Se fuld version : MORMOR DINAH :-) !!!!! I dag !!!!
http://www.langkawi.dk/smileys/denmark-gif.gif
Kære alle!
Jeg sidder her og er lige til at vride! Min datter er gået i fødsel... og her sidder jeg og kan intet gøre andet end at håbe og ønske det bedste for hende og hendes barn! (Hendes første!)
For to minutter siden sendte hun en sms, at de nu tog til sygehuset igen, da veerne er blevet hyppige og kraftige...
Heldigvis nåede vi at få en god lang snak over telefonen for en time siden - nej nu tuder jeg altså!
I hører sikkert nærmere.
Hvor ER der bare alt for langt mellem Jylland og Kbh.! :(
Kh
Dinah
Kære alle!
Jeg sidder her og er lige til at vride! Min datter er gået i fødsel... og her sidder jeg og kan intet gøre andet end at håbe og ønske det bedste for hende og hendes barn! (Hendes første!)
For to minutter siden sendte hun en sms, at de nu tog til sygehuset igen, da veerne er blevet hyppige og kraftige...
Heldigvis nåede vi at få en god lang snak over telefonen for en time siden - nej nu tuder jeg altså!
I hører sikkert nærmere.
Hvor ER der bare alt for langt mellem Jylland og Kbh.! :(
Kh
Dinah.
Det er OVERHOVEDET ikke langt...man lader sin mand ringe til jobbet i morgen tidligt for at forkynde, at du tager fri i morgen. Og i løbet af et par timer fra nu af sidder du i bilen eller toget og kører ned til din pige og hendes mand.
:smt057 :smt058
Kære Anina!
Du er GODT NOK hurtig! :D
Knapt har jeg sluppet tasten, før du er på pletten og har placeret mit lille indlæg med en særskilt overskrift! Hold da op!!!
Jeg er helt til rotterne... Snøft, snøft og snøft igen! Tænk, min "lille pige" er ved at føde! Hvor skal jeg gøre af mig selv???
Dinah
Kære Anina!
Du er GODT NOK hurtig! :D
Knapt har jeg sluppet tasten, før du er på pletten og har placeret mit lille indlæg med en særskilt overskrift! Hold da op!!!
Jeg er helt til rotterne... Snøft, snøft og snøft igen! Tænk, min "lille pige" er ved at føde! Hvor skal jeg gøre af mig selv???
Dinah
Kære Kærhjerte :smt060
Hvorfortager du ikke afsted med det samme?
Meget stort tillykke!!!! :smt058
Kære Dinah
Tænker, og føler med dig.
Selvfølgelig tager du afsted - du er jo heller ikke noget værd på jobbet i morgen.
Ka du så komme af sted, Mormor! =D>
Glæder mig til at høre nærmere. :) Barbara
Pst...Dinah svarer ikke :-$
Måske ER hun på vej =D>
:smt039
Ja, selvfølgelig tager jeg afsted!!!!
Men - for det første skal hun lige ha' født først, og de skal altså også selv lige have mulighed for at trække vejret...ik'?
Så jeg tager nok afsted i morgen.
Min datter sendte en sms kl. 17, at der var 3 min. mellem hver vé.... og at hun havde det godt. Hun skrev fra hospitalet. Tænk at hun tænker på sin mor i den situation!!
Hun er en aldeles dejlig datter!!! :D
Har ikke hørt fra hende eller hendes kæreste siden, så....
Jeg kan simpelthen ikke tænke på andet, og maven er helt rundtosset!
Indtil videre knus herfra,
Dinah
kæreste Dinah :lol:
Selvfølgelig tager du af sted, men inden så skriv lige hvad det blev :lol:
Jeg kan lige føle, hvordan du har det, og et stort tillykke med mormorrollen http://www.langkawi.dk/smileys/a1370.gif det er bare lykken med sådan et lille pus.
Knus og tanker JS :smt058
http://www.langkawi.dk/smileys/b92.gif http://www.langkawi.dk/smileys/b93.gif
Hvem mon vi flager for :lol: :lol: :lol:
Seneste bulletin: igen en sms fra min skønne datter med det store overskud....
For 10 min. siden skrev hun, at hun nu er på fødegangen, har fået epidural-blokade og er 5 cm åben.
Er det ikke fantastisk, at hun har lyst og kræfter til at holde mig orienteret på den måde!?! Jeg er fuldstændig og aldeles overvældet! :)
Knus
Dinah...i disse timer og minutter på vej til at blive mormor :D :D
http://www.langkawi.dk/smileys/denmark-gif.gif
PS. De har fået at vide, at det bliver en dreng!
Min datter er blevet scannet to gange, og de er 98% sikre.... :D
Knus igen
Dinah
Er det ikke fantastisk, at hun har lyst og kræfter til at holde mig orienteret på den måde!?! Jeg er fuldstændig og aldeles overvældet! :)
Hej Skattepige :D
At du kan finde på at undres......? Hun er jo ikke sin mors datter for ingenting, vel?
Hmm....5 cm....hvor meget åben skal man være? (Jeg selv er jo en "kejserinde" så det aner jeg ingenting om).
Krydser alle ti fingre (et kærkomment påskud til ikke at lave noget "fornuftigt" :D). Hvad snakker jeg om #-o .....hvad kan være mere fornuftigt end at krydse fingre for en gæv pige og sin gode mors datter [-o<
Søde Anina! :D
Man skal være 10 cm åben for at "smutte mandlen", som min datter siger!
Tak for dine søde ord!!! Og det flotte flag!
Jeg er lige, så jeg dirrer!!! Ja, det er slet ikke til at udtrykke, hvordan jeg har det! :shock:
Knus
Dinah
Søde Anina! :D
Jeg er lige, så jeg dirrer!!! Ja, det er slet ikke til at udtrykke, hvordan jeg har det! :shock:
Knus
Dinah
Søde Dinah :smt058
Jeg synes at du skal finde din søn og Herr Dinah ....og kramme dem begge og hver for sig, tæt, tæt og endnu mere tæt....så dirrer du ikke så meget .....
Det går jo fint med at "udtrykke" dig :wink: .
Knus og kram :smt058
Anina :D
Altså Anina! :D Hi, hi...
"Hr Dinah" Ja, jeg vil gå ind og kramme både ham og min søn! Tænk, de bliver jo henholdsvis pap-morfar og onkel! :D :D :D
Jeg har aldrig sovet ved siden af en morfar før!!! :wink:
Knus http://www.langkawi.dk/midis/163.gif
Dinah
Søde Dinah :smt052 jeg sidder her og venter spændt, håber snart at du kan råbe højt at du er blevet mormor =D> .
Jeg følger dig her i disse timer, og ryger lige en ekstra af de fedtfattige :lol: :lol: :lol:
Krammer JS :smt058
Kære Dinah :lol:
Godnat mormor - og prøv nu at få sovet, jeg venter spændt på i morgen og læse her om du er blevet mormor :lol: :lol: :lol:
Knus JS :smt058
Kære alle! :D
Det er så dejligt at få jeres søde hilsner!!
Endnu ingen meddelelse om overstået fødsel... men min datter RINGEDE til mig fra fødegangen kl. 22, og vi snakkede godt og varmt i ca. et kvarter! Det er jo fantastisk!!
Hun har fået en epidural-blokade, og , som hun sagde, det var himmelsk! :) Ja, jeg forstår hende godt...! Hun var ved godt mod. Men veerne var gået lidt i stå, så der skulle kigges på hende. Og hun har fået feber, så der skulle også penicillin til.
Jeg bliver oppe i nat, til jeg har hørt, at det er godt overstået - jeg kan jo overhovedet ikke sove alligevel! Har trukket en flaske rødvin op, og der er gang i de fedtfattige...
Knus
Dinah :shock:
Kære Dinah :D
Håber alt er vel, og at din datter snart har fået det godt overstået.
Ventetiden er ulidelig for jer, men godt med en flaske rødvin :oops:
Morgenkram JS :smt058
Kære Alle :D
Så er jeg da endelig blevet mormor til en kæmpestor lille dreng på 53 cm og 4,9 kg!!! :shock: :D =D>
Det blev alligevel en hård fødsel, som endte med kejsersnit i morges kl. 5. :?
Min datter måtte i fuld narkose.
Den nybagte far ringede kl. 7 - min datter kunne ikke snakke...
