Se fuld version : Kontakt til Skytsengle - åndelige vejledere
Kontakt til Skytsengel
Det bedste tidspunkt, første gang man forsøger at få kontakt til sin Skytsengel/
åndelig vejleder er ved aftenstide..
1.
Læg dig behageligt tilrette, tøm dit sind for al stress, negative følelser, f.eks. vrede og
irritation fra din dag…. Tænk på noget dejligt, noget smukt, måske din dejlige have, en
smuk park du har besøgt, en menneske som du holder meget af, eller en solnedgang over
havet… altså tænk og genkald dig smukke tanker og følelser… Luk dine øjne…
Lig ganske stille, og lad dit sind blive opfyldt af disse smukke tanker og følelser.
2.
Mærk nu, hvordan du bliver mere og mere opfyldt af disse positive tanker, billeder fra dit
eget indre, slap helt af…. tag nogle dybe indåndinger, rigtige dybe, og forestil dig at din
krop slapper mere og mere for hver udånding…. Efter 3 – 4 dybe ind og udåndinger er du
helt afslappet…. Lig et minut eller to i denne dejlige tilstand, husk intet haster, så giv dig
bare god tid….
3.
Nu skal du tage nogle dybe indåndinger igen, ved hver indånding, skal du forestille dig at du
indånder gyldent lys… forestil dig at du er omgivet af gyldent lys, du ligger med din krop
helt opfyldt og omgivet af gyldent lys…som et gyldent æg, med din gyldne krop i midten.
Skytsengle kan nemmere forbinde sig med dig, når din aura er gylden….
4.
Nu skal du i tankerne bede din Skytsengel om at træde ind i din aura, og berøre dig. Vent stille og
roligt på en fysisk fornemmelse, en duft eller en stor følelse af kærlighed. Måske du mærker en
let berøring. Selv om du intet mærker, så hav tillid til din engel er tæt på dig. Nogle ser ligefrem
deres Skytsengel klart og tydeligt….
5.
Bed din Skytsånd om at oplyse sit navn, og accepter navnet, der kommer til dig. Nu er kontakten
etableret, og du kan nu med korte klare sætninger bede om den hjælp du har brug for.
6.
Husk at takke din Skytsengel for hjælpen, dette være sig ord, symboler eller andet du har modtaget.
7.
Lig lidt, mærk dine følelser, tænk over budskaberne du modtog.
8.
Når du er klar, åbner du dine øjnene, og strækker din krop, og giver dig selv den fornødne
tid til at nyde den oplevelse du havde.
Måske du har fået lyst til at prøve at kontakte din Skytsengel/åndelige vejleder efter at have læst
dette, i så fald – vil jeg blive meget glad over at høre om din oplevelse…
Tab ikke tålmodigheden, hvis det ikke lykkedes første gang du prøver… prøv igen en anden
dag…
Kærlig hilsen
Joanna
Hej Joanna :D Jeg vil hermed prøve på at få kontakt med min skytsengel og hvis det lykkedes :roll: skal jeg nok skrive tilbage :!: tusinde tak for at du havde tid til at skrive hvordan man kan komme i kontakt med den knus Laura :smt061
Hej Laura.
Du kan evt. også prøve at kontakte din skytsengel via en meditation. Se den her:
http://www.healerskolen.dk/dansk/pages/meditark.htm
Det er den der hedder: "Besøg"
Jeg prøvede, og der kom en skikkelse i meditationen. Under min regression hos Joanna mødte jeg ham igen - helt den samme. Det var virkelig underligt, for jeg havde egentligt ikke tænkt så meget på det siden meditationen.
Må jeg samtidig anbefale den meditation, der hedder: "Kontakt"
God fornøjelse.
Hej Avalon :D jeg vil hermed gå ind og kigge lidt på siden :wink: tusind tak knus Laura :smt061
Kære Terese
Jeg ved, at dette er din vejledning til at kontakte MIN skytsengel, men hvordan forholder jeg mig, hvis jeg vil bede om hjælp for andre - min datter, min mand?
Jeg har jo alt, hvad jeg kan ønske mig - al den støtte og kærlighed, som jeg har brug for - men hvad med mine kære?
KH
Sally
Kære Sally
En Skytsengel er en meget personlig engel, der følger den person den er knyttet til. Du kan
altid bede din Skytsengel om at videre give dine ønsker håb og ”bønner” til f.eks. din datter
eller mands Skytsengel. For at påkalde andres Skytsengle skal man altid have tilladelse af
personen den er tilknyttet til, og ligeledes af Skytsenglen.
