admin
02-06-05, 18:05
Hej alle :D
Jeg er begyndt at interessere mig for Kognitiv Adfærdsterapi først fornyligt, da det er gået op for mig, at KA ikke nødvendigvis og alene er en terapiform til brug for behandling af "sygelige" tilstande i sindet.....men at ENHVER, som befinder sig midt i en livskrise, ført dertil af gamle, indgroede livs-, tanke- og adfærdsmønstre - kan selv, via autogen træning eller sammen med en terapeut arbejde sig ud af problemerne og kommer ud "på den anden side" til et fornyet og bedre liv end før.
Specielt i vores alder er det næsten en betingelse for en meningsfyldt alderdom, at mistede barnedrømme med dermed følgende bitterhed, håbløshed, følelse af meningsløshed ERSTATTES med noget andet, lige positivt og, i modsætning til barnedrømmene - først og fremmest "realiserbare" forventninger til det "ældre" liv i fremtiden.
På denne måde så at sige - skubber man Døden fra at stå i forgrunden, over til det sted hvor dens rolle blot er at minde os om IKKE AT SPILDE TIDEN MED UVÆSENLIGHEDER og LEVE FULDT UD sålænge vi kan.
Som et redskab til selvrensagelse og genskabelse af det gode liv på et nyt fundament, er Kognitiv Adfærdsterapi et løfte til fremtiden for ethvert prøvet, vildfarent eller blot træt menneske.
Kognitiv Adfærdsterapi
Den kognitive adfærdsterapi har de seneste år etableret sig som en terapiform, hvis metoder anvendes både i det pædagogisk/psykologiske - og i det terapeutiske arbejde med børn, unge og voksne, der har vanskeligheder på det sociale og det følelsesmæssige område.
De ældste af teorierne - den klassiske behaviorisme- stammer tilbage fra begyndelsen af år 1900. Udviklingen fra adfærdsterapi og til kognitiv adfærdsterapi / kognitiv terapi tog fart her i Danmark i 70 érne. Udgivelsen af Aaron T.Bechs bøger i 70´erne om relationerne mellem tanker, følelser og personlighed regnes for vendepunktet.
Herefter blev der nu i det terapeutiske arbejde fokuseret direkte på at ændre måden at tænke på i stedet for som tidligere, hvor man primært satsede på modificering af adfærd, som efterfølgende medførte ændringer i personens måde at tænke på.
Den Kognitive Adfærdsterapi arbejder ud fra:
1. ændre omverdenen
2. modificere reaktioner/adfærd
3. omstrukturere tanker
4. håndtere følelser
Grundlæggende elementer i den kognitive model:
at mennesket ved hjælp af sine tanker konstruerer sin egen virkelighed, som ikke behøver at være i overensstemmelse med de faktiske forhold. (man kan også sige, at det er ikke, hvad man oplever, men hvad man tænker om det, man oplever, der betyder noget). Al læring er et produkt af en udvælgelse og fortolkning af de signaler, man udsættes for. Lige såvel som man på andre af livets områder kan lave fejl ... eks stavefejl... så kan man også komme til at fortolke forkert/ lave tankefejl.
at menneskets tanker om "virkeligheden" (kognition) påvirker personens måde at handle på og de følelser som han/hun har.
at disse tanker efterhånden kan udvikle sig til negative mønstre, som betyder, at personen altid fremhæver det negative ved en situation eller vende enhver situation / oplevelse til noget negativt.
at disse tanker (kognitioner) er påvirkelige, og at noget centralt i den kognitive adfærdsterapi er, at personen bevidstgøres om de uhensigtsmæssige tankemønstre.
at ændring i måden at tænke på er centralt i den kognitive adfærdsterapi. Man kan også sige, at man arbejder med at tænke alternative tanker til den automatiske negative tænkning.
Metoder/principper:
"Baseline"
Før man begynder at lave om på den måde, man reagerer eller tænker på forsøger man altid at få et overblik over " hvor stort problemet er." Det betyder, at man registrerer, enten hvor tit problemet opstår, hvor lang tid problemet varer, eller med hvor stor en intensitet problemet opleves - for eksempel på en skala fra 0-10. Dette kaldes at lave en "baseline".
