PDA

Se fuld version : Besøg fra Danmark - Rita og Thomas



Joanna
06-11-05, 14:29
Besøg fra Danmark - Rita og Thomas

Klik på billederne for at se dem større

http://img188.imageshack.us/img188/6582/besgfradanmarkritaogthomas3gq.th.jpg (http://img188.imageshack.us/my.php?image=besgfradanmarkritaogthomas3gq.jpg)

En gammel arbejdskollega Rita og hendes søn Thomas besøgte os i Gambia. Jeg tror nok, - det for Rita var lidt af et kultur chok. Desuden døjede hun meget med varmen. Det var i November måned de besøgte os, i begyndelsen af tørke tiden. I regntiden der starter i Maj og slutter omkring Oktober er klimaet næsten uudholdeligt. Det er frygteligt varmt, luftfugtigheden er høj, og det regner i stride strømme i dagevis. Og der forekommer ofte tropiske uvejr og storme. I regntiden florere alle slags sygdomme, malaria, tuberkuloseudbrud, gul feber og alle de fattige i deres utætte og skrøbelige huse eller hytter lider alverdens kvaler.
Jeg ville bare tage et foto af Rita og Thomas, men vupti, strømmede det til med smilende gambianske mænd… Alle vil så gerne fotograferes… ved siden af Rita sidder en af vores gode venner ( ham med kasket, solbriller og striber på skuldrene. Han hedder Sheriff, og kan smykke sig med titlen ”turist taxa chauffør kontrollør.” I turist området findes der taxier specielt for turister, til forskel for de lokale taxavogne, har disse chauffører en forsikring der dækker evt. skader og som regel et gyldigt kørekort. Det er ganske almindeligt at køre bil uden kørekort i Gambia. Skulle man være så uheldig at blive stoppet af politiet, ja så stikker man dem lidt dalassis (gambianske penge) - og så kører man bare videre… Bestikkelse på alle niveauer er en del af livet i Gambia.

http://img22.imageshack.us/img22/1971/kvgpvejene2tc.th.jpg (http://img22.imageshack.us/my.php?image=kvgpvejene2tc.jpg)

I Gambia findes der næsten ikke asfalterede veje, det er jordveje, eller bare hjulspor gennem landskabet. I regntiden kan man ikke køre, med mindre man er i besiddelse af en firehjuls trækker. Vejene er stort set ufremkommelige, står under vand, og fulde af store mudderhuller. Der er ikke megen trafik på jordvejene, altså lige bortset fra kvægflokke… Disse køer elsker simpelthen at gå lige foran bilen i et umådeligt sindigt tempo… Nogle gange går kørerne alene, andre gange drives de af hyrder. De er som regel meget fredsommelige, både køerne og hyrderne, når man ikke forsøger at overhale…. God tid… intet haster… hvad der ikke nås i dag, nås vel i morgen… eller en anden dag…

http://img22.imageshack.us/img22/2285/prgeri8ed.th.jpg (http://img22.imageshack.us/my.php?image=prgeri8ed.jpg)

Gambia er meget fiskerigt, her er ingen mangel på fisk i havet. Alle spiser fisk i Gambia. Desværre kommer der kæmpe store europæiske fisketrawlere til havet ud for Gambias ca.2ookm. kyststrækning. Disse trawlere har i de sidste år gjort et stort og skammeligt indhug på fiskebestanden. De gambianske fiskere har ikke denne slags moderne kæmpe skibe, men benytter stadig små traditionelle både, der roes med årer….
Her er vi inde på et Bungafish røgeri. Bungafish er en lille fiskeart, som spises især af den fattige del af befolkningen, fordi den er billig at købe på fiskemarkedet. Den røgede Bungafish, er en af de få eksport varer som Gambia sælger til andre vest afrikanske lande.
Der findes ingen jernbaner i Gambia, og meget få transport skibe, så den røgede Bungafish transporteres til andre lande i vest Afrika med lastbiler.

http://img242.imageshack.us/img242/8994/rgetbungafishsmagerikkegodt5zy.th.jpg (http://img242.imageshack.us/my.php?image=rgetbungafishsmagerikkegodt5zy.jpg)

Her smager vi lidt på den røgede Bungafish… Det er ikke min livret…

http://img242.imageshack.us/img242/6667/tomasoghanstrofer5lj.th.jpg (http://img242.imageshack.us/my.php?image=tomasoghanstrofer5lj.jpg)

Her står en meget stolt og glad Thomas. Vi er på et lille besøg med Justice hjemme i hans landsby. Justice arbejder i en lille juicebar, i Serrekunda, men nu har han taget os med til sin landsby. (Justice’s kone er for øvrigt min maiden) - men det er en anden historie…
Thomas har fået foræret disse smukke skildpaddeskjold. Skildpadderne er for længst spist, en delikatesse, og tro mig der har været fest i landsbyen, for det må have været et ordentligt festmåltid… Skildpadder er faktisk fredet i Gambia…
Thomas transporterede begge skjold med til Danmark… Hvordan han slap forbi tolden i Danmark med dem… aner jeg ikke… jeg véd han bestak den gambianske told… Man lærer hurtigt ”spillereglerne”…