Panikangst

[Anina]

Panikangst

Udbredelse i befolkningen
Der findes aktuelt ingen danske undersøgelser, der viser, hvor mange der lider af panikangst. Data fra vestlige lande som USA, England, Canada og Australien viser, at ca. 2 % af befolkningen i løbet af livet vil komme til at lide af panikangst.

Det svarer til ca. 100.000 mennesker i Danmark. Lidelsen starter oftest i tidlig voksenalder, og der er flere kvinder end mænd der får panikangst.

Symptomer
Panikangst er en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt. Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor et angstanfald er startet. Hos andre har der i en periode forud været svær belastning og stress. Det kan f. eks. være stress i form af for stort pres på arbejdspladsen, det kan også være belastning f.eks. ved sygdom eller problemer i familien.

I starten af et panikangstanfald oplever mange, at de pludselig ikke kan få vejret og bliver overvældet af rædsel og dødsangst. Oplevelsen domineres af kropslige symptomer som udover vejrtrækningsbesvær involverer hjertebanken, smerter i brystet og en fornemmelse af at falde om. Man kan også føle svimmelhed, kvalme, få en følelse af at alt er uvirkeligt, og mange bliver bange for, at de er ved at blive 'sindssyge'. Det enkelte anfald varer som regel højst nogle minutter.
Anfald af panikangst opstår ikke et bestemt sted eller på bestemte tidspunkter men opstår dog hyppigst uden for hjemmet. Nogle har anfald flere gange om ugen.

Liste over kropssymptomer ved stærk angst
Hjertebanken, rysten, sveden, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, mave-uro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hedeture, kuldegysninger, dødhedsfølelse i fingre/arme/ben og andre underlige fornemmelser i kroppen.

Typiske tanker under et angstanfald
"Nu mister jeg kontrollen!"
"Jeg bliver sindssyg!"
"Nu dør jeg!"

Det er vigtigt at forstå for mennesker, der ikke har prøvet at have et angstanfald, at mens anfaldet står på, er man 100% overbevist om, at katastrofen indtræffer. Det er derfor en rystende oplevelse, der får konsekvenser for ens adfærd fremover.

Reaktioner
Næsten alle reagerer med at flygte væk fra det sted, hvor panikanfaldet opstod. De første gange efter et panikanfald henvender man sig typisk på nærmeste skadestue, hvor man får lavet et hjertekardiogram og får forklaret, at man ikke fejler noget med hjertet. Dette hjælper dog ikke på angstlidelsen. Disse uforudsigelige angstanfald, hvor man bringes i en tilstand af dødsangst, kan skabe angst for at gå ud alene.

Derved pådrager man sig symptomer svarende til angstlidelsen Agorafobi, hvor man ikke tør være i det offentlige rum, specielt ikke hvor man tidligere har haft panikanfald, f.eks. i butikker eller i transportmidler. Det invaliderende ved panikangst er, at man frygter et nyt anfald og derfor lider af angst, forventningsangst, i timevis, før man fx vil tvinge sig hen i en butik. Derved øges risikoen for et nyt anfald markant, da man i forvejen er angst. Der skal kun en meget lille uventet stressfaktor til at udløse et nyt panikanfald.

Ledsagesygdomme
Udover Agorafobi, som er særdeles hyppig, hvor man udvikler angst for at bevæge sig uden for hjemmet, er der øget risiko for at udvikle misbrug af alkohol eller stoffer. Mange udvikler depression på grund af angstlidelsen. Hvis man begynder at tænke, at det aldrig bliver bedre, breder der sig en følelse af håbløshed.

Behandling
Intensiteten af lidelsen svinger gennem livet, men undersøgelser tyder på, at lidelsen uden behandling kun forsvinder hos 10-20%. Jo hurtigere man kan komme i relevant behandling, jo større er muligheden for at bedre angstsymptomerne og forhindre følgelidelserne. Der findes to effektive behandlingsmetoder ved panikangst:

Den ene er en psykologisk behandling og kaldes Kognitiv Adfærdsterapi (se Agorafobi). Panikangst kan ofte afhjælpes med psykologisk behandling alene. Den anden behandlingsmetode er behandling med medicin, typisk med medicin som også virker mod depression. Det er meget vigtigt at søge råd og vejledning, f.eks. hos den praktiserende læge.

Litteratur
Esben Hougaard: Kognitiv behandling af angst og panik. Dansk psykologisk forlag 1997.
Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas Nielsen (Red.): Angst og angstbehandling. Hans Reitzels Forlag 2002.

http://www.angstforeningen.dk/panikangst.htm

[admin]

Læge Carsten Vagn-Hansen

Angst

Ængstelse er normalt. Det er frygt også i mange situationer. Begge dele er, som stress, med til at holde os parat til at kæmpe eller flygte, hvis nogen fx skulle overfalde os, og til at forsøge at opretholde livet, hvis vi bliver truet, alvorligt såret eller syge. En soldat uden frygt ville fx være en dårlig soldat, der ikke ville passe ordentligt på sig selv. Mod er kontrolleret frygt.