Ændringer af adfærd og tanker:
Man vil kunne få et overblik over ændringer ved at foretage en analyse ud fra denne oversigt:
1. er der tale om reaktioner/ tanker, som man ikke kan, men som man gerne vil kunne ?( adfærd/tanker, som ikke er på individets repertoire, men som det skønnes hensigtsmæssige at indlære ( eks: købe ind, gå i biografen, være sammen med mange mennesker, køre bil over broer.....).
2. noget man godt kan, men man vil gerne kunne blive bedre til det (eksisterende adfærd/ tanker, som det skønnes hensigtsmæssigt at øge).
3. noget man godt kan, men bare ikke kan gøre i de situationer, man gerne vil (eksisterende tanker/adfærd, men som blot bruges i de forkerte situationer, som kan ændres til at forekomme i de "rigtige" situationer).
4. et problem.. tanker eller reaktioner... som er gode nok, men det er bare for meget/ for tit ( eksisterende adfærd/tanker, men kunaccepteble, hvis de reduceres.
5. når man har lært, det man gerne vil .. eks tænke på en anden måde... reagere på en anden måde ...i bestemte situationer, så skal man fortsætte med at arbejde med træningen et stykke tid ... vedligeholdelse ....ligesom man skal finde strategier for at overføre det, man har trænet sig til, til andre situationer ( Når de nye tanker/reaktioner er indlærte, styrket eller elimineret er problemet at opretholde behandlingsresultatet og /eller transfer af resultaterne til andre situationer)
Adfærdseksperimenter:
For at begynde på ændringer af det reaktionsmønster, som man nu engang har udviklet, kan man vælge at eksperimentere, somme tider, kan man bruge disse såkaldte adfærdseksperimenter til at få beviser på, om det nu også går så galt som man troede...
- I hvilke situationer forekommer adfærden ikke ?
- Hvilke stimuli (signaler) fremkalder adfærden( reaktionerne) ?
- Hvilke konsekvenser giver adfærden anledning til ?
- Forekommer der " skjulte forstærkninger" (opnår man noget som ikke umiddelbart er synligt)
- Hvem profiterer af adfærden/reaktionerne ud over personen selv?
- Hvilke alternative reaktioner /adfærdsformer bør læres ?
- Hvilke succeskriterier (delmål/ mål) er der. Hvordan ved vi hvornår målet er nået ? ( lav en præcis og konkret beslutning/beskrivelse af målet)
"Angstparadokset"
...er et eksempel på en helt speciel type adfærd er, når man taler man om "undgå"- adfærd ved angst.
Angsten skaber ikke trangen til at undvige. Hvis man ikke er kommet til at "fejltænke" ( og overdrive faren/ risikoen/ tænke irrationelt) , skaber angsten faktisk et behov for at hamle op med situationen, men hvis fejltænkningen tager overhånd, så er der ofte kun undvigelsen tilbage. Paradokset ligger i, at jo mere vi undviger, des større bliver problemet. Jo mere vi lærer at kunne konfrontere os med den angstprovokerende situation og tænke " sandt" om situationens farlighed og klare situationen, des mindre angst bliver der at hamle op med.
Kognitiv omstrukturering
... at lære at tænke anderledes... at se på et problem på en anden måde ... et af "værktøjerne" til dette er brugen af Sokratiske spørgsmål:
Denne metode henviser til, at Sokrates yndede at gå rundt og stille " dumme" spørgsmål til sine disciple - spørgsmålene skulle hjælpe klienterne til selv at stille spørgsmålstegn ved deres irrationelle tanker/overbevisninger.
( Det er ikke oplevelsen, men personens tolkning... til tider irrationelle tolkning/ tanker om oplevelsen, der kan komme til at sætte nogle negative cirkler i gang).
Eksempler på centrale spørgsmål , som kan træne en person i at " tænke" anderledes om et problem:
*hvilket bevis har jeg for, at det rent faktisk forholder sig sådan ?