Du kan altid påkalde en Ærkeengel, de passer på os alle sammen, dog er èn af
de store Ærkeengle specielt tilknyttet vores ”fødselstidspunkt”…
Jeg skriver lidt om Ærkeenglene når jeg har lidt mere tid.
Kærlig hilsen
Joanna
Kære Laura
Jeg vil blive glad for at høre hvordan det går, og jeg håber du vil få en
god og positiv oplevelse. Alene at du har ønsket om en kontakt, gør at din
Skytsengel meget nemmere kan nå dig....
Kærlig hilsen
Joanna
Hej Joanna :D det lykkedes ikke rigtig,men det var nok fordi at jeg blev forstyrede et par gange og så skal jeg også lære at slappe mere af ,men jeg bliver ved knus Laura :smt061
Hej Laura
Ja, du skal være i stand til at slappe af, og lukke af for omverden.
Har du kigget på meditationen som Avalon, henviser til?
Måske denne metode er bedre til dig... du kan da prøve...
Bare forsøg nogle gange....
Kærlig hilsen
Joanna
Kære Joanna!
Rigtig mange tak for din anvisning på, hvordan man kan komme i kontakt med sin skytsengel!
Det vil jeg prøve en aften, hvor jeg er alene og kan koncentrere mig! Eller kan man godt gøre det, når man er gået i seng??
Jeg går altid sidst i seng, og så er her stille og roligt.
Jeg har altid været sikker på, at jeg havde (har) en skytsengel. Men egentlig har jeg tænkt/følt, at jeg havde mere end én.
F.eks. føler jeg altid, at jeg har min mors skytsengel med mig, når jeg kører langt eller skal flyve. Og at min søns skytsengel er med på de kortere ture, når jeg kører alene til arbejde.
Har jeg problemer eller er bekymret, er det min afdøde farfar og mormor, jeg sender mine tanker til. Det hjælper.
Min egen, sådan personlige, skytsengel har jeg ikke "mærket" - endnu, i hvert fald.
Knus,
Linda
Hej Joanna :D jeg har kigget på det avalon sendte og jeg vil prøve at gøre det på den måde i aften jeg vender tilbage når jeg har fået kontakt knus laura :smt061
Hej Linda
Du må undskylde at jeg først ser dit spørgsmål nu, men jeg har ikke haft tid til at kigge så meget
herinde, kun lige et lille kig nu og da.
Det er et rigtigt godt tidspunkt at forsøge en etablering af kontakt med din/dine åndelige vejledere
når du ligger i din seng om aftenen, og alt er roligt omkring dig.
Nogle mennesker har mere en én åndelig vejleder, men der er altid en der er din personlige
vejleder, der følger dig fra din første færd i dette liv – og hele vejen til du ”slipper jordenergien.”
Jeg fik først kontakt til min personlige Skytsånd (det vil han helst kaldes) – da jeg var 41 år, jeg
har beskæftiget mig meget med såkaldt ”åndekontakt” især i Afrika, men min ”egen” lod vente
på sig!!!! Jeg har så vidt jeg véd kun denne… men har også hjælp af ”afdøde” fra min kære familie,
især min dejlige mormor, som ikke har i sinde at gå over til den anden side endnu…. da hun gerne
vil følge lidt med i vores liv endnu…
Kærlig hilsen
Joanna
Tak for svaret, Joanna! :D
Min mormor føles egentlig efterhånden til at være næsten "væk", men min farfar er stadig hos mig, omend også han føles "fjernere" end for et års tid siden. Jeg sender dog stadig mine tanker til ham, når jeg skal sove, og det føles også som om, de bliver modtaget på en eller anden måde.
Jeg vil prøve, om jeg kan få kontakt med min skytsengel/ånd snart...
Knus,
Linda
Nogle mennesker har mere en én åndelig vejleder, men der er altid en der er din personlige
vejleder, der følger dig fra din første færd i dette liv ¶ og hele vejen til du ´slipper jordenergien.´
Hej Joanna :)
Jeg har fulgt med fra sidelinien lige siden du har skrevet om skytsånder først. Jeg må indrømme, at det er lidt som at læse en fantasyfortælling.... ikke fordi jeg er sceptisk (det er jeg ikke!), ikke fordi jeg ikke tror på "noget" (det gør jeg!) og heller ikke fordi jeg ikke har tillid til dine ord (det har jeg!).
