Se fuld version : Julekalender 2005
Julekalender 2005
:juleklokke:
1. december 2005 december1
Det var natten til den 1 december og Lisa havde travlt, meget travlt, hun var ikke færdig med at pakke ungernes julekalender ind endnu for der havde været så mange andre ting der skulle ordnes i november måned.
Nu sad hun og klippede og klistrede medens tænkte på at det var det samme hvert år, december kom bare lige pludselig selvom hun havde haft et helt år til at forberede sig.
Hvad var det? hun lyttede, var det mus der puslede inde bag vægen? Hun syntes hun så et strejf af rødt , var det? kunne det være ?
:D
Lisa sad helt stille... har vi mus? - tænkte hun... Nu så hun et lille hurtigt glimt af
noget rødt der pillede afsted langs gulvpanelet...og forsvandt rundt om hjørnet ind til stuen... Lisa rystede på hovedet... Jeg er så træt at jeg begynder at se syner -
tænkte hun.
Endelig var Lisa færdig med at pakke ungernes julekalender ind, hun kiggede ud af vinduet. Natten var mørk og kold, hun kiggede op mod himlen, stjernerne lyste
som små glimtende diamanter på den sorte vinter himmel. Lisa gabte og strakte sig - Åh, hvor er jeg dog træt, tænkte hun. Nu må jeg se at få sovet lidt, der venter jo en hård dag i morgen. Lisa tog de færdig indpakkede julekalendere under armen og begav sig hen mod børneværelset. Forsigtigt lukkede hun døren op ind til børneværelset. Mads og Mette lå i hver deres senge og sov tungt. Lisa lagde julekalenderene i fodenden af Mads og Mette's seng. De sov trygt. Lisa smilede, ved tanken om hvor glade de ville blive når de vågnede op her til morgen, og fandt en overraskelse i sengen.
Ak ja - tænkte Lisa - idet hun lukkede døren til børneværelset, og stille gik hen af gangen til soveværelset, - så er det 1. December - hvor får jeg travlt. Lisa stoppede op lige ud for soveværelset, - hvad var det? Hun hørte igen en underlig lyd...
Nåhhh. det var bare Lars, hendes mand der snorkede højlydt inde i sengen...
Lisa sukkede, ja du har det godt, - tænkte hun du ligger bare der og snorker, mens det er mig der skal sørge for julekalender til ungerne midt om natten. Lisa lagde sig ved siden af Lars, og hurtigt faldt hun i søvn til hans rytmiske snorken....
...pludselig hørte hun en lyd og åbnede øjne, blot for at lukke dem igen bestyrtet over hvad hu så. Hun befandt sig i....
Et varehus fuld af travle mennesker, der asede og masede, og skubbede til hinanden, i kampen for at komme hen til kassen for at betale for alle deres juleindkøb. Hold da op - tænkte Lisa bag sine lukkede øjne, jeg har simpelthen julestress allerede... Jeg ser og hører syner.... Lisa drog et dybt suk... og hendes krop og tanker faldt til ro... Lisa faldt i søvn igen...
Undenfor var det stadig mørkt...
Men heller ikke denne gang fik hun sovefred.... Ved siden af begyndte Lars at røre på sig og forsigtigt steg ud af sengen. På listefødder gik han ud af soveværelset og en kort stund efter kom han tilbage og lagde noget tungt i fodenden af sengen.
Gennem de lukkede øjne kunne Lisa skimte et lysskær, der bevægede sig lige som i vinden.... hun åbnede øjne og så at Lars holdt et levende lys i hånden og så kærligt på hende.....
"Du troede vist nok, at jeg vil lade dig slide med kalendergaverne alene igen i år" - sagde han og så underfundigt på hende, mens hans blik bevægede sig hen mod en større bylt liggende på sengen ved hendes fødder. Lisa satte sig op i sengen og skulle til at række efter bylten da han greb hendes hånd og puttede en lille pakke ind i den.... "Dette er hvad jeg burde have gjort for længe siden" - sagde han... "men indtil sidste uge havde jeg ikke været opmærksom på mange ting".
Lisa kiggede spørgende skiftevis på den lille pakke liggende i hendes hånd og på ham... Lars fortsatte... "jeg har mødt en barndomsven jeg ikke har set de siden vi var drenge og det bragte minder frem fra min egen barndom og mine egne juleminder.... ikke mindst min mors store anstrengelser for at give os børn en god Jul, den første efter min far døde og den Jul som gjorde mig voksen før tid. Jeg vil ikke have, at vores børn skal undværre en fælles juleglæde med sin far, som jeg gjorde dengang."
Lisa følte en forlængst glemte følelse af stille glæde, samhørighed og taknemmelighed.... følelserne hun troede var borte for altid efter at dagligdagen har gjort sit indtog i deres liv efter at deres første barn var født... men nej... disse følelser var her endnu. Hun mærkede varmen fra det levende lys og den lune følelse i hånden. Hun så ned på sin gave og turde ikke åbne den lille pakke, men Lars så så forventningsfuldt at hun ikke ventede længere.
I en lille æske lå en forgyldt firkløver. "Husker du den" spurgte han.... "det er den samme firkløver du fandt og gav mig dengang oppe på bakketoppen hvor vi havde vores første stævnemøde"......
Lisa sad helt tavs.... kunne ikke sige noget.... tårene løb ned af hendes kinder...
Endelig udbrød hun med halvkvalt stemme. Åhhhh Lars... Jo, jeg husker bakketoppen og firkløveret.... Tænk, engang hvor tiden er gået, min elskede....
I det samme brød det grå dagslys gennem nattemørket udenfor.... Det var blevet
1. december... en ny dag ...
Lisa rakte ned mod fodenden af sengen, stadig med tårer i øjene, og det lille firkløver i den ene hånd. Hun kiggede kærligt op på Lars, - hvad er der i pakken? spurgte hun.... Må jeg åbne den nu?
Han så lidt usikkert ud og begyndte at binde bylten op. Inde lå der ti små pakker med drengenes navne på. "Jeg har pakket nogle kalendergaver ind til dem også" sagde han og kiggede forlegent i gulvet. Han har aldrig før gjort noget lignende.
Lisa sprang ud af sengen, slog armene om Lars, og gav ham et KÆMPE smaskkys
på den ubarberede hage... Lars smilede, og strøg Lisa over håret, og så kærligt ned på hende...
I det samme hørte Lars og Lisa drengene råbe højt inde fra deres værelse...
Mor, far - kom, skynd jer....
Se det sner, hurra det sner, nu kan vi kælke til skole og bygge snemænd, og og og. Lisa kiggede på drengene og sagde" nu skal I først lige spise morgenmad og så kan I tage jeres skidragter frem og husk halstørklæde, vanter og huerne".
Lidt urålmodige gik de ud i køkkenet hvor Lars var igang med
:D
...med pandekagerne til morgenmad.
Alene på drengenes værelse blev 2 nisser tilbage i deres lodne, røde huer og så mismodigt på den nu lukkede dør.... Nu har de det meste af natten og tidligt på morgenen gjort hvad de kunne for at påkalde sig opmærksomheden, men forgæves...
Rolig nu, sagde den ældre. Der er hele 24 dage tilbage til Jul. Juleaften kommer selv de voksne til at tro på os og Julemanden igen.
Fra køkkenet lød
muntre glade stemmer.... Ihhhh sagde den yngste nisse og rystede på sin hue...
De mennesker har så travlt, - de halser altid af sted, til det ene eller det andet,
de lægger slet ikke mærke til os... Og dog tror jeg Lisa fik et glimt af mig i går nat... men, hi hi, - hun troede jeg var en mus.... Ja, sagde den ældre nisse, sukkede dybt og kradsede sig i det lange skæg.... Nåh, men der er jo 24 dage tilbage til Juleaften.... meget kan nå at ske....
Ude i køkkenet var der gang i pandekagerne....
Børnene var ellevilde, pandekager med syltetøj og sukker, og så om morgenen. Det havde de ikke prøvet før, og slet ikke at det var Lars der stod i køkkenet så tidligt på dagen.
De spiste så mange pandekager, at de næste fik ondt i maven, men heldivis skulle de jo ud og lege i sneen, og Lise sagde, " nu har i godt af lidt frisk luft og lidt motion. Hun sender spørgende øjne til Lars, og han nikker.
Lars og Lise går også ud og tager varmt tøj på. De skulle lege sammen alle fire.
Lars leder og leder, han kan ikke finde sin ene sok og sin ene vante......
Nej!!! for det havde de små nisser nemlig taget, da de hundefrøs .Nu havde de jo planlagt at de ville tage med ud og kælke og lege i sneen ,sammen med drengende, men de skulle lige finde ud af hvordan de kunne gøre det uden at blive set. Nu ved jeg det sagde den yngste nisse,
som egentlig hed Nis junior, vi gemmer os i Lisas lomme for den er stor og varm, og som sagt så gjort, de listede sig hen langs panelerne, op af frakkesnoren og ned i Lisas lomme, her sad de musestille for ikke at blive opdaget. Men Nis Senior havde et andet forslag.
Du tager en vante og hopper i og jeg tager en sok, og så skal det blive sjovt at se, når Lars farer rundt og leder efter sine ting. Vi skal nok få dem overbevist om, at der FINDES nisser.
Lars kan ikke forstå, hvor hans vante og den ene sok er blevet af. Pludselig får han øje på sokken henne under trappen. Pludselig bliver han helt forkert i hovedet. Han synes sokken flyttede sig. Han kiggede på døren for at se om den stod åben, men han synes ikke han kunne mærke nogen vind, og døren var også lukket. Han kommer til at tænke på, at Lisa tidligere snakkede om en mus.
Lars kan ikke li`mus inde i huset, så han sætter fingrene ned for at tage sokken, men ak ak, den flyttede sig igen Lars siger, "vi skal altså have fanget den mus". Der blev et virvar ude i gangen og Lisa hylede op og børnene morede sig.
Nissen tænkte, det var lidt for tidligt at blive opdaget, den 1 december så den måtte finde en løsning, og det skulle gå hurtig. Nissen svedte, " Bare ikke Lars kunne finde på at træde på sokken"..............
:roll:
Lars...unger...lød Lisa's stemme højt og klart. Nu er der ikke tid til mere pjat, tiden
går og i skal i skole unger. Og Lars, kom nu - du kommer forsent på arbejde...
Lars vendte sig om... og det var heldigt.. Vupti var nissen løbet i skjul...
Lars rystede på hovedet... men opgav at finde en forklaring og skyndte sig ud til Lisa og ungerne...
I mellemtiden var Lisa`s mor, Fru Frederikke på vej mod landsbyen, på et uanmeldt besøg hos sin datter. Fru Frederikke havde et mindre problem med hukommelsen samt et ualmindelig dårlig stedssans og det hjalp ikke på det hele, at hun den dag også glemte sine briller derhjemme.
Netop derfor lagde hun ikke mærke til, at det ikke var hendes egen frakke hun har taget på, men en gammel søbmandsfrakke hendes salige far efterlod i en brannert hos sin datter i sin tid.
I denne frakke boede Kloge Margo i den forvisning, at denne museumsgenstand til en frakke fik lov til at hænge på sin plads i skabet til evig tid.. Kloge Margo var Nisseniorens søster og en tante til Junior. Og nu var hun i færd med at blive transporteret på et uventet og højst uanmeldt besøg hos sin modvillige familie. Nissenioren har nemlig aldrig glemt at
da han var nissedreng var Margo (dengang endnu ikke "Kloge") efter ham hver gang Julen stod for døren og sang en gruk til en hjemmelavet melodi om og om igen.... "Julens glæder ere tvende: først dens indtog, så dens ende." Han fik aldrig et ben til jorden og begyndt først at kunne uhindret glæde sig til Jul igen, efter at han flyttede hjemmefra da han var en ung knægt på 87 år.
Hvordan det mon vil gå nu, julehadende Kloge Margo uvidende om det er på vej til det lille hjem på landet, som bare summer af juleglæden og forventninger.... og masser af kalendergaver alle vegne.... ?
Fru Frederikke stavrede afsted, hun var nu kommet væk fra vejen, hun missede med de nærsynede øjne, brillerne havde hun jo glemt!
Nede i lommen på den gamle udtjente frakke, som jo havde tilhørt Fru Frederikkes saglige far, som jo aldrig havde sagt nej til en god dram,- ja der sad jo kloge Margo. Hun var godt knotten, for min søde grød, hvor Fru Frederikke slingrede afsted, Kloge Margo var helt søsyg, og sad med hovedet stikkende op af lommen. Ved min grødske - udbrød hun- madammen slinger jo som en gammel drukken sømand. Stakkels, stakkels Kloge Margo, helt udvidene om hvad der ventede hende, sad hun nu og gylpede ud af frakkelommen...
Der var faldet ro over det lille hjem. Lars var på arbejde og ungerne i skole. Lisa stod og vaskede op. Hun kiggede ud af køkkenvinduet. Lisa gned sine øjene og tænkte - nej hva' er nu det, ser jeg nu syner igen! Hun stirrede ud af vinduet, udenfor midt i sneen og helt væk fra vejen, stavrede en skikkelse rundt... rundt og rundt i store cirkler... Lisa blev nysgerrig og løb ud af huset, i bare ærmer. Udenfor susede vinden, men Lisa lod sig ikke standse, målbevidst begav hun sig hen i mod skikkelsen der slingrede rundt midt ude i sneen.
Da hun kom nærmere, stoppede hun op, gned sine øjne endnu engang....
2. december 2005 december1
Natten havde sænket sig over familiens hus i landsbyen. Lisa kunne ikke sove, hun lå og vendte og drejede sig, ved siden af Lars, der som sædvanlig snorkede højlydt. Tankerne myldrede rundt i hendes hoved. Sikke en forunderlig og mærkelig dag det havde været…
Lisa lå og tænkte på hendes ”syner” – på røde mus der puslede og derefter forsvandt som i et glimt. Hun tænkte på Lars’s vanter og sokker der var pist væk… Og ikke mindst på hendes mors meget overraskende og uventede besøg i saglige morfars gamle sømandsfrakke, med store pletter ved den ene lomme…Stakkels mor Frederikke – tænkte Lisa, det var godt jeg fandt hende derude i sneen. Uden briller og med hendes manglede stedsans, kunne hun jo nemt være gået i åen… Endelig faldt Lisa i søvn…
Inde i børneværelset sov drengene trygt og godt, små smil spillede om deres læber…måske de lå og drømte om kalendergaver og kælketur i sneen…
I gæsteværelset lå Enkefru Frederikke og sov med halvåben mund, og tænderne sirligt anbragt i et glas lige indenfor rækkevidde. Hun skulle jo være sikker på at kunne finde sine tænder straks i morgen tidlig, for hun var jo kommet hjemmefra uden sine briller…
Ude på badeværelset, i den store vasketøjskurv lå den gamle slidte sømandsfrakke, som Fru Frederikke jo havde iklædt sig da hun tog hjemmefra, det var jo ikke hendes frakke, men allerede hjemmefra havde hun forlagt sine briller, og ved en fejltagelse iført sig sin fars gamle udtjente sømandsfrakke. Kloge Margo som jo var Nisseseniors søster og Nissejuniors tante, og som for øvrigt hadede alt der bare ligner jul – boede i den ene dybe frakkelomme. Kloge Margot sov dybt i sin lomme, der ikke lugtede helt så godt længere, da hun jo var blevet frygtelig søsyg af at sidde der i lommen mens Enkefrue Frederikke stavrede af sted i blinde.. Kloge Margot var helt udvidende om at Frederikke havde bragt hende og den gamle frakke, til huset hvor hendes juleglade familie har deres nissebo…
Inde bag panelet i familiens gamle hus sov de to nisser varmt og godt, pakket ind i Lars’s sok og vante…de smaskede begge lidt i søvne… måske de drømte om risengrød med smørklat?
Udenfor var natten stille, stjerner blinkede på den klare himmel.
Snart vil en ny dag oprinde…
Hvad mon 2. December vil bringe?