Knus
Mormor Dinah :D
Kæreste Dinah :lol:
http://www.langkawi.dk/smileys/j5.gif
Tillykke med jeres dejlige barnebarn, hold da op hvor var han dejlig stor, han skal nok klare sig :lol: :lol: :lol:
Du må også være træt nu, det er også hårdt for mormor :lol:
1000 kram til dig og din nu større familie :smt052
KH. JS
Seneste bulletin: igen en sms fra min skønne datter med det store overskud....
For 10 min. siden skrev hun, at hun nu er på fødegangen, har fået epidural-blokade og er 5 cm åben.
Er det ikke fantastisk, at hun har lyst og kræfter til at holde mig orienteret på den måde!?! Jeg er fuldstændig og aldeles overvældet! :)
Knus
Dinah...i disse timer og minutter på vej til at blive mormor :D :D
Kære Dinah!
Hvor herligt! og Ihhh, hvor jeg føler med dig - tænk at din lille store pige nu skal gennemgå disse rædselsfulde, vidunderlige timer!
Tillykke!
KH
Sally
Kære Alle :D
Så er jeg da endelig blevet mormor til en kæmpestor lille dreng på 53 cm og 4,9 kg!!! :shock: :D =D>
Det blev alligevel en hård fødsel, som endte med kejsersnit i morges kl. 5. :? Min datter måtte i fuld narkose. Den nybagte far ringede kl. 7 - min datter kunne ikke snakke...
Knus
Mormor Dinah :D
Hej Mormor :smt058
Tillykke med den glade begivenhed :D.
Det er ikke ret mange af os, som kunne præstere en almindelig fødsel af en klump på næsten 5 kg. Han har i hvert fald masser at stå imod med og din datter skal nok komme sig, skal du se.....du skal nok regne med et par ekstra dage på hospitalet. Men ellers går hun fri af at blive klippet, få ødelagt bækkenmuskler og i det hele taget er hun næsten som "ny". Det ville hun ikke være, hvis de ville fremtvinge en fødsel for enhver pris (hørt før)....
Hvordan var det så, at vågne ved siden af en "morfar" :wink: ? Og er du ikke snart på vej ned mod København?
Ha´en rigtig god og lykkebringende weekend :smt058
Mange knus :smt052
Anina
Hvor herligt! og Ihhh, hvor jeg føler med dig - tænk at din lille store pige nu skal gennemgå disse rædselsfulde, vidunderlige timer!
Datteren har født allerede kl. 4:40 i morges ..... din Snurretop Sally :D
Krammer :smt052
Anina :D
Hej Mormor Dinah!! TILYKKE MED DIT BARNEBARN :D hvor er det dejlig at høre at han var så stor, en rigtig kæmpe guldklump, =D> og et stort tilykke til din datter og svigersøn, er det den første de får? god weekend knus Laura
Kære Alle! :D
Jeg er helt bims af mangel på søvn! Faldt i søvn kl. 4.30 i nat og vågnede ved telefonens kimen kl 6.50. Kan trods det stadig ikke sove nu... der har jo været mange at informere og sprede det glade budskab til :D Ja, og generelt er jeg ikke helt klar til at geare ned endnu.
Jeg har heldigvis fået snakket lidt med min datter for en lille time siden. Hun har det efter omstændighederne godt, men føler sig umådelig træt efter det lange forløb og lidt snydt, fordi hun endte med at måtte føde i fuld narkose. Det havde været MEGET hårdt indtil da! Jordemoderen havde skønnet barnet (under fødslen!) til at veje ca. 3600 g., så det er jo ikke sikkert, at de har vurderet, hvad min datter i virkeligheden havde brug for, og hvad hun kunne klare.
Hun synes, at hendes søn er dejlig - men STOR og, efter hendes udsagn(!), ikke særlig køn... "Mor, jeg kan slet ikke kende ham!", sagde hun....Og: "Men jeg elsker ham allerede - tror jeg".
Jeg kan sagtens genkende den fornemmelse af, at sjælen ikke helt kan følge med, og det overrumplende i at "møde" sit barn for første gang!
Så udkørt som hun er, blev vi enige om, at vi kommer over til dem i morgen. Hendes far og hans kone og børn bor tæt ved hende, og de kommer alle i aften. Det kan hurtigt blive alt for overvældende, hvis vi kommer så mange på én gang i den ene time, vi må være der...
Knus,
Dinah
Kære Dinah
Alt skete jo lige pludseligt, og jeg nåede slet ikke at være med i heppekoret! :D
Men hvor var det dejligt at alt gik godt, og at dit lille barnebarn er sundt og raskt!
Tillykke endnu engang! :D
KH
Sally
_________________
Carpe Diem
Men tillykke alligevel!
:D :smt049
KH
Sally
Jordemoderen havde skønnet barnet (under fødslen!) til at veje ca. 3600 g., så det er jo ikke sikkert, at de har vurderet, hvad min datter i virkeligheden havde brug for, og hvad hun kunne klare.
Hej Søde
Ind imellem kunne jeg rive parykken af fagkundskaben :evil: . Læs lig et af mine gamle indlæg i denne tråd: http://overgangsalderen.net/kvindesnak/viewtopic.php?t=556 og du vil forstå hvad jeg mener.
Din pige kunne have fået den rette epidural fra starten og få sit barn med kejsersnit smertefrit og ved fuld bevidsthed hvis den pågældende "fagkundskab" havde valgt en anden levevej i tidernes morgen. Føj, hvor bliver jeg knotten når jeg "høre" sådan noget...
Prøv nu at knappe en ny flaske rødvin op i aften, spis noget ordentligt og gå pænt i seng i god tid. Du skal bruge kræfterne i morgen.
Kram og tanker :smt052
Anina
http://www.langkawi.dk/smileys/denmark-gif.gif
Hej Dinah :D
Skal vi ikke bare lade dette "Emne" fortsætte en uge eller to ? Jeg tvivler på om du kan "tale" om andet :lol: i den nærmeste tid.....
Senere flytter vi denne tråd til "Løst og fast" hvis du er enig :D
Ha´ en god weekend nede i det sjællandske.
Mange knus :smt052
Admina
Kære Anina!
Jeg føler faktisk, at der lige netop er gået "fagkundskab" i min datters fødsel!!! :evil:
Jeg har lige læst dit indlæg, og jeg kan kun give dig ret - desværre!
Selv har jeg oplevet to traumatiske fødsler - den første i England, da jeg fødte min datter. Det var forfærdeligt! Jeg har nu og her ikke lyst til at gå i detaljer, men stort sagt ALT gik forkert... Jeg var 21 år og "langt hjemmefra", så hvad vidste jeg...
Jeg blev i hvert fald så forskrækket, at jeg i mit stille sind besluttede, at jeg ikke skulle have flere børn!
Alligevel tog jeg så chancen 18 år senere... Og HÅBEDE på en god og rar fødsel, selv om jeg var skrækslagen!
Min søns fødsel lignede desværre min datters ubeskriveligt meget!! Jeg var i fødsel i 2½ døgn - og den endte til sidst med akut kejsersnit...!
Så jeg sidder her med en KÆMPE medfølelse for min datter - og vrede over, at hun formodentlig ikke er blevet hjulpet til at få den gode oplevelse og fødsel, som måske kunne have været en mulighed! :cry: :evil:
Jeg følte i min krop og mit sind i nat, at noget var galt. Det viste sig desværre at holde stik!
Men jeg er lykkelig for, at de begge klarede det - trods alt!!
Rødvin i aften? Ja, det kan du stole på! :wink:
Knus
Dinah
Kære Mormor Dinah =D>
Hjertelig tillykke med den STORE begivenhed.
:D :D :D Hvor jeg glæder mig på dine vegne.
Jeg kom lige til at tænke på en ide, som jeg ville have ønsket nogen havde udført for mig, da mine børn blev født:
Var til konfirmation sidste år, og en behjertet slægtning havde medbragt - som indslag i.f.m. en sang - uddrag af dagens avis på fødselsdagen.
Måske, hvis du synes om ideen, - skulle du lige smutte ned og købe dagens avis(er), og så gemme dem. Det er jo altid sjovt 14-15 år efter at se hvad der lige var overskrifterne den dag man blev født.
Nu vil jeg ønske dig en rigtig god week-end. Jeg sender dig en stor virtuel buket hvide og lilla syrener.
:D :D :D
De kærligste hilsener og tanker
Barbara
Kærhjertet Dinah http://www.langkawi.dk/midis/163.gif
Tænk hellere på, at hun i det mindste og gudskelov for det, ikke gik i veer i 2,5 døgn som du gjorde.