* hvordan kan jeg være sikker på, at jeg tænker rigtigt om det her ?
*kunne man se problemstillingen fra en anden side ?( hvis nu noget sagde det modsatte... hvad så ..?)
*hvis nu denne alternative tolkning er rigtig, hvad vil det så betyde for mig ?
*hvilke fordele er der ved at fastholde de negative tolkninger/tanker af situationen
*hvilke fordele kunne der være ved at bruge den alternative tolkning
* hvad er det værste der kan ske ved den ubehagelige situation
Sakset fra:
http://www.psyk-gruppen.dk/kognitiv_adf%C3%A6rdsterapi.htm
Jeg er begyndt at interessere mig for Kognitiv Adfærdsterapi først fornyligt, da det er gået op for mig, at KA ikke nødvendigvis og alene er en terapiform til brug for behandling af "sygelige" tilstande i sindet.....men at ENHVER, som befinder sig midt i en livskrise, ført dertil af gamle, indgroede livs-, tanke- og adfærdsmønstre - kan selv, via autogen træning eller sammen med en terapeut arbejde sig ud af problemerne og kommer ud "på den anden side" til et fornyet og bedre liv end før.
Specielt i vores alder er det næsten en betingelse for en meningsfyldt alderdom, at mistede barnedrømme med dermed følgende bitterhed, håbløshed, følelse af meningsløshed ERSTATTES med noget andet, lige positivt og, i modsætning til barnedrømmene - først og fremmest "realiserbare" forventninger til det "ældre" liv i fremtiden.
På denne måde så at sige - skubber man Døden fra at stå i forgrunden, over til det sted hvor dens rolle blot er at minde os om IKKE AT SPILDE TIDEN MED UVÆSENLIGHEDER og LEVE FULDT UD sålænge vi kan.
Som et redskab til selvrensagelse og genskabelse af det gode liv på et nyt fundament, er Kognitiv Adfærdsterapi et løfte til fremtiden for ethvert prøvet, vildfarent eller blot træt menneske.
Jeg er begyndt at interessere mig for Kognitiv Adfærdsterapi først fornyligt, da det er gået op for mig, at KA ikke nødvendigvis og alene er en terapiform til brug for behandling af "sygelige" tilstande i sindet.....men at ENHVER, som befinder sig midt i en livskrise, ført dertil af gamle, indgroede livs-, tanke- og adfærdsmønstre - kan selv, via autogen træning eller sammen med en terapeut arbejde sig ud af problemerne og kommer ud "på den anden side" til et fornyet og bedre liv end før.
Specielt i vores alder er det næsten en betingelse for en meningsfyldt alderdom, at mistede barnedrømme med dermed følgende bitterhed, håbløshed, følelse af meningsløshed ERSTATTES med noget andet, lige positivt og, i modsætning til barnedrømmene - først og fremmest "realiserbare" forventninger til det "ældre" liv i fremtiden.
På denne måde så at sige - skubber man Døden fra at stå i forgrunden, over til det sted hvor dens rolle blot er at minde os om IKKE AT SPILDE TIDEN MED UVÆSENLIGHEDER og LEVE FULDT UD sålænge vi kan.
Som et redskab til selvrensagelse og genskabelse af det gode liv på et nyt fundament, er Kognitiv Adfærdsterapi et løfte til fremtiden for ethvert prøvet, vildfarent eller blot træt menneske.
Kognitiv Adfærdsterapi
Den kognitive adfærdsterapi har de seneste år etableret sig som en terapiform, hvis metoder anvendes både i det pædagogisk/psykologiske - og i det terapeutiske arbejde med børn, unge og voksne, der har vanskeligheder på det sociale og det følelsesmæssige område.
De ældste af teorierne - den klassiske behaviorisme- stammer tilbage fra begyndelsen af år 1900. Udviklingen fra adfærdsterapi og til kognitiv adfærdsterapi / kognitiv terapi tog fart her i Danmark i 70 érne. Udgivelsen af Aaron T.Bechs bøger i 70´erne om relationerne mellem tanker, følelser og personlighed regnes for vendepunktet.
