Sjælehunger

[admin]

Sjælehunger
En personlig beretning om vejen til selvværd og varigt vægttab

http://img397.imageshack.us/img397/8198/bentemaria2js.th.gif (http://img397.imageshack.us/my.php?image=bentemaria2js.gif)

af Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal
Borgen, 2005
ISBN 87-21-02503-7
1. udgave, 1. oplag 2005
Hæftet
349 sider.
Pris 269,00 kr.


Om bogen:
"... det er en bog, man ikke kan slippe, når man starter. Den skal læses færdig . Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal er en gudsbenådet forfatter - intet mindre."
- Mit Helbred

Sjælehunger er en åbenhjertig beretning om overvægt og lavt selvværd. Tre gange har Bente taget 25 kilo på. Og tabt dem igen; som 14-årig, 22-årig og 30-årig. Undervejs er hun universitetsstuderende, aerobicinstruktør, kostvejleder, bulimiker, forelsket, arbejdsløs og tekstforfatter. Igennem alle årene kæmper hun mod sig selv - og med et smerteligt forhold til sin excentriske far. Hun vender sin baggrund ryggen, ignorerer sin indre stemme og træffer en række forkerte valg - i ønsket om at leve op til de krav, hun tror, omgivelserne stiller. Først da Bente er midt i 30'erne, formår hun at bryde mønstret: Efter en nær vens død, et afklarende psykologforløb og en spirende indsigt i den spirituelle verden, erkender hun, at ædegilderne og selvfornægtelsen hænger snævert sammen med længslen efter mening i livet - og manglende tro på sig selv.

Sjælehunger er en hudløs fortælling, som mange kan identificere sig med og lade sig inspirere af i takt med, at Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal deler ud af sin selvindsigt, sine erfaringer og sit mod til at handle anderledes.

Forfatterens (f. 1965) åbenhjertige fortælling om overvægt og lavt selvværd. Først midt i 30'erne formår hun at bryde mønstret i erkendelsen af, at hun længes efter mening i livet og manglende tro på sig selv.


En fantastisk bog

Sjælehunger er en fantastisk bog. Det er en præcis og rammende skildring om et spiseforstyrret sind, om selvværd og selvtillid og om livets mange op- og nedture. Bogen er umulig at lægge fra sig - fra første side suges man ind i bogens univers. Den går ganske enkelt ind under huden. Sjælehunger er en af den slags bøger, der aldrig må slutte...

http://www.bogguide.dk/find_boeger_bog.asp?_UNR=1340071

[Dinah]

Jeg smiler!

Og tror gerne, at Bente Marias bog er fantastisk, efter jeg har læst hendes tre vidunderlige breve andetsteds i vores forum.

Den må jeg have fat i ved lejlighed! :D

Kh
Linda

[admin]

...Og tror gerne, at Bente Marias bog er fantastisk, efter jeg har læst hendes tre vidunderlige breve andetsteds i vores forum.
Hej Linda og andre :)

Her kommer Bente Marias egen enmeldelse af hendes bog fra hjemmesiden http://www.holistiskhelse.dk

Sjælehunger
En personlig beretning om vejen til selvværd og varigt vægttab

Ovenstående er titlen på min første bog. Og jeg vil gerne skrive flere - om end det sikkert bliver om nogle helt andre emner. For det at skrive er en gammel drøm. Et dybt ønske i min sjæl.

"Sjælehunger" udkom den 20. april 2005, og kan købes i alle boghandlere eller bestilles på www.bogguide.dk eller gennem Borgens Forlag.

Her kan du læse forordet, som giver et indtryk af, hvad det er for en bog jeg har skrevet, og hvorfor jeg har skrevet den:

God læselyst!

Sjælehunger?
"Sjælehunger" - en personlig beretning om vejen til selvværd og varigt vægttab" er mit livs fede- og slankehistorie.

Tre gange i mit liv har jeg taget 25 kilo på. Og tabt dem igen. Og alt - lige fra faste- og pulverkure, over aerobic og fitnesscentrenes storhedstid med toptunede kroppe og bræk på lokummet til amerikanske Susan Powter og danske Anne Larsens fedtforskrækkede madlavning har været inde over min sagesløse, mishandlede krop. Min arme krop, der efter snart fyrre år endelig ser ud til at forblive slank.

Men slank er kun en "bivirkning". For mig handler det nemlig ikke længere blot om krop. Det handler også om sind og sjæl. For mig handler det om, at krop, sind og sjæl hører sammen. Og det var først, da jeg tog mit sind alvorligt og lyttede til min sjæls stemme, at jeg kunne stoppe den tilgang til livet, der gjorde mig ulykkelig og fed.

Det var først, da jeg fandt ud af, at jeg dybest set længtes efter mig selv, min sjæl, og søgte ind til den igen, at jeg slap af med min sjælehunger; min indre "compulsive eater". En compulsive eater er en tvangsspiser; en grovæder. Så enkelt er det. Årsagerne til, at man bliver compulsive eater, er derimod ikke enkle. Og at slippe af med det umættelige monster i mavesækken er heller ikke let. Omvendt kan det godt lade sig gøre.