Dèn med de "gode oplevelser af fødslen" er desværre også langt fra en regel, selv om jeg er helt enig i, at enhver burde i det mindste have en chance for at opleve det. Når så "fagkundskaben" er den direkte årsag til, at man så ikke får dèn - er det næsten ubærligt....
Se på det hellere på den måde....det har "kun" taget knapr et døgn, drengen har ikke været udsat for "møllen" sålænge som din søn, han er stor og stærk og kommer sig sikkert hurtigt og.....din datter "genkender" ham sikkert allerede :D. Så, som jeg ser på det hele - skal man fra nu af og en tid fremover have særlig focus på din datter....Lær hendes kæreste at være "sundt" opmærksom på hende uden forrykkelse af "magtbalancen" mellem de to, på stemningslejet, på evt. udsving, at være sammen derhjemme mest muligt i en periode og frem for alt - at deltage fifty-fifty i pasning/pleje af den lille fyr fra starten.. Personligt mener jeg dog , at ikke mindst med det du kunne dele af dig selv med din datter - er hun nok godt sikret mod at udvikle en fødselsdepression. Alligevel skader det ikke at være opmærksom....
God tur i morgen :D
Knus. :smt057
Anina
Kære Dinah
Din harme forstås - og jeg mener, at der er belæg for at grave i, hvad der er sket hvornår. Men lige nu skal du have lov til at glæde dig over, at det gik godt. :D
KH
Sally
Tak for jeres ord, kære Anina, Barbara, Sally og JS! :D
Jeg ER glad - og der blir' mere og mere plads til glæden!!
OG JEG GLÆDER MIG SÅ MEGET TIL AT SE DEM I MORGEN!!!
Jeg HAR gemt dagens aviser, Billie - så tak fordi, du mindede mig om det!
Anina, jeg vil tage den snak med min datters dejlige og søde kæreste. Det er nok en god ting lige at forberede ham på, at det er meget vigtigt at have et ekstra øje på den nybagte mor... Han er en yderst rar og rolig mand (tysk), og han elsker min datter højt. :D jeg tror, at han vil sætte pris på at få lidt hjælpende og vejledende ord med på vejen!
Min datters far far ringede til aften og inviterede på aftensmad i morgen. (Vi har et godt forhold til hinanden). Min datter har bestemt, at hun gerne vil se os (mor, pap-far og lillebror) alene om eftermiddagen. Bagefter tager vi hen til hendes far, og så følges vi alle til hospitalet om aftenen igen.
Godt at hun kan sige, hvordan hun gerne vil have det! =D>
Derudover har jeg tænkt, at jeg vil prøve at få lidt tid med hende HELT alene. Få mand, pap-far og lillebror til at gå sig en lille tur, når vi har været der et stykke tid. Så kan hun og jeg få snakket og tudet og grinet og holdt om. Det tror jeg vil gøre godt.
Nu er jeg hammer-træt, og rødvinen har gjort mig grydeklar. Det skal blive dejligt at få sovet.... Jeg har været igang hele dagen uden den mindste pause!
Knus til jer alle :D .
Jeg skriver igen, når vi er kommet hjem!
Dinah
Kære Dinah
Ja, skriv kuns - og så ville vi da blive glade for et billede - hvis det kan lade sig gøre! :D
Oh...sidder og tænker på, da min lille pige kom til verden - der var sgutte nogen mor/mormor til stede....ØV
Men jeg var lykkelig for, at jeg fik et par timer uden sygeplejerskers indblanding..
KH
Sally
Kære Dinah
Jeg tror du er - og bliver en fantastisk Mormor.
Jeg synes bare det var sådan et godt forslag Anina kom med, at du lige skulle hjælpe din svigersøn lidt på vej m.h.t. at støtte din datter i den kommende tid.
Jeg er sikker på, at han SÅ gerne vil vide, hvordan han kan gøre det godt. Men det er jo ikke altid mænd helt tør, eller forstår hvad der er vigtigt i kvindeverdenen.
Og så er det jo guld værd at få lidt vejledning fra en kærlig svigermor.
Ja, jeg kan heller ikke ligesom Sally, lade være med at tænke over, hvordan det ville have været for mig, hvis min Mor - eller min svigermor for den sags skyld havde "været der". Tænk, hvis der havde været en stærk og kærlig kvinde der havde været villig til at dele lidt ud af deres erfaringer. Der havde turdet nænsomt at give et par råd med på vejen til min mand.
Jeg tror måske man i din situation kan være en smule varsom med "at blande sig for meget".
Men helt ærligt, så synes jeg at det er mere kærligt at gøre det - på de rigtige tidspunkter.
Godnat og nyd nu, at det hele, trods alt gik godt. En velskabt nyt lille menneske.
Kærligste hilsener
Barbara
Kære Dinah :D
Nu er du jo sikkert på vej til storstaden :lol: men jeg glæder mig til at høre om vidunderet når du er godt hjemme igen. Men måske kan du slet ikke løsrive dig og bliver der et par dage :wink: , jeg selv følte stor glæde ved da jeg blev mormor at de godt ville have min hjælp et stykke tid, men rigtigt man skal passe på med at blande sig så "faren" ikke ønsker svigermor hen hvor peberet gror :roll: :lol:
Stort knus JS :smt049
Hej Dinah :D
Velkommen tilbage http://www.julli.dk/smiley/julli-welcomes.gif når du engang kan løsrive dig fra http://www.julli.dk/smiley/julli-baby.gif
Mange kram :smt058
Admina :smt039
Kære Alle!
Det er simpelthen et fantastisk barn! Så smuk og helt vidunderlig!!! :D :D :D
Ja, han er simpelthen noget af det kønneste, jeg længe har set!
Gylden i huden, sort, tæt hår, dybe blå øjne, fine og regelmæssige træk.
Slet ikke fed, som jeg havde troet, men udstrakt, slank og stærk.
Jeg kan slet ikke få armene ned....
(Faktisk er han endnu kønnere end min egen søn, da han blev født, men det siger jeg KUN til jer! :shock: )
Min datter har det desværre ikke så godt. Hun er meget mærket af det traumatiske forløb og slet ikke sig selv. Ikke glad. Og alt for udkørt. Hun tager sig meget beskyttende og opmærksomt af den lille, men hun er absolut ikke glad, smiler næsten ikke til ham og stirrer ikke forelsket på ham. Bliver nemt irriteret på sin kæreste, (og måske på den lille???) og sveder meget, når den lille græder.
Hun er helt sikkert trængt.
Jeg fik de andre sendt ned til cafeteriet, da vi havde været der (på hospitalet) lidt tid - og på den måde fik hun og jeg mulighed for at snakke lidt alene. Jeg spurgte ind til forløbet, og hun fortalte, mens hun så umådelig ulykkelig ud. Alt var gået fint til ved 1-tiden om natten, men derefter er det tydeligt, at tingene kom ud af kontrol. Bedøvelserne virkede ikke (uvist hvorfor - i hvert fald for min datter) og hun kom længere og længere ud i voldsomme veer, da de gav ve-stimulerende drop. Der var mange ting, hun ikke kunne huske fra hinanden, men to timers presseveer og ingen virksom bedøvelse, andet end lattergas, gjorde det tilsidst af med hende. Hun havde udviddet sig fuldt og alt var sådan set klart, men han kom ikke ud. (Måske fordi han var så stor???)
Noget, der virkelig slog hende ud var, at hun følte, de ikke troede på hende, når hun sagde, at epiduralen ikke virkede. Hun kunne tydeligt mærke, når de rørte hendes mave med en svamp osv. (Hun er selv sygeplejerske!) Men -de spurgte hende endda, om de ikke skulle prøve at starte kejsersnittet, og så kunne hun bare sige til, hvis hun syntes, at hun kunne mærke noget!!!!! Mens hun lå og skreg med presseveer!!! Er det ikke UTROLIGT???
Jamen, I skulle have set hendes øjne, da hun fortalte mig det - Nej, nu sidder jeg altså og tuder ved at skrive om det.
På det tidspunkt begyndte hun at trygle om at få narkosen - hun var bange for at dø!
Min lille pige. For pokker da!
Alle de smerter (jordmoderen havde på et tidspunkt sagt:"Ja, det GØR jo ondt at føde!") og følelsen af TOTAL afmagt, og så blev hun oven i købet snydt for at "være med" til sit barns fødsel -
....