Herefter blev der nu i det terapeutiske arbejde fokuseret direkte på at ændre måden at tænke på i stedet for som tidligere, hvor man primært satsede på modificering af adfærd, som efterfølgende medførte ændringer i personens måde at tænke på.
Den Kognitive Adfærdsterapi arbejder ud fra:
1. ændre omverdenen
2. modificere reaktioner/adfærd
3. omstrukturere tanker
4. håndtere følelser
Grundlæggende elementer i den kognitive model:
at mennesket ved hjælp af sine tanker konstruerer sin egen virkelighed, som ikke behøver at være i overensstemmelse med de faktiske forhold. (man kan også sige, at det er ikke, hvad man oplever, men hvad man tænker om det, man oplever, der betyder noget). Al læring er et produkt af en udvælgelse og fortolkning af de signaler, man udsættes for. Lige såvel som man på andre af livets områder kan lave fejl ... eks stavefejl... så kan man også komme til at fortolke forkert/ lave tankefejl.
at menneskets tanker om "virkeligheden" (kognition) påvirker personens måde at handle på og de følelser som han/hun har.
at disse tanker efterhånden kan udvikle sig til negative mønstre, som betyder, at personen altid fremhæver det negative ved en situation eller vende enhver situation / oplevelse til noget negativt.
at disse tanker (kognitioner) er påvirkelige, og at noget centralt i den kognitive adfærdsterapi er, at personen bevidstgøres om de uhensigtsmæssige tankemønstre.
at ændring i måden at tænke på er centralt i den kognitive adfærdsterapi. Man kan også sige, at man arbejder med at tænke alternative tanker til den automatiske negative tænkning.
Metoder/principper:
"Baseline"
Før man begynder at lave om på den måde, man reagerer eller tænker på forsøger man altid at få et overblik over " hvor stort problemet er." Det betyder, at man registrerer, enten hvor tit problemet opstår, hvor lang tid problemet varer, eller med hvor stor en intensitet problemet opleves - for eksempel på en skala fra 0-10. Dette kaldes at lave en "baseline".
Ændringer af adfærd og tanker:
Man vil kunne få et overblik over ændringer ved at foretage en analyse ud fra denne oversigt:
1. er der tale om reaktioner/ tanker, som man ikke kan, men som man gerne vil kunne ?( adfærd/tanker, som ikke er på individets repertoire, men som det skønnes hensigtsmæssige at indlære ( eks: købe ind, gå i biografen, være sammen med mange mennesker, køre bil over broer.....).
2. noget man godt kan, men man vil gerne kunne blive bedre til det (eksisterende adfærd/ tanker, som det skønnes hensigtsmæssigt at øge).
3. noget man godt kan, men bare ikke kan gøre i de situationer, man gerne vil (eksisterende tanker/adfærd, men som blot bruges i de forkerte situationer, som kan ændres til at forekomme i de "rigtige" situationer).
4. et problem.. tanker eller reaktioner... som er gode nok, men det er bare for meget/ for tit ( eksisterende adfærd/tanker, men kunaccepteble, hvis de reduceres.
5. når man har lært, det man gerne vil .. eks tænke på en anden måde... reagere på en anden måde ...i bestemte situationer, så skal man fortsætte med at arbejde med træningen et stykke tid ... vedligeholdelse ....ligesom man skal finde strategier for at overføre det, man har trænet sig til, til andre situationer ( Når de nye tanker/reaktioner er indlærte, styrket eller elimineret er problemet at opretholde behandlingsresultatet og /eller transfer af resultaterne til andre situationer)
Adfærdseksperimenter:
For at begynde på ændringer af det reaktionsmønster, som man nu engang har udviklet, kan man vælge at eksperimentere, somme tider, kan man bruge disse såkaldte adfærdseksperimenter til at få beviser på, om det nu også går så galt som man troede...
- I hvilke situationer forekommer adfærden ikke ?
- Hvilke stimuli (signaler) fremkalder adfærden( reaktionerne) ?