Det jeg hermed vil sige er, at jeg aldrig nogensinde følt noget/nogen som helst befinde sig på "min" side over i det "æteriske"..... jeg har altid følt mig total alene (ikke på den triste måde) og fuldstændig overladt til min egen skæbne, min egen opfindsomhed og mine egne ressourcer.....
Tænker jeg på det åndelige følgeskab "ser" jeg, for mit eget vedkommende kun en livløs tomhed - medens jeg levende kan mærke at de fleste andre mennesker befinder sig indenfor en omsorgscirkel i et "usynligt" fællskab med "noget levende hinsides denne virkelighed"....
Jeg har heller ikke noget som helst problem med at bringe mig selv ind i en tilstand af ro og afslapning.... så intens at hvis jeg ikke er opmærksom - vil det kunne bringe mine livsprocesser til ophør. Det er i hvert fald, hvad jeg rent faktisk har oplevet og hvor hjertet slog langsommere og langsommere, freden har sænket sig over mig, lydene forstummedes i takt med de blidere og blider hjerteslag..... indtil den fysiske kropsfornemmelse forsvandt og jeg ikke længere var en fysisk væsen.
Hvad der så skete efter "et par år" - altså en evighed var en kraftig krampe som gennemrystede hele kroppen som om jeg fik en elektrisk stød af enorm power.... og så "kom virkeligheden tilbage", men altså kun i sindet. Min krop kunne jeg ikke mærke i dagevis og det er en helt ubeskrivelig fornemmelse at være til, udføre dagligdags gøremål uden at kunne mærke grebet om kniven som man skærer et stykke brød af med, uden at mærke brødet man holder med den anden hånd.... jeg havde en lille dreng at tage hånd om men selv var jeg hverken sulten eller tørstig. Jeg skulle heller ikke gå på toilettet i all den tid indtil min "kropsfornemmelse" indfandt sig ganske pludselig igen en dag når jeg vågnede op en morgen.
Det var en besynderlig oplevelse af virkeligheden, men jeg var på intet tidspunkt angst og usikker. Jeg har antaget en stoisk holdning til tilstanden og bekymrede mig kun for de praktiske ulemper derved samt holdt min oplevelse tæt til kroppen, for ikke at blive tvangsindlagt med en diagnose....
Og midt i alt dette har jeg netop funderet over det totale fravær af kontakt med virkeligheden over vores og den absolutte ensomhed jeg oplevede i tilstanden (præcist som jeg også oplevede inden og efter jeg har indladt mig på min eksperiment i den absolutte "afslapning"). Jeg har aldrig siden kunne slippe denne erkendelse, at der er ikke nogen "på min side" og at alt som skal klares - må jeg klare selv.
Jeg vil så lige tilføje, at siden denne oplevelse har jeg været yderst påpasselig med at eksperimentere med min krop og sind og nu bruger jeg kun "viljen" til at styre stress med. Desuden får jeg babyer og hvalpe til at falde til ro og støtter voksne i krise ved at "tænke problemet væk". Det er meget mærkeligt synes jeg.... det er som om jeg er min egen "vogter" og sålænge jeg er mig dette bevist - kan der ikke ske mig noget ondt... Men altså intet væsen i min nærhed. Kun mig selv.... :-k
Knus :smt052
Anina
P.S. Hmm... når jeg tænker mig om, så er det altså ikke første gang at jeg havde oplevelsen af den totale "selveksistens" uden kontakt til andre end selve "univers" med følelsen af at befinde mig uden en forbindelse og/eller en forankring i en virkelighed jeg var fælles om med andre end mig selv.....
Jeg var ikke ældre end at jeg kun kunne se over en bordkant. Det var midt om natten og jeg stod foran et af vinduerne, meget høje vinduer fra gulv til loft i mit barndomshjem. Jeg så på den mørke himmel og havde en stærk fornemmelse af at blive efterladt her på Jorden i den totale isolation fra det/dem som har efterladt mig her. Jeg kan huske de tavse spørgsmål jeg sendte med tanken ud i mørket.....
Spørgsmål om hvorfor jeg er blevet ladt tilbage her alene. Spørgsmål jeg aldrig har modtaget svar på under nogen som helst form. Spørgsmål jeg ikke længere stiller og faktisk ville afvise svarene på, hvis de nogensinde indfandt sig. Jeg ønsker faktisk ikke længere at vide hvad var grunden til denne oplevelse. Jeg tror ikke, at jeg ønsker at acceptere en forklaring uanset hvor "betydningsfuld" denne kunne blive. Intet kan godtgøre et lille barns forladhed og intet kan komme med en forklaring som kan udviske disse minder.