Klokken var 6.00 og det var den 2 december.
Stille vågnede huset og i dag var Lisa udhvilet så hun stod først op og satte kaffe over, gik ind i badeværelset og begyndte at sotere vasketøjet. Hendes moder Fru Frederikke havde jo haft denne temlig nussede sømands frakke på og nu ville Lisa vaske den for den var faktisk temmelig fæl at lugte til, overhovedet ikke henad jul
så Lisa puttede den i vaskemaskinen men inden følte hun lige efter i lommen hvor Kloge Margo lå og sov i sin sødeste søvn, Lisa mærkede noget småt og varmt og tænkte igen straks på mus, hvad var dog det ? havde moderen taget mus med sig hjemmefra?
Lisa trak hånden til sig med et lille skrig, og styrtede ud fra badeværelset. Hun ville vække Lars, var der mus i den gamle frakke, måtte han fjerne den. Imellem tiden var Kloge Margo vågnet op af sin søvn ved at mærke Lisas fingre klemme om hendes trinde mave, og ved lyden af Lisa's skrig. Hun kravlede fortumlet ud af lommen,heldigvis stod vaskemaskinens låge stadig åben, så hun lod sig dratte ned på gulvet. Hurtigt pilede hun om bag toiletkummen i skjul. Stakkels Kloge Margo
var helt forpustet, og meget bange, og tog sig til huen... Åh nej udbrød Margo - min hue, min hue er røget af, den ligger i frakkelommen. Nu var Kloge Margo helt panikslagen, at miste sin hue, var noget at det værste der kan ske for en værdig nissedame.
I det samme trådte Lisa og Lars ind på badeværelset....
Lars rystede på hovedet, men trak alligevel den ildelugtende gamle sømands frakke ud af vaskemaskinen, og stak hånden ned i først den ene lomme, og derefter i den anden. I den sidste lomme, mærkede han noget blødt og loddent. Hurtigt trak han hånden op, og kiggede på den lille røde tingest… En mus er det i hvert fald ikke…sagde han grinende til Lisa og rakte hende det lille stykke røde stof… Føj hvor den frakke stinker, forsatte han, og smed den ind i maskinen og startede vaskeprogrammet.
Lisa stod og vendte og drejede den lille røde hue… Hvad er dog det her, sagde hun undrende til Lars - det ligner da en lille nissehue?
Bag toiletkummen stod Kloge Margo og spruttede og hvæsede. Hold jeres store modbydelige
klumpefingre fra min hue, - hun var meget arrig nu, ikke nok med hendes hjem var endt i en stor larmende maskine, men at store modbydelige mennesker gramsede på hendes kære hue… Det var for galt…
Ved min sure julegrød,- udbrød Kloge Margot, nu skal de dælme få med mig at bestille, min hue vil jeg ha’. Her må jeg bruge snilde og lidt nissemagi, ingen vej udenom!
Og vupti, fløj huen ud af Lisa’s hånd og landene nok så fint ovenpå Kloge Margo’s grå strit hår.
Hovsa - udbrød Lisa hvor blev huen af… den forsvandt!!
I det samme lød der et højt brag inde fra gæsteværelset… Lisa og Lars kiggede bestyrtede på hinanden, og løb ud på gangen hen til Fru Frederikkes soveværelse.. De tog i døren men den var låst indefra…
Inde bag den låste dør var der sket følgende… Enkefru Frederikke var våget op, havde halvt i søvne rakt ud efter sit vandglas der jo indeholdt hendes tænder, men da synet ikke var så godt-
hun havde jo glemt sine briller hjemme hos sig selv - ja så væltede hun glas og tænder ned på gulvet med et ordentligt brag. Nu kravlede hun rundt på alle fire, og famlede efter de dyrebare tænder. Hele tandsættet var røget langt ind under hendes seng, helt hen til væggen, lige ud for et lille hul i gulvpanelet…. Fru Frederikke var så optaget af sin søgen efter de famøse tænder, at hun slet ikke hørte Lisa og Lars råbe uden for døren… eller måske hun ikke alene havde problemer med stedsansen, men også med hørelsen…
Inde bag panelet i Nissebo, var de to nisser vågnet op ved det store brag. Senior og Junior var sprunget ud af sok og vante, helt fortumlede og forskrækkede over det høje knald. Hva’ var det?
råbte Junior nissen, han snurrede rundt om sig selv, så huekvasten stod op i vejret. Senior
kløede sig betænksom i skægget… Åh, ungnisse, du er så let til bens, smut du fluks hen til hullet,
og se hvad der sker derude… men vær forsigtig, hører du, man ved jo aldrig hvad de tossede mennesker nu har fundet på…
Junior smuttede straks ud af hullet i panelet, kiggede sig forsigtigt til højre og til venstre, og lige ud…han stirrede på Fru Frederikkes smilende tænder…både overmund og undermund… Ungnissen gav et ordentligt spjæt, så forskrækket blev han… men tænderne lå helt stille og smilede til ham… Nøj, - udbrød han og rystede på huen, - de skøre mennesker de smider da også rundt med de mærkeligste ting. Hmmm, tænder, ja ja, hvorfor ikke - sagde han smågrinende til sig selv. Det er her da noget af det mest spændende jeg endnu har fundet, - forsatte han småsnakkende med sig selv, mens han asede og masede med at presse Fru Frederikkes tandsæt ind igennem hullet i panelet…
Endnu et højt brag lød, så højt at hele huset rystede… Lars fløj ind gennem døren, og landede med et ordentligt bump lige midt i Fru Frederikkes seng, der straks gav efter for vægten, og bundbrædderne knækkede med en knagende lyd…Enkefruen kigge overasket op, med sine
missende øje, og et forundret udtryk ansigtet… Hun havde ikke hørt hvordan hendes datter og Lars havde banket hårdt på døren til soveværelset og bedt hende om at lukke døren op… Måske som sagt, kneb det lidt med hørelsen for den gode Frederikke, eller måske hun var så optaget af at lede efter sine tænder at hun intet hørte… før Lars på Lisa’s opfordring sprængte døren med et gevaldigt drøn…
Begge drenge var selvfølgelig også vågnet op nu, ikke mindst ved det sidste kæmpe brag, der forplantede sig helt ind på børneværelset… De stod nu i døråbningen - der ikke havde nogen dør længere, for den lå nemlig på gulvet midt inde i deres mormor soveværelse - og kiggede med store forundrede øjne… Farmor lå på alle fire nede på gulvet og smilede op til dem med et temmelig tandløst smil, deres far lå midt på farmor sammenbrasede seng, og deres mor stod lidt chokeret, men smilende og knugede det lille firkløver hun bar om halsen i en kæde mens hun kiggede måbende på Lars, og udbrød: Åh Lars altså, hvor er du stærk, tænk at du kan sprænge en dør, det troede jeg ikke om dig!!! Hun slog hænderne sammen og kiggede beundrende på Lars der bare sad og smilede fjoget i den nedsunkne seng…
Ihhh… hvor er i skøre, sagde drengene i munden på hinanden. Det skulle lige være os der lavede den slags ballade - forsatte den ældste af drengene - Kom lillebror, - han tog sin bror i armen - lad os gå ind til os selv, og hygge os med vores gavekalender… De rystede begge på hovedet af de skøre voksne, og daffede ind på deres værelse…
I hullet, med hovedet stikkende lidt ud, stod Junior og skraldgrinede, og rystede på huen af de skøre mennesker. Indenfor i Nissebo, spankulerede Seniornissen rundt om Fru Frederikkes tandsæt, alt imens han nu og da bankede på tænderne… Han fandt Juniors sidste fund vældig spændende…
Markowitch
02-12-05, 22:45
Seniornissen... Ja, det er jeg vel, tænkte han og puffede blidt til Fru Frederikkes hvide tandsæt. Støvede hvirvlede op og dalede langsomt ned rundt omkring i hullet.
Ja, fru Seniornisse havde ikke været alt for flittig med støvkluden her på det sidste, mumlede han ved sig selv.
Hr. Seniornisse var en tænkende størrelse - oftest for tænktene hvis fru. seniornisse skulle sige det. Og det var hverken værre eller bedre end at hun netop så den gamle nisse side og kigge ud i luften og tælle støvfnug. Kom nu gamle nissefar, vi har brug for din hjælp sagde hun - grøden skal smages til. I virkeligheden kunne hun sagtens selv gøre det, men han bliver jo altid så glad når han kunne være til gavn.
Nissefar sendte hende et varmt blik. Pustede til støvet i luften og sendte alle fnug i en vild hurlumhej og tog det lille starinlys, han havde taget med sig og trisede efter nissemor.
Natten var klar og kold, stjernerne funklede på den sorte himmel, månen sendte sit matte lys ned over by og land.
Lisa lå og kiggede op i loftet, alt imens hun gennemgik alle dagens oplevelser i tankerne. Sikke en kaotisk dag! Nåh, men drengene har jo haft en fin dag i skolen, og bygget en snemand udenfor i haven i eftermiddags - tænkte hun, så de har da haft en dejlig dag. Lars fik heldigvis repareret døren til gæsteværelset og sat nye bundbrædder i mors seng, her til aften - forsatte hun sin tankerække. Stakkels mor, hvor mon hendes tænder er blevet af?… nåh vi må lede videre i morgen. Lars’s vante og sok, ja dem må vi også se at finde… Lisa vendte sig om på siden og kiggede på Lars’s ansigt, der var helt fredfyldt, han trak vejet roligt og snorkede højt som altid… I morgen må jeg altså tale med Lars om den lille hue vi fandt i morfars gamle sømandsfrakke, han så jo også hvad der skete. Det var så underligt… Der foregår altså et eller andet her i huset, man skulle næsten tro der var nisser på spil. Lisa smilede lidt ved tanken, kiggede kærligt på sin mands ansigt, og faldt endelig i søvn, med hånden knyttet om det lille firkløver som Lars havde givet hende om morgen d.1. December.
Inde på børneværelset sov begge drenge tungt, med rosenrøde kinder af den megen friske luft,
de havde fået ude i haven om eftermiddagen…
I gæsteværelset sov Enkefru Frederikke meget tungt ovenpå de nye bundbrædder….der knagede faretruende….
Ude på badeværelset, nede på bunden af gulvspanden, indrullet i en heldigvis tør gulvklud, der ikke lugtede det mindste af jul - havde stakkels hjemløse Kloge Margo fundet et sted at sove. Hun lå i søvne og holdt med begge hænder på sin hue… den ville hun i hvert fald ikke tabe igen, heller ikke i søvne….
Bag panelet i familiens gamle hus, sov Senior, hans dejlige og glade nissekone Sofie - og selvfølgelig Junior, ham må vi ikke glemme…Senior, også kaldet nissefar - og junior slumrede henholdsvis i sok og vante… Sofie, det kære væsen lå blødt og godt under en dækserviet, forøvrigt også et af Juniors bedre fund… Midt på gulvet i nissestuen stod Fru Frederikkes tandsæt, smukt pyntet med bitte små guirlander, som Junior egenhændigt havde klippet og klistret. Tænderne smilede og glimtede, for de var nemlig grundigt støvet af, dette store arbejde havde hr. og fru Seniornisse udrettet i fællesskab… Og flot så det ud….
Alt åndede fred og ro i det lille hjem. Udenfor begyndte sneen at dale stille ned fra den mørke nattehimmel….
Nu er denne dag til ende…
Hvad vil i morgen hænde???
3. december 2005 december1
I den kolde morgenluft, medens sneen dalede stille ned, lød der pludselig et brag fra nabohuset.
Det var naboens yngste søn, Hans Christian, der kom hjem fra fredagsbal på kroen og nu syntes han lige alle på vejen skulle have en tidlig morgenhilsen i form af et kanonslag. Det var godt nok ulovligt men det var han ligeglad med så længe det kunne skabe lidt gang i gaden, man var vel kun ung engang. Inde i Lisas og Jørgens hus vågnede de alle med et sæt, hvad var nu det? Kunne man nu ikke engang sove længe på en højhellig lørdag, det var da for galt.
Jørgen sprang raskt ud af sengen, lidt for raskt, for da han trådt ned på gulvet mærkede han et smertefuldt jag i venstre fod. Han var landet på en meget uheldig måde og nu måtte han sande at det somme tider kunne gå for stærkt. Han ømmede sig højlydt og satte sig på sengen igen. Lisa spurgte hvad der var galt og Jørgen svarede "
Jeg tror jeg har forstuvet min fod…. Foden var ganske rigtig både meget hævet og ved at blive helt blå. Med et stort suk kravlede de begge i seng igen. Lars og Lisa faldt langt om længe i søvn …
Ved morgenbordet sad drengene, Fru Frederikke, der kæmpede bravt med en bolle, hun havde jo ikke fundet sine tænder, og Lisa, - da Lars kom humpede ind i køkkenet. Fru Frederikke der ikke have verdens skarpeste blik, må have haft et af sine lyse øjeblikke, for af en eller anden grund lagde hun mærke til at Lars humpede meget… Hvad er der med dig? -sagde hun med høj ryst, Frederikke var jo lidt døv, og talte derfor meget højt. - Har du mon fået det forkerte ben ud af sengen? Kom her hen min dreng - forsatte hun. Lars humpede hen til sin svigermor, som løftede op i hans bukseben. Nåh, - er det ikke andet end en forstuvning, sådan en lille bagatel ordner jeg snildt, - lød hendes høje stemme. Lars og Lisa kiggede på hinanden, og tænkte at nu rablede det da helt for den gode Frederikke….
Men Fru Frederikke, missede lidt nærsynet med øjnene, og forsøgte at fokusere blikket på den blå og ømme fod, alt i mens hun strøg med sin ene hånd op og ned af foden… til alle overraskelse forsvandt den blå farve og hævelsen straks…Så er du så god som ny, - sagde Frederikke og gav sig til at gnaske på den næste genstridige bolle med sine tandløse gummer… Jo Fru Frederikke havde skam healende evner…
Sådan startede den lille families lørdag morgen, men dagen var jo lige begyndt, og meget kunne ske endnu…
Fru Frederikke savnede sine tænder, men hele familien havde ledt og søgt efter tænderne, og
den forsvundne vante og sok. Men nej, intet spor af hverken tænder, vante eller sok…
ÅÅÅÅhhh jeg tror det er nisserne der har taget mit gebis, - udbrød Enkefru Frederikke til sidst, da hele familien sad udmattet ved frokostbordet efter den store gennemsøgning af hele huset. Det grinede drengene lidt af, men Lars og Lisa sad og tænkte på den mærkelige oplevelse ude på badeværelset, men den lille nissehue, der forsvandt ud i det blå, som ved et trylleslag…
Jeg vil give nisserne grød hver eneste dag i julen, - forsatte Frederikke med høj stemme, hvis
de da bare ville give mig mine tænder tilbage. Frederikke kæmpede med en høj belagt sildemad og kunne helt sikkert godt bruge nogle tænder i sin tandløse mund…
Bag panelet, med store lytte ører stod Junior, han havde hørt hvert et ord Fru Frederikke have sagt med sin høje stemme. Han smilede bredt, ved tanken om at få god risengrød hver dag i julen… Junior styrtede så hurtigt hans nisseben kunne bære ham gennem de hule murgange, og kom helt forpustet farende ind i nissestuen hvor Sofie og Senior sad og småblundede i hver sin gyngestol… Nu skal i bare høre, råbte Junior glædestrålende…Og så begyndte han at fortælle, hvad han havde hørt bag panelet i køkkenet…
De blev hurtigt enige om, at de nok hellere måtte aflevere fru frederikkes gebis..Det er trods alt bedre at få en gang god risengrød med en dejlig smørklat i, " istedet for at sulte".....Som sag så gjort ,fik Junior æren i at aflevere fru frederikkes gebis uden ikke at blive set, men det var lettere sagt en gjort,for lige pludselig.......
