admin
12-05-05, 14:35
Forunderligt mange sammenfaldende beskrivelser af B-12 mangel og fysiske gener i forb. med overgangsalderen:
Jeg fik konstateret B-12 mangel i juni skriver en lytter fra Skanderborg. Forinden havde hun nok gået med det i cirka 8 måneder. Hun har fået 3 indsprøjtninger med en uges mellemrum og skal herefter ha indsprøjtninger hver 3. måned resten af livet. Hun vil gerne ha at vide, hvornår symptomer fra centralnervesystemet kan forventes at være helt væk? Og hvad B-12 mangel er for noget:
Undersøgelser tyder på, at mangel på vitamin B12 er mere udbredt, end man tidligere har troet, især hos ældre. Sverige er det nordiske land, hvor man har haft mest opmærksomhed på B12-mangel, og lægerne derovre udskriver ti gange så meget af vitaminet som læger i de øvrige nordiske lande. Der har siden 1992 været en intensiv debat om vitamin B12 i Sverige, på baggrund af udvikling inden for grundforskning og klinisk forskning. Ofte mangler der også B6-vitamin og folinsyre samtidig.
Mangel på B12, folinsyre og B6 kan skyldes for lidt af vitaminerne i kosten, forstyrrelser i fordøjelsen, fx mangel på mavesyre, og optagelsen i kroppen, stofskifteproblemer eller øget behov for et eller flere af vitaminerne. Om der mangler B12-vitamin og/eller folinsyre, kan måles i blodet. Veganere, der spiser strengt vegetarisk, kan riskere mangel på B12-vitamin.
Det er et problem, at man ikke kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og især plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.
Det almindeligste tegn på B12-mangel er en lammende træthed, som dog også kan skyldes andre ting, fx depression, stress, søvnmangel eller kropslige sygdomme. Desuden er der ofte myrekryb, føleforstyrrelser med nedsat følelse, fx under fødderne med en fornemmelse af at gå på puder, og stikkende smerter. Balancen bliver dårligere, fx under af- og påklædning, og de ramte bevæger sig på en anden måde end tidligere. De klassiske symptomer med blodmangel, glat og rød tunge, tynde slimhinder og manglende dannelse af sædceller ser ud til at forekomme sjældnere.
Kolesterol er ikke det eneste, der kan medføre åreforkalkning. En anden grund til øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme er en for høj mængde af aminosyren homocystein i blodet. Denne aminosyre dannes ud fra en anden aminosyre ¶ methionin, der findes i kosten, og normalt vil den hurtigt videreomdannes til en anden værdifuld amimosyre ¶ cystein ¶ med homocystein som mellemled. Sker denne omdannelse ikke, vil homocystein ophobes og med tiden skade kredsløbet. For omdannelse af homocystein til cystein er B-vitaminerne B6, folinsyre og B12 nødvendige, og man skal tage alle tre dele som tilskud, hvis man får påvist for højt indhold af homocystein i blodet, der altså tyder på B12-mangel.
Behandlingen ved mangel på B12 sker med indsprøjtninger af B12-vitamin i form af cyanocobalamin eller hydroxocobalamin. Man kan også give B12-vitamin som tabletter, men starter normalt med indsprøjtninger. Moderne forskning har vist, at tabletter virker udmærket. Man skal i så tilfælde give to tabletter á 1 mg to gange dagligt i 3-4 måneder og derefter 1-2 tabletter dagligt. På vej er også methylcobalamin, der er det rene enzym og har en endnu bedre virkning, fx ved sclerose. Det kan ikke købes i Danmark, men et fransk methylcobalamin præparat kan fås på recept i Sverige, og et japansk præparat er på vej til at blive godkendt. Det er vigtigt samtidig at tage tilskud af folinsyre og B6-vitamin, især når man er ældre. Folinsyre kan modvirke blodforandringer, slimhindeskader og manglende fertilitet, men ikke nerveskaderne, der kan komme snigende under behandling med folinsyre alene. (Kilde: Nord Tidsskr Biol Med nr 1, 2001; 7-9).