Som mit livs fede- og slankehistorie er "Sjælehunger" et langt og smertefuldt eventyr. Det eventyr, der forklarer de psykologiske årsager til, hvorfor jeg blev fed tre gange i mit liv, og hvordan jeg blev slank igen. Den er et eventyr om løgn og selvbedrag. Om at vende sig selv og sin baggrund ryggen. Om at vælge forkert. Om kærlighed og forelskelse. Om arbejdsløshed og dyr karriere. Om forholdet mellem mennesker. Om dødslængsel og terapiforløb. Og om, hvordan og hvorfor jeg efter tolv år som aerobic- og fitnessinstruktør og kostvejleder stadig selv kunne lide af spiseforstyrrelser.

"Sjælehunger" er heldigvis også historien om, hvordan jeg i sidste ende sejrstriumferende kunne svinge mit samuraisværd og halshugge den sultne drage i mit indre, så jeg kunne komme videre i mit liv på en meningsfuld måde hvor jeg ikke længere behøver at bekymre mig om, hvad jeg må spise eller ej.

Endelig er "Sjælehunger" en hyldest til den holistiske tankegang: "Helheden - ikke helhedens dele - er det afgørende".

Bagerst i bogen findes et appendiks med faktuelle oplysninger om en række fysiologiske emner, jeg tangerer undervejs i beretningen. Således kan den interesserede finde uddybende informationer om blandt andet konsekvenser af spiseforstyrrelser; om sund kost; om motion; om slankekure og om fedtcellernes betydning for evnen til at tabe sig.

Af hensyn til de involverede er visse navne og ydre identiteter og rammer ændret, ligesom figuren Katrine er fiktiv. Hun er bygget over fire veninder, som til sammen har skænket mig de oplevelser, der var væsentlige for beretningen. Ind imellem har jeg redigeret i handlingen og klippet personer (og til disse knyttede omstændigheder) ud, som var til stede under de faktiske begivenheder, men som ikke har haft relevans for denne historie. Enkelte steder har jeg af samme årsag skrevet flere hændelser sammen til én. Visse scener og forløb kan derfor forekomme amputerede for de, der erindrer slagets gang.
Ordet "gjerrildboerne" dækker over folk fra både Gjerrild og de omkringliggende småbyer; over folk, hvis børn gik på Gjerrild Skole.

[admin]

....og her kommer bogens.....

.......Indholdsfortegnelse:

Første del
Bare jeg var en anden

1. Ved Svalebøgen
2. Min far, Valdemar Atterdag
3. Har I Hare Krishna-munke derhjemme?
4. Jeg ville ønske, jeg hed Jensen
5. Pikantost, havregrynskugler og pasta med ketchup
6. "Hun finder aldrig en mand, når hun er så tyk"
7. Elektrokost
8. Mod slap hud og løst bindevæv
9. Norten
10. Naturfolk har altid fastet"

Anden del
Det forkerte valg

11. Drømme er kun drømme
12. Kolde Baked Beans
13. Stidenterbrød på tilbud
14. "Tina Turners arme er trænede"
15. "Hun tabte 8 kilo på hotdogs og is"
16. ...og de sidste fire.... tre... to...og den sidste...
17. Body Tequila
18. Til Djævleøen
19. Latexglaserede Fitnessprincesser
20. Hul på halsen
21. Den solariebrune overflade
22. Nattog til Aalborg

Tredje del
Lånt selvværd

23. "Er det sådan, man skal have det i et parforhold?"
24. Jens
25. Ikke den eneste ene
26. "Jeg har brug for at finde mig selv"
27. Lykkelig?
28. "Jeg er chef, du er bare i jobtilbud"
29. Så røg min fod
30. Susan Powter, Anne Larsen og jeg
31. "Hvad er en tekstforfatter?"
32. Glamour og krøllede hjerner
33. ngenting indeni

Fjerde del
Ind i mørket - ud i lyset

34. Jonas, min tidstvilling
35. På kanten af havet - og ud i køkkenet om natten
36. "Hvor ligger de døde mennesker?"
37. "Jeg skal føde i oktober"
38. "Hvad ville der ske ved det?" spurgte min psykolog
39. Selvtillid og selvværd
40. "Tror du på, at man har en sjæl?"
41. Hvordan bearbejder man?
42. De troede vel, jeg var psykotisk
43. Et bål nede i gården
44. Sjælen er
45. Drømme dør aldrig
46. En rosenkvarts på hovedet
47. "Hun siger, jeg kan skrive"
48. Stjernehimlen over mig

Appendiks

1. Fedtcellers betydning for vægttab, fedme og følgesygdomme
2. Konsekvenser af faste og ekstreme lavkaloriediæter
3. Derfor virker slankekure ikke
4. Konsekvenser af bulimi og anoreksi
5. Om sund motion
6. Om sund kost

Kilder

[admin]

En decemberhilsen fra Bente Maria på Holostiskhelse.dk

Snekrystaller, stjerneglimt og strålende lys i mørket

I morgen er det 1. december. Jeg glæder mig. For da har kæresten og jeg planlagt en fridag med god tid til at nyde hinanden og tanken om alle de hyggelige gøremål, som december er fuld af.