Det er hårdt at skrive det her.
Men jeg forstår så godt, hvorfor og hvordan hun har det nu. Hun kan næsten ikke komme ud af det, for det fylder det hele i hende. Der er ingen plads til glæden, før hun har fået det ordenligt bearbejdet. Hvilket er nemmere sagt end gjort.
Vi græd sammen, knugede hinanden tæt, og jeg fik fortalt hende, hvor stolt jeg er af hende, og hvor fuldkommen urimeligt det har været, at hun skulle udsættes for den behandling.
At hun gjorde alt, hvad der stod i hendes magt, at jeg forstod hendes angst og følelsen af at være helt prisgivet andres magt. At jeg forstod hende.
Det er jo en aldeles forfærdelig følelse!
Det er alt sammen for meget for hende lige nu. Og jeg kunne kun gøre så lidt - og så kort!
Tak for snakken, sagde hun.. og så kom de andre tilbage, og besøgstiden var forbi.
Da vi kom igen om aftenen, havde hun i mellemtiden været brudt sammen af dårlig samvittighed over, at hun den første dag havde syntes, at hendes lille dreng var grim....
Jeg fik en stille snak med hendes kæreste. Han gav selv udtryk for, at han også havde det dårligt og trængte til at få snakket om fødslens forløb, for det havde været så forfærdeligt i de sidste timer. Men han manglede endnu ord, sagde han. Han var også klar over, at han skulle være ekstra opmærksom på Louise, så han havde lavet en aftale med en meget sød jordemor, de havde talt lidt med i forvejen, om at komme og gennemgå/snakke med dem om fødselsforløbet og forklare dem de ting, de ikke forstod...
Hun skulle komme om aftenen, efter vi var taget afsted.
Jeg har ikke fået talt med min datter efter det, så jeg ved endnu ikke, hvordan det gik. Louise ville gerne hjem næste dag (idag), og da de jo skulle udskrives først osv., kunne vi ikke nå at komme på hospitalet inden. De ville gerne hjem i fred, dvs. alene.
Jeg har sendt en sms i formiddags, som hun også svarede på, men kun, at hun ville ringe i aften eller i morgen. Det bliver så i morgen, for hun har ikke ringet idag... Jeg aner med andre ord ikke, hvordan hun/de har det lige nu.
Ja, puh...det fylder mine tanker!!! :cry:
Men når jeg tænker på den lille, så smiler jeg fjollet. Hold op, hvor jeg glæder mig til at lære ham at kende! :lol:
Jeg orker ikke at skrive mere lige nu, da klokken er mange, og jeg skal tidligt op!
Jeg har heller ikke fået læst jeres nye indlæg, selv om jeg kan se, at der er kommet mange. Det må vente lidt endnu - men jeg har altså ikke glemt jer! :)
Håber I har haft en god week-end!
Stort knus
Dinah
Kære Søde :?
Heller ikke jeg kan skrive lige nu - er på jobbet.
Jeg vil bare sige, at du kunne måske overveje at tage en uges fri, pakke en taske og uden at spørge om lov - tage afsted til din pige og hendes mand. Du kan forkynde, at du holder dig i baggrunden, taler kun når du bliver inviteret, går til hånde og sørge for det praktiske og ellers bare ER tilstede når og hvis.
Ingen af dem er lige nu i stand til at vurdere et forslag som dette - men det er sikkert og vist, at de begge har brug for at have plads til hinanden og få maden serveret.
Det er simpelt hen SÅ horribelt, at man nu også ved fødsler skal have en "uvildig" bisidder.....det kan være, at når min tid som farmor kommer - da skal jeg sørge for at være tilstede og være særlig opmærksom på, hvilken af jordemødre skal først have totterne revet af, hvis min ednu ukendte svigedatter skulle igennem det samme som din datter.
Prøv også at gå ind på www.gaia-instituttet.dk og kig på de forskellige tilbud bl.a. mødregrupper (også i Herlev) og andet for kvinder der har været eller kommer igennem et traumatisk fødselsforløb m.m. incl. kvinder ramte af fødselsdepression - hvilket desværre meget vel kan ske, at din datter kommer til at opleve i en eller anden grad.
Håber dog at hver een af de kommende dage alligevel vil bringe gode nyheder til dig, lidt efter lidt....
Mange knus, kram og tanker :smt056
Anina
Kæreste Dinah
Det gør mig utroligt ondt at høre hvad din datter har været igennem, og det gør mig rasende at høre, hvordan hun har kæmpet for at blive hørt og hvor ingen har taget hende alvorligt. Det er noget forbandet (undskyld udtrykket) svineri, at jordmoder og andre ikke havde de egenskaber af menneskelig og faglig viden, som kunne have afhjulpet denne svære fødsel for din datter og ikke som nu give hende en traumatisk oplevelse.
Og hvor må det være svært for dig at være så langt geografisk fra din datter, det er jo ganske forfærdeligt når vores børn store som små ikke har det godt, man ville ønske at kunne overtage deres smerte.
Men i alt dette stråler den lille, som en rigtig lille guldklump :lol: , smuk og velskabt, og du kan glæde dig til at skulle lære ham at kende.
Håber du har fået sovet nogenlunde i nat og at dagene fremover vil bringe en lille bedring dag for dag for din datter.
Mange tanker og knus :smt058
JS
Kære Anina (og I andre!)
Skynder mig at skrive, da jeg lige har haft en lang snak med min datter over telefonen - OG HUN ER HELT ANDERLEDES TILPAS NU!!! :D
Det har gjort både hende og hendes kæreste godt at få snakket det hele igennem med en kompetent og sød jordemor + en læge. De har heldigvis ikke negligeret eller nedtonet min datters oplevelse af de sidste timer - kun bekræftet hende i, at der skulle have været helt anderledes styr på tingene fra professionel side. Det var blevet til en lang og intensiv samtale, og min datter føler, at den har medvirket til, at hun langt bedre kan komme videre.
Samtidig har de (jordemoderen og lægen) kontaktet sundhedsplejersken, som allerede har meldt ud, at hun har en alletiders mødregruppe til min datter - én, hvor de andre mødre også har haft traumatiske fødselsforløb (!!!), og hvor der er tilknyttet terapi. Måske er det under Gaia??
I hvert fald var det meget mere "min gamle" pige igen!!!
Hun fortalte mig også, at hun natten til søndag havde vågnet og grædt og grædt, fordi hun mest havde lyst til, at kun hun og hendes kæreste tog alene hjem fra sygehuset og efterlod den lille....
Jeg er bare glad for, at hun kunne sige det højt også til mig og græde lidt over det igen, men det var tydeligt, at hun nu var på den anden side af den følelse. Vi snakkede en del om det, for sådan havde jeg det også, da jeg havde født hende.. jeg fortalte det bare aldrig til nogen dengang, for der var ingen omkring mig, der kunne forstå den slags. Heller ikke hendes far.
Min pige har haft det rigtig godt med at komme hjem til sig selv, og de havde jo ønsket ikke at få gæster den første dag (igår). Det havde været godt.
Og hendes kæreste har fra nu mindst 4 ugers orlov med mulighed for to uger mere - det hjælper jo alt sammen.
Jeg har plantet et lille frø om, at jeg kan komme igen (alene) i week-enden... Jeg vil ikke komme uanmeldt. Og om kun 9 arbejdsdage starter min sommerferie, så hvis de er interesserede, kan jeg igen tilbyde at komme et stykke tid - eller de kan komme her. De bor i en lille ejerlejlighed på 60 m2, så man kan hurtigt blive én for mange..
Det skal være op til dem!
Jeg er meget mere lettet efter denne snak - jeg synes, det går i den rigtige retning! Min datter lød meget mere levende og tilstede, optimistisk (fortrøstningsfuld) og - stolt af sit barn! Og det lød ikke påtaget eller som noget, hun sagde, for at sige "det rigtige".
Knus
Dinah :)
Ps.
Har lige opdaget, at jeg næsten samtidig med min mormor-titel er blevet "modig"!! :lol:
Knus igen
Dinah
Kære Dinah!
Sikken en dejlig dag! :D
Og hvor er din datter og dit lille barnebarn heldige, at de har dig!
Du har ret i, at det hurtigt kan blive for trangt med så lidt plads og en reel aflastning er vist bedst, der hvor man bor - men dit tilbud om, at den lille familie kan være hos dig er også værd at tage i betragtning - i hvert fald indtil din datter er kommet sig ovenpå sit kejsersnit.
