PDA

Se fuld version : Min afrikanske bedstefar (Pap)



Joanna
02-10-05, 00:23
Min afrikanske bedstefar.

I Danmark når der er problemer i et parforhold, er det blevet ret almindeligt at parret vælger at gå i par terapi, for at få hjælp ti at løse problemerne.

I Gambia, løses problemerne, på en anden måde, hvis partnerne ikke selv, kan løse dem, eller er utilfredse med noget i forholdet, og ikke kan finde ud af at løse dette, så går man til sine familier med problemet. Som regel en bedstemor eller bedstefar, som lytter til ”sagen” fra begge parter, og derud fra rådgiver og vejleder.

I Gambia, har jeg en Pap – en gammel mand (med KUN én kone, hvad der er ualmindeligt for ældre mænd – til gengæld har de 8 børn, hvoraf den yngste i rækken er 5 år) Min Pap kunne sagtens have flere koner, men han har valgt af kærlighed og respekt for sin kone, ikke at tage andre koner…Pap er heksedoktor - traditionel medicinmand i en lille landsby ved navn Nemma, han er meget respekteret i Gambia, for sine healende evner, klarsyn og mediciner.

http://img129.imageshack.us/img129/1305/pap0bj.jpg (http://imageshack.us)

Folk kommer lang vejs fra, for at få hans hjælp, som han aldrig tager betaling for, men altid lader folk betale, hvad de nu syntes hans behandling er værd. Ja, selv Gambias nuværende præsident konsultere gamle Pap. Pap kunne være en rig mand i Gambia, men det har han valgt ikke at være, til gengæld har hans landsby egen lille skole, en vandpumpe og får snart indlagt strøm. Alt dette er Paps værk.

Da jeg første gang mødte Pap i hans lille landsby (havde hørt om hans evner) – og blevet nysgerrig efter at se denne mand, desuden havde jeg fået børnesår som ikke ville læges p.g.a den høje luftfugtighed i regntiden. Små sår i regntidens høje luftfugtighed, kan udvikle sig til store væskende sår, der ikke vil heale. Pap behandlede mig, da det blev min tur i rækken uden for hans hytte, jeg var den eneste hvide, og et udsædvanligt besøg i den lille landsby. Pap gav med noget smørelse jeg skulle bruge i nogle dage på såret. Da jeg ville give ham nogle penge (dalassis) for hans behandling, ville han ikke modtage min betaling, men tog mine hænder og sagde, på Madinka iblandet engelske brokker – lad mig blive din bedstefar, du er uden familie her i mit land, du er gift med en ”nikonjol” (sort mand) – du vil måske få brug for en bedstefar, som kan hjælpe jer til et godt ægteskab.

Dette blev starten på et bekendtskab med en usædvanlig fantastisk gammel vis mand, som jeg og min mand gennem årene, har haft så megen hjælp og glæde af, at det ikke kan udtrykkes med ord.

Vi savner vores Pap, vi skriver til ham, - Pap kan ikke læse eller skrive, men går til landsbyens ”skriver” – som læser og oversætter brevet for Pap. Vi modtager små pakker og breve fra Pap, som altid indeholder kærlige og vise ord, som Pap har dikteret til skriveren. I dag fik jeg en lille pakke, indeholdende Pap’s kloge og vise ord, desuden 2 overmodne mangoer som jo har været længe undervejs, og ikke mere er spiselige. Pap ved jeg elsker mangoer, så tanken er jo smuk. Men han har vist glemt at tænke på den lange postgang….

Jeg sidder her med den lille æske han sendte til mig, når jeg snuser ned i æsken, lugter den af Gambia, og Pap… Pap og Gambia, vil altid have en plads i mit hjerte…

Joanna

Dinah
02-10-05, 14:12
Kære Joanna :D

Det er dejligt og varmt at læse om din gamle Pap - og Gambia.

Kærlig hilsen
Linda

Joanna
02-10-05, 14:28
Hej Linda

Tak for din respons på min ”bedstefar” historie.
Ja, Pap (betyder bedstefar) er et dejligt menneske,
han har jordens smukkeste ansigt, i hver en rynke,
kan man aflæse, mildhed, og visdom.
Herhjemme er det som om gamle mennesker ikke
tæller i samfundet, i Gambia, har de gamle mere
værdighed, og regnes for værdifulde, i familien og
i samfundet. At blive gammel i Gambia er ikke en
”skam” – men en ære! Måske kunne vi lære lidt
herhjemme?

Jeg troede jeg kunne få hjælp til billede indsætning
i dag, for så ville jeg sætte et billede ind af min
rare afrikanske bedstefar, men det bliver vist først på
torsdag….

Kærlig hilsen
Joanna

Pipaluk
02-10-05, 21:22
Kære Joanna.