Sakset fra: http://www.dr.dk/p4/sundhed/manus/uge42.shtml
Jeg fik konstateret B-12 mangel i juni skriver en lytter fra Skanderborg. Forinden havde hun nok gået med det i cirka 8 måneder. Hun har fået 3 indsprøjtninger med en uges mellemrum og skal herefter ha indsprøjtninger hver 3. måned resten af livet. Hun vil gerne ha at vide, hvornår symptomer fra centralnervesystemet kan forventes at være helt væk? Og hvad B-12 mangel er for noget:
Undersøgelser tyder på, at mangel på vitamin B12 er mere udbredt, end man tidligere har troet, især hos ældre. Sverige er det nordiske land, hvor man har haft mest opmærksomhed på B12-mangel, og lægerne derovre udskriver ti gange så meget af vitaminet som læger i de øvrige nordiske lande. Der har siden 1992 været en intensiv debat om vitamin B12 i Sverige, på baggrund af udvikling inden for grundforskning og klinisk forskning. Ofte mangler der også B6-vitamin og folinsyre samtidig.
Mangel på B12, folinsyre og B6 kan skyldes for lidt af vitaminerne i kosten, forstyrrelser i fordøjelsen, fx mangel på mavesyre, og optagelsen i kroppen, stofskifteproblemer eller øget behov for et eller flere af vitaminerne. Om der mangler B12-vitamin og/eller folinsyre, kan måles i blodet. Veganere, der spiser strengt vegetarisk, kan riskere mangel på B12-vitamin.
Det er et problem, at man ikke kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og især plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.
Det almindeligste tegn på B12-mangel er en lammende træthed, som dog også kan skyldes andre ting, fx depression, stress, søvnmangel eller kropslige sygdomme. Desuden er der ofte myrekryb, føleforstyrrelser med nedsat følelse, fx under fødderne med en fornemmelse af at gå på puder, og stikkende smerter. Balancen bliver dårligere, fx under af- og påklædning, og de ramte bevæger sig på en anden måde end tidligere. De klassiske symptomer med blodmangel, glat og rød tunge, tynde slimhinder og manglende dannelse af sædceller ser ud til at forekomme sjældnere.
Kolesterol er ikke det eneste, der kan medføre åreforkalkning. En anden grund til øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme er en for høj mængde af aminosyren homocystein i blodet. Denne aminosyre dannes ud fra en anden aminosyre ¶ methionin, der findes i kosten, og normalt vil den hurtigt videreomdannes til en anden værdifuld amimosyre ¶ cystein ¶ med homocystein som mellemled. Sker denne omdannelse ikke, vil homocystein ophobes og med tiden skade kredsløbet. For omdannelse af homocystein til cystein er B-vitaminerne B6, folinsyre og B12 nødvendige, og man skal tage alle tre dele som tilskud, hvis man får påvist for højt indhold af homocystein i blodet, der altså tyder på B12-mangel.
Behandlingen ved mangel på B12 sker med indsprøjtninger af B12-vitamin i form af cyanocobalamin eller hydroxocobalamin. Man kan også give B12-vitamin som tabletter, men starter normalt med indsprøjtninger. Moderne forskning har vist, at tabletter virker udmærket. Man skal i så tilfælde give to tabletter á 1 mg to gange dagligt i 3-4 måneder og derefter 1-2 tabletter dagligt. På vej er også methylcobalamin, der er det rene enzym og har en endnu bedre virkning, fx ved sclerose. Det kan ikke købes i Danmark, men et fransk methylcobalamin præparat kan fås på recept i Sverige, og et japansk præparat er på vej til at blive godkendt. Det er vigtigt samtidig at tage tilskud af folinsyre og B6-vitamin, især når man er ældre. Folinsyre kan modvirke blodforandringer, slimhindeskader og manglende fertilitet, men ikke nerveskaderne, der kan komme snigende under behandling med folinsyre alene. (Kilde: Nord Tidsskr Biol Med nr 1, 2001; 7-9).
Sakset fra: http://www.dr.dk/p4/sundhed/manus/uge42.shtml