Hun slipper for at tænke på mad og indkøb og vask, og får på den måde masser af tid til at knytte sig til sin lille søn.
KH
Sally
Skynder mig at skrive, da jeg lige har haft en lang snak med min datter over telefonen - OG HUN ER HELT ANDERLEDES TILPAS NU!!! :D
Sikken GODE NYHEDER!!!! :D
Hun fortalte mig også, at hun natten til søndag havde vågnet og grædt og grædt, fordi hun mest havde lyst til, at kun hun og hendes kæreste tog alene hjem fra sygehuset og efterlod den lille....
Hun har, den stakkel - bare ønsket sig for en stund, at alt var bare ved det gamle.....HELT NORMALT - forløbet af fødslen taget i betragtning...
Jeg er bare glad for, at hun kunne sige det højt også til mig og græde lidt over det igen, men det var tydeligt, at hun nu var på den anden side af den følelse. Vi snakkede en del om det, for sådan havde jeg det også, da jeg havde født hende.. jeg fortalte det bare aldrig til nogen dengang, for der var ingen omkring mig, der kunne forstå den slags. Heller ikke hendes far.
Dette kan du roligt gentage og overbetone lige så mange gange du orker. Det er yderst VELGØRENDE for din datter, at blive præget af netop denne betroelse....så hun bliver forhindret i, ubevidst at skabe en skabsskelet i sit sind. GODT GÅET Linda :D! Du er bare et fund af en mor og svigermor- så ER DET SAGT ! :D. Tak for oplevelsen Søde :smt058
Jeg er meget mere lettet efter denne snak - jeg synes, det går i den rigtige retning! Min datter lød meget mere levende og tilstede, optimistisk (fortrøstningsfuld) og - stolt af sit barn! Og det lød ikke påtaget eller som noget, hun sagde, for at sige "det rigtige".
Det er ikke min datter, men.......sikken en lettelse alligevel :D.
Knus til alle og hurra for en god aften :smt058
Anina
Kære Anina, Sally og JS! :D
Det har bare været godt for mig, at få læsset af her - og DEJLIGT at vide, at så søde og kloge kvinder ville læse og forstå - og trøste! Det har været guld værd! :smt052
Jeg har som sagt en noget mere optimistisk følelse omkring min datter nu - bare se på, at de har fået skrevet på deres hjemmeside og lagt billeder ind! Dét tror jeg ikke, man gør, med mindre kræfterne og glæden er ved at være der. Det er så dejligt!!! :D
Jeg er TRÆT nu og trænger til at komme ordenlig tid i seng... Undenfor er det bare koldt og et rigtigt "ruske-vejr" (Sally!). Så er det noget af det hyggeligste at kravle under dynen og ligge og lytte til vinden i mørket.
Sov rigtig godt, alle I dejlige tøser! :smt015
Kh
Dinah :smt049
Hej Dinah, hvor er det dejligt at din datter har en dejlig, varm og omsorgsfuld mor :smt049 som dig, der kan støtte hende, oven på denne traumatiske oplevelse, DU ER BARE GULD VÆRD!!!.Vær bare til stede, det er det vigtigste du kan samt at lytte. et stort knus til dig fra mig Laura :smt058
Tak for dine ord, søde Laura! :D
Jeg har talt noget mere med min datter idag, og hun/de har det utroligt meget bedre!! :D
Det er helt tydeligt at høre, at det går fremad hele tiden, og at hun virkelig er begyndt at nyde sin nye status som mor!!
Vi har aftalt, at jeg tager derover i week-enden, alene, så vi kan få lidt mere tid til at snakke og hygge os med hendes lille barn - det glæder jeg mig rigtig meget til! :D
Da de bor ret småt (ingen ekstra værelse), tager jeg hen på det nærliggende vandrehjem og sover. Så kan de bedre "trække vejret", tror jeg. I deres situation kan det vist hurtigt blive belastende at have selv mor/svigermor til at være omkring sig konstant uden mulighed for selv den mindste pause! :roll:
Knus
Dinah
Hej Dinah det er så stort det du gør!! :D jeg håber at i rigtig må hygge jer sammen og nyde den lille dreng for det er jo en stor gave at få.Jeg er selv mormor til tre små :o hvor den sidste er 8 uger yngere end min lille datter, så jeg har også fået lov til at gå gravid med min mellemste datter 8) og det var så stort og dejligt !!hun fik ovenikøbet også en pige :D ,så min datter og barnebarn er meget tætte på hinanden,de andre to er drenge nogle værre krudtugler men rigtige dejlige Ha Ha , :lol: så du kan nok se, at jeg ved hvad du går ind til nu når du er blevet MORMOR ha ha. Knus Laura. :D
Kære Laura! :D
Jeg kan ikke lade være med at grine af alle dine "ha, ha"! :lol: :lol:
Jeg tror bestemt også, at jeg har meget at glæde mig til!! :D
Jeg fik mit første barn (min datter, der nu selv er blevet mor!), da jeg var 21, og mit næste (og sidste) barn, da jeg var 39. Han er nu 11 år og så sandelig en dejlig Dreng (med stort D), der holder os igang!! :shock:
Så også jeg kender til denne sjove udflyden af generationerne og har det godt med det! :D
Knus
Dinah
Vi har aftalt, at jeg tager derover i week-enden, alene, så vi kan få lidt mere tid til at snakke og hygge os med hendes lille barn - det glæder jeg mig rigtig meget til! :D
Da de bor ret småt (ingen ekstra værelse), tager jeg hen på det nærliggende vandrehjem og sover. Så kan de bedre "trække vejret", tror jeg. I deres situation kan det vist hurtigt blive belastende at have selv mor/svigermor til at være omkring sig konstant uden mulighed for selv den mindste pause! :roll:
Velkommen "hjem" igen - Dinah :smt052
Håber at det er gået over all forventning og den lille fyr kan genkende duften af sin mormor, næste gang I "ses"..... :smt058
Er du så blevet princessen på ærten efter overnatningerne på vandrehjemmet :wink: ?
Knus. Anina :D
Kære Anina! :D
Altså - det der med Prinsessen på ærten... Det var faktisk ikke ligefrem nogen succes med det vandrehjem! :evil:
Først kom jeg derhen med min svigersøn sent på aftenen, og vi skulle lukke os ind med et nøglekort. (Ubemandet vandrehjem). Det gik fint, men da vi skulle låse op til mit værelse, skete der INTET - ligegyldigt hvor mange gange, vi prøvede! Så måtte vi jo ringe til vagten, som kom ca. 15 min. senere. Og han låste selvfølgelig bare op!!! :evil:
Jeg havde ikke set et øje der, så jeg spurgte ham, om der ikke sov andre der den nat? Og NEJ! Jeg skulle ligge i det kæmpehus HELT alene! ØV-ØV!
Jeg listede så rundt - helt alene - for at gøre mig lidt fortrolig med stedet... sove kunne jeg i hvert fald ikke sådan lige "på en studs"!
Kl. 01.30 slukkede jeg lyset og lå og ventede på søvnen... og kl. 02.10 røg jeg op med et sæt ved lyden af trin ude på gangen! Lyset blev også tændt derude, men ellers skete der intet før 20 minutter senere, da det væltede ind med folk som råbte og skreg og trampede op og ned ad gangen!
Det lød mest som en privat fest, der var rykket ind, og jeg skulle i hvert fald ikke nyde noget af at gå ud og blande mig! :shock:
Først kl. 04 blev der ro igen... og jeg fik da sovet et par timer, før de begyndte at larme igen kl. 7.30!!
Jeg stod op, gik i bad og smækkede døren efter mig - godt frustreret! Fik da også sagt til en af dem, at det simpelthen havde været umuligt at sove i den larm... Han gloede nu bare dumt på mig!
Så traskede jeg de fire kilometer hen til min datter - i regnvejr og badesandaler, da mine sko havde gnavet hul på hælen!!! Altså - sikke et syn!! :lol: Med taske og poser og det hele må jeg have lignet en, der var blevet smidt ud hjemmefra - eller i det mindste en, der var gået hjemmefra i nedtrykt sindstilstand!! (Hvilket jeg næsten også var!). :(
Vel ankommet hos min datter, fik vi en lækker morgenmad :) , og så ringede vi til vagthavende på vandrehjemmet og forklarede nattens forløb. Han var da vældig beklagende og kunne forklare, at det var gæster fra natten før, som alligevel var vendt tilbage. Han havde troet, at de var taget videre, og at der derfor ingen andre var.
