Pipaluk
23-09-05, 16:52
Efterårets tidligt sene eftermiddag går på hæld.
Ensomhedens sorte grene over solnedgangens rene og vedmodigt øde kvæld.
Og den trøst alligevel:
Dèn er aldrig rigtig ene, som er sammen med sig selv.
Ensomhedens sorte grene over solnedgangens rene og vedmodigt øde kvæld.
Og den trøst alligevel:
Dèn er aldrig rigtig ene, som er sammen med sig selv.