at kunne sove - fordi jeg har hedeture. Uden hedeturene ville jeg kunne sove - og stadig være meget konkret :lol:

Sissan
15-04-05, 12:34
Indtil videre har lægen skrevet en recept på et beroligende middel til at falde i søvn på!!!! Jeg er stu da overhovedet ikke nervøst anlagt - jeg har bare hedeture!!!! Hvilket jeg fortalte ham og han syntes, at jeg skulle prøve alligevel....[/quot

Du har jo nok ikke fået dem, fordi lægen tror, at du er nervøst anlagt, Sally. Men for at give dig ro til at sove lidt, indtil du får dine kunstige hormoner ...og de virker.
Jeg tager engang imellem ½ sovepille, fordi jeg har skiftende vagter og derfor kan have svært ved at falde i søvn. Og så jeg sover helt klart bedre. Jeg har lige så mange hedeture, det ved jeg, men jeg kan sove fra dem!!

Så prøv et par nætter. Vær påmærksom på, at hvis du bruger dem over en uges tid, kan det give tør mund, hvilket er temmelig ubehageligt.

Hilsen Sissan

Sissan
15-04-05, 12:36
Hej Sally.
Ja, ovenævnte var til dig. Som du kan se, er de øverste linier dem, du havde skrevet. Det var min hensigt at kopiere teksten over...men det virkede så ikke.
Sissan

Sally
15-04-05, 17:45
Hej Sally.
Ja, ovenævnte var til dig. Som du kan se, er de øverste linier dem, du havde skrevet. Det var min hensigt at kopiere teksten over...men det virkede så ikke.
Sissan

Jeg har fundet ud af, at man skal lade den sidste [/quote] stå :-)
Jo, jeg tror da også på, at det snart skal blive bedre, og jeg har haft een nat, hvor jeg "kun" vågnede 5 gange. I princippet er jeg modstander af sløvende midler, og sidste nat virkede de da heller ikke.
I aften prøver jeg Aspirin og håber det bedste.

"Sidegevinsten" til disse hedeture er jo, at jeg jo på forhånd ved, når jeg går i seng, at jeg sikkert vil få ødelagt nattesøvnen. Så det arbejder jeg lidt med rent mentalt.
Det er jo en forholdsvis ny situation, som er bygget op omkring de sidste par år - og jeg har slet ikke været forberedt.
Tak for svar, Sissan! :-)

Anina
16-04-05, 00:17
Hej Sally :-)



"Sidegevinsten" til disse hedeture er jo, at jeg jo på forhånd ved, når jeg går i seng, at jeg sikkert vil få ødelagt nattesøvnen. Så det arbejder jeg lidt med rent mentalt.

Det er min og andres erfaring, at jo mere man frygter hedestigningerne jo flere kommer der. Det er den "psykosomatiske" aspekt ved det hele, og man kan kun slippe ud af fælden ved ærligt og inderligt (og ulogisk) omstille sin negativ forventning til positiv. Det betyder ikke, at man helt slipper for hedeture, men at de frygtbetingede af dem bliver væk. Dog kan det ikke lade sig at gøre ved blot at knipse med fingrene - man skal virkelig helt derop, hvor man "ved" med sig selv, at det nok skal blive en god nat.

Prøv at søge på begrebet "autogen træning". Du kan også benytte Frankls "forvent dig det bedste af det værste og det værste vil slippe sit tag i dig" (min egen omskrivning) - og de hedeture, der så er tilbage er kun dem, der virkelig er hormonbetingede.


Det er jo en forholdsvis ny situation, som er bygget op omkring de sidste par år - og jeg har slet ikke været forberedt.
Tak for svar, Sissan! :-)

Kære Sally :wink: . Ingen af os nogensinde var forberedt nok. Lige meget hvor meget vi fik at vide på forhånd, hvor meget vi læste os til og hvor mange advarsler vi fik. I varierende grad, hver eneste af os er blevet taget på sengen, hvadenten det ene eller det andet angår. Enhver kvinde i vores situation er ude og svømme. Selv dem, der har enten let eller slipper helt for generne ved indtræden til den infertile alder har oplevelser og følelser, der kræver en tilbundsgående bearbejdning. Alle skal finde frem til en ny "undskyldning" for sin videre eksistens og beklagelsesvis er det kun de færreste, der finder forståelse andre steder end hos hinanden, i den samme livssituation. Derfor er det godt, at du fandt hertil.