Hørte junior en mærkelig lyd.... Inde i enkefru Frederikkes soveværelse!!! han var så bange, at han ikke turde gå ind og lægge hendes gebis på natbordet,men til sin store forbavelse var det bare fru enkefru Frederikkes ...
seng der brasede sammen, godt nok var Lars en stærk mand, men åbenbart en dårlig håndværker, for bundbrædderne var åbenbart ikke tømret ordentligt…
Junior blev meget forskrækkede og løb så godt han kunne tilbage med Fru Frederikkes tænder, helt ind i nissestuen, hvor han nu stod og pustede efter denne forskrækkelse…
Men nu havde Senior fået nok, alt den ballade og slæb frem og tilbage med gebisset, han så meget bestemt ud, kløede sig i skægget, og rystede energisk på sit gamle nissehoved…
Han var nemlig ikke meget for at skulle aflevere tænderne tilbage, han var jo slet ikke færdig med at undersøge det dejlige og spændende menneskegebis…
Sofie derimod var henrykt ved tanken om at slippe for at stå og koge grød hver dag, hun var en sød og kærlig nissekone, ingen tvivl om det… men lidt doven til tider…
Århhh, kom nu, sagde Junior, - og drejede rundt som en top, af bare ivrighed. Vi giver bare hende den gamle dame tænderne tilbage, og i stedet får vi frisklavet risengrød hver dag i hele julen…med smørklat…. Unge Junior slikkede sig om munden, bare ved tanken…
Ja, du har helt ret min dreng, - sagde Sofie og kiggede meget bestemt på nissefar,- det er jo tradition at vi nisser får grød serveret af mennesker hele julen, så vi nissekoner kan slappe lidt af, og også nyde den gode juletid… Og ved du hvad, - forsatte Sofie, alt i mens hun træk sin nissemand kærligt i skægget, - så bliver der jo mere tid til at du og jeg rigtigt kan hygge os, op pynte fint op her i nissestuen…Jo, jo Sofie var en klog kone og vidste lige hvordan hun kunne sno sin lidt træge mand…
Til sidst måtte Senior give sig… af med tænderne måtte han! Men han havde hele dagen indtil i nat, til at udforske og banke på de dejlige smilende tænder der stod midt i stuen og lyste op…Det var da altid noget….
Senior gik rundt om gebisset alt imens han med hæs stemme sang nogle lulesange. Sofie og Junior kikkede på hinanden, og sammen morede de sig over Senior. Dog var de enige om, at gebisset skulle afleveres til deres ejer, så de kunne få dejlig julegrød hver dag.
Senior var efterhånden også blevet træt i sine små nisseben, og havde nu også studeret så meget, og han var nået til den erkendelse at det store gebis fyldte for meget i nissehulen, og han følte sig også lidt klogere på mennekets anatomi. Senior sagde, jeg kan godt at forstå fru Frederikke savner sit gebis, så i aften afleverer jeg selv gebisset, men først når det bliver mørkt. "Ingen må se mig". "Ingen må se mig". De snakkede også sammen om, at de synes fru Frederikke var sød, når hun ville give dem julegrød hver dag. Det var som om Fru frederikke troede, der fandtes nisser, men hun var jo også en gammel dame, der havde oplevet meget i sit liv.
Alle i nissehulen ventede spændt på at det skulle blive mørkt og Junior og Sofie, havde hjultpet Senior med gebisset, da han havde fået et hold i ryggen, da han baksede med gebisset allene. De var lidt bekymrede for, hvordan Senior skulle få afleveret gebisset, når han havde ondt i ryggen. Senior var den snedigste, da han var den ældste, så han måtte i gang med den store opgave.
Nu var det mørkt og den stote time var kommet.
Fru frederikke var ikke på sit værelse, så Det var nu det skulle ske. Senior asede og masede og pustede alt imens gebisset klaprende blev skubbet ind i værelset. "Bare nu der ikke kommer nogen". Junior havde bestem, han ville lægge gebisset, så de mærkelige mennesker nemt kunne få øje på det.
Pludselig gik døren med et brag.....
Det var Lars der kom bærende på sin værktøjskasse. Han løftede madrassen af Fru Frederikkes sammenfaldne seng, og begyndte at hamre og banke…
Nisserne smuttede hurtigt ind i hullet igen med det uhåndterlige tandsæt. De stod nu i nissestuen igen, kiggede på hinanden og rystede på deres huer. Udenfor hamrede og bankede Lars, så hele det lille nissebo rystede og gebisset klaprede…
Holder den skrækkelig larm dog aldrig op? - udbrød Senior og tog sig til hovedet.
Men udenfor i soveværelset på den anden side af panelet hamrede og bankede Lars stødt
videre, kun afbrudt af diverse udbrud så som - av for pokker, min tommeltot…gamle møg seng, og andre gloser som ikke skal gengives her…
Ved al den larm og banken inde fra Frederikkes sovegemak, var Stakkels hjemløse Kloge Margo langt om længe vågnet op nede i gulvspanden ude på badeværelset, hun havde sovet godt og varmt i næsten 24 timer, indviklet i den lidt surt lugtende men dog tørre gulvklud. Hun var nu med møje og besvær kravlet op af spanden… Ihhh, hvor var hun sulten og tørstig, det var jo længe siden hun havde fået vådt og tørt. Badeværelse døren stod åben, og hurtigt pilede hun ud på gangen og forsatte ind i familiens opholdstue. Herinde var der noget der lugtede sødt, hun stod lidt og sniffede, og blev til sidst enig med sig selv at duften kom oppe fra det høje spisebord. Med stor anstrengelse kravlede hun først op på en stol og derfra hoppede hun op på bordet. På bordet stod en frugtskål med æbler, og den stakkels meget sultne Margo kastede sig straks over det største røde æble og spiste løs af herligheden.
Nej, - hvor hun spiste, til sidst lå kun æbleskroget tilbage…
På bordet stod også en karaffel, med en god slat vin tilbage i bunden. Stakkes forædte men meget tørstige Margo kravlede op af karaflen, stak hoved og overkrop ned i åbningen i håb om at kunne nå helt ned til bunden. Men Margo, fik overbalance og styrtede helt ned på bunden, og landede med et ordentligt plask midt i den gode rødvin!
Stakkels hjemløse Margo lå nu på bunden af karaflen og slugte den ene mundfuld efter den anden af husets bedste rødvin. Til sidst var karaflen helt tom, og Kloge Margo lå helt udmattet og bøvsede højlydt, med en oppustet mave, der jo i forvejen var temmelig omfangsrig også inden hun faldt i vinen…
Hvordan skulle det dog ende med Margo? Kloge Margo som alle sine dage havde levet et stille og roligt liv i klædeskabet, godt tilbagetrukket i lommen på den gamle sømandsfrakke, der jo havde tilhørt Fru Frederikkes saglige far, som for øvrigt aldrig i levende live takkede nej til en dram…
Oppe i stuerne havde Fru Frederikke ikke taget skade, da bundbrædderne røg ud. Hun synes dog at Lars var lidt af et skvat, så hun havde skældt ud med en hvislende stemmelyd, efter som hun ikke havde tænder i munden. Børnene grinede bag Fredrikkes og Lars ryg, det lød "skide skægt" når Frederikke læspende skældte far ud.
Efter skideballen tænkte lars, at han ville tjekke værelset en ekstra gang, og lige inden han skulle til at tage i håndtaget faldt han over en af Lises sko. Han råbte og skreg og drønede lige ind i døren som gik op imens junior var ved at fuldende sin mission.
Junior brugte de sidste kræfter på at kaste gebisset langt væk og pilede afsted hen til åbningen til nisse hulen. Lars lå nu lige så lang han var på gulvet og så Frederikkes tænder "grine" lige foran hans næsetip.
Lars bøjede sig ned og samlede gebisset op. Han kløede sig i nakken og kom i tanke om, at han vist også havde set noget rødt drøne langs fodlisten. Han sagde højt til sig selv " Jeg tror ikke på nisser" og så gik han ud i køkkenet, hvor familien var samlet og afleverede gebisset.
Frederikke åbnede munden og puttede gebisset ind på plads, klaprede så et par gange og så var hun ellers klar til at spise julemad. Frederikke var igen tilfreds og hun sagde højt. " Det er nisser der er på spil". Vi må lave noget julegrød........
Lise lavede risengrød til alle i familen, og Frederikke glædede sig over igen at kunne spise med tænder i munden, selv om risengrød ikke var det værste at spise uden tænder. Lisa havde efter Frederikkes ordre lavet ekstra risengrød til nisserne, som hun dryssede med kanel og sukker, og så puttede hun en ordentlig smørklat i midten.
Hun satte den dampende varme grød op på loftet, og lukkede med et smil lemmen op til loftet igen. Efter familien havde spist risengrød og drukket nisseøl til, satte de sig alle ind for at se fjernsyn.
Stakkels Margo vånede ved lyden af fjernsynet og familiens kvidren. Hun var blevet fuld af rødvinen og havde nu de forfærdeligste tømmermænd. Hun blev bange, fordi hun var spærret inde i karaflen og gik helt amok. Hun sparkede og hoppede, så karaflen væltede omkuld på bordet.
" Hvad var det spurgte Lisa og gik efter lyden. Hun fandt den væltede vinkaraffel og kiggede spørgende på den. " Der sker altså noget underligt her i huset" sagde Lisa, horefter hun tog karaflen og bar den ud i køkkenet.
Margo havde i slingrende fart løbet alt hvad hun kunne og var sluppet væk uden nogen bemærkede hende. Hun var nu ude i familiens forgang, og hun anede ikke hvor hun skulle sove i nat. Margo tog sig til sit bankende hoved og gav sig til at græde..............
Stakkels hjemløse Kloge Margo....
Helt fortumlet og forgrædt, kravlede hun op i Lars's ene store træsko, der stod ude i forgangen. Åh, hvor hun dog savnede sin gode gamle trygge lomme i den gamle sømandsfrakke...Den eneste trøst for Margo i al elendigheden, var at træskoen ikke lugtede det mindste af jul,- men af noget helt andet...
Langt om længe faldt hun helt udmattet i søvn.... måske den stærke aroma som omgav Margo var medvirkende til en god nat til søvn...
Natten havde sænket sig over familiens lille hus. Dagen i dag havde gået sin gang…
Indenfor i huset, nærmere betegnet i soveværelset, lå Lisa ved siden af sin mand, med åbne øjne, og filosofere lidt over dagens hændelser… Sikke en dag det havde været igen i dag!
Nåh, men mor fik da tænder i munden, og det var sandelig godt, - tænkte Lisa højt inde i sig selv. Tænk at mor kan heale, det har jeg da aldrig vidst! - Måske der er mange ting jeg aldrig har lagt mærke til ved min mor? Måske hun skal kigge lidt på Lars’s tommelfinger i morgen, den fik jo nogle ordentlige gok men hammeren, da han bankede den gamle seng sammen igen. Lisa kastede et kærligt blik på Lars, der som altid sov dybt og støjende, hans strittende tommeltot iført en stor forbinding stak op over dynen. Drengene og Frederikke lavede dejlig risengrød her til aften, og tænk at mor går helt op på loftet med en skål, som hun og drengene satte til nisserne i taknemlighed over at have fået gebisset igen! Nisser, findes da ikke…eller gør de? Med disse, dagens sidste tanker, faldt Lisa endelig i søvn…
I børneværelset sov drengene trygt og godt… de drømte om farmor og nisser på loftet…
Inde i gæsteværelset sov Enkefru Frederikke med et sagligt smil om munden, tænderne lå ved siden af hende i et glas med vand… De smilede også… Sengen knagede ikke længere, bundbrædderne lå nu solidt og godt tømmeret fast…
Ude i familiens forgang, lå stakkels Kloge Margo i Lars’s store træsko, dybt bedøvet, ikke bare på grund af sit livs første brandert i en alder af næsten 250 år, men omgivet som hun jo er, af en lidt speciel aroma, ja så det jo spændende om hun overhovedet vågner op igen i morgen? Og hvis hun gør, mon så ikke hun har ondt under huen????
Inde i nissebo, bag panelet sov alle tre nisser dybt og godt. De var faldet i søvn overmætte af risengrøden som de havde hentet ned fra loftet. De smilede alle i søvne, måske de tænkte på al den risengrød med smørklat der ville blive sat til dem på loftet igen i morgen?
Natten var stille og mørk. En lille brise, en duft så forunderlig, blev bragt af vinden… en duft af gran, nelliker, og brune kager… en duft af JUL…
Højt oppe over skyerne, hvor intet øje rækker, svævede Julefeen hurtigt forbi huset, siddende på sin røde hjerteformede sky. Klædt i sin smukke grønne dragt dekoreret med de dejligste små bitte gyldne klokker, er hun nu på vej til Nordpolen for at besøge sin kære gamle onkel…
Når Julefeen svæver over by og land i den stille nat, bringer hun lugten af gran fra de dybe fyrretræs skove, duften af liflige nelliker og nybagte brune kager… og hendes små gyldne klokker med de smukke spæde toner, ringer julen ind… for store og små, i syd og i nord, i øst og i vest…
Nu et punktum for dagen i dag vi sætte.
Hvad i morgen vil ske? vi ej kan gætte!!!
4. december 2005 december1
Det var søndag formiddag. Hele familien havde sovet længe denne morgen. Nu sad de omkring morgenbordet og hyggede sig. Et kalenderlys der stod midt på bordet var næsten brændt ned til 4 tallet på lyset. Og lillebror sad parat til at puste flammen ud…
Fru Frederikke var i strålende humør denne morgen, hun havde jo sine gode tænder i munden, så hun smilede over hele ansigtet. Det var lidt underligt med disse tænder, de glimtede og var funklende hvide, ja de lignede ung pige tænder, og som de smilede… Måske nisserne havde brugt lidt magi på disse tænder, men det vidste familien ikke, måske Frederikke havde en lille anelse… I hvert fald smilede hun med de fine tænder, som aldrig før…
Efter den sene morgenmad, blev hele familien enige om at gå op på loftet for at se om grøden var væk, som de havde sat deroppe i går aftes. I en lang række gik de op af trappen til loftet. Lars gik forrest, så det var ham der lukkede loft lemmen op. Han stak hovedet ind af lemmen, gav et højt udbrud fra sig, og smækkede lemmen i med et brag, og kiggede bestyrtet ned på resten af familien der stod bag ham…
Grøden er VÆK! - sagde Lars og så helt forvildet ud i ansigtet. Hele familien asede nu ind gennem loft lemmen, og der midt på det mørke loft, stod en helt tom grødskål… ikke et eneste lille risen gryn lå tilbage…
Hvad sagde jeg - Fru Frederikke smilede triumferede med de glimtende tænder, og kiggede sig omkring på loftet. - Det er nisser der er på spil! Lars og Lisa stod lidt og
tænkte på alle de forunderlige ting der var sket i huset de sidste par dage. Nej, - sagde Lars og rystede på hovedet, - det kan ikke passe, jeg tror vi har rotter på loftet! Fra nu af må der ikke stilles mere grød herop på loftet. Ikke om jeg vil have hele huset fyldt med rotter, - slut med grød på loftet. Lisa sagde ingenting, hun så lidt betænkelig ud.
Fru Frederikke, snøftede højlydt, kiggede hvast på Lars, og marcherede ud fra loftet, med sammenkneben mund, og ikke et glimt var at se af de fine smiletænder. Drengene stod betuttede og kigge op på deres far, rystede på deres hoveder, og sagde i kor. IHHH FAR, HVOR ER DU ALTSÅ TAVLIG, - og så marcherede de også ud fra loftet!
Tilbage på det mørke loft stod nu kun Lisa og Lars. Lisa vidste ikke rigtigt om ikke Lars var lidt for streng, mod Frederikke og drengene, men på den anden side, at fodre rotter, var jo ikke så hensigtsmæssigt, og en rotte kunne jo hurtigt blive til mange…
For at lette lidt på stemningen, tog Lisa en stor kasse der stod på loftet, den var fyldt med julestads, hun tænkte at hele familien kunne hjælpes med at pynte lidt op i stuen i aften, måske det ville sætte humøret lidt op hos dem alle…Lars og Lisa lukkede lemmen og gik ned af trappen… Men inde i en mørk krog på loftet…
.... gemte sig naboens kat Filur og vogtede det nu tomme fad medens den lyttede til sangen fra et lille hul i panelet i den fjerneste ende af loftet...
