PDA

Se fuld version : Pollo alla Diavola ( Djævlekylling)



Sally
21-10-05, 17:02
En alternativ tilberedning af kylling:

En kylling flækkes fra brystsiden, men hænger sammen i ryggen, og bankes flad med en kødhammer ( så flad, den nu kan blive).

Den smøres med en peber-blanding indeholdende hvidløg, knust laurbærblad og timian.

Brunes 3-4 minutter på hver side i en pande med olivenolie.

Lægges på en bageplade/bradepande og grilles i ovnen. Vendes hvert 7. minut, indtil overfladen er gylden og sprød og kyllingen er gennemstegt ( det er derfor jeg sidder her - jeg har indtil nu vendt 7-8 gange, og den ser ud til at blive god! :D )

Ved slutningen af stegetiden drysses med salt.

Velbekomme!

KH
Sally

Fleur
22-10-05, 23:27
Uhm, lyder lækkert. Det må jeg prøve. Vi har fået suppe og høne i 3 dage, nu gider jeg ikke mere. Jeg har lavet hjemmelavet is, og bagt kokosmakroner. Dejligt at snakke om mad! Knus Fleur(der bærer præg af ikke bare at snakke om mad!) :D

Sally
22-10-05, 23:33
Kære Fleur

Jeg har aldrig før tilberedt kylling på denne måde, men jeg må indrømme at den blev rigtigt god...

Skindet var sprødt uden at være branket - der skal holdes lidt afstand til grill-elementet, og jeg tror den var i ovnen i alt 1 1/2 time...

Jeg stak i lårene med en tandstikker og der sivede ikke kødsaft ud.

Kødet var mørt og meget saftigt, så det er ikke sidste gang jeg tilbereder på denne måde. Vi skal bare være sikre på, at kødet er gennemstegt, nu der snakkes så meget om fugleinfluenza...

KH
Sally

Barbara
23-10-05, 09:01
Kære Fleur og Sally

Jeg nyder også at læse om mad. Ja, jeg elsker også at tilberede den, især helt fra bunden og når jeg har god tid til at gøre mig umage.

Jeg bliver altid inspireret til at lave noget nyt, når jeg her læser om forskellige retter. Især Sally har jo lagt mange opskrifter ind, som jeg glæder mig til at prøve.

Og så kokosmakroner... det kunne jeg lige tænke mig at gå igang med. Men min nye ovn er det rene digitalhelvede og der medfølger en manual på størrelse med en telefonbog. Og den gider jeg altså ikke læse.

eg finger-toucher bare på alle "knapperne" og så dytter og det blinker det. Jeg skal vist have mere styr over den inden jeg forsøger mig ud i kokosmakroner.

Jeg spørger: Hvad er der egentlig i vejen med en helt almidelig gammeldags knap man kan skrue på?

KH
Barbara

Fleur
23-10-05, 09:20
Jeg går også ind for at prøve sig frem, jeg gider heller ikke alle de mange sider i manualer. Men det koster jo sommetider lidt lærepenge.Fnis. K.h. Fleur