Kære Anina
Jeg venter i spænding på at læse, hvad Joanna vil fortælle dig omkring dine oplevelser.
Dit liv har været hårdt ved dig, men du har taget ved lære og også lært kun at stole på dig selv og din egen dømmekraft. Og du har klaret dig godt...
KH
Sally
Hej Anina
Skal vi holde os til den "spirituelle linje" - så er du så langt i din udvikling,
at du ved at nå dine sidste "runder" - på denne jord... måske du er på
vej til at overgå efter få jordliv ....til et stade som åndelig guide????
Jeg ved det ikke.... men du har i bund og grund ret.... alt skal vi klare selv,
men vi kan få støtte og opmundring fra åndelige vejledere - hvis vi er åbne
og rede....
Jeg benytter f.eks ikke åndelig vejleder mere i forbindelse med mig selv,
men det har jeg gjort... nu kommer alt, stort og småt direkte til mig, fra
"et sted" - hvor jeg ikke har "adgang."
Mange mennesker, ikke bare i vores new age tid, men gennem alle tider, har haft
stor hjælp, og gavn på forskellig vis af åndelige guider.... der findes utallige udsagn
og berettelser om dette...
Ang. din afslappelse - lyder noget mystisk!!!!
Måske du har haft en ufrivillig kundalini rejsning (håber ikke det er stavet forkert)
Personligt er jeg ikke en "meditations freak" - og beskæftigere mig faktisk ikke med den slags... kun ganske let afslappelse i forbindelse med regression (arbejde)-
da jeg ikke er tilhænger af DYBE AFSLAPPELSER og div. meditations teknikker...
medmindre man har lært disse teknikker af en professionel underviser på betryggende vis....
Kærlig hilsen
Joanna
Ha - Anina - jeg havde mine anelser... :D
KH
Sally
Kære Anina
Lille tilføjelse… ang. den følelse som du beskriver du allerede havde som barn – ville mange
alternative muligvis forklare med at du er et såkaldt Stjernemenneske….
der har vi længslen igen (forladt)… …. hjem…. måske?
Eller måske du aldrig har følt dig rigtig ”velkommen” i livet….???
Jeg tror DU bedst ved - hvorfor du har følt, og føler som du gør….
Kærlig hilsen
Joanna
Kære Anina
Uden at forsøge på at lyde patetisk, så opfatter jeg dig som éner - som en stjerne - som en vejleder.
Jeg har aldrig mødt dig IRL.
Men du er noget HELT specielt og særligt, derom er der ingen tvivl i mit sind.
Jeg er ikke forbavset over, at du føler dig alene, overgivet til dig selv.
Følger det ikke med, når man ikke er "som alle andre"?
Håber du kan mærke, at dette er positivt ment.
Kærligst,
Linda.
Hejsa
Jeg ville meget gerne høre hvordan I mærker hvem der er hos jer :?:
Jeg har endnu ikke kunnet mærke hvem som er hos mig og heller aldrig set personen Måske det kommer engang jeg ved det ikke
Men uanset hvad kan jeg godt mærke når der er en hos mig specielt omkring min soluplexus der bliver så dejligt varmt og sitren i hele kroppen til at begynde med.
Jeg mærker også til tider som om nogle røre ved mig og det er jo en dejlig fornemmelse eller rettere vidunderligt
Det er jo lidt underligt for mig at andre ved hvem de har og jeg aldrig har kunnet finde ud af det. Min dejlige veninde Charlotte som er en meget dygtig clavioant fortæller mig at min morfar er hos mig hele tiden ok der er jo også andre men han er den som er mest hos mig.
Kære Pia
Når min mormor er hos mig, hvad hun ofte er, så kan jeg først mærke hende i hele kroppen,
og dufte hende, hun havde en bestemt duft, af sæbe, en sæbe hun altid brugte, derefter ser jeg hende, og kan høre hvad hun siger til mig.
Hun er ikke min åndelige vejleder, men ønsker at følge mig lidt endnu. Hun kan såmænd også godt
give mig en opsang stadig i ny og næ, men som altid er det kærligt ment.