Angst er derimod en følelse, der ikke står i rimeligt forhold til det, der har fremkaldt den. Det kan fx være angst for en mus eller for at blive kørt over, mens man går på fortovet. Angsten kan være ubestemt, eller den kan udløses i særlige situationer, fx i lukkede rum som en elevator. Det kaldes klaustrofobisk angst. Vi har alle et vist beredskab til at blive angst, og det er de færreste, der ikke er angst for et eller andet.

Angstsymptomer

Angst ledsages ofte af nervøse symptomer, fordi angsten bliver formidlet til resten af kroppen gennem nervesystemet, både det bevidste og det ubevidste. Der kan komme rysten, sved, hjertebanken, diaré (fx før rejse eller eksamen), søvnløshed eller klump i halsen. Mange muskelknuder eller myoser skyldes kronisk angst, der også kan påvirke vores organer og udløse sygdom. Der kan fx komme ondt i ryggen eller irritabel tyktarm. Man kalder sådanne lidelser for psyko-somatiske, formidlet fra psyken til kroppen.

Angsten kan være en del af en nervøs lidelse, men kan også være en helt normal ting, fx ved dødsfald eller svære ulykkesfølger, hvor man bliver mindet om sin egen dødelighed. Der findes en speciel, ofte arveligt betinget lidelse, hvor der kan komme svære, pludselige angstanfald, også kaldet panikanfald eller panikforstyrrelse. De skyldes en pludselig udladning af stresshormoner i kroppen, der sætter hele kroppen og sindet op i højeste gear med voldsomme symptomer og ofte dødsangst. Indimellem kan der være perioder uden angst. Her kan behandling med medicin mod depression ofte hjælpe.

En anden type angstanfald viser sig ved, at den ramte pludselig får fornemmelsen af ikke at kunne få luft og derfor trækker vejret for meget og for hurtigt. Det giver en ændring af surhedsgraden og dermed det aktive kalkindhold i blodet, hvorved der kommer en øget irritabilitet i nervesystemet med prikken og stikken i læber, hænder og fødder samt tiltagende stivhed i hænder og krop, ledsaget af voldsom angst. Det kan ende med et regulært krampeanfald. Behandlingen en enkel. Den ramte skal blot trække vejret i en plastikpose, der bliver holdt for næse og mund, så han eller hun genindånder sin kultveilte i udåndingsluften. Så bliver surhedsgraden i blodet, og dermed kalkbalancen, igen normal, og vedkommende slapper af.

Man kan også se angst i forbindelse med for lavt blodsukker, typisk nogle timer efter et sukkerholdigt måltid. Det er nok blevet noget overdrevet, men der er ingen tvivl om, at der findes en del mennesker, der har fået betegnelsen psykiatrisk patient, hvor det blot drejer sig om for lavt blodsukker. Visse sygdomme, fx for højt stofskifte og hjertekrampe ledsages også ofte af angst. Det er derfor vigtigt at blive ordentligt undersøgt hos sin læge, hvis man pludselig får tendens til at blive angst. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en dårlig eller utilstrækkelig kost kan udløse psykiske symptomer. Der kan fx være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, der udløser psykiske symptomer ved indtagelse af bestemte fødemidler eller tilsætningsstoffer. Misbrugsmidler som fx ecstasy kan hos nogen udløse en voldsom angst.

Kronisk angst

Der findes mange forskellige kroniske angsttilstande, der belaster både den ramte og familien. Der kan være tvangsforestillinger som fx, at der ikke er nogen, der bryder sig om en, og den angste forsøger ofte at styre sine omgivelser, både bevidst og ubevidst, så alt kommer til at dreje sig om vedkommende, der på denne måde får en gevinst ud af sin måde at være på. Dette kaldes sekundærgevinst. Denne opførsel kan også ses som et forsvar mod utålelige konflikter, der tit har rod i vedkommendes barndom, fx en skyldfølelse over, at forældrene er blevet skilt. Denne skyldfølelse kan være så udtalt, at den ramte aldrig tillader sig selv at glæde sig over et eller andet, men reagerer med sygdom, fx migræne, når der sker noget dejligt og berigende.

Der findes forskellige former for tvangslidelser og fobier, hvor de ramte fx har rengøringsvanvid, organsymptomer uden legemlig baggrund, fx hjertesymptomer, eller fobier som fx klaustrofobi eller agorafobi, hvor den ramte har angst for at gå hen over åbne pladser. Den angste vil forsøge at undgå det, vedkommende er angst for, og sker det alligevel, kommer der både legemlige og psykiske symptomer, der kan være svære at udholde. Det kan lede til brug af alkohol eller beroligende medicin, hvilket kan føre til misbrug, endnu større problemer og mere angst.

Behandling af angst

Det er vigtigt at forsøge at finde frem til årsagen til angsten. Det kan være svært, for ofte har den angste gemt årsagen for sig selv. Her kan fx psykoterapi, evt med medicinsk hypnose, være en mulighed for at åbne op og få bearbejdet det, der kommer frem.