...På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
"Vi vil så gerne ha' lidt julegodter,"
og de danser, danser rundt i ring.
Men nissefar han truer med sin store ske:
"Vil I nu se at kom' af sted,
for jeg vil ha' min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med."
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.
Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
"Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli' stop."
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!
Hvordan det mon nu skal gå, uden grød på loftet til alle nisser....? Mon Lars besinder sig, eller bliver de andre nødt til at smugle grøden op på loftet hver aften fremover.... og kan katten Filur holde rotterne væk ...?
Drengende syntes at deres far var meget streng!!, så de besluttede sig for at de hver aften når deres forældre sov, ville gå op på loftet med deres risengrød ! som de ikke spiste, men i stedet fik puttet ned i en pose, som de havde i deres lommer, når lommen var fyldt ,ville de lade som om de var færdige med at spise deres risengrød.
Men lige nu sad de og hyggede sig med at lave chokolade og marzinpan og nødder,sammen med enkefru Frederikke og hørte julesange.
Nisserne var meget bestyret over at de nu ikke kunne få noget risengrød! så derfor besluttede senior at de måtte holde et møde,og finde ud af hvordan de kunne få noget( de vidste jo ikke hvad drengende havde havde planlagt!) og så skulle de lige finde ud af hvordan de kunne komme uden om katten .........
Katten troede nemlig at de var rotter...! ville derfor ikke lade dem komme forbi, når de skulle ud for at se om der var noget risengrød, næh....? istedet for spiste den selv alt risengrøden, uden at nisserne havde fået smagt på noget af det, og håbede på at den også vil kunne få fat på en dem!!!..........
Senior havde en ide, han ville få fat i noget reb, som han ville binde omkring en bjælke på loftet. I enden af rebet ville han binde en sten. Når katten kom for at spise grøden ville Senior stå gemt mellem en af de mange papkasser og holde i rebet. Når katten satte sit grimme fjæs hen over grøden, ville han slippe rebet og Katten ville bare få ondt i hovedet Ho Ho.
Senior gik igang med forberedelserne i tilfælde af, at der alligevel ville være en af menneskene der forbarmede sig over nisserne og gav dem grød. Senior var sikker på at fru Frederikke vidste at nisserne var der, og hun skulle nok finde en løsning. Han stolede på den gamle dame, og at hun nok skulle bestemme, også over Lars, der bare var så irriterende og naiv. Det kunne være sjovt at drille Lars lidt mere. Senior tænkte " Vi skal nok få lært den herre at der findes nisser".
Nu var Senior klar med projektet, så manglede han bare julegrøden og katten Ho ho, det var spændende at være nisse i familiens hus...........
Alt imedens både nisser og mennesker udspekulerede og planlage finter og tricks for at få grød på loftet, var Kloge Margo vågnet op i nede Lars’s træsko, som stod i husets forgang. Og hvilken brat opvågning! Pludselig mærkede hun noget stort og stygt der klemte hende godt og grundigt sammen
nede i træskosnuden. Helt ude af sig selv, og frygtelig bange for at blive mast helt flad, satte hun sine tænder i det vederstyggelige. Som faktisk tilhørte Lars, da det var ham der lige havde stukket fødderne ned i sine træsko, da han ville smutte over i brændeskuret efter brænde. AV - skreg Lars,
og hoppede rundt på et ben , mens træskoene fløj rundt i luften. Stakkels Kloge Margo, blev slynget ud af træskoen og fløj helt ind i spisestuen, hvor hun endte med et bump, midt på gulvet. Her sad hun nu, helt fortumlet, med både ondt i hoved og bag!
Lars hoppede stadig rundt ude i gangen og bandede og svovlede, mens han råbte op om både rotter
på loftet og i træsko…
Lisa hørte at Lars banede og svovlede ! og kom derfor ud i gangen og hørte hvad der var galt,De blev hurtig klar over at de hellere måtte købe nogle mussefælder og noget rottegift,for nu syntes de ikke at det var særligt morsomt.
De kaldte på drengende og sagde at de måtte lægge mussefælder og rottegift oppe på loftet og nede i kældere, for så skulle de nok få bugt med de dumme rotter! Men det var drengene ikke særlige glade for ,de var nemlig helt sikker på at det måtte være noget andet der var på færde! de skulle bare lige være helt sikker på deres sag. Derfor gik de op på loftet og prøvede at kalde på..........
Nisserne.
Nisserne ville ikke komme frem i lyset, for det KAN nisser ikke. ´Senior sagde højt til Junior og Nissemor. " Nisser skal ikke ses, dem skal man tro på", så børnene kaldte forgæves.
Drengene råbte, pas på Nisser, far er helt rundt på " taget" Han tror der er rotter og vil lægge gift over det hele. Da drengene ikke fik nogen respons lukkede de loftlemmen og gik slukøret ned igen. De kiggede på hinanden og sagde i munden på hinanden, måske findes der ikke nisser alligevel ?
Oppe i Nissehulen var der stor opstandelse, de måtte nu passe på alt hvad de spiste, så de ikke kom til at spise noget af det modbydelige rottegift. Hvis der blev sat julegrød op på loftet, ville de ikke turde at spise det.
De talte længe sammen og var meget kede af at julehyggen var spoleret, på grund af Lars og hans evindelige hysteri. De blev enige om, at bruge nisse magi, for at ændre stemningen i huset. Junior skulle bruge sin tryllestav og puste tryllestøv ud over alle i huset.............
Drengene kaldte endnu engang på nisserne, denne gang MEGET HØJT!
NISSE NISSE KOM NU FREM! Og hvad var det? Henne fra den fjerneste mørke krog,
kom en skygge frem. Langsomt kom skyggen nærmere… Da skyggen kun var et par meter fra drengene, var de lige ved at tabe både næse og mund af overraskelse… For frem fra den mørke krog, kom naboens gamle hankat spankulerede med halen lige op i vejret!
Hankatten Filur gned sig op af deres ben og spandt af glæde over at få lidt selskab oppe på loftet. Storebror løftede katten op i sine arme, og han og Lillebror skyndte sig ned af lofttrappen med den kælne Filur. Både Lars og Lisa blev meget overrasket over drengenes fund oppe på loftet, Lisa havde lige forbundet sin mands storetå med en solid forbinding. Og som altid når hun puslede om Lars blev han lidt mere medgørlig, så da hun med et lille koket smil, sagde, - NÅ, LARS DER HAR DU DIN ROTTE PÅ LOFTET, - lo Lars højt, og blev lidt rød i kinderne. Okay, - så sparer vi udgifterne på musefælder og rottegift!!!
Drengene åbnede hoveddøren, og den finurlige Filur strøg ud i haven, forsvandt ud gennem et hul i hækken, og ind til naboen, hvor den jo hørte hjemme…
Inde bag panelet i forgangen, stod Sofie, hun havde hørt alt hvad der var foregået. Hun trissede nu af sted på sin små runde nisseben tilbage til nissestuen. Senior, Junior - råbte hun højt, - nu skal i bare høre… Og hun dansede rundt om sig selv, så hun blev helt rundtosset, og nissefar måtte gribe hende, da hun endelig stod stille, ellers var hun dejset lige om på gulvet!
Jo, jo - så sandelig, sagde Sofie helt forpustet, den lede kat er væk, og Lars sætter alligevel ikke musefæller op! Her bliver ikke brug for nissemagi, og det er kun godt, -
sagde Sofie alvorligt, - for magi må nisser kun bruge i yderste nød, og selvværge… Det står højt og klart i Håndbogen for alverdens nisser.”
Alle tre nisser var igen i højt humør, de trallede og dansede rundt, så alle huerne sad skæve!
Nu ventede de bare på at få serveret deres risengrød….
Børnene havde igen fået risengrød til aften, Lisa havde lovet at hun ville lave grød til dem hele december måned, hvis de gerne ville have det. De besluttede, at de ville gerne ville have en klat grød hver aften med nisseøl til. De kiggede på hinanden med et blik der fortalte, at de ville prøve at sætte grød på loftet igen, så de kunne se om der var nisser. Nu vidste de at der ikke var rotter og de vidste også at Filur var hjemme i trygge omgivelser.
Børnene sagde til Lisa at de gerne ville rydde op efter aftensmaden så Lisa, Lars og Frederikkeat forlod køkkenet og lod ungerne klare det kedelige arbejde.
Børnene tog de sidste risengrød, puttede sukker, kanel og smørklat i og skyndte sig op af trappen med grøden.
Nisserne kunne snart fange duften af dejlig grød og dansede lystigt omkring.
Alt åndede fred iog idyl.
Stakkels Margo måtte nøjes med noget af en pære som en af børnene havde glemt ude i entreen. Hun havde fundet en hue, der lå henkastet i et hjørnet. Stakkels Margo måtte nøjes med noget af en pære som en af børnene havde glemt ude i entreen. Hun havde fundet en hue, der lå henkastet i et hjørnet. Omtåget, fortumlet, forslået og ikke mindst hjemløs, lå hun nu inde i huen og talte i søvne.. Margo HADEDE JUL i virkeligheden…. også i den grad…
I mellemtiden, mens hun snorkede i huen, henkastet i hjørnet af entreen... kom Gammel Mads forbi for at få sig en juledram sammen med Lars. Basse, en kæmpestor Sankt Bernhard fulgte altid med i hælene på sig herre - slentrede i entreen, lagde sig tilrette ved skohylden og ventede på Mads.
Langt om længe har "drengene" omsider fået nok indenbords og Gamle Mads gjorde sig klar til afgang. Det tog sin tid at få liv i Basse, som ingelunde havde lyst til at vandre ud i kulden.... men der var ingen pardon... de skulle hjemad, skulle de....mumlede Gammel Mads og Basse vidste at begynder Mads først at mumle er det bedst at tage sig sammen.... ellers vanker det.
Den gamle hund havde dog ikke i sinde at gå tomsnudet hjem og lige i forbifarten snuppede han den henkastede hue og luntede ud af døren efter Mads. Dyrene i stalden skulle lige hilses på inden sengetid og mens de fortsatte mellem båsene - slog Basse en kolbøtte efter at have gledet på det unævnelige og tabte huen lige foran snuden på Magda....
Margo kommer nok til at hade det Juleglade hjem endnu mere når hun dagen efter vågner op i naboens stald, i bidende kulde og foran snuden på koen Magda.
Nattens stilhed havde sænket sig over landskabet. Luften var mild, og det støvregnede…
Oppe på taget af familiens hus begyndte sneen at smelte. Ude i haven stod den stolte snemand ikke så flot og rank mere… han var sunket godt sammen, og hans gulerods næse var faldet af, og lå i en pyt på jorden…
Indenfor i huset, ved siden af Lars, lå Lisa i sengen og lyttede til sneens smeltevand der dryppede ned fra tagskægget. Hun puttede sig godt ind til Lars, dog passede hun på ikke at støde til hans storetå, som stadig var øm og pakket godt ind i en forbinding…
Sikke en dag det har været igen i dag, tænkte hun… Hun kiggede kærligt på sin mand,
som så meget fredsommelig ud når han sov…Hhhmmm, - tænkte Lisa, han har godt nok haft nogle uheldige dage, bare han holder julen ud… med et lille fnis, kyssede hun Lars på munden, der smagte lidt af aftens sidste dram, og han kvitterede straks med et højlydt snork…
Inde i børneværelset sov begge drenge trygt og godt, helt uvidende om at vejret var slået om,
og deres nu næseløse snemand var skvattet sammen ude i haven…
I gæsteværelset smilede de fine hvide tænder nede i glasset til Enkefru Frederikke der faldet i søvn, godt tilfreds med dagens afslutning… Nisserne havde fået deres grød, det havde hun og drengene sørget for….
Inde i Nissebo sov alle tungt med maverne fulde af den dejlige risengrød som de havde fundet oppe på loftet…
Stakkels, stakkels ja meget stakkels, uheldige og hjemløse Kloge Margo. Intetanende om morgendagens barske realiteter sov hun tungt inde i huen, som hunden Basse, havde droppet lige ved siden af Gammel Mads bedste malkeko Magdas bløde mule….
Ja, så fik denne dag jo også sin ende,
måske i morgen alt vil vende????
5. december 2005 december1
Inde i huen var Margo ved at vende sig da hun hørte blide gumlelyde og længere væk lyden af en fællessang og flere glade stemmer.... Margo stak hovedet op over huekanten og.... udstødte et halvkvalt skrig, slap grebet og skvattede ned igen...
.... rundt om et tændt fyrfadslys stimlede en flok glade mus og sang til lyden af banjo...
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
kom og syng og dans med os, det syns vi, at I sku
Vi glæder os til juleaften, så blir træet tændt
og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du,
bar´der altså snart var jul.
På loftet sidder nissen, ham I ved der er så sød
han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn
og drømmer om de gaver han skal gi´ til byens børn.
og Lurifax, hans kat, som altid er så fræk
den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.
Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang
en munter lyd af banjo-sang.
Kom med, sa´ Søren Banjomus, de sover begge to
nu skal vi lave skæg, JUHU skreg musene og lo
og frem fra musehullet mødte store mus og små
ja, selv den allermindste mus, som knap nok kunne gå.
Og Lurifax og nissefar, de dansede en vals
og lille Tim bandt nissens skæg i missekattens hals
og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri
så nynnede de denne melodi:
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente,
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente....
Nu stod verden ikke længere.... Otto Brandenburgs musesang...hvad sørren er det for noget? Hvor er jeg? Hvordan er jeg kommet her og hvor er mine egne.... tænkte Margo febrilsk og på randen til panik. Pludselig var tanken om hendes slægtninger, ja, selv om Julen ikke så slem mere.... alt er bedre end at havne her blandt alle de syngende og fremmede mus og alt for tæt på den enorme Magda, som tomme for tomme nærmede sig stille og roligt strikhuen Margo forgæves forsøgte at trække væk fra Magdas mule...
Havde jeg bare min lommebog med alle trylleord, tænkte hun fortrydeligt... Lommebogen kastede hun efter en påtrængende nisse-bejler tilbage i byen og fandt den aldrig igen.... bare jeg kunne huske de rette trylleord, jeg kunne bruge til at komme væk herfra...tænkte hun og begyndte at fortryde sin ilter temperament, som igennem hele hendes lange liv adskillige gange har bragt hende i uføre gang på gang.
Stille... tænke...tænke...befalede hun sig selv... Margo lukkede øjne og...
tænkte så det knagede, hvordan var det nu" hillabom, hillabim, hilla send mig hjem." og pludselig stod kloge Margo i enkefru Frederikkes stue. Hjemme igen endelig hjemme igen, nu skulle hun godt nok slappe af og hvile sine trætte tanker for her var der ingen mus eller katte der kunne gøre hende bange, heer kunne hun i fred og ro sidde og tænke på alle de oplevelser hun havde været igennem de sidste dage og som sagt så gjort.
Det havde bare en lille hage dette tænkeri for med et følte hun sig meget meget ensom og hun kom næsten til at græde for da hun havde været i Lisa og Larses hus havde der alligevel været nogen omkring hende og hun havde slet ikke haft tid til
at tænke på hvor ensom hun i grunden var... Bedst som hun sad i fru Frederikkes stue, helt opslugt af sine sørgmodige tanker, opdagede hun at der stod nogen bag ved hende… Margo vendte sig om, men hun kunne ikke se nogen som helst. Pludselig tonede en skikkelse frem foran hendes øjne…
Og der stod Fru Frederikkes saglige afdøde far, den muntre gamle sømand, som aldrig i levende live havde sagt nej tak til en god dram….