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Jeg er et julemenneske. Jeg har flere gange nægtet at støtte ”Nissernes Befrielsesfront”, og når jeg (ofte) møder argumentet: ”Julen er blevet alt for kommerciel, overfladisk, forbrugerorienteret og fuld af familietraumer” eller hvad folk nu går rundt og skumler over, siger jeg: ”Jamen, så god rejse til Galapagos. Vi ses i januar”.

Jeg tænker, at julen er, hvad man selv gør den til. For mig betyder den lys, glæde, varme, hygge, nærhed… og taknemmelighed og håb.

Lige fra bladene falder af træerne og efterlader sorte, nøgne stammer i strid efterårsstorm og riv-rav-rusk-regn, ser jeg frem til alle lysene, der tændes fra stort set starten af november. Både i byen, hvor lyskæderne stråler og giver glød til vintermørket og langt ude på det forblæste opland, hvor selv få og små lys kan ses på lang afstand. Og det er ikke bare vinteren, der lyses op. Det er også mit indre. Hver eneste dag i juletiden glæder jeg mig over den varme, som alle lysene tænder i mig.

Udenfor mit vindue sner det faktisk lige nu. Sådan en tirsdag eftermiddag her sidst i november. Jeg kigger ud, og nyder synet af de små, dansende snekrystaller, der ikke ved, om de vil op eller ned, men som blinker og glitrer i skæret fra stearinlysene i min vindueskarm. Snart får jeg besøg af en god ven. Jeg har allerede stillet et par skåle med figner og daler frem… og husket at finde mine fineste krystalglas til den krydrede vin. For hvis ikke i juletiden, hvor venner og familie samles og nyder nærheden og freden, der sænker sig i takt med sneen udenfor, hvornår skulle jeg så bruge mine krystalglas?

Jeg holder meget af julehyggen. Af duften af gran, som er hentet med ind i stuen på min ikke særligt kunstfærdigt udførte adventskrans. Men som minder mig om skovturene med min mor, når vi i fordums tid skulle ud og hente grønt til julekrybben. Jeg holder af smil, der er lige så runde som mine vanillekranse (det vil sige solide og virkelig velmente), af hvisken og tisken i krogene, når snakken går om bløde eller hårde pakker. Af forventningen og frosten i næseborene – og af midnatsblå i himmelbuen allerede klokken fire om eftermiddagen.

Og jeg holder af stjernerne. Altid. Men særligt ved juletid og særligt et år, hvor jeg for alvor opdagede, hvad julen betød for mig:

Det var det første år, jeg fejrede jul med min Jens. Vi havde tilbragt juleaften sammen med hans familie, der bor langt ude på landet. Og vi var både glade og trætte, da vi stod af det sidste tog til Aalborg…. Der var så mørkt, der på stationen… og alt for koldt til min ikke specielt fornuftige vinterfrakke. Så vi skyndte os at gå hjemad. På vejen kom vi forbi Vor Frue Kirke. Dér standsede vi op… helt automatisk… under den iskolde, men stjernebestrøede vinternat... og lyttede efter. For inde i kirken sang de ”Dejlig er Jorden”. Det lød ret smukt.

Mens jeg stod der, tænkte jeg på historien om De tre Vise Mænd, der af stjernen blev ledt langt pokker i vold ud hvor fårehyrderne har hjemme. Bare for at finde et spædbarn. Som godt nok var et lidt specielt spædbarn. Ét, der skulle skabe fred på Jorden. ”Fred over Jorden, menneske fryd dig” lød det derinde fra.

Da tænkte jeg, at juleevangeliet ligesom alt andet i den slags skrifter skal opfattes symbolsk. Og at netop denne historie handler om, at uanset hvor mørkt, trist, koldt og svært det hele ser ud… så er det aldrig for trist eller koldt til at tænde et lille lys i mørket. Et håb om bedre tider. Et håb om fred. Ikke blot håb om fred mellem stridende lande langt borte. Men også håb om fred mellem kulturer, familier, venner eller kolleger, der måske er på kant med hinanden. Og fred med os selv i vores indre.

Det tænker jeg på hvert år. At julen er et symbol på lyset… og på håbet om fred. Og det er med den tanke, at jeg i dyb taknemmelighed glæder mig til at tage fat på alle julens snekrystaller, stjerneblink og strålende lys i mørket.

Glædelig december fra
Bente Maria