Sov nu godt i nat. Håber Aspirinen vil tage en ordentlig luns af heden, så du kan hvile ud til weekenden.

Hilsen - Anina :D

Sissan
16-04-05, 12:17
Hej.
Jeg vågnede i morges...tidligt :evil: ..med en kanon hovedpine. Stod op og tog et par treoèr og ville sove lidt videre. Lykkedes ikke, man bliver jo lidt speedet af treo`er (men er bedst til at tage hovedpine)..til gengæld havde jeg ingen hedeture i 3 timer. Så treo virker også. Kan dog ikke anbefales i længere tid, da de er hårde ved maven. Jeg kan kun tage dem lidt ad gangen, da jeg ellers får jeg reflux af dem. Og det brænder dæleme.
KH Sissan

Sally
17-04-05, 15:22
Hej.
Jeg vågnede i morges...tidligt :evil: ..med en kanon hovedpine. Stod op og tog et par treoèr og ville sove lidt videre. Lykkedes ikke, man bliver jo lidt speedet af treo`er (men er bedst til at tage hovedpine)..til gengæld havde jeg ingen hedeture i 3 timer. Så treo virker også. Kan dog ikke anbefales i længere tid, da de er hårde ved maven. Jeg kan kun tage dem lidt ad gangen, da jeg ellers får jeg reflux af dem. Og det brænder dæleme.
KH Sissan

Ja, hovedpine er også en direkte følge hos mange, ved jeg. Jeg har aldrig lidt særligt meget af hovedpine - og har kun haft enkelte migræneanfald i mit liv - men nu skal jeg love for, at jeg tager revance.
Bedst som jeg sidder og hygger mig ved computeren, kan jeg få de typiske synsforstyrrelser med zig-zag mønstre, som i løbet af en halv time bliver så kraftige, at det er umuligt at læse. Så er det bare med at tage noget smertestillende i en fart og komme ned at ligge.
Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt som mange andre - et anfald er typisk ovre på 12 timer. :)

Sissan
17-04-05, 20:50
Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt som mange andre - et anfald er typisk ovre på 12 timer.

Hej Sally.
Stakkels dig! Det er slemt med migræne, ved jeg fra min veninde.
Jeg har spændingshovedpine og får nemt ondt, især efter en nat med mange hedeture..hvor man vender og drejer sig 100 gange for at komme af med varmen. Så jeg gruer for den kommende årstid. Håber dog cremen virker inden da.
Har du læst indlægget til dig om bl a Imigran, migrænemedicin?
KH Sissan

Sally
17-04-05, 21:17
Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt som mange andre - et anfald er typisk ovre på 12 timer.

Hej Sally.
Stakkels dig! Det er slemt med migræne, ved jeg fra min veninde.
Jeg har spændingshovedpine og får nemt ondt, især efter en nat med mange hedeture..hvor man vender og drejer sig 100 gange for at komme af med varmen. Så jeg gruer for den kommende årstid. Håber dog cremen virker inden da.
Har du læst indlægget til dig om bl a Imigran, migrænemedicin?
KH Sissan

Ja, tak, Sissan, jeg har læst indlægget og lagt det på huskehylden :-)

Det er vist nu, at vi skal bestille de personlige køleskabe uden hylder - så kan vi kravle derind i den værste sommerhede :-)

Sally
19-04-05, 13:31
Positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen

Anne Charlotte Hvas



Læste lige dette indlæg igen og kom i tanker om en gammel veninde, der for 30 år siden sagde til mig : "Du bor i dit navn".

Dengang hæftede jeg mig ikke ved det - men nu da jeg så ovennævnte navn, kom jeg til at smile :-)

Hvor kommer den talemåde egentlig fra? Og hvad betyder den konkret?

Dinah
28-04-05, 14:51
Hej!
Det er simpelthen et genialt råd - det der med lidt febernedsættende medicin til hedeture og/eller overophedning i sommervarmen! Jeg er vildt overrasket over enkeltheden i det...
Nu har jeg i flere år - siden hedeturenes indtog - døjet (i den grad) med at klare varmen på ferien sydpå og senest investeret i aircondition i campingvognen for at holde nætterne nogenlunde ud...
Jeg skal nok tænke mig om og lade være med at misbruge det, men det er i hvert fald en trøst til den forestående sommer i Italien!!!
1000 tak for rådet :D (Kan ikke få de rigtige smilys på - underligt!)
Knus, Linda.