HALLØJ SKIB OHØJ…Sagde den gamle søulk, med sin dybt rungende spøgelses stemme, og blinkede til Kloge Margo, med sit ene øje, for over det andet sad en klap… Han svajede usikkert på sit træben, tog en ordentlig slurk af sin lommelærke… Jo, såmænd - Enkefru Frederikkes fader, var nemlig en rigtig gammel søulk, der i sin tid havde sejlet på ikke mindre end de 7 verdenshave…
Margos øjne blev så store som tekopper, og var lige ved at trille ud af hovedet på hende, så…
overrasket blev hun. Tænk at han kunne se hende og hun ham for de var jo det der i almindelige menneskers øjne kaldtes fantasifigurer og det sagdes at kun børn og dyr kunne se dem og så nogle enkelte gamle mennesker, men her stod de altså og kiggede på hinanden og Fru Frederikkes far, som hed Julian da han levede, sagde oven i købet noget og Margo forstod det, jo hun var meget overrasket.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv for hun var en meget genert dame som i sin ungdom havde gemt det bag en maske af hårdhed, men inde under denne maske var hun en meget blød gammeljomfru nisse som egentlig havde drømt om nissemand og nissebørn da hun var yngre og nu stod dette gamle spøgelse og flirtede med hende.
hun slog bly blikket ned og sagde "
...iih altså :oops: ....og atter tav stille....
Fantasifigur eller ej - var Julian jo ikke mindre virkelig end hun selv var. Og flirtede med hende ovenikøbet... Der var dog en ting, som gjorde det hele fuldstændig overflødig.... Julian var stor som et bjerg og skulle han have et knus - ville Margo højst kunne favne hans lillefinger.
Det var som luften var gået af Biddis Red Balloon og Margo slog opgivende blikket ned. Alt imens hun følte at alt var forgæves (Julian med hans bind for øjet og hans træben var jo en ualmindelig fyr - turde man påstå) slog en tanke ned i hende.... Trolmanden Oz..... Trolmanden Oz var den eneste der kunne hjælpe.... Han kunne trylle mennesker til Nisser og Nisser til mennesker... Men kunne han mon trylle et spøgelse fra den anden verden om til en gæv Nissemand til Margo? Se.... det var noget ingen gjorde før. Men Troæmanden Oz var jo en konge blandt trolmænd, så mon han ikke ville have mod på at forsøge....
Alle disse temmelige fantasifulde tanker der kørte rundt i hovedet på Kloge Margo, og ikke mindst hendes kokette opførsel, skyldes at den gamle søulk i ny og næ rakte hende lommelærken, som hun mere og mere fnisende tog nogle ikke så beskedne sip af!!!
Nu sad hun med et lettere tåget blik, og forsøgte at følge med i den gamle charmørs lange udredninger og pralerier om alle hans bedrifter på de 7 verdenshave…
Pludselig tav spøgelset, så helt bedrøvelig ud og sagde med sin dybe rungende stemme, - ak ja, - hvor jeg savner min dejlige kæreste, den smukkeste havfrue der nogensinde har beboet havet, hendes hale er veldrejet og skinner som sølv i bølgen blå… Hende vil jeg besøge efter Jul… Stakkels Kloge Margo, der røg alle hendes fantasier og drømme sig en tur…Nå, - tænkte hun
resigneret hvad skal jeg dog i grunden også med sådan en pralende etbenet sørøver der er forlovet med en havfrue…
Og så sukkede hun dybt, og faldt i søvn…
Hos familien i det lille hus, var børnene nu i skole, Lars var taget på arbejde med en rask og så god som ny tommeltot. Fru Frederikke have igen brugt sine healende evner til alles forundring… Nu stod Lisa i køkkenet og vaskede op, mens radioen spillede glade julemelodier. Enkefru Frederikke var gået ind på sit soveværelse for at hænge sin saglige faders nyvaskede og tørre frakke ind i sit klædeskab, og ved synet af sin seng, besluttede hun sig for at tage en lille eftermiddags blund… helt uvidende om, at hjemme i hendes gamle, men meget hyggelige lejlighed i Kongens Lyngby, - sad hende saglige gamle fader, den skælmske søulk og spøgelse i fuld gang med at flirte med en værdig nissedame…
Inde i Nissebo var der travlhed. Sofie kommanderede rundt med sin kære Senior og ungnissen Junior… Spindelvæv og nullermænd skulle nu fejes ud af stuen…
Lars og Lisa skulle ud og have gløgg og æbelskiver på drengenes skole ,det glædede de sig til og så skulle de også lave julepynt til skolens juletræ.
Hjemme i huset kunne nisserne rigtige bolte sig ,for nu var der ikke nogen hjemme, så de besluttede sig i at lave narrestreger, de gemte larses ene sutsko og lLisas playd, og i drengenes værelse beslutteede de sig i at gemme deres ..........?
to store røde jule sokker, der sad fast med en tegnestift i hver af drengenes sengegavle…Tegnestifterne puttede Junior i sin lomme, sådan nogle tingester kunne han altid bruge til noget sjovt senere…
De røde jule sokker bandt Junior sammen med en knude, kravlede derefter op på hovedet af den store plys elefant der stod i hjørnet af værelset, og arrangerede sokkerne så de grangiveligt lignede en nydelig rød sløjfe der dinglede ned i panden på den store elefant…
Sikke et postyr og ballade der blev i det lille hjem den aften!
Lisa kunne ikke finde sin plaid, da hun ville se tv… Hun søgte og ledte, højt og lavt, men nej…hun kunne ikke finde sit tv hygge tæppe… Lars drønede rundt i huset, og undersøgte alle kroge og hjørner, men nej…han kunne ikke finde den højre fods sutsko…
Fru Frederikke rystede på hovedet og gik ud i køkkenet, og sagde med meget høj stemme, - NISSER, NISSER I ER SLEMME, I AFTEN OM GRØD I KAN GLEMME!
Nisserne kiggede på hinanden, ups…. der var de nok gået over stregen. Det eneste de fik denne aften, var ris til egen rumpe!!!
Det viste sig at hele familien havde spist så mange æbleskiver henne på skolen, at ingen kunne spise aftensmad, alle var trætte og drengene ville for en gangs skyld gerne tidligt i seng…
Inde på værelset opdagede Lillebror straks at de røde jule sokker ikke hang forenden af deres senge… Ak og ve, det var de sokker hvor der hver morgen lå en lille julekalender gave i til drengene…Nej hvor han blev gal!!! Lillebror skreg så hele huset rystede, selv nisserne bag panelet måtte holde sig for ørene…Pludselig fik Lillebror øje på sin plys elefant Jumbo… han løb hen og rev sløjfen til sig, og med Lisa hjælp og et par tegnestifter, sad sokkerne snart på drengenes sengegavle igen…
Men hvor var Lisa dejlige plaid, og Lars’s højre sutsko mon blevet af????
Lisas dejlige plaid var rullet sammen som en pølse, den havde Junior brudt til balancegang, alt imens han morede sig gevaldigt. Da Junior var helt udmattet og ikke kunne lege mere, var Plaiden rullet ind under sofaen, og der lå den inde i mørket. Ingen havde tænkt på at den kunne ligge helt inde ved væggen.
Lars´s højre sutsko havde Junior hængt op på væggen i gangen, med de stjålne tegnestifter. Han havde fyldt skoen med nogle pebernødder, som nissemor havde fundet ude i en skål i køkkenet.
Nisserne havde rigtig nok moret sig.
Nu sad Junior, Senior og nissemor i deres nissehule og så slukøret ud. De var sultne og kunne slet ikke forstå hvorfor de kedlige mennesker ikke kunne klare en lille spøg.
Hjemme hos Frederikke vågnede Margo med et sæt.........
da den snaksaglige søulk, prikkede hende i siden med sin pegefinger, måske han var blevet træt af at høre på sin egen enetale… Bitte Stump, - sagde han til stakkels omtumlede Margo, - rommen er sluppet op, og jeg må videre på min vej, i min søgen efter min elskede gamle sømandsfrakke… For her i min datters hus, er jo hverken tøsen min, eller min gode gamle frakke… Ved ordet sømandsfrakke, blev Kloge Margo, med ét lysvågen! Mit hjem, MIN elskede frakke og lomme, udbrød hun, befinder sig i det forskrææææækkkelllliggggeee hus, hvor jeg har vansmægtet og lidt i dagevis… Det gamle spøgelse, lyste helt op ved disse ord,
og sagde, - Bitte Stump, siden du er i live endnu, må du have boet i min højre lomme, for i den venstre efterlod jeg, - ved min bortgang, - min bedste ven og følgesvend. Min egen øjesten, min egen lille kælepotte, min bløde lille velvoksne og vidunderlige fugle edderkop, Pjuske… Åhhh, hvor jeg savner min Pjuske, bare tanke om hendes smukke otte øjne og lodne ben… Jeg må have fat i min gamle frakke.. Pjuske, det søde væsen, må stadig ligge i dvæle i venstre lomme… Den gamle søulk, tørrede en tåre af kinden, og kiggede ned på Kloge Margo, og blev meget overrasket over at se, hun var dejset om!!!
Lisa og Lars lå begge vågne, de lå spekulerede på tæppe og sutsko, der var pist forsvundet … Til sidst sukkede de begge tungt, og faldt i søvn…
Inde i børneværelset sov begge drengene trygt og godt. Elefanten Jumbo stod i sit hjørne og lignede sig selv, uden hårsløjfe…
Inde hos Fru Frederikke, smilede tænderne i glasset, en skabslåge stod åben og noget stort og loddent krøb over gulvet… Inde i skabet hang Frederikkes saglige faders gamle sømandsfrakke,
men nu var venstre lomme tom…
Inde i Nissebo, sov alle tre nisser på tomme maver, der rumlede højlydt hele natten…
I Enkefru Frederikkes lejlighed i Kongens Lyngby, sad det gamle spøgelse og græd, han savnede sin gamle veninde Pjuske med de lodne ben… Og Margo, stakkels Margo, var endnu engang dejset omkuld…
Dagen i dag, slutter på uhyggelig vis,
hvad i morgen sker, ingen svar herpå kan gi’s…
6. december 2005 december1
Tidligt om morgenen den 6. december vågnede Lars til en tung, grå himmel og regnen, dunkende monotont på ruderne. Han listede ud af sengen, fik sin slåbrok på og smuttede ned til køkkenet, hvor han satte vand over og rørte vaffeldej så stille som det kunne lade sig at gøre.
En halv time efter var kaffen og en stabel af sprøde vafler færdige, anbragt på en bakke sammen med et par kaffekrus og en juledekoration med et tændt lys i. Det var ikke meningen, at resten af huset skulle vækkes endnu, så han listede forsigtigt op til soveværelset igen.
Duften af nybagte vafler vækkede Lisa. Hun kiggede spørgende på Lars som så på hende med et skælmsk halvsmil... Skal du ikke skynde dig på arbejde - spurgte hun og kunne ikke forstå, at Lars som ellers havde for vane at skynde sig og være småsur om morgenen - i dag havde øjensynligt god tid og var fuldstændig afslappet.
Hmm.... forstår du... jeg har ligesom taget mig en fridag i dag, så vi kan tage til byen og handle et par julegaver, se en juleudstilling med ungerne og jeg har allerede i går ringet til deres klasselærer for at fortælle, at i dag står dèn på familiehygge og knægterne ved ikke noget om det endnu - sagde Lars og så yderst veltilfreds ud.
Lisa har tabt kæben... det er aldrig sket før, at Lars ligefremt ofrede en arbejdsdag på private fornøjelser. Tværtimod .... han har altid sagt, at man må ikke glemme hvor maden på bordet kommer fra og derfor kommer jobbet altid i første række... Ja, altid - bare ikke i dag, for i dag skal hele familie ud og jule i byen...
Hvad har du tænkt på, vi skulle handle af julegaverne, spurgte Lisa. Vi kan jo ikke handle gaverne til drengene.... nu de er med os i byen. Næh - sagde Lars - jeg havde forestillet mig, at din mor burde have en ny frakke. Selv den frakke hun glemte derhjemme er ikke noget at skrive hjem om og foret er så tyndslidt, at det værner ikke mod kulden og det er sørme heldigt, at hun ved en fejltagelse har taget den forkerte frakke på. Havde hun sin egen på da hun var på vej til os - havde hun nu helt sikkert en dobbelsidet lungebetændelse.... så en ny frakke til svigermor skal det være og så er dèn ikke længere...
Drengene blev mægtig glade for den uventede fridag fra skolen, det havde de dog ikke regnet med, tænk at slippe for at gå i skole på sådan en helt almindelig dag!!!
Familien gjorde sig klar til afgang, iførte sig frakker, halstørklæder og vanter, ja Lisa måtte jo nøjes med en vante, da hun ikke havde fundet den bortkomne endnu!!!
Fru Frederikke ville blive hjemme og hygge sig lidt i huset, mens de andre tog på juleindkøb, og det var måske meget godt, for den nye frakke til erstatning for hendes saglige faders gamle godt slidte sømandsfrakke, skulle jo gerne være en overraskelse…
Ude i haven var sneen væk, og intet var tilbage af den flotte snemand, som drengene byggede for et par dage siden… det var et sørgeligt syn, på jorden lå kun hans gulerodsnæse tilbage… Familien drog ud af havelågen, og snart var de på vej til byen…
Inde i huset var Frederikke alene tilbage, hun gik nynnede ind på sit værelse Da hun fik øje på sin seng, kunne hun ikke modstå fristelsen, men lagde sig ned, - ville lige snuppe sig en lille lur. Ganske få øjeblikke efter sov Fru Frederikke tungt… Men under hendes seng, kom noget MEGET STORT OG LODDENT frem fra sit skjul…
Pjuske, den store og nu meget sultne fugle edderkop var efter mange, mange år våget op af sin dvale i søulkens gamle frakke, som jo hang i Frederikkes klædeskab, i løbet af natten var den kravlet ud af den åbne skabsdør.... Nu skulle hun på jagt, for sulten var hun... Stille krøb hun på sine lange behårede ben hen til
Fru Frederikkes seng, roligt begynte den gigantiske edderkop at kravle op af sengestolpen...
Imedens Pjuske, sulten og godt gnaven var på vej op til den intetanende og sovende Frederikke, var hendes far, det gamle spøgelse og søulk, vågnet op at sin romtåge, hjemme i sin datters lejlighed… Ingen rom var tilbage i hans lommelærke, ak ve, og i huset fandtes ej mere, det havde han for længst drukket!!! Nede på gulvet var Kloge Margo ligeledes vågnet op, hun var lidt usikker på sine små nisseben, og av for den, - hvor hun havde ondt under nissehuen!!!
Åhhhh, jamrede hun - mit hoved, mit arme hoved, det hamrer og banker i min knold… Den gamle søulk smilede og blinkede med øjet uden klap, og stampende lidt i gulvet med sit træben… Nåh, Bitte Stump - sagde han, nu syntes jeg godt nok vi skal se at finde min gamle frakke, og ikke mindst min gode veninde Pjuske, jeg har drømt om hendes dejlige bløde krop og otte smukke øjne hele natten. Ved disse ord sortnede det for stakkels Margos øjne og hun var lige ved at dejse om igen…. Du må såmænd gerne få min gamle frakke Bitte Stump, sagde den gamle søulk - ja begge lommer, hvis du vil…bare jeg finder min elskede edderkop Pjuske, for hende har jeg savnet i så mange år… Se, det var jo lidt af et tilbud… Margo kunne jo virkelig godt tænke sig at
komme til at bo i den gamle frakke igen, og to lommer, var jo bedre en, sikke dejlig meget plads hun kunne få…
Altså satte spøgelset og Margo sig ned for at planlægge hvordan…
Margo kunne komme tilbage i lommerne, og rigtig fylde og få varmen igen. De ville også hjælpe den gamle søulk med at finde sin jakke og hans elskede edderkop pjuske. Spøgelset sagde en remse op som lyder sådan( "i heden huseme mig finde nu skal det findes her" ) vupsi så var frakken der!!! Han gentog sin remse og vupsi var edderkoppen pjuske tilbage igen.