Jeg kan godt forstå, du føler dig meget heldig, for det er da ellers en af de ting, man kun oplever på film.
Det er virkelig en smuk og rørende historie

Jeg er virkelig misundelig - på den gode måde.

Men måske er den hjælp og støtte, jeg får lige så meget værd for mig, som din "Bedstefar" er for dig.

Knus og kram fra Bodil.

Joanna
02-10-05, 21:37
Kære Bodil

Ja, det er jeg helt sikker på...

Kærlig hilsen
Joanna

Sally
02-10-05, 22:13
Kære Joanna

Jeg har også læst din beretning om Pap og jeg glæder mig over hvert et ord.

Det er så berigende en oplevelse at stifte bekendtskab med den oprindelighed, man finder hos gamle mennesker, der ikke er blevet forstyrret af tiden og uroen i verden.

Den visdom, som du nyder godt af, får du ikke gratis - Pap har også brug for dig!

KH
Sally

Joanna
02-10-05, 22:31
Kære Sally

Nej, jeg tror nu ikke Pap har ”brug” for mig, men han kan godt lide
at høre om hvordan vi lever i vores verden. Han har mange ugeblade,
som jeg har taget med til ham – jeg tror han stadig kigger i dem – om
aftenen inden mørket falder på, har vi tit siddet mange mennesker udenfor
hans hytte og kigget i disse blade. Så fortæller jeg om vores liv i Europa
udfra billederne, dette udløser både undring, hovedrysten og kæmpe grin…
De har jo ikke fjernsyn endnu, og mange kan ikke læse, og hvis de kunne
har de andre vigtige ting at bruge deres få penge på, end at købe en avis,
som også er svære at få fat i udenfor byerne. Jo jo, vi hvide er lidt skøre…
og så har vi altid travlt…

Kærlig hilsen
Joanna

Avalon
04-10-05, 20:12
Hej Joanna.
Tak fordi du er så god til at bringe verden tættere på. Jeg håber virkelig, du får tid til at skrive om dine rejseoplevelser og -genvordigheder, herunder også jeres problemer med lovgivningen i Danmark. Med det åbne og tolerante sind, du har, ville det kunne give mange mennesker en hel del - tror jeg på.

Avalon
04-10-05, 20:14
...ja du skriver jo allerede om det. Men jeg mener sådan mere systematisk og ud til en bredere flok end lige os herinde. (selvom det er rart at være "forsøgskaniner") :D

Anina
25-10-05, 14:17
Kære Sally

Nej, jeg tror nu ikke Pap har ”brug” for mig, men han kan godt lide at høre om hvordan vi lever i vores verden. Han har mange ugeblade, som jeg har taget med til ham – jeg tror han stadig kigger i dem – om aftenen inden mørket falder på, har vi tit siddet mange mennesker udenfor hans hytte og kigget i disse blade. Så fortæller jeg om vores liv i Europa udfra billederne, dette udløser både undring, hovedrysten og kæmpe grin…

De har jo ikke fjernsyn endnu, og mange kan ikke læse, og hvis de kunne har de andre vigtige ting at bruge deres få penge på, end at købe en avis, som også er svære at få fat i udenfor byerne. Jo jo, vi hvide er lidt skøre… og så har vi altid travlt…

Kærlig hilsen
Joanna
Hej Joanna :smt052

Så surfer man, så ser man noget, så kommer man i tanker om noget, så huske man dig, mangoer fra Pap og Pap him self .... og så finder man et billede som bringer din historie tættere, også selv om det højst sandsynligt er et helt andet sted end hvor Pap bor....

http://img491.imageshack.us/img491/7264/dscn2229kidswithmango1kg.jpg (http://imageshack.us)

Knus til Joanna :smt058

Joanna
25-10-05, 22:18
Kære Anina

Uhmmm, uhmmmm MANGO!
Billedet kunne såmænd godt være fra Gambia, dog ikke bjergene som jeg kan se i baggrunden,
Gambia er et fladt land.
Næsten hver gang jeg køber frugt, appelsiner, mango, ananas og bananer, bliver jeg lidt skuffet. Frugten smager ikke helt som den man selv plukker. Hvis jeg ellers kunne finde ud af det, ville jeg sende dig et billede med en friskplukket bananklase fra min have i Gambia. Vi havde mange banantræer, da vores gris også elskede bananer.

Kærlig hilsen
Joanna

Sally
25-10-05, 22:22
Kære Joanna

Sådan siger jeg nu, når jeg kommer til DK og køber tomater, citroner og peberfrugter....de mangler den naturlige solmodning....

Men køb du jordbær hernede...de har ikke halv smag og syrlighed - de modnes for hurtigt her... :D
For ikke at tale om æbler.....dem savner jeg også!

KH
Sally