Nå! Men det skal da siges, at han ikke har sendt mig nogen regning for opholdet!
Så sådan gik det, søde Anina! :lol:
Men jeg tør nu godt sige, at så uheldig regner jeg bestemt ikke med at være næste gang!!
For øvrigt kommer datter, svigersøn og barnebarn herover til os på søndag og bliver til tirsdag! :D Det glæder jeg mig vildt meget til!!
Knus
Dinah
Kære Dinah
Sikken da en grufuld oplevelse - den glemmer du aldrig, og en dag kan du ryste på hovedet af den!
På søndag kommer din datter - hvor dejligt! Så når du at få gjort rent og kan fremvise dit nye køkken! :D
KH
Sally
Kære Alle :D
Bare en hurtig godnat-hilsen fra en træt fuldtids-mormor! :D :D :wink:
Jeg kan kun sige, at sådan en lille baby kræver UTROLIG meget tid :wink: !
Den nybagte mor soler sig i beundringen af den lille - og NYDER at blive vartet op!!
Det er dejligt at kunne gøre lidt for den lille familie, men jeg er godt nok træt nu! :roll:
Kh
Dinah :D
Kæreste Dinah :lol:
Hvor er det skønt for dig at have den lille familie så nær, som du har den nu, og baby kan da kun nyde at være i dine arme :lol: ja man glemmer hurtig hvor meget tid sådanne nogle små størrelser tager :lol:
Klart du er træt, for du står sikkert på hovedet for dem alle :lol: :lol: og det kan jeg virkelig godt forstå. Men nu skal du snart på ferie hvor du kan slappe den helt :lol:
Knus og tanker :smt052
JS
Kære Dinah!
Ja, du er træt - men også rævestolt - det lyser af dit indlæg! :D
Og det kan du med rette også være - ikke kun af dit barnebarn og din datter, men også dig selv. Det du investerer nu i forholdet til dit barnebarn, får du titusindfold tilbage :D
Tillykke med DIG! :D
KH
Sally
Kære Dinah
Hvor kan jeg se det for mig: Dejlig sommerdag, nybagte forældre, en lille blød, varm og duftende gulvklump i sin nye barnevogn i Mormors have.
Mormors frokost, aftensmad og tryghed og ro...
Åh, man er så labil når man lige har født, og det allerbedste er, når man kan hvile, være tryg og slappe af og nyde sin førstefødte mens MOR står bag en - for en tid i alt det praktiske.
Ja, du er træt, det kan jeg sætte mig ind i, men det du giver den lille nye familie, er mere værd end gulv.
Thumbs up for you, Mormor Dinah.
KH Barbara
TAK for jeres søde ord! :D :D :D
Det har været så skønt at have dem her. :lol:
Ja, nu fælder jeg et par tårer igen bare ved at skrive om det -
hvor var det svært at sige farvel denne gang.... :(
Knus
Dinah
Kære Dinah
Men har du overhovedet fortalt om dit nye køkken??? :D
Må vi snart få et billede - jeg skal bruge håndfaste midler til at overtale min mand til en større restrukturering! :D
KH
Sally
Kære Dinah
Nøøøj det var lige så jeg fik gåsehud af at læse dine indlæg. Jeg skal selv være mormor til mit første barnebarn til november, og jeg glæder mig helt vildt.
HJERTELIG TILLYKKE med dit lille nye barnebarn,jeg ønsker alt godt for ham og hans familie. Stort knuzz fra Jeanne. :smt041
Hej Alle! :D
Min datter og det lille barnebarn trives stadig, men nu, hvor han er 7½ uge, er min søde datter ind i mellem totalt udmattet af at passe og amme barn dag og nat!
Hendes søde kæreste tager en stor tørn, så snart han er hjemme fra arbejde, men det kan vist ikke helt gøre det. Han er lige startet i ny stilling efter barselsorlovens udløb... I hvert fald er hun nogle gange grædefærdig af træthed, for den lille sover ikke meget i løbet af dagen, og hun har ikke lige nogen tæt på til at tage over.
Ja, så er det jo, at jeg ville ønske, at vi ikke boede så langt væk... :( Jeg skulle gerne trille en tur med barnevognen eller på anden måde hjælpe, så hun kunne få sig et hvil...
Ingen tvivl om, at hun er en meget opmærksom og måske over-ansvarlig mor, der ikke tager helt let på tingene. Men det er også svært at stå alene med det gennem alle hverdagene - og den lille mærker nok hendes anspændthed.
Hun og den lille kommer over til os i næste uge - torsdag til søndag. Så må vi se, om ikke vi kan få hende til at slappe af og få nogle kræfter tilbage!
Jeg glæder mig RIGTIG, RIGTIG meget til at se dem igen!!! :D
Kh
Dinah
Ps. Tak for din søde hilsen, Jeanne! Du kan godt glæde dig til at blive mormor!! :D
Pps. Jow Sally - på et tidspunkt skal jeg nok forsøge mig med "det der med billeder"... #-o , og så skal du nok få set mit køkken! Det er dog endnu ikke helt færdigt - tro det, hvem der kan! :evil:
Hej Dinah :D jeg kender godt den føelse din datter har og den er meget frustrerende :( kan det tænkes at den lille ikke bliver mæt nok af ammemælken, det kan da være en af grunden til at han græder så meget :?: sig at hun skal prøve at købe en brik med modermælk og prøve at give ham den på flaske og se om det ikke bliver bedre, hun kunne jo give ham den en gang imellem mellem ammningerne,men stadig blive ved med at amme det gjorde jeg og det hjalp .Du kan jo foreslå hende det knus Laura :D
Hej Dinah :D jeg kender godt den føelse din datter har og den er meget frustrerende :( kan det tænkes at den lille ikke bliver mæt nok af ammemælken, det kan da være en af grunden til at han græder så meget :?: sig at hun skal prøve at købe en brik med modermælk og prøve at give ham den på flaske og se om det ikke bliver bedre, hun kunne jo give ham den en gang imellem mellem ammningerne,men stadig blive ved med at amme det gjorde jeg og det hjalp .Du kan jo foreslå hende det knus Laura :D
Hej Dinah :)
Jeg er helt enig med Laura....også min søn var den "type", som skulle have suppleret med Nan, da han ellers ikke var mæt nok. Det har nemlig intet at gøre med, at din datter måske ikke har mælk nok. Det kan hun sagtens have til et "gennemsnitbarn", men nogle af drengebørn vil have mere og skal også have lov til det. I den alder er den regulerende mekanisme endnu ikke ødelagt og han giver sikkert udtryk for hans induviduelle behov.
En gammel jordemoder har fortalt, at de børn som ikke får hvad de selv forlanger når de er spæde - kan godt udvikle en overvægt senere i barndommen, da de higer efter mere mad, hvilket de har lært af en utilstrækkelig mæthedsfornemmelse i den tidligste tid.
Knus. Admina
Kære Laura og Anina! :D
Jeg HAR allerede talt med min datter om det med at supplere med lidt modermælkserstatning - og de har da også allerede prøvet, men det ændrede intet.
Den lille tager også godt på i vægt (4-500g om ugen, hvilket er meget!), så problemet ligger nok ikke i amningen. :roll:
Det er snarere det, at han hele tiden vil have kropskontakt og falde i søvn/sove på arm. Så snart mor lægger ham i sengen eller i barnevogn, vågner han kort efter. I løbet af dagen sover han ofte kun et par gange - og kun 20 minutter ad gangen - så vågner han og vil op. En gang i mellem tager han så et stræk på et par timer, men det er langt fra hver dag. Om natten kan han godt sove 3-4-5 timer ud i ét, men ikke med nogen fast rytme endnu.
Han kan altså "holde sig vågen" det meste af dagen, selv om han er mega-træt - og så er det, at min datter er ved at miste modet, fodi hun ikke får de tiltrængte pauser.
Tror I stadig, at det kan have med mælken at gøre så? #-o
Knus,
Dinah
Kære Laura og Anina! :D
Jeg HAR allerede talt med min datter om det med at supplere med lidt modermælkserstatning - og de har da også allerede prøvet, men det ændrede intet.