Nu kunne margo endelig komme tilbage til sin lomme og sove rigtig trykt og varmt igen.
Alt imens dette skete var drengende i skole og Lars og Lisa var på arbejdet.
Der var kun gamle fru Frederikke hjemme, og hun nød stilheden med lidt godt julemusik troede hun ,meen hvad var det hun hørte en .........
underlig lyd oppe på loftet,og blev straks nysgerrig.Hun for derfor op på loftet bare for at se at Lars havde glemt..........
at lukke et lille tagvindue ordenligt! Fru Frederikke forsøgte at lukke vinduet til, men haspen brækkede af!!! Nåh, tænkte Fru Frederikke, så må det jo stå åbent, og så gik hun ned fra loftet, og hen på sit værelse igen og lagde sig på sin seng, hvor hun staks faldt i søvn...
I Frederikkes lejlighed, var der stor hurlumhej, Margo var ellevild over gense sin gode gamle frakkelomme. Den gamle søulk stak hånden ned i venstre frakkelomme, hvor Pjuske jo skulle ligge og sove i dvale... men lommen var tom!!!
Det gamle spøgelse hulkede højt, - Pjuske min elskede edderkop, hvor er du dog henne???
Ja hvor mon Pjuske var????
Pjuske havde sandelig ikke lyst til at komme tilbage i søulkens lomme, den ville hellere være ude i det fri hvor den kunne lave sine spindelvæv og måske få sig en hel masse edderkopunger.!!!
Nu var Lars og Lisa kommet hjem fra bytur,og drengende legede oppe på deres værelse. Fru frederikke sagde til lars at han hellere måtte gå op på loftet og reparere vinduet for det kunne ikke lukkes. Imens ville Lisa lave aftensmaden klar.
Mens Lisa stod og lavede aftensmad ,syntes hun at hun så noget der bevægede sig,men blev enige om at hun nok havde set syner!!!
Hvad hun ikke vidste var er at det .............
var den kæmpestore fugle ederkoppen Pjuske, som var på vej hen over græsplænen, med kurs mod huset, fordi en fugle edderkop fryser jo nemt, og der var frygteligt koldt og vådt udenfor, den stakkels Pjuske havde jo ligget så mange år i frakkens varme lomme at hun slet ikke kunne overleve den kulde der var udenfor.... det havde hun bare glemt i skyndingen....
Nu fandt Pjuske endelige en spække i muren, og krøb i ly inde i de hule murgange
i det gamle hus.... kold, gnaven og meget meget sulten, fik hun færten af en dejlig
lugt.... hun mimrede med alle sine munddele.... og hendes otte øjne glimtede inde
i den hule mur.... langsomt sneg hun sig nærmere på sine lange loddne ben...
Hjemme i fru Frederikkes lejlighed i Konges Lyngby hulkede det gamle spøgelse, så hjerteskærende som kun et rigtigt spøgelse kan!
Margo der ellers var godt tilfreds, med frakkens tilbagekomst sad nu i den ene lomme, med vat i begge ører, da den gamle søulks gråd gik hende til marv og ben…ÅHHHH, SÅ HOLD DOG INDE MED DET HYLERI! - Nu kunne Margo simpelthen ikke klare denne gråd længere…
Straks holdt spøgelset op, kiggede bebrejdende på Kloge Margo, - og sagde, ja du sidder jo trygt og godt i din lomme, men jeg, jeg syner hen af savn til min Pjuske, - faktisk forsatte han og kigge vredt på hende med sit ene øje, fik KUN du opfyldt dit ønske ikke… Du fik min frakke med lommer, men hvad fik jeg ud af dit trylleri! Intet, og da slet ikke min Pjuske…
Den gamle søulk var vred, ingen rom hade han fået længe, og savnet til sin elskede edderkop, var næsten uudholdeligt for ham…
Resolut hev han Margo op af lommen, tog hende under armen, og sagde - Splitte mine bramsejl! Nu gør vi det på min måde!!! Din lille tryllefusker!!!
Med Margo under armen, der kæmpede for at holde hue og skørter på plads, gjorde han dem begge usynlige, på rigtig spøgelses maner, og svævede ud gennem det lukkede vindue, som en usynlig skygge, med kurs mod det lille hus i den lille landsby, hvor hans elskede Pjuske jo måtte befinde sig….
Inde i Nissebo, var alle nisser tilfredse og mætte, for i dag havde Fru Frederikke og drengene
sat grød op på loftet til dem. og det var jo godt, for at sove en nat mere på tom mave, uha uha…. det ville være for slemt!!!!
Senior og Sofia var allerede gået til ro, men ungnissen Junior sad og hyggede sig med at flette små julehjerter, som han ville hænge op i nissestuen i morgen. Pludselig hørte han en kriblende krablende lyd… Han lyttede… og ganske rigtigt, krible krable lyden kom nærmere og nærmere… og frem fra et hul i enden af nissestuen, kom først et stort ben, så et mere og til sidst stod hele den store lodne Pjuske og kiggede på ham, med alle sine otte sorte øjne…
Junior tabte hjertet og saksen som han sad med i hånden ned på gulvet, han stirrede paralyseret
på den kæmpe store meget lodne skabning, der nu langsomt ben for ben kom nærmere og nærmere… det gnistrede i de sorte øjne… og rumlede i den sultne slunkne mave…
Hold da op, ved den søde grød, - fremstammede Junior, helt målløs, - du er da ellers en ordentlig krabat… hans stemme rystede lidt, for han var så bange at hans hue dirrede… Langsomt gik den gigantiske edderkop forbi Junior, og lige hen til ildstedet hvor den søde lugt af grød hang i luften, hun stak de to forreste lodne ben ned gryden, hvor der endnu lå en pæn portion risengrød på bunden, og begyndte med stort behag at fylde sin slunkne mave….
Da maven var fyldt, vendte Pjuske sig om og kiggede på Junior, det spillede og funklede i hendes øjne og langsomt krablede hun hen imod ham. Meget elegant, med kun ét ben samlede hun det ufærdige julehjerte op fra gulvet, og begyndte kunstfærdigt med sine mange ben at flette det færdigt… Sikke et pragtfuldt flettet hjerte… et rent kunststykke…
Du er nok både rar og dygtig, - sagde Junior, og kiggede på Pjuske, hun blinkede tilbage til ham med alle otte øjne, løftede et ben, og strøg Junior forsigtigt på kinden…
Du og jeg - sagde Junior, alt imens han gabte så kæberne knagede, - vi skal nok blive fine venner… Nu vil jeg i krybe ned i min sok, for jeg er træt, men ved du hvad min store lodne ven, - vi ses igen i morgen, og så vil jeg præsentere dig for resten af min nissefamilie.. Junior klukkede ved tanken… og krøb ned i sokken…
Stjernerne funklede på himlen, nattens mørke sænkede sig over by og land…
Inde i det lille hus i soveværelset, sov Lars tungt og højlydt… Lisa lå og lyttede til nattens lyde,
og tænkte på dagens hændelser. De havde haft en dejlig dag i byen, set juleudstilling og købt en ny
fin frakke til Frederikke. Hun havde fundet sit tæppe under sofaen, pænt rullet sammen, og Lars havde fundet sin sutsko på væggen i gangen, fyldt med pebernødder… Underligt, funderede Lisa videre… der sker så mange mærkelige ting i huset disse dage??? Findes der mon nisser? Hun smilede lidt af sine egne småskøre tanker… Sukkede dybt, og faldt i søvn…
Inde i børneværelset sov begge drenge trygt, de smilede i søvne, drømte om alle de ting de ønskede sig til juleaften…
I Enkefru Frederikkes soveværelse, åndede alt fred og ro, tænderne i glasset smilede som altid….
I Nissebo sov alle tre nisser og Pjuske med fyldte maver…
Et sted ude i den mørke nat, svævede spøgelset afsted med Kloge Margo under den ene arm og et kompas i den anden…med kurs mod familiens hus, og Pjuske…
Sådan ender dagen her,
i morgen vi ser hva’ mere sker!
7. december 2005 december1
Hele familien sad ved morgenbordet, og spiste morgenmad, kalenderlyset var næsten
brændt ned til 7 tallet…
Snart var drengene klar til at gå i skole, og Lars og børnene fulgtes ad ud af døren.
Lisa og Frederikke stod og vaskede op, da det pludselig bankede hårdt på køkkendøren.
Lisa skyndte sig hen for at åbne døren, hun troede at måske Lars eller en af drengene havde glemt noget.
Udenfor døren stod….
naboens Mads’s store præmietyr Ferdinan, den havde revet sig løs i tøjret over i stalden, og nu stod den og gloede olmt på Lisa, der straks, sprang ind i køkkenet og krøb ned under bordet. Ferdinan bragede ind igennem køkkendøren, og stod nu midt i køkkenet med sænkede horn og fnys ud af næseborene…Den skrabede med den ene klov i gulvet,
virrede med det store hoved og horn, og rettede blikket mod Fru Frederikke, som intetanende om tyrens tilstedeværelse stod med ryggen til og…
vaskede op...
Fru Frederikke vendte sig langsomt om, missede lidt med de nærsynede øjne, vi må jo huske på, at Frederikkes syn ikke var helt som det burde være, og brillerne havde hun jo glemt hjemme hos sig selv…Har du glemt noget Lars? - spurgte Fru Frederikke, og smilede med sine hvide tænder, i den tro at den tågede skikkelse der stod foran hende var Lars… MOAR, - råbte Lisa nede under bordet, - KAN DU DA IKKE SE DET ER EN TYR? - hun var helt ude af sig selv, af angst for hvad der kunne ske hendes stakkels nærsynede mor, der bare stod helt stille og smilede venligt til den store fnysende tyr…
Jamen dog, - sagde Frederikke, helt upåvirket af den store fare hun befandt sig i. Hun rakte hånden frem, og begyndte at klø den store tyr i panden….
Det var lige noget den store tyr kunne lide, for den kunne ikke selv nå op og klø sig der.Moar kan du så komme i sikkerhed sagde Lisa ,men fru frederikke sagde bare visse vasse,sådan en tyr ved jeg godt hvordan skal tages og alt imens hun kløede den på panden fik hun tyren ud i stalden igen.
Lisa var kommet frem af sit skjul under bordet og stod nu og sundede sig med en lille snaps ,for det havde godt nok været ved at tage pipen fra hende!! Fru Frederikke kom ind i køkkenet og smilede men hun klappede i sine hænder og sagde "så det var det" giv mig lige en lille snaps Lisa ,og så stod de begge og fik varmen af den dejlige snaps.
Imellemtiden havde de ikke hørt at .........
At naboen var ude at lede efter Ferdinan. De havde nu ledt i over en time og havde ringet til politiet og sat dem ind i historien om Ferdinans forsvindingsnummer.
Naboen fortalte at de var bange for at Ferdinan kunne være farlig, så politiet advarede i lokalradioen.
Politiet havde også alarmeret Falck og de havde nu taget riflen med, for sådanne vilde og farlige dyr skulle skydes.
Lisa havde nu åbnet for radioen og de hørte om om Fedinan, politiet og Falck.
Fru Frederikke grinede højt, og sagde "farlig og farlig".Dyr er kun farlige, hvis mennesker er bange for dem. Det ligner da heller ikke noget at de ville skyde Ferdinan. De kunne da bare tage den lidt med ro. Der var da utroligt, som mennesker var blevet med tiden.
Heldigvis stod Ferdinan hjemme i den lune stald. Og så kunne de gale mennesker løbe rund og fægte med deres riffel. Frederikke mumlede " bare de kunne skyde hinanden lidt i rumpen"
Lisa Og Frederikke talte lidt sammen, og kikkede på dørkarmen, som var revet af og væggen lignede og der skæve tårn i Pisa. De blev enige om..............
at tale med naboen, for han måtte have en forsikring, der kunne betale for de skader, den ubudneg æst havde forvoldt.
Inde i væggen sad en uldtot som nu så sit snit til at komme frem i lyset. Det var..........
8. december 2005 december1
Det var kvasten på juniors hue, der lige stak frem. han var nemlig vågnet op ved al den larm der havde været, da tyren bragede rundt i køkkenet. Nu sad han der og klukkede af grin så hele huen rystede. Nå, tænkte han - jeg må hellere smutte tilbage til Nissebo, og se om min nye ven Pjuske er vågnet op.... Og så pilede han afsted...
Nede i Nissebo var Senior og Sofie lige vågnet op. Sofie havde først fået øje på den store edderkop der stadig lå og sov.... Nej, hvor hun skreg, hun skreg så højt at Senior vågnede op, - og nu stod de begge og skreg i vilden sky. Den arme edderkop Pjuske, blinkede med alle otte øjne, men lige meget hjalp det, de to nisser hylede bare endnu højere...
I det samme kom Junior styrtende ind i nissestuen - nej nej råbte han ude af sig selv, vær ikke bange, det søde kræ gør ingenting, - og så løb han hen og slog armene om Pjuske og gav hende et ordenligt kram... Senior og Sofie...
var lige ved at besvime af skræk. Men da de så at den gigantiske edderkop var ganske fredsommelig begynte de at slappe af.... Snart sad hele nisse familien ved deres lille bord og flettede julehjerter sanmmen med Pjuske...
Udenfor var det gamle spøgelse endelig landet, med den sure Kloge Margo under armen. De var begge stadig usynlige, og langsomt svævede han nu gennem hoveddøren som kun rigtige spøgelser kan.... Indenfor i forgangen, var der en vidunderlig duft...ikke bare jul, men også noget andet.... duften af rom... for inde i stuen stod barskabet åbent... Kloge Margo hylede og hvinede, og sprællede så godt hun kunne, men den gamle søulk og spøgelse, satte resolut kursen mod det fristende barskab.... Han tog den største flaske rom ud af skabet, og....
satte flasken for munden, og begyndte at bælle... Og snart var flasken tom....
Nåh, - sagde han veltilfreds, og tørrede sig om munden med det ene ærme... Nu må jeg hellere begynde at lede efter min elskede Pjuske... Og så svævede han slingrende ud af stuen...
Margo havde fundet en lille stump småkage på gulvet, hun kravlede ned i en tom papkasse på gulvet, satte sig godt tilrette nede i bunden af kassen, og begyndte at gnave af kagen...
Idet samme kom Lisa ind i stuen, tog den tomme kasse, og gik op af trappen til loftet. Kassen havde indeholdt julestads, som nu hang og pyntede på væggene rundt omring i huset, men kassen fyldte jo bare op, så det var bedre den stod på loftet... Lisa satte kassen på gulvet inde på loften, lukkede loftlemmen og gik ned af trappen.... Så nu sad Kloge Margo nede i kassen oppe på det mørke og kolde loft... sur og gnaven var hun.... Forsigtigt stak hun hovedet op af kassen, kiggede sig omkring og...
kravlede ned på gulvet… Kloge Margo så sig om på det mørke og lidt uhyggelige loft…
Nej, - hvor hun igen savnede sin gode varme og trygge lomme…
Et lille loftvindue stod åbent, selv samme vindue som Fru Frederikke forgæves havde forsøgt at lukke i går… Helt lydløst landende nu en stor tårnugle på gesimsen lige uden for vinduet… Dens store ugleøjne lyste gult, ved synet af den lille lækkerbisken, der sad inde på gulvet… Den spredte sine store vinger ud, og fløj ind af loftvinduet, med et stort skrig, og de lange kløer strakt helt ud….
Som et lyn slog den store tårnugle ned… Løftede den skrækslagne Margo op med sine lange kløer. Lydløst fløj den ud af loftvinduet med Margo hængende i kløerne… Stakkels Kloge Margo, hun hang nu besvimet og dinglede i uglens drabelige kløer, højt over landsbyens tage…Uglen fløj glad og fornøjet hen til kirketårnet, hoppede ind af en lille åbning øverst oppe i tårnet. Inden for i tårnet havde den sin rede, og i reden sad tårnuglens 6 små unger med næbbene på vid gab….