Min bedstefar havde flere af os i familien besøg af, indtil for nogle år siden, og det kunne også lugtes, når han gjorde sin entre, cigarlugten hang i luften…
Min åndelige vejleder er af en anden kaliber, og jeg har til forskel fra så mange andre ”kun” én,
han var min bror helt tilbage fra et tidligere liv der ligger langt tilbage, når han er her omkring mig,
kan andre fornemme det, han kommer med en meget maskulin energi, der kan fornemmes i hele
rummet. Jeg ser ham ikke meget mere, da jeg ikke har brug for hjælpen mere, så han har trukket sig
lidt tilbage…
Åndekontakt er for mig dagligdag, og jeg har beskæftiget mig meget med dette i Afrika, for dernede
er der ikke noget underligt at spørge de afdøde til råds, det gør alle….
Herhjemme er der meget "snyd og bedrag" - og clairvoyante kan have en livlig fantasi, det oplevede jeg fornylig... Åndekontakt skal man selv opleve...
Kærlig hilsen
Joanna
:) Hvor må det altså være skønt og hvor jeg dog misunder dig uden tvivl Jeg har ikke selv de oplevelser
Jeg spørger da selv de åndelige til råds og får også hjælpe fra dem helt sikkert men synes bare at mangle denne hm ja hvad kan jeg kalde den kontakten til at lugte dem se dem og kende forskel på dem. Jeg ved ikke om det kommer med tiden eller det er trægning der skal til . Jeg mediter men det har ikke været så meget inden for den sidste tid.
Der er meget snyd og bedrag til blandt det spirituelle derfor tror jeg også at der er så meget skepsis omkring det hele. Det er bare så trist for dem som virkelig kan sit kram.
Kære Pia
Personligt – og jeg understreger dette står for min egen ”regning” – mener jeg, at vi alle har haft kontakt til den åndelige verden… i vores første spæde tid på Jord. Små børn har en højre svingning i deres energi den første tid, og kan derfor få kontakt og kontaktes af den åndelige verden. Derfor kan små børn, fokusere på noget vi andre ikke kan se, og opleve mennesker, som de vokse kalder fantasi… Denne højre frekvens svingning tilpasser sig stille og roligt ”det normale vibrations niveau” –
for de fleste børns vedkommende, nogle før end andre… og så er der de børn der
også hele vejen op igennem voksen livet har en uændret højt svingende frekvens…
Man kan ”træne” sig op til en højre frekvens, dette kan jeg ikke anbefale, fordi det
skal komme af sig selv. Ved kriser, personlig sorg, eller måske ved depression, kan nogle mennesker pludselig komme op på disse for dem uvante frekvenser, og opleve
”et glimt af det åndelige” – ved spirituel udvikling på en sund måde, kan man stille og roligt gennem en lang periode komme op på de højre frekvenser, hvor den åndelige energi befinder sig… Inddelt i lag, og igen på forskellige svingninger…
For mig handler det om energi, på forskellige niveauer, og ikke mindst vores hjerne - den store del som vi alle har, og som selv videnskaben ikke ved hvad vi bruger til…. Min opfattelse er, at her kan man finde de højere frekvenser, og den spirituelle del af mennesket… som i de kommende mange generationer vil udvikle sig betydeligt,
efterhånden som flere og flere på den ene eller anden måde for adgang til de spirituelle evner… Nå… ja, det er sådanne ting jeg ”tonser” rundt i og forsøger at
skrive om i mine ”skriverier” – som jeg stadig arbejder på… og som sikkert for de
fleste lyder meget skørt…
Din måde at beskrive varmen i Solar Plexus på…. svarer til mange ”beretninger” jeg har hørt fra klienter og andre… en form for kontakt…
De kærligste hilsner
Joanna
Hejsa igen Joanna
Det har du helt ret i og jeg er enig med dig
Men ha ja det lyder underlig men jeg healer jo efter hvad andre siger så går det strygende og det virker Jeg få jo ind i mellem beskeder altså ord som jeg ikke selv kunne finde på at brug Jo jeg bruger dem men ikke som jeg får dem. Så jo jeg har jo kontakten til det skønne verden og jeg ville under ingen omstændigheder undvære den. Men som jeg selv siger når tiden er inde til jeg skal kunne se dem og finde ud af hvem de er jamen så oplever jeg det jo hvis det er det som jeg skal.
Ja jeg er jo desværre nok en som lider af lidt utålmodighed Skynder mig at sige at det jo ikke hjælper at være det for så sker der jo ikke noget
:D :D :D
Knuser
Kære Pia.
Tålmodighed er en dyd, i denne forbindelse. Men du har den rette indstilling, og er allerede godt på vej…. ”Tid” eksistere ikke for Universet… kun for os, som til tider er nogle utålmodige sjæle…
Kærlig hilsen
Joanna
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.