Se fuld version : En ny fase i livet, venter om hjørnet
Jeg har nu læst stort set alle indlæg om overgangsalderens gener og ubehag med interesse, men efter endt læsning, sidder jeg jo tilbage med en gru, og en fornemmelse af at der venter mig noget meget negativt ud i fremtiden, når jeg træder ind i denne fase af kvindelivet, og det må vel ske inden for overskuelig fremtid, da jeg snart bliver 49 dejlige år.
Jeg har dog besluttet mig for at se frem til denne fase af livet med forventning om noget godt – jeg slipper for menstruation, der altid har givet mig smerter den første dag i perioden, og da jeg altid har blødt meget i mine perioder, ja så bliver det da herligt at slippe for dette engang i fremtiden.
Ligeledes vil jeg anskue mit liv fra en lidt anden vinkel, begynde at glæde mig til kommende børnebørn, og så småt begynde at ”planlægge” hvordan jeg kunne tænke mig at leve mit liv som moden kvinde, forsøge at opfylde nogle behov og ønsker, som jeg ikke har fået gjort endnu, så jeg ikke en dag når dertil hvor det er for sent, og sidder som gammel og tænker…. Hvorfor jeg bare i det mindste ikke forsøgte at leve mine drømme ud…..
Kærlig hilsen
Joanna
Jeg har nu læst stort set alle indlæg om overgangsalderens gener og ubehag med interesse, men efter endt læsning, sidder jeg jo tilbage
med en gru, og en fornemmelse af at der venter mig noget meget negativt ud i fremtiden, når jeg træder ind i denne fase af kvindelivet, og det må vel ske inden for overskuelig fremtid, da jeg snart bliver 49 dejlige år.
Kære Joanna :smt052
Forskellen mellem dig og vi andre herinde er, at du har fået en mulighed for at læse ukrukkede og personlige beretninger om tingene her på sitet.
Næstværst efter de "ægte" gener ved overgangsalderen, varierende selvfølgelig fra person til person - er uvidenhed. D.v.s. de små og store "ting" som sker med een før man ved, hvad der er på færde... Dette medføre MASSER af problemer, formodninger om sygdom, senilitet m.m. Desuden kan man få sit selvværd knækket på erkendelser om at man "falder af på dèn" før man bliver klar over, at det "kun" er overgangsalder og at man sagtens forebygge en del ved justering af egne holdninger, væbne sig med tålmodighed og ved at stille de rette krav til omgivelserne "nu man ved hvad der er ved at ske".
De fleste af os intet anede om, hvad det virkeligt kan indebære for hver enkel - at indtræde denne fase og derfor er/var det det meste, der rammede een dobbelt så kraftigt end det behøvede. Det rene helvede kunne det blive til, simpelt hen fordi man var mentalt så uforberedt..... mange har endda troet at uregelmæssigheder i starten var en graviditet og..... som f.eks. jeg - blev glad og lykkelig for en efternøler i hele fire omgange, indtil det er gået op for mig, hvad det var....
Så Joanna :smt058
Frygt intet! Du skal nok klare dig, ikke mindst fordi du nu også ved hvad der venter forude og at du ikke bliver overrasket mere end højst nødvendigt.
Hvad sige I, piger?
Knus :smt052
Anina
Ha, Anina
Jeg er 2 gange gået til apoteket efter en graviditetstest, som selvfølgelig begge gange var negativ....
Og så holdt DE blødninger op...
KH
Sally
Jeg har nu læst stort set alle indlæg om overgangsalderens gener og ubehag med interesse, men efter endt læsning, sidder jeg jo tilbage med en gru, og en fornemmelse af at der venter mig noget meget negativt ud i fremtiden, når jeg træder ind i denne fase af kvindelivet, og det må vel ske inden for overskuelig fremtid, da jeg snart bliver 49 dejlige år.
Jeg har dog besluttet mig for at se frem til denne fase af livet med forventning om noget godt – jeg slipper for menstruation, der altid har givet mig smerter den første dag i perioden, og da jeg altid har blødt meget i mine perioder, ja så bliver det da herligt at slippe for dette engang i fremtiden.