Inde i nissestuen hørte alle tre nisser og Pjuske det skrækjagende skrig som tårnuglen udstødte, da den slog ned på Margo inde på loftet…Forskrækket kiggede de på hinanden.. Hvad var det, - udbrød Junior, - det må undersøges…
Alle nisserne og Pjuske smuttede på lette ben gennem de hule mure og ind på loftet. De kunne først intet udsædvanligt se. Så fik Senior øje på noget midt på gulvet ved siden af en stor papkasse. Han bøjede sig ned, og tog det lille stykke tøj op, vendte og drejede mellem hænderne,
mens han så meget spekulativ ud. Junior fik nu øje på en anden genstand på gulvet, han samlede den op, og kiggede med stor væmmelse på en stor uglefjer. Senior rakte det røde stof til Sofie, han var helt bleg i ansigtet, og rystede over hele kroppen, så kvasten på hans hue dirrede…
Sofie tog i mod det røde stof, - og udbrød med ophidset stemme, - ved min allerstørste grødske,
det er da en …
nissehue. Sofie var nu også blevet helt bleg i ansigtet… Jamen, jamen,- udbrød Junior, med kuglerunde øjne, - vi er her jo alle tre, og Senior har sin hue på, og du, Sofie har din på og jeg, - sagde Junior og rakte hænderne op til sit hoved… Jeg har jo også min på!!!
Sofie studerede huen meget nøje, kiggede på indersiden af huen, og udbrød overrasket, - der står noget broderet her, der står et navn… Langsomt læste hun de sirligt broderede bogstaver højt:
K L O G E M A R G O.
Nisserne kiggede på hinanden, alle var nu ligeså hvide i deres nissehoveder som kvasterne på deres huer!!!
Nej, - det kan simpelthen ikke være rigtigt, - sagde Senior, - min sure mokke af en søster, har været heroppe på loftet… og nu har tårnuglen taget hende!!! Vi må da gøre noget, - sukkede Sofie, og kiggede på Senior, og Junior… Vi må da prøve at…
Finde hende og hjælpe hende.
Hvor mon tårnuglen ville flyve hen med Margo?. Selvfølgelig, selvfølgelig, sagde Sofie. Tårnuglen bor i tårnet ´ved kirken. Vi må skynde os derhen! De susede gennem hulmuren og ud i den kolde luft. De pilede over stok og sten.
Henne i kirketårnet sad ugleungerne og skreg efter mad, og Uglemor lagde Margo ned under sin klo, og skulle lige til at sætte næbbet i Margo da den tunge dør til kirketånet gik op med et brag. Det var klokkeren der skulle op og ringe solen ned.
Tårnuglen blev så forskrækket, at den tabte Margo på gulvet. Hun trillede hen ad gulvet og ned af kirketårnets trappe, og her lå hun helt stille uden at røre sig.....
Tårnuglen prøvede på at få fat på margo,men hun havde fået lagt sig imellem to bjælker hvor den ikke kunne nå hende.Senior ,junior og Sofie skyndte sig alt hvad de kunne, de nåede lige hen og så at tårnuglen tabte Margo, junior råbte hej din frække ugle kom og tag mig !! alt imens senior og Sofie løb hen og hjap Margo op af revnen. De løb alle sammen alt hvad de kunne! for junior havde fundet et smuthul hvor de kunne krybe ud af. Tårnuglen opgav at flyve efter dem da den kunne se at den ikke kunne nå dem, så derfor fløj den tilbage.
Nisserne stod lige og sundet sig da de var kommet i sikkerhed. Da de havde sundet sig begyndte de at gå hjemad ,men hvad var det de så over på den anden side????
Senior, junior og Sofie var langt om længe nået hen til kirketårnet, de havde løbet så stærkt på deres små nisseben, så nissebenene rystede under dem og de pustede og stønnede så det lød som om en damptrommel var kommet forbi. De listede rundt rundt om tårnet, og sneg sig ind af den åbne dør, som klokkeren havde glemt at lukke i. De kiggede sig rundt omkring og så en lille krumbøjet Margo ligge og ømme sig.
Margo var vågnet op, men alle led i den gamle krop " Værkede".
Hjælp hjælp klynkede Margo, da hun fik øje på sin nissebror Senior. Senior nussede Margo på kinden, og sagde, " vi skal nok hjælpe dig søs".
Senior, Sofie og Junior hjalp hinanden med at få Margo ud fra kirketårnet. De asede og masede for at slæbe den kvæstede Margo hjem i deres Nissehule
Margo blev kærligt lagt i Nissemors seng og der blev hun til næste dag, hvor hun havde det meget bedre. Hun kunne nu sidde sammen med junior, Sofie, Senior og pjuske og fortælle om det uhyggelige hun havde oplevet. Hun fortalte om hendes omtumlede tilværelse, efter at hun mistede sit kære hjem i den gamle frakkes lomme. Hun fortalte at hun om natten havde tænkt over, hvor gerne hun ville have et roligt liv og hun ville også gerne være en klog og glad nisse.
Neden under i stuen stod Lars med en tom romflaske. Han kiggede på Frederikke og på hans Kone. " Nu kan det saft suseme være nok" .............
Hvem har drukket min bedste rom! - forsatte Lars, han kiggede indgående på Frederikke og
Lisa… han grinede lidt… I går da vist rigtig og hygger jer herhjemme mens en anden en
må arbejde hårdt… Lisa og Fru Frederikke rystede på hovederne, de havde hverken hygget sig eller drukket rom… Nåh, - sagde Lars, - så vil i vel bilde mig ind at det er nisserne, og de tilligemed er godt fordrukne???
Nej, - sagde Fru Frederikke, meget stille, denne gang er det nok ikke nisserne, der har været på spil… Jeg tror det er noget, eller snarere en helt anden, - sagde hun gådefuldt og gik ind på sit værelse… Lars og Lisa stod temmelig forvirrede og kiggede på hinanden… Nu rabler det da helt for din mor, - sagde Lars, - kom lad os gå i seng inden vi også bliver splitter ravende gale…
Nattens stjerner blinkede på himlen, atter en dag er gået sin gang.
Inde i det lille hus, ligger Lars og Lisa og tænker på om mor Frederikke går og pimper i det skjulte???
I børneværelset sover de to drenge fast og tungt, efter en hård dag i skolen, de drømmer om juleferie og snevejr…
Inde i gæsteværelset vender og drejer enkefru Frederikke sig i sin seng, tænderne har hun endnu ikke puttet i glasset endnu…
Hun har sine bange anelser om hvem, der har forlystet sig med Lars’s rom….
Inde i stuen sover Fru Frederikkes fader, det gamle spøgelse og søulk… Han drømmer om Pjuske og barskabet hvor der endnu står et par flasker rom…
Inde bag panelet i Nissebo, sover alle også Kloge Margo, helt udmattet ovenpå alle hendes strabadser…
Stille natten falder på,
i morgen vi en ny dag få!
9. december 2005 december1
Den. 9. December startede med høj solskin på himlen. Drengene kiggede ud af vinduet, og rystede på hovederne. Hvor blev sneen af? Nu var det snart jul, og juleferie...
Inde i køkkenet sad Lars, Lisa og Fru Frederikke. Frederikke smilede ikke som hun plejede, men så meget spekulativ ud... hun tænkte på den flaske rom der var forsvundet fra barskabet aftenen før...
Bedst som hele familien sad om morgenbordet, lød der et højt brag inde fra stuen.
Lars var først på benene, og styrtede ind i stuen. Inde i stuen stod...
døren til barskabet åbent, en tom rom flaske lå smidt på gulvet. Lars, kunne simpelthen hen ikke tro sine egne øje…dybt chokeret vendte han sig om til resten af familien, der nu stod lige bag ham. Jeg, jeg jeg , - stammede han usikkert, nej, - han gik hen til barskabet og lukkede døren, og kiggede sig nervøst om i stuen. Hvad i hule også videre, - udbrød han højt, og kiggede på Lisa og Fru Frederikke, - foregår der i huset her? Hvis det er nisser, der stjæler min bedste rom, og smider rundt med flasker, - ja, så syntes jeg godt nok, det er nogle lede små kryb… Lars var vred nu, han tog alle flaskerne ud af skabet, marcherede ind i soveværelset og gemte dem under sengen!!!
Fru Frederikke, sukkede dybt, og tænkte inde i sig selv, at lige meget hvor en flaske rom var gemt, ja så skulle hendes saglige fader nok finde den!!!!
Lisa gik ud i køkkenet, gav sig til at vaske op, måske det ville klare hjernen lidt…. der må være en logisk forklaring, på alle de sære ting der hele tiden sker…tænkte hun, men lige nu havde hun svært ved at finde nogen!!!
Fru Frederikke gik ind på sit værelse, hun måtte se at få kontakt til sin fader, det gamle spøgelse, der tilsyneladende huserede rundt i huset… Åhhh, - tænkte hun, kunne han da ikke bare været blevet hjemme hos mig, i stedet for at komme her og lave uro… Jo, Fru Frederikke havde tit haft besøg af den gamle søulk hjemme hos sig selv, når han trængte til en god dram, for god rom fandtes ikke i åndeverden…
Mens al denne uro stod på i stuen , var det usynlige spøgelse ligeså roligt, svævet ud af stuen, og hen af gangen. Han havde kurs mod lofttrappen, han ville starte sin eftersøgning af Pjuske, hans kære øjensten, oppe på loftet…
Da det gamle spøgelse stod inde på loftet, gjorde han sig synlig, og begyndte ganske sagte
at kalde , - Pjuske min egen lille skat, hvor er du???
Den gamle søulk, begyndte at flytte rundt på store gamle kasser fyldt med ting og sager, han ramlede og skramlede, med kasserede møbler og en gammel gine der stod ovre i hjørnet af loftet. Alt i mens han kaldte på sin edderkop…
Lars var blevet hjemme fra arbejde, at miste sin gode rom, var hårdt, ja så hårdt at det tog al
hans energi og kræfter… Han lå inde i soveværelset på sengen, og vågede over sine flasker
der lå gemt under sengen…Pludselig hørte han støj oppe fra loftet, underlige slæbende lyde,
og langsomme skridt henover loftgulvet, bonk, bonk, bonk…
Han rejste sig op fra sengen, tog sit store baseball bat, der var et klenodie far hans grønne barndom, og gik resolut ud af værelset.
Stille listede han op ad lofttrappen, - åbnede forsigtigt lemmen, og krøb ind på loftet med et godt og solidt greb om battet…
Inde på loftet, mødte der ham et syn, som alle dage vil stå printet på hans nethinde… Den gamle etbenede søulk, dansede rundt med Lisas gamle gine…
Lars sank helt ned i knæene, tabte battet ud af hænderne, og dejsede bevidstløs om…
Spøgelset stoppede op midt i et dansetrin med ginen, kiggede ned på den bevidstløse Lars, rystede på hovedet, og sagde med sin dybe stemme… Hvad ligger han, mon der og flyder for? Splitte mine bramsejl, nutidens mænd er bløde som våde beskøjter…
Så gjorde han sig usynlig igen, svævede ned af lofttrappen, for al den dans og bensving med ginen havde gjort ham tørstig… og hans elskede Pjuske var jo åbenbart ikke på loftet, så han måtte videre i huset på sin søgen efter drikkelse og kæledyr…
Idet samme sad Fru Frederikke inde på værelset, og tænke på sin saglige fader, og alt den uro, der altid fulgte med i hans kølvand… Åh, din gamle sjover, du kan bare vente dig - sagde hun højt. Denne dybtfølte tanke, fangede det gamle spøgelse, han følte sig draget mod sin datters soveværelse, og pludselig stod han foran Frederikke. Han blinkede med sit skælmske øje, og sagde grinende…
10. december 2005 december1
Hey min lille skat, har du det godt .Fru Frederikke fnøs af raseri ,hvad laver du her kan du så se at komme væk din gammel drukkenboldt, jeg vil ikke have at Lars og Lisa skal blive kede af det fordi du drikker deres rom !!jamen jeg ville jo bare være her hos dig min søde pige , har du foresten set min lille pjuske??
Imen oppe på loftet var Lars ved at vågne op !han havde slået sit hovedt,så han blødte og måtte derfor løbe ned i køkknet for at finde noget forbindning, han jamrede sig og banedet højlyst av av. Fru Frederikke hørte hans jamren og sagde til den gammel søulk , at nu havde hun ikke tid ,for hun måtte ned i køkknet og se hvad der var sket. Lars hvad er der dog sket! råbte hun da hun så alt blodet flyde ned fra hans ansigt og for over for at hjælpe ham.Lisa var lige trådt ind af døren og blev så forskrækket at hun helt tabte sin........
Dyre porcelænsvase som hun havde købt inde i byen. Ahh Lars hvad har du nu lavet? og se nu min fine vase den er gået helt i stykker. Lars fortalte dem hvad han havde set oppe på loftet ,men Lisa var meget i tvivl om at det var rigtigt!! og sagde at det bare var noget han fandt på ,fordi han ikke ville indrømme, at han igen var kommet til skade ,da han ville prøve at reparere vinduet igen!!
Pludselig hørte de drengende råbe på dem," Moar ,Far "kom lige og se!!!
Der lå en tom flaske rom inden ude i gangen, som den gamle Søulk havde taget i soveværelset, da der ikke var nogen derinde. Han nynnede og var godt tilpas, nu havde han taget fo4r sig af den gode rom. " Ærgerligt at der kun var en flaske tilbage". Han svævede som på lyserøde skyer op på loftet, hvor jeg tog sig en ordentlig lur.
Nede i køkkenet var der " Ragnarok" Lars blødte og påstod han havde set et spøgelse danse med ginen på loftet. Lise var bange for at Lars var ved at blive tosset af alt det mystisker der skete og som han ikke kunne finde en forklaring på. Lars havde det ikke godt, når han ikke kunne finde logikken i det der skete omkring ham.
Børnene stod med den tomme flaske og de synes heller ikke det var sjovt mere. De blev enige om, hvis det var på den måde, det skulle være, hvis der var nisser, ville de ikke mere sætte grød på loftet. Det var ikke sjovt længere.
Frederikke sag og stirrede ud i luften. Hun var vred på sin gamle far, der lavede så meget hulumhej. Det var synd for hendes børnebørn og hendes datter og svigersøn.
" HVad skal jeg gøre - hvad skal jeg gøre" Hun tænkte så det knagede og hun fik store dybe panderynker i sit i forvejen lidt forældede men smukke ansigt.
Inderst inde synes hun, det var lidt synd for hendes gamle fordrukne far. Han var ulykkelig, fordi han kunne ikke finde Pjuske, men det værste var dog, at han var en ulykkelig sjæl, der ikke kunne få fred. Han kunne ikke rigtig komme over på den anden side, han søgte og søgte men fandt ikke fred nogen steder. Frederikke tænkte, at der måtte være nogen, der kunne hjælpe ham videre, så han ikke fik spoleret hele julen for den lille familie. Frederikke havde prøvet at hjælpe ham over, men hendes evner slog ikke til. Hun følte det som om, at hendes far stadig betragtede hende som et lille barn, så der måtte sættes andre stærkere magter på opgaven. Frederikke ...............
kom i tanker om, at der boede en klog kone ude i Fjeldbakkerne som lå et par kilometer væk fra det lille hus.
Hun tog hendes fars gamle frakke på og meddelte, at hun ville gå en tur. Hun trængte til frisk luft.
Lisa, sagde " Mor du ligner et fugleskræmsel i den frakke" , men Frederikke knejsede med nakken og sagde at det var bedre at ligne et fugleskæmsel end at fryse. Hun fik også vrisset i farten, at der nok heller ikke var nogen der turde gøre hende noget, når hun så så afskyelig ud.
Frederikke gik så hurtigt hendes gamle ben kunne være med ud mod Fjeldbakkerne. Hun havde taget en beslutning, og med denne i erindringen gik hun mod sit mål. Frederikke kunne se sit mål i det fjerne, og hun synes der var lidt langt at gå, men hun var en stædig gammel dame, der ikke bare lod sig slå ud. Når hun havde bestemt sig for noget, var hun ikke til at stoppe.