Den lille tager også godt på i vægt (4-500g om ugen, hvilket er meget!), så problemet ligger nok ikke i amningen. :roll:
Det er snarere det, at han hele tiden vil have kropskontakt og falde i søvn/sove på arm. Så snart mor lægger ham i sengen eller i barnevogn, vågner han kort efter. I løbet af dagen sover han ofte kun et par gange - og kun 20 minutter ad gangen - så vågner han og vil op. En gang i mellem tager han så et stræk på et par timer, men det er langt fra hver dag. Om natten kan han godt sove 3-4-5 timer ud i ét, men ikke med nogen fast rytme endnu.
Han kan altså "holde sig vågen" det meste af dagen, selv om han er mega-træt - og så er det, at min datter er ved at miste modet, fodi hun ikke får de tiltrængte pauser.
Tror I stadig, at det kan have med mælken at gøre så? #-o
Knus,
Dinah
Hej Dinah :)
Jeg har desværre kun erfaring med et barn født med et planlagt kejsersnit og disse børn er overvejende "nemme" d.v.s. spiser godt, sover i et stræk, vokser og udvikler sig harmonisk. Man mener, at det er det planlagte d.v.s. fredelige kejsersnit som gør, at der ingen traumaer er i processen for den lille ny. Jeg ved godt at der er delte meninger om alt...også dette, men eftertiden har vist, at i min søns tilfælde kom disse "teorier" til at holde stik 100%.
Når det er sagt, så må jeg blankt indrømme, at min søn og jeg var fælles om at have behov for kropskontakt nærmest konstant og jeg har båret ham i selen foran eller bagpå mange timer og ved alle gøremål, huslige som udenfor - hver eneste dag indtil han var 6-7 måneder, da han begyndte at sidde godt og længe samt selv gav udtryk for at have lyst til at beskæftige sig med noget som ikke kunne foregå i selen. Men selv om han flyttede fra selen til vippestolen, har jeg flyttet stolen med hver gang jeg skulle foretage mig noget og han sad der på bordet, på gulvet, på skrivebordet og køkkenbordet - altså alle vegne hvor jeg var og munden stod ikke stille på nogen af os.
Det er måske på denne måde, at han ikke har udviklet denne "higen" efter kontakt fordi denne var nærmest reglen end undtagelsen. Man bør nok ej heller glemme, at det havde en stor betydning, at han var altid udhvilet, nok fordi han sov igennem i 12 timer fra den første dag og der var ikke den magt i verden som kunne få ham til at vågne for mad, bleskift eller andet. Lægger man 4-5 entimes lur fordelt over dagen - ja, så var der jo ikke så megen vågen tid tilovers, så det betyd den helt store belastning for mig. Heller ikke (mærkeligt nok :shock: ), da jeg jo ikke selv var udhvilet overhovedet - jeg startede på mit natarbejde fra 22 til 06 efter at han faldt i søvn ved otte-tiden om aftenen og naboens studerende datter kom over for at sove hos os medens jeg var på job.
Jeg kan se, at jeg kom til at "forskrive" mig om alt andet end det du har brug for at have at vide lige nu...så resten af historien må vente til der er nogen som ligefremt spørger efter den - men en ting vil jeg gerne foreslå alligevel....
Når knægten nu engang har dette kontaktbehov og din datter vil jo det bedste for ham og gerne også for sig selv - kunne hun måske overtales til at suspendere sine egen ønsker om at have lidt tid til sig selv (jow, jeg kan selv "høre" hvordan det jeg skriver her "lyder") og istedet flette hans og sine behov sammen så vidt muligt i en periode på 2-3 måneder...altså indtil han har lært, at det ikke er nødvendigt at "hamstre" fordi det han "frygter" (adskillelsen) ikke findes længere i hans nærhed og denne hidtidige prægning bliver afrbetinget og afløst af en ny....den trygge og sikre: "mor er der, også selv om jeg ikke kan se og høre hende...hun dukker jo altid op lige meget hvad" o.s.v.
Hvis hun anskaffer en sele, kan hun lave næsten alt med den på. De kan tage en lur sammen, endda flere gange... hun kan lægge sig altid på samme tidspunkt om aftenen i seng sammen med ham og sove med indtil han falder hen selv. Hvis hun tillige udstråler en total accept af situationen, vil dette forplante sig til babyen og han vil komme til at udvikle endnu mere tryghed, som så efterhånden vil fjerne overskuddet af hans kontaktbehov, da denne ikke længere har en eksistensberettigelse. Men frem for alt, må de alle tre udvikle meget faste og meget konsekvente daglige ritualer, fordi ritualerne er det eneste sprog den lille kan benytte i kontakten ind- og udad med sine omgivelser. Disse ritualer skal have en absolut første prioritering i en periode på nogle måneder og tro det eller lad være....men disse selvsamme ritualer vil virke velgørende også på de voksne i denne selvsamme periode, hvor de selv lærer at håndtære deres nye rolle, nye krav og nødvendigheder samt er usikre ad pommern til, når det kommer til stykket.
At tro på og forvente, at alt vedr. egne småsærheder, gamle vaner og rutiner samt forventninger til fritiden o.l. nogensinde bliver som før - er ikke så godt. Ingen af delene nogensinde bliver som før og jo hurtigere man indser, at man i en periode ikke er uafhængige individer men frem for alt en servicepersoner for den lille ny og hinanden - jo hurtigere og stabilt vil drengen udvikle en tryghed og en ulyst til at klamre sig til far og mor, når der er andre ting man hellere vil få lyst til at udforske.
Jow, jeg ved hvad mange kan nu sige til mig...bl.a. vil man kunne udtrykke en betænkelighed ved denne suspendering af sin individualitet for en stund og måske endda betragte dette som et "offer" - men dertil kan jeg kun sige, at hverken min søn og jeg, før eller senere blevet mindre selvstændige og uafhængige personligheder af den grund. Ej heller blev min søn bundforkælet og derved til en belastning på nogen som helst måde. Der blev efterfølgende rigelig tid til at "genoptage" sig selv som et voksent individ med eget liv, egne drømme og egne gøremål.
Kodeordene for den første og vigtigste tid er i tilfældig rækkefølge: ritualer, konsekvens, accept in blanco og frem for alt...fred i sindet. Det sidste er det vigtigste.
Kære Linda - nu du er nået så langt med at læse mine ord vil jeg gerne tilføje, at der er ingen pegefingre gemte mellem linierne her. Jeg skriver kun som jeg har forstand til og på baggrund af egne erfaringer samt de teorier jeg udviklede i takt med at livet har lært mig noget nyt hver dag jeg selv var en ung mor på herrens mark.
Jeg vil blive glad hvis du blot kan bruge noget af det som et stof til eftertanke eller en inspiration til noget helt tredje end det lige netop jeg far lært...jeg vil krydse fingre for din pige og hendes familie, for når alt kommer til alt....skal hver af os forfra og forfra igen lære alting. Andres erfaringer kan kun bruges til en vis grænse og denne ligger i de forskelligheder vi hver især rumme i sammenligning med hinanden.
Tusind knus til en af de rareste og tillidsvækkende mormødre jeg nogensinde har mødt :smt058
Anina
Hvor er du sød, Anina!! :D :D :D
1000 tak for dit laaange svar - som jeg vil læse igennem igen i morgen og efter week-enden.
Jeg har en fornemmelse af, at du er inde på noget af det rigtige! Om min datter så også synes, at hun kan leve efter de principper, ved jeg ikke!?!
Men - jeg vil printe dit indlæg ud og vise hende det, og så kan hun tygge på det.
Og forøvrigt: jeg kan mægtig godt lide at høre om dine erfaringer/dit liv!!! :D
Stort knus,
Dinah
Hej Dinah :D jeg ved nu ikke om det er modermælken han ikke får nok af ,da han jo tager meget på i vægt, =D> men han kan jo også have behov for kropskontakt eller ondt i mave osv. :roll: Hvis det er en bæresele han har brug for så kan hun jo prøve det, hvis din datter altså har lyst til at gå rundt med ham så meget, det er jo en belastning for ryggen: :oops: får han forøvrigt d- dråber og hvor køber hun det :?: for min datter fik ondt i maven af d -dråber fra apoteket,men dem fra matas fik hun ikke ondt af det kan jo også være en af grundende prøv at spørge din datter om det knus Laura :D :smt061
Søde Laura! :D
Du har ret i, at en bæresele måske kan være for belastende for ryggen, da min datters "lille" dreng, er ved at være en god, tung krabat på en hel del kilo! :shock:
Men det med d-dråberne er også værd at nævne for hende! Han har nemlig døjet med maven, og de har været til zone-terapi med ham til et forløb på tre behandlinger. De har hjulpet en del! Men der er altså stadig det med, at han ikke sover ret længe i løbet af dagen, er små-urolig og sådan!