Ligeledes vil jeg anskue mit liv fra en lidt anden vinkel, begynde at glæde mig til kommende børnebørn, og så småt begynde at ”planlægge” hvordan jeg kunne tænke mig at leve mit liv som moden kvinde, forsøge at opfylde nogle behov og ønsker, som jeg ikke har fået gjort endnu, så jeg ikke en dag når dertil hvor det er for sent, og sidder som gammel og tænker…. Hvorfor jeg bare i det mindste ikke forsøgte at leve mine drømme ud…..
Kærlig hilsen
Joanna
:D Kære Joanna. Frygt ikke. jeg er 56, har ikke mærket en disse til overgangsalderen helbredsmæssigt. Måske heller ikke psykisk, for de humørsvingninger og ind i mellem lidt nedture - ja det er slet ikke sikkert det har noget med overgangsalderen at gøre. Der er kommet mange ting i den sidste tid til mig/os - og det må vi bare æde! Men jeg har måske været meget heldig på det punkt. :D
Kære Fleur
Jeg vil gå overgangsalderen i møde med åbent sind, og en forventing om en udviklings fase jeg skal igennm for at blive helt "voksen". Skulle der tilstøde nogle gener eller ubehag til undervejs, er jeg heldigvis nu forberedt, da indlæg under dette emne, indeholder mange beskrivelser om div. problemer ang. denne livsfase, og ikke mindst RÅD OG VEJLEDNING, så jeg ikke er uforberedt.
Men komme hvad komme må....heldigvis er der tilsyneladend kvinder der "slipper" nemmere igennem overgangsalderen end andre. Og det er jo kun godt at høre.
Kærlig hilsen
Joanna
Hvorfor jeg bare i det mindste ikke forsøgte at leve mine drømme ud…..
Hej Joanna :smt039
Tænk.... (jo, jo... jeg ved, at jeg "slet ikke er her" og sidder i stedet her med tonsvis af papirer, jeg skal have sat skik på)... jeg er faldet over denne tråd, helt tilfældigt og den sidste sætning, hvor du skriver om drømme... har altså grebet mig mere, end sidst jeg læste den - hvilket så var for snart 2,5 år siden chok1 (tænk bare hvor tiden går...)
Og så er det at jeg er kommet i tanker om alt det, jeg ikke kender, som var sket i dit liv i mellemtiden og særlig på din afrikanske rejse du beskriver lige her... (http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9942). Om denne rejse er sket tilfældigt eller som en slags "led" i indhentningen af dine drømme, du skrev om for længe siden?
Uanset hvorfor du har taget den rejse - er det godt du har gjort det... Tiden har det med at skrumpe med.... tiden (alderen :wink: ) og før man har fattet det - kan det gå hen og blive for sent til at gå i gang med at realisere gamle længsler.
For mange er indtræden i overgangsalderen ensbetydende med at "visse" ting gør man bare ikke mere... En helt forkert holdning, mener jeg. Kun helbredet kan sætte grænser..... sindet burde være frit til alt, specielt nu når mange af os endelig ved, hvad det er vi ikke vil :wink:
Til lykke til dig :oktober15: (også med den næste :smi039 )
Kære Anina…ja, tiden går, og vi ”ældes”- blivere klogere og måske også med årene mere ”forsigtige” – og tør måske ikke kaste os ud i de drømme og oplevelser vi gerne vil have.
Det er rigtigt at kroppen/fysikken kan sætte nogle grænser, men i mange tilfælde er det os selv der er stopklodsen. Vi bliver mere satte med årene, måske også mere magelige, og glemmer at de rigtige oplevelser og ”eventyr” er ikke dem vi ser på tv, men dem vi skaber selv eller er en del af.
Der er nok ikke så mange ting der er tilfældige i mit liv, det meste handler for mit vedkommende om valg og fravalg, og jeg har valgt at leve alle de drømme ud, som jeg overhovedet fysisk, økonomisk og med de højere magters velvilje kan komme til…om mit valg er rigtig…tjah…for mig er det, hvad jeg vil…og det er mit liv, og det skal leves fuldt ud. Jeg vil ikke om 10 måske 15 år sidde og tænke..hvorfor jeg ikke prøvede at udleve mine drømme.
Alle har vi store og små drømme, ting vi gerne vil prøve, udleve og opleve. Mange af disse ønsker store som små, er jo det der gør livet eventyrligt og udfordrende, hvis vi ellers tør!
Forsat god aften og god arbejdslyst
Joanna
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.