Det er vigtigt at arbejde på at øge den angstes psykiske bærekraft, så hverdagen kan klares uden angst. Andre nøgleord er selvtillid og selvværd, at få vedkommende til at føle, at han/hun har værdi, og at andre har brug for hans/hendes hjælp. Det skal helst ske fra den allertidligste barndom ved, at man roser børnene for det, de gør for andre. Kærlighed, tryghed samt opgaver, som barnet kan klare, er med til give psykisk bærekraft og forebygge angst. Samtale er vigtig, hos læge eller psykolog samt evt. i selvhjælpsgrupper. Familien og andre nærtstående må inddrages i arbejdet med at overbevise den angste om, at han eller hun er noget værd, og at de andre har brug for ham eller hende.

Angsten fører ind i en ond cirkel, hvor symptomerne bliver værre og værre. Denne onde cirkel må brydes, og det sker bedst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, hvor den angste lærer at ændre sine tanker om de angstfremmende ting og lærer at bekæmpe sin tendens til at undvige de angstfremmende situationer. Afspændingsbehandling letter denne proces meget.

Ved kraftig opblussen af angst kan medicin være nødvendig, men ellers er medicin ofte en erstatning for en ordentlig psykoterapeutisk behandling og med til at fastholde den angste i sin psykisk dårlige situation. Megen angstdæmpende medicin gør folk ligeglade og menneskeligt afstumpede. Den kan også medføre kraftig tilvænning, både fysisk og psykisk, og der skal ofte mere og mere til, indtil vedkommende sidder fast i et misbrug. Medicinen fastholder altså ofte mennesker i deres utilfredsstillende livsforhold. Nerve- og angstdæmpende medicin, især kombineret med alkohol, kan give uhyggelige reaktioner og være farligt sammen med arbejde og fx bilkørsel.

Skal der endelig noget medicin til, vil jeg anbefale brug af naturmedicin som fx valeriane (baldrian) eller Kava kava, og er der et element af depression, så hyperikum (fx Velzina, Calmigen, Esbericum eller en af de mange andre muligheder. Ved egentlig depression bør man snakke med sin læge eller en psykolog.

Hvad kan man selv gøre ved angst?

Fysisk træning er meget fint mod angst. Styrkes kroppen ved kraftig og regelmæssig motion, øges både den legemlige og den psykiske selvtillid, og angsten fordrives. Sind-krop teknikker som meditation, yoga, autogen træning, Tai Chi, Qi Gong, Alexanderteknik eller bøn kan også være en meget fin hjælp. Det er vigtigt med opbakning og forståelse, ikke blot fra familien, men også fra venner og bekendte samt andre i det nære samfund.

Motion er et af de bedste naturlige midler mod angst. Helst ude i lyset, hvis man kan klare at færdes ude. Man kan tage en stok med og også gerne en ledsager, så har man nogen at snakke og opleve sammen med. Det er også sådan, at kaffe (koffein) og alkohol kan forstærke eller fremkalde angst, så man må spare på og evt. skifte kaffen ud med kamillete, der har en beroligende virkning. Naturmedicinen valeriane eller baldrian kan også være en god hjælp, og den giver ikke den tilvænning eller afhængighed som det meste nervemedicin giver.

Sukkerstoffer er beroligende og afslappende. Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at ved stress skal du søde din te. Det er derfor godt at tilsætte honning til fx kamillete og sørge for med mellemrum dagen igennem at spise noget sødt, ikke for meget og helst uden fedt i, da man ellers kan få vægtproblemer. For længere virkning er det godt at spise mere sammensatte kulhydrater (stivelsesstoffer) som fx pasta, brød og kartofler. Men prøv at undgå at spise proteiner (æggehvidestoffer) samtidig med kulhydrater i de fleste af måltiderne, da det nedsætter den angstdæmpende og beroligende virkning. Kombinér hellere kødet med grønsager. Løg er mildt beroligende, hvilket allerede de gamle ægyptere vidste.

Musik er også beroligende, især klassisk eller meget melodiøs musik, og man kan også benytte sig af aromaterapi. Duften fra lavendelolie er fx meget beroligende. Man kan købe en oliefordamper, hvor man kan stille et fyrfadslys under oliebeholderen. Man kan også bruge åndedrættet til at berolige sig med. Man skal blot koncentrere sig om at ånde dybt ind og ud i et meget langsomt tempo. Tæl eventuelt åndedragene. Ånder man hurtigt og overfladisk, kan man risikere at blive mere angst. Et godt råd, hvis man pludselig bliver urolig og bange, er at trække vejret langsomt og dybt ud og ind tre gange samtidig med, at man smiler. Det slapper både krop og sind af på en meget effektiv og hurtig måde.

En ting, man skal undgå, når man mærker angsten komme, er at koncentrere sig om den. Man skal forsøge at få sin opmærksomhed væk fra den ved at koncentrere sig om noget andet, fx sin dagbog, aftalebog, en huskeseddel, en kryds og tværs, tegning eller maling. Eller man kan tage telefonen og snakke med en af sine børn eller venner, gå ud og opleve noget i stedet for at sidde alene hjemme med sin angst.
Flere artikler af Carsten Vagn-Hansen på: http://www.dsgnet.dk/