PDA

Se fuld version : MENTORNETVÆRK



admin
19-05-05, 00:58
Hvem er vi?
KVINFOs mentornetværk er et prisbelønnet netværk, der matcher flygtninge/indvandrerkvinder med kvinder på det danske arbejdsmarked. Vi åbner døre og viser vej ind i det danske samfund ved at tage udgangspunkt i den enkelte kvindes behov og ønsker.

Vi har over 800 deltagere fordelt på foreløbig to afdelinger i hhv. København og Århus.

KVINFOs mentornetværk vandt i 2004 ALT for damernes store kvindepris i oktober, og senere samme måned blev vi belønnet med årets Integrationspris for det offentlige arbejdsmarked.

Med sidstnævnte anerkendelse fulgte også en nominering til en EU-Integrationspris, der for første gang uddeles i 2005.

KVINFOs mentornetværk er ideudviklet på KVINFO, og har inspirereret til oprettelse af lignende netværk i mange andre sektorer. Netværket har eksisteret i to år og fortsætter foreløbigt frem til 2007 på en bevilling fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Hvad er KVINFO?

KVINFO er en selvejende institution under Kulturministeriet. Institutionens hovedopgave er at formidle viden om kvinde- og kønsforskning og består bla. af et forskningsbibliotek, et webtidsskrift, gratis online leksikon, ekspertdatabase over kvindelige eksperter. Det hele præsenteres på det omfattende website www.kvinfo.dk, der har over 200.000 besøgende om året.

Adresser og ansatte

KVINFOs mentornetværk i København

Elisabeth Møller Jensen, projektleder
Lorraine Hayles, netværkskoordinator
Gunhild Riske, presseansvarlig
Marie Langskov, sekretariatsansvarlig

Christians Brygge 3
1219 København K
Tlf: 33 13 50 88
mentor@kvinfo.dk


KVINFOs mentornetværk i Århus ved Kvindemuseet

Merete Ipsen, projektleder
Mette Fenger, netværkskoordinator
Seda Dodurga Grønkjær, netværkskoodinator

Kvindemuseet
Domkirkepladsen 5
8000 Århus
Tlf: 86136144
mentor@womensmuseum.dk
Læs mere på: http://www.kvinfo.dk/side/457/