Jeg vil vise min datter Aninas indlæg - og fortælle hende dine erfaringer med Apotekets d-dråber! :)
Ha' en god week-end! :D Jeg er først tilbage her på mandag, da vi skal med min søn til et stort fodboldstævne fra idag til søndag aften! Vi tager campingvognen med og overnatter der. :D
Knus,
Dinah
Kære Dinah
Jeg skal ikke gentage Aninas indlæg, men vil blot fortælle dig, at jeg selv har haft et barn af slagsen. For mig handlede det kun om at give barnet, hvad det har brug for - nemlig nærhed og omsorg. Det var hårdt indtil jeg tog konsekvensen fuldt ud, og du ved, at hun stadig foretrækker at sove hos mig.
Den traumatiske fødsel var hård ved den lille.
Din datter har valgt at amme og hun gør det flot, men det betyder jo også at han er 100% afhængig af sin mor, og det kan godt være svært, specielt for en førstegangsfødende.
Hun har været vant til sin frihed og hun er oplært i et job med faste regler og tider - men et lille barn har ikke den slags begrænsninger.
Kan du tilbyde hende en rengøringskone en gang om ugen i en periode, så i det mindste den del af det bliver taget fra hende?
Muligvis har andre skrevet det samme, men jeg har desværre ikke haft tid til at læse hele tråden igennem :D.
KH
Sally
Kære Alle! :D
Tak for jeres respons! :D
De sidste dage har "den lille" sovet upåklageligt. Det er blevet til mange timer om natten, hvilket min datter jo har nydt, men også om dagen har han været rolig og tilfreds. Jeg tror ikke, det er pga. at min datter har gjort noget anderledes, end hun plejer.... (Jo, mentalt har hun!)
Det er jo sådan med så små børn, at de er totalt "uberegnelige". :roll: Bedst som man tror, at nu er han/hun kommet ind i en rytme (uanset hvor uhensigtsmæssig den end måtte være), ja, så vender de rundt på en tallerken, og "rytmen" er pludselig en saga blot!
Jeg tror, at det er denne mangel på forusigelighed, der har stresset min datter. Hun er en pige, der gerne vil have kontrol over situationen, så hun er vant til at planlægge og være på "forkant". (Temmelig meget modsat af mig, som er ret impulsiv og tit "i sidste øjeblik"...)
Vi har talt en del om det, og hun er godt klar over, at denne mangel på kontrol har rystet hende. Så hun er igang med at acceptere, at det ind til videre VIL være den lilles behov, der sætter dagsordenen! Dermed slapper hun forhåbenlig mere af, og tager tingene mere som de kommer. :)
Jo, og så er hun også med på, at den lille selvfølgelig skal have al den kropskontakt, han har brug for! Også det har hun mere overskud til at tilbyde, når den lille tager sig en ordenlig lur ind i mellem....
Så det ser ud som om, at hun er ved at få brudt den onde cirkel.... [-o< :D
I morgen kommer de her begge to, og faren kommer lørdag. Det blir' bare SÅ dejligt at se dem igen! :D :D :D
Kh
Dinah
(Jo, mentalt har hun!)
Ved du hvad, Dinah :D ?
Hun er bare herlig, din datter....Se hvor lidt tid, trods alt skulle hun bruge til at starte en omstilling....ikke alene bliver hun, men allerede er hun en velsignet mor for sin dreng.
Hvor mange unge kvinder kender vi, som har denne evne til at benytte sig af input udefra og indbygge disse i sin dagligdag og sine (endnu uerfarne) mor-holdninger. De fleste ville rent instinktivt gå i deffensiv og afvise i flæng alt udefrakommende med en henvisning til, at dette er en indblanding eller noget værre.
Jeg mener helt bestemt, at kunne genkende en del af mormors tanketræk i datteren. Og selv om du sikkert og som sædvanlig ikke er helt parat til ubetinget og uimodsagt modtage rosene....ja, så vil jeg sige, at dette kan du lige så godt begynde at lære....for jeg har på "fornemmeren" at der med tiden kommer mange flere!!!!! Giver I mig ikke ret Piger :D ?
Tusind knus :smt058
Anina
Jeg siger tak, Anina! :wink: :lol:
Ja, min datter er en herlig pige! Varm, kærlig, givende, følsom og engageret i andre mennesker og verden omkring sig.
Og ikke mindst er hun ALTID parat til at se på sig selv og forsøge at forstå og forbedre, hvis hun selv mener, at det er nødvendigt! (Heldigvis har hun også sine grænser og forstår at stå fast på dem!)
Hun er jo også meget andet..., men først og fremmest er hun simpelthen igang med at udvikle sig til en dejlig voksen kvinde og mor! Og det er dejligt at være vidne til! :D
Som du nok kan se "mellem linierne" :lol: , er jeg vældig stolt af hende og elsker hende meget.
Og jeg er SÅ glad for, at hun kan og vil bruge mig i denne vanskelige overgangsfase, hun nu er igang med! :D :D
Kærlig hilsen
Dinah :D
Kære Dinah!
Det er også dejligt at se, hvor hurtigt du er blevet Mormor med stort M! :D
Og stadig har du tid og kræfter til alle os på Forum - tak for det! :D
KH
Sally
Hej Dinah
Glæder mig at høre at det går bedre med din datter og hendes nye tilværelse med den lille nye.
Åh, hvor kan jeg også huske den omstillingsproces det var, aldrig at vide, hvornår man havde mulighed for at være sig selv og lade lidt op.
Jeg husker at jeg det første år nærmest hele tiden var optaget af, hvor megen søvn jeg havde fået. Og jo mindre søvn jeg fik regnet ud at jeg havde fået - jo mere desperat kunne jeg blive.
Hvis nogen havde givet mig et praj om, at jeg ligeså godt kunne indstille mig på, at det med tid til mig selv skulle jeg indstille mig på at vente lidt med - så havde jeg nok kunnet slappe lidt mere af. Men jeg ville også gerne have sat det hele i system og genoprette det nye liv med plads til Mor. Og alle sagde jo, at at hvis bare man var lidt velorganiseret - så kunne man stort set det samme som før.
Hvorherrebevares - der er altså ingen småbørn der spiser og sover på komando.
Min søn ville helst ligge ved brystet mange mange timer og falde i søvn med en lille hånd i mit hår. Han ville bare være ved mig hele tiden.
Det gjorde mig ulykkelig indimellem. De andre mødre kunne tilsyneladende godt organisere det - de kunne sagtens skabe plads til sig selv og komme til frisøren og få ryddet lejligheden op og alt det der.
Jeg kunne slet ikke overskue hvornår der nogensinde ville blive plads til den slags.
Men hvor er det godt at hun kan tage imod erfaringer og indstille sig på at det kun er en tid og den tid hun giver den lille nye - og det nærvær og den kropskontakt han får er en så vigtig investering i hans fremtidige liv.
Kærlige hilsener
Barbara
Kære Alle! :D
Det bliver kun til et lyn-hurtigt "Hej!" :D , da jeg jo er fuldt optaget af den lille, skønne baby og min datters besøg!
Vi har lige lejet en autostol, så vi kan komme på en lille by-tur sammen...
Deres egen står jo hjemme i Kbh., da min datter og barnebarnet tog toget herover.
Men - han er altså skøn, den lille! :D Nem og mild - og så sover han altså til den store guld-medalje her hos mormor! 8) :wink:
Han fyldte 2 mdr. i forgårs - og har på denne tid taget 2,5 kg. på og vokset 10 cm - ret godt gået!! =D>
Jeg må desværre vente med at læse de fleste af jeres indlæg til senere. Jeg kan se, at der allerede er blevet skrevet mange, siden jeg sidst var "på"! (Og det har min nysgerrighed det ikke for godt med :lol: )
Knus - og god week-end! :D
Dinah
Kære Dinah!
Hvordan går det hos den lille nye familie?
Jeg tænker ofte på dig i den rolle - som mormor, altså! :D
Hvornår skal der være barnedåb og hvem skal stå fadder og hvordan HAR du det?
KH
Sally
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.