PDA

Se fuld version : Affaldskød havner i køledisken



Anina
26-07-05, 13:03
Forbrugerrådet kritiserer, at kød fra kreaturets hals, der tidligere blev givet til hundene, nu kan sælges som hakket kød.

Efter tre års juridisk tovtrækkeri, har to firmaer fået Forbrugerministeriets tilladelse til at sælge halskødet.

Kødet er fra det sted på halsen, hvor køer bliver stukket, så blodet kan løbe ud når de bliver hængt op på slagteriet. Kødet skal herefter skylles og skrabes i en centrifuge, inden det kan sælges.

Mere kan læses på:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=266149
http://www.dr.dk/nyheder/politik/article.jhtml?articleID=266231

Helt ærligt, så ved jeg snart ikke om frikadellernes dage i min husholdning ikke er talte.....

Allerede efter kogalskaben i England begyndte jeg være mere obs på, hvad det er de store propper i en kødhakker på slagterierne. Og det var ikke småting jeg efterhånden opdagede.

Det gjorde "sagen" ikke nemmere, at Dansk Supermarked udstyrede alle sine kølediske med en særlig belysning, som får selv det mest skoddede, fedtfyldte hakkede kød til at se ud som skært kød. Først når man forlader det belyste område kan man se, at man har fået en pakke hakket fedt med kød og ikke omvendt. Når man så kommer hjem med "fangsten" (læs: "ekstra-godt tilbud") - risikerer man at opdage både knogle-, brusk- og årerester hakket med ind i "tilbuddet", så man snart ikke kan lade være med at spørge sig selv, hvad mere af ikke-kød smider de ind i kødhakkere på slagterierne.

I det hele taget synes jeg, at man efterhånden bruger indlandet til at afsætte fødevarer af rigtig dårlig kvalitet, mens i udlandet - når man køber danske skinker, dansk bacon og dansk hvad som helst ved man, at det ikke skrumper ind i gryden eller på panden, fordi udlandet gider ikke handle vand- og fosfatfyldte kødvarer, som man jo istedet for afsætter indenlands..

All den sjusk og ringe respekt for forbrugeren har efterhånden fået en liste over de fødevarer jeg ikke køber medmindre det lige er økologisk og af de rette udskæringer - til at vokse.

Jeg køber ikke længere oksekød til steg eller hakkebøffer medmindre det er økologisk og selv da kommer det ikke på spisekortet ret ofte. Specielt efter, at man har indført halal-slagtning af "oksekød" a.h.t. ikke-kristne forbrugere, er blodforureningen (evt. prion-fare) af halskød blevet mere en regel end en undtagelse. Jeg køber heller ikke røgvarer hvori oksekød og "suppe" (fond) indgår. Jeg køber intet indeholdende gelatine og kosttilskud køber jeg kun hvis den er emballeret i vegetabilske kapsler.

Fra nu af køber jeg heller ikke hakket svinekød. Skal der frikadeller på bordet - hakker jeg mit kød selv fremover. Jeg skal sq ikke nyde farsmad af "vasket" og maskinbearbejdet kød og specielt ikke da det ikke engang er mærket med oplysning om, at det er "maskinkød" som ligger i pakken.

Dyrt? Ja, så hellere spise mindre kød end at spise noget jeg ikke ved hvad er.

Overdrevet? Måske. Men efter at jeg fandt ud af hvordan og af hvad de koger gelatine i to tons kar - har synet af købedesserter o.l. givet mig kvalme. At man faktisk har et udmærket alternativ til gelatine - den vegetabilske pektin udvundet af f.eks. æbler m.m. - taler man ikke åbent om. Når økonomiske interesser er i den grad flettet ind i hinanden og en aktionærflok har både aktier i kødindustrien og i pektinfremstillingen, men skal have afsætning for en hel masse af slagteriaffald - undertrykker man oplysninger og gør det besværligt at få fat på pektin i detailhandelen.

I stedet fylder man tonstunge kar med huder, knogler og andet affald og koger gelatinen ud af denne blanding. Bagefter påstår man hårdnakket, at man kun havde brugt svinehuder i processen og vil have forbrugeren til at tro på det.


Og efter at jeg fandt ud af, at prioner (proteinmolekyler som forårsager kogalskab) http://www.biotik.dk/nyheder/alle/Uge_52_2004/Prioner/ hverken kan koges, steges, fryses eller stråles væk - synes jeg, at hvis jeg ikke ved, hvor "maden" kommer fra - er det på linie med at spille russisk roulette at spise det.

Det værste ved det hele er dog den ringeagt hvormed storindustri agerer når de skal til at afsætte deres produkter, uden at tage hensyn til eller respektere den almindelige forbruger på gaden. En træt og dagligt stresset dansk forbruger, som snart ikke orker at holde sig orienteret, ensidige indføre forholdsreglerne under indkøb og madlavning.

ann-vibeke
27-07-05, 17:20
Hold da op, hvor er det ulækkert og mig der er så glad for frikadeller...

Indlægget associerer mig til noget andet, der kom frem for et par år siden...

Som jeg husker det:
En flæskesteg i kølemontren har en sidste salgsdato 2-3 dage frem...
- så hentes den ind bagved (i slagetafdelingen) og skæres til koteletter og den ny 'sidste salgsdato' er 2-3 dage frem...
Koteletterne 'konfirmeres' nu og kaldes småkød, med en sidste salgsdato 2-3 dage frem...
Småkødet blir så hakket og salgsdatoen flyttes en gang mere...

Det forekommer mig, at der stadig kan 'arbejdes' med varen...
- mener der kan laves en færdigret...

Lige efter denne nyhed var jeg færdig med hakket kød...
...men genoptog spisningen af det, efter en tid...

Bedst vil det være, at købe flæskestegen og selv hakke kødet til sine frikadeller?!

mvh/ann-vibeke