Se fuld version : ris, og andet godt, modtages med glæde! (Evighedens Lys)
Hej Alle
Evighedens Lys
Ang. mine besynderlige skriverier modtager jeg med glæde ris eller forslag til
ændringer i teksten. Teksten jeg har indsat her i forum er ikke på nogen måde
”finpudset” – det er bare hvad der ryger ned på papiret!
Er mit skriveri helt uforståeligt, skal man ikke holde sig tilbage, med at fortælle mig dette.
Kærlig hilsen
Joanna
Kære Joanna
Nej, den er absolut ikke uforståelig - faktisk kom jeg til at tænke på Johannes V. Jensens "Bræen", da jeg læste om din oplevelse.
Jo, det kunne da være spændende på en måde at få verificeret faktiske forhold, men vel også ret umuligt...
KH
Sally
Hej Alle
Evighedens Lys
Ang. mine besynderlige skriverier modtager jeg med glæde ris eller forslag til
ændringer i teksten. Teksten jeg har indsat her i forum er ikke på nogen måde
´finpudset´ ¶ det er bare hvad der ryger ned på papiret!
Er mit skriveri helt uforståeligt, skal man ikke holde sig tilbage, med at fortælle mig dette.
Kærlig hilsen
Joanna
Nej, du skal ikke holde op. Jeg holder af det, men det tager mig tid og læse - og tænke lidt over. Og det er jo også dejligt. :wink: K.h. Fleur
Hej Sally
øh….og øh igen, jeg har ikke læst Bræen.
Når mit skriveri er færdigt, er der en antropolog, der har sagt ja - til at læse hele molevitten,
Lige nu skriver jeg bare….undersøger ingenting, da det for mig ikke er så væsentligt, nu skal
det bare ud af hovedet og ned på papir.
Kærlig hilsen
Joanna
Hej Fleur
Tak for din lille kommentar, det er sødt af dig, du bruger tid og energi, på at læse
mit sælsomme skriveri. Jeg blev faktisk rigtig glad, ved at læse din kommentar,
fordi kan jeg gennem det skrevne ord, på en eller anden måde, bevirke at mit
skriveri kan ”igangsætte” noget ”tænkeri” – så er mit mål noget. Ikke at man skal
være enig med mig, ”tro” på min fortælling, eller ”forstå” alt … det gør jeg ikke selv!
Kærlig hilsen
Joanna
Kære Joanna
Johannes V. Jensen skrev mange romaner - Bræen, Kimprernes tog - alt sammen sammenholdt i "Den lange rejse", der beskriver istiden i Skandinavien og menneskets "rejser" gennem tid...
Han levede mellem 1873 - 1950 og modtog Nobel-prisen i litteratur i 1944.
Jeg kan ikke tro, at han "bare" havde en livlig fantasi, eller at han havde sin "viden" fra etableret forskning - så måske har han haft visioner ligesom dig?
KH
Sally
Kære Sally
Jeg "kender" godt Johannes V. Jensen fra min skoletid, men jeg har nok
sovet lidt i timerne, for jeg kan ikke huske noget af læsestoffet - hvad
han har skrevet.
Mange mennesker, tror jeg, oplever visioner af en eller anden slags,
nogle begynder at skrive, andre begynder at male, spille musik, eller
finder måske sin "livsgerning" og mål med tilværelsen. Alt sammen
udtryk for noget man gerne vil dele med andre, give videre på en eller anden måde. Det behøver ikke at være noget stort, eller usædvanligt, men bare
"noget" man gerne vil udtrykke, og slippe ud, fordi man ikke kan lade være...
Kærlig hilsen
Joanna
Hej Joanna
Jeg har siddet og læst alt det du har skrevet om Lyset. Jeg kan sagtens forstå det du skriver og jeg lader mig " rive med" når jeg læser det. Jeg går selv rundt og tumler med så mange tanker om hvorfor jeg lige føler, ikke føler, er som jeg er. Håber du forstår.
Jeg har nogle piger som kommer hos mig og bliver masseret, og jeg har faktisk talt med den ene af dem omkring at opsøge en terapeut som kabn føre os tilbage i vores tidligere liv. Også for at finde ud af om det passer at vi har haft et tidligere liv. Vi er lidt skeptiske, men er begge to meget nysgerrige og søgende væsener. Jeg har været til en håndlæser som også talte om genfødsel og jeg må indrømme at hun fortalte mig noget om mine foraldre, min barndom mine børn og min mand, som jeg blev dybt fasineret af.
Jeg synes bestemt du skal blive ved med at skrive, da jeg synes det er spændende. Knus Kip
Kære Kip
Det glæder mig at du kan forstå hvad jeg skriver, det er jo noget ”uhåndgribeligt”
og for mange mennesker ”sælsomt.”
Det er også svært for mig at få det formuleret ordentligt ned på papiret, jeg er faktisk ikke
rigtig fortrolig med at skrive, det er ret nyt for mig, at udtrykke mig i digt og ”skriverier” –
det er først dukket frem i den senere tid. Det er muligvis ”affødt” af min noget specielle
regressions oplevelse.
At have en sund skepsis overfor al alternativ behandling er kun en god ting, man behøver ikke
at tro på tidligere liv… men måske man får flyttet sin indstilling til mangt og meget efter behandlingen, og forstår sammenhænge i sit nuværende liv på en bedre måde, som man kan bruge positivt i fremtiden. Man skal vælge sin terapeut med omhu, finde en man har tillid til, det er vigtigt, for at få en god og givende oplevelse, og dermed værktøjet til at bruge regressionen
som et skridt fremad til et bedre liv.
Kærlig hilsen
Joanna
...og når man så har fundet sådan en, kan det varmt anbefales herfra. Har i hvert fald givet mig et mere positivt syn på mange ting.
Vedr. dine skriverier Joanna, så kan jeg kun sige, at de er fascinerende og at jeg elsker at læse det - det gør mig glad. Og sjovt nok virker det ikke så fremmed og underligt, som det ellers tilsyneladende er.
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.