- Hvilke konsekvenser giver adfærden anledning til ?
- Forekommer der " skjulte forstærkninger" (opnår man noget som ikke umiddelbart er synligt)
- Hvem profiterer af adfærden/reaktionerne ud over personen selv?
- Hvilke alternative reaktioner /adfærdsformer bør læres ?
- Hvilke succeskriterier (delmål/ mål) er der. Hvordan ved vi hvornår målet er nået ? ( lav en præcis og konkret beslutning/beskrivelse af målet)
"Angstparadokset"
...er et eksempel på en helt speciel type adfærd er, når man taler man om "undgå"- adfærd ved angst.
Angsten skaber ikke trangen til at undvige. Hvis man ikke er kommet til at "fejltænke" ( og overdrive faren/ risikoen/ tænke irrationelt) , skaber angsten faktisk et behov for at hamle op med situationen, men hvis fejltænkningen tager overhånd, så er der ofte kun undvigelsen tilbage. Paradokset ligger i, at jo mere vi undviger, des større bliver problemet. Jo mere vi lærer at kunne konfrontere os med den angstprovokerende situation og tænke " sandt" om situationens farlighed og klare situationen, des mindre angst bliver der at hamle op med.
Kognitiv omstrukturering
... at lære at tænke anderledes... at se på et problem på en anden måde ... et af "værktøjerne" til dette er brugen af Sokratiske spørgsmål:
Denne metode henviser til, at Sokrates yndede at gå rundt og stille " dumme" spørgsmål til sine disciple - spørgsmålene skulle hjælpe klienterne til selv at stille spørgsmålstegn ved deres irrationelle tanker/overbevisninger.
( Det er ikke oplevelsen, men personens tolkning... til tider irrationelle tolkning/ tanker om oplevelsen, der kan komme til at sætte nogle negative cirkler i gang).
Eksempler på centrale spørgsmål , som kan træne en person i at " tænke" anderledes om et problem:
*hvilket bevis har jeg for, at det rent faktisk forholder sig sådan ?
* hvordan kan jeg være sikker på, at jeg tænker rigtigt om det her ?
*kunne man se problemstillingen fra en anden side ?( hvis nu noget sagde det modsatte... hvad så ..?)
*hvis nu denne alternative tolkning er rigtig, hvad vil det så betyde for mig ?
*hvilke fordele er der ved at fastholde de negative tolkninger/tanker af situationen
*hvilke fordele kunne der være ved at bruge den alternative tolkning
* hvad er det værste der kan ske ved den ubehagelige situation
Sakset fra:
http://www.psyk-gruppen.dk/kognitiv_adf%C3%A6rdsterapi.htm
Jeg er begyndt at interessere mig for Kognitiv Adfærdsterapi først fornyligt, da det er gået op for mig, at KA ikke nødvendigvis og alene er en terapiform til brug for behandling af "sygelige" tilstande i sindet.....men at ENHVER, som befinder sig midt i en livskrise, ført dertil af gamle, indgroede livs-, tanke- og adfærdsmønstre - kan selv, via autogen træning eller sammen med en terapeut arbejde sig ud af problemerne og kommer ud "på den anden side" til et fornyet og bedre liv end før.
Specielt i vores alder er det næsten en betingelse for en meningsfyldt alderdom, at mistede barnedrømme med dermed følgende bitterhed, håbløshed, følelse af meningsløshed ERSTATTES med noget andet, lige positivt og, i modsætning til barnedrømmene - først og fremmest "realiserbare" forventninger til det "ældre" liv i fremtiden.
På denne måde så at sige - skubber man Døden fra at stå i forgrunden, over til det sted hvor dens rolle blot er at minde os om IKKE AT SPILDE TIDEN MED UVÆSENLIGHEDER og LEVE FULDT UD sålænge vi kan.
Som et redskab til selvrensagelse og genskabelse af det gode liv på et nyt fundament, er Kognitiv Adfærdsterapi et løfte til fremtiden for ethvert prøvet, vildfarent eller blot træt menneske.