Frederikke nærmede sig nu med langsomme skridt fjeldbakkerne .............
og i bunden af den nærmeste bakke, lå en lille stråtækt hytte. Fru Frederikke skuttede sig i den gamle frakke, helt glad ved sit forehavende var hun nu ikke. Men som hun sagde højt til sig selv, - har jeg sagt A må jeg også sige B… Og så bankede hun på den skæve dør….
Døren blev langsomt åbnet, og i døråbningen stod en lille gammel kone, og smilede til Frederikke med sin tandløse mund… Hun trippede lidt tilbage, og sagde med sin gnækkende stemme, - Kom ind, kom endelig indenfor, du er ventet! Den kloge gamle kone havde nemlig en sjette sans, og vidste altid når hun fik besøg!
Den gamle kone viste Frederikke ind i et lille rum, kun oplyst af brændende stearinlys,
og flammerne fra det åbne ildsted… Fru Frederikke missede med sine nærsynede øjne, og kiggede sig omkring i rummet. Ned fra loftet hang alverdens sære ting og sager. Frederikke fik øje på en tørret slange, en udstoppet ugle, nogle store knogler, og desuden hang der en masse urter og svampe der duftede stærkt og krydret.
Den gamle kone tog Frederikkes højre hånd, kiggede koncentreret ned i håndfladen, lod sin pegefinger følge hudens aftegninger. Hhhhmmm, hmmmm - ja, uha, det står klart aftegnet her i din livs og skæbnelinje, - sagde hun efter en kort stund, - tænkte jeg det ikke nok... Du er omgivet af en genganger, nisser og trolddom… Her må jeg have krystalkuglen til hjælp!!!
På bordet stod en stor krystalkugle, dækket af et klæde, den gamle kone tog klædet af, og kiggede længe ind i den magiske kugle, skyggebilleder flimrede inde i den store kugle, og den gamle kone, rokkede frem og tilbage i mens hun småmumlede uforståelige ord…
Efter en stund kiggede hun op fra kuglen, hendes ansigt var meget alvorligt, og hver en rynke stod tydeligt frem… Din fader er ikke rede til at gå til den anden side, han er bundet af sit jordiske liv, tiden er ikke inde, men i nat vil han forsvinde, og du og andre vil for en få fred. Han søger en kær ven, hjælp ham med at finde sin savnede ven, og han vil sejle i nat… Jeg ser et syn så smukt og sælsomt i min kugle, ja
din fader vil sejle i nat…
Hun skænkede noget te op for Frederikke, smuldrede lidt urter i teen, og sagde bydende, - drik min te, og ting vil ske! Fru Frederikke tog et forsigtig nip af teen, men til hendes overraskelse smagte den vidunderligt, og hun tømte hele koppen…
Du har nu fået dit syn tilbage, denne te har klaret dit blik, gå nu med fred i sindet, og hjælp din fader, med at finde sin ven, og du vil se ham sejle i nat…
Og ganske rigtigt, som ved et trylleslag, så Fru Frederikke helt klart, hun kunne se hver en detalje klart og tydeligt i det lille rum, hun kiggede på den gamle kone, som bare sad og smilede… Fru Frederikke ville give hende en lille erkendelse for hendes magiske hjælp, men den kloge kone rystede på hovedet… og fulgte Frederikke ud til døren…
Hjemme i huset, sad familien og forsøgte at julehygge, men Lars var knotten og irritabel,
Lisa var meget stille og tænksom. Til sidst var klokken blevet mange og Lisa gik ind med drengene for at læse godnathistorie… Lars gik i seng, for at hvile sit ømme hoved…
Fru Frederikke listede ind af døren, og gik målbevidst op på loftet, nu ville hun hjælpe sin gamle uregerlige fader med at finde Pjuske, så han kunne komme af sted…ud af huset før
alt gik helt af lave…
11. december 2005 december1
Oppe på loftet, sad det gamle spøgelse trist og i dårligt humør, da Frederikke kravlede ind på
loftet… Hun kiggede på sin fader, den gamle søulk, og for første gang siden hans bortgang, så hun ham i et andet skær… Måske teen havde klaret ikke bare hendes blik, men også hendes syn på sin vilde og til tider ustyrlige fader… Pludselig vidste hun, at hun elskede ham, og kun ville ham det godt, herregud, tænkte hun, - han indeholder jo også gode sider, og ja, han er og bliver jo min fader…
Hun gik stille hen og tog hans hånd i sin, han kiggede lidt forbavset på Frederikke med sit ene øje, der var rødt og forgrædt… Jeg savner min Pjuske, - sagde han med dyb grødet stemme…
Frederikke nikkede bare, og indså pludselig at kærligheden går sine egne uransaglige veje… Nu skal jeg forsøge at hjælpe dig, med at finde din Pjuske, - sagde hun stille…
Fru Frederikke gik hen til væggen, bankede på panelet, og sagde med høj klar stemme, - NISSER SMÅ OG GODE, HAR I PJUSKE DER, LAD HENDE KOMME HER!!!
Inde i Nissebo hørte nisserne Frederikkes ord, de kiggede på hinanden… og Pjuske…
Kom Pjuske - sagde Junior, der er nogen der kalder på dig, og alle nisserne fulgte Pjuske hen til et hul i væggen der førte ud til loftet… Langsomt kravlede den store edderkop ud af hullet, og ned på gulvet. Og der stod hun, i alt sin store pragt, med spillede øjne og kiggede op på sin gamle ven…
Den gamle søulk, bøjede sig ned, kyssede den lodne krop og kneb endnu en tåre, mens han smilede sagligt. Pjuske nussede og pudsede ham i ansigtet med alle sine ben, og tørrede hans tårer bort… sikke et gribende gensyn…
Fru Frederikke kneb også en tåre, og nisserne der kiggede forsigtigt frem fra hullet stod og græd stille, så rørte var de! Ja, - sukkede Sofie, - den sande kærlighed er stor, - hun tog Junior og Senior i hånden, og stille gik de ind i Nissebo…
Ude på loftet stod spøgelset, og smilede lykkeligt, Pjuske sad på hans skulder og tronede i al sin vælde.. Pludselig løftede den gamle søulk blikket, og kiggede ud af loftvinduet… Noget havde fanget hans blik… Han kiggede meget alvorligt på Frederikke, og sagde, - tiden inde, mit skib skal afgå nu, Sydhavet kalder, jeg må af sted… Han kyssede Frederikke på kinden, og stille svævede han ud af loftvinduet… Fru Frederikke kiggede ud af vinduet og hendes hjerte stod stille, hun kiggede forundret på det smukkeste syn hun nogen sinde havde set!
På himlen kom et stort skib til syne for fulde sejl, et pragtfuldt skib, med lysende lanterner, og skum for boven…
Fru Frederikke gned sine øjne, og smilede i sit indre, for da indså hun, at døden ikke findes,
og alle finder sin lykke et sted derude… Skibet lagde til lige ud for loftvinduet, og hun så sin saglige fader entre landgangsbroen, med Pjuske siddende stolt på hans skulder…
SKIB OHØJ, - råbte den gamle søulk, og sendte Frederikke et sidste stort smil, og blinkede skælmsk med sit ene øje...
Og skibet sejlede bort i den stille nat med kurs mod Sydhavet og nye eventyr…
Fru Frederikke kneb en lille tåre ,hun måtte sande at hun trods alt ville komme til at savne sin gamle far, men nu ved hun at han engang imellem vil komme på besøg, det trøstede hende.
Nu var Lisa,Lars og drengende stået op og begyndte at dække morgenbord, de synte at de ville overaske Frederikke med et godt og solidt morgenbord, for det havde hun fortjent med alt den hjælp hun havde givet dem .Drengende satte julemusik på og tændte sterinlysne som stod på bordet og så vil de gå op og vække hende. Fru frederikke blev så rørt over at de havde dækket sådan et flot morgenbord til hende at hun begyndte at fælde en tåre,men Lisa lagde en arm på hendes skulder og sagde kom så mor nu skal vi hygge os!.
Imens nede i nisseboet var der vildt røre over!! at de måtte sige farvel til pjuske,for de var blevet rigtig glade for hende, men de vidste også at man ikke kan gøre noget ved den sande kærlighed, så derfor fik hun lov til at gå med den gamle søulk .Der stod de alle med tårer i øjene og vinkede farvel til dem, lige indtil de ikke kunne ses mere. Nu råbte senior kom så ,nu skal vi alle hen og have noget rigtig godt nissegrød,og så satte de alle sig ned og spiste deres grød!
Nu var Lisa og lars og Frederikke og drengende færdige med at spise deres morgenmad ,de besluttede alle sammen at da det nu er søndag ville de tage hen.......
i kirken og synge med på de kendte julesalmer.
De gik alle i bad og tog deres pæne tøj på og tog hianden under armen og gik i kirke. De sang fra hjertet. Glade jul dejlige jul engle dale ned i skjul. De sang også dejlig er den himmel blå, den kunne børne synge med på, de kunne den udenad.
Fyldt med juleglæde og julefred tog de igen hianden under armen og gik hjemad.
På hjemvejen blev de enige om at de ville hjem og lave konfekt med marcipan og chokolade. De ville også smage, men konfekten skulle gemmes i en kagedåse som Lisa sirligt forede med pergament papir. Konfekten blev lagt med mellemrum i lag med pergamentpaapir som mellemlag. Når den store kage dåse var fyldt, blev der lagt endnu et lag pegamentpapir og så blev låget lagt på. Dåsen gemte Lisa på et sikkert sted, hvor ingen " pilfingre" kunne nå den. Sådan gjorde de hver år til jul, det var blevet en tradition.
Frederikke var også med til at lave konfekt, men pludselig rejste hun sig og sagde, " Jeg går ind til mig selv og hviler lidt". Hun var træt, meget træt. Hun havde brugt menge fysiske og mentale kræfter det sidste stykke til.
Nisserne..........
Den fantasiløse :-(
11-12-05, 16:21
Jeg er desværre helt uden fantasi til at kunne digte med :cry: Men jeg kommer hver dag og er spændt på hvert et nyt afsnit. Vil sige mange tak for oplevelsen =D>
sad og kiggedetomt ud i luften, de savnede Pjuske, men de var alle enige om, at at det bedste var sket. Junior sagde højt " det kan ikke nytte noget at hænge med Nisseørerne". Nissemor pointerede kraftigt, at det ikke er en nisses" lod" at være ked af det i julen, så de måtte se at få humøret op igen.
Der var jo også sket det glædeligeat familien var forøget med kloge Margo, der havde besluttet sig for ikke at være så hidsig mere. Hun ville bruge de næste år, på at udnytte sin " klogskab", til glæde for mennesker og nisser.
Efterhånden som nisserne fik snakket tingene igennem steg julehyggen igen. De skulle nu prøve at få familens til igen at sætte grød på loftet. Nissemaverne rumlede og skrumlede bare ved tanken om varm nissegrød med kanel og smørklat. De skulle drikke nisseøl til, som Junior havde brygget. Der lugtede ikke længere ag gær i nissehulen, så øllet var færdigt til at drikke.
Nissefar havde puttet meget sukker i nisseøllet under brygningen, så dette havde fået alkoholprocenten i vejret. Det hele var nu igen lutter idyl i nissehulen.
Nede i køkkenet var julestemningen også på højeste. Fru Frederikke var stået op, glad og udhvilet. Hun havde et saligt smil på munden som fremkaldte smilerynkerne om øjnene. Hun havde fred i sindet, og det havde hendes gamle far også.
De var så småt begyndt at bryde op fra bordet, og Lisa sagde højt " Jeg laver en stor portion risengrød til i aften, det er hurtig at lave og rigtig julemad.
Børnene kigge på hianden med blikke der var fyldt med nisser nisser nisser. De havde igen fået mod på at smugle grød på loftet. "Der må være nisser, når det er jul" og hvis man er sød overfor nisserne, vil de også være søde ved menneskene.
Børnene havde ikke regnet med, at Lars ville sige " Nu vil jeg ikke høre mere om alt det nissesjov, det kan ikke passe at der findes nisser". Lars var ved at være bange for sig selv, da han troede han havde set syner oppe på loftet. Han havde på det sidste været lige på "nippet" til både at tro på spøgelser og på nisser.
Børnene og fru Frederikke...........
Tænkte hver iær. " Det skal han ikke komme til at bestemme". De skulle nok sørge for grød på loftet til nisserne.
Da alle sad om bænket omkring bordet i køkkenet og spiste grød, sagde Frederikke til Lars. Det ene ophæng til mit rullegardin er faldet af, gider du lige at ordne det, for jeg kan ikke li`at andre mennesker kan kikke ind, når jeg klæder mig af. Lars var i godt humør og sagde, at det ville han gerne.
Da lars var gået, tog fru frederikke en skål, og lavde til alles forbavselse grød til nisserne, også selv om Lisa var i køkkenet. Lisa smilede og hun tænkte " Pyt" jeg lader som om jeg ikke har set noget. Fru Frederikke gik resulut op ad trappen med børnene lige i hælene. Hun kaldte " Nisser nisser, så er der mad.
Der blev stor glæde i nissehulen. de spiste grød, så deres sultne maver blev mætte igen. De drak nisseøl i litervis og sang så det gjaldede. De tog hinanden i hænderne og dansede til den lyse morgen. Nisserne havde fået så meget af den gode julebryg, at de var blevet fulde. De fortalte bøvede nissevitser, og der var ikke grænser for hvor meget nissesjov de ville lave med familien i morgen.
Der blev først ro i nissehulen. da dagen igen så småt holdt sit indtog. Kloge Margo havde også drukket sig en skid på, hun lå og sov midt på gulvet, med nissehuen i sin favn. Hun snorkede højlydt i kap med Senior som også lå på gulvet. Nissemor og Junior lå sammen i dobbeltsengen. Alle var gået i seng med nissetøj på.
Neden umder hos familien var alle gået til ro, helt mættet ag julefreden. Lisa lå med Lars i hånden og tænkte på, hvor dejlig en familie hun havde. Firkløveren som hun havde fået af Lars bragte lykke, det var Lisa Sikker på. Børnene og Frederikke lå med også og sov med smil om læben. Alt åndede fred og idyl.
12. december 2005 december1
Lisa og Lars besluttede at de ville tage ud og købe noget mere julepynt til juletræet ,for de trængte til at se på noget nyt,og så syntes de også lige at der manglede noget ved juletræet. Imens ville Fru Frederikke og drengende tage ud og finde nogle grandkogler og andet pynt til deres juledekoration ,derefter ville de pynte op oppe hos nisserne for de var ikke i tvivl om at der fandtes nisser. Nisserne anede ikke at de ville pynte op ,så derfor var de ikke klar over at de skulle passe på med at blive set, og junior som var i gang med at hente sin .......
ene træsko, som han havde tabt i en nissevals med Sofie. De havde alle ledt og ledt inde i nissehulen, men uden resultat. Junior var gået ud af hulen, og han fandt træskoen oven på kassen med jukepynt. Junior havde ondt i hovedet af alt det nisseøl de havde drukket, men pyt tænkte han, vi havde det bare så sjovt.
Junior viste de andre træskoen, tog den på og sagde " skal vi ikke gå ud og rydde op rundt omkring nissehulen, der skal fejes, og der skal være pænt til jul.
De synes alle det var en god ide. Sofie og Margo tog en gulvspand, fandt sæbe frem, Nissegangen skulle vaskes. Junior og Senior tog kost og fejebakke med ud på loftet.
Nisserne havde så travlt med at gøre rent, at de ikke havde hørt loftlemmen gå op. PLudselig hørte de børnelatter og en gammmel skrattende stemme sige. "Nu bliver nisserne overraskede og glade". Hun begyndte at synge " På loftet sidder nissen med sin julegrød sin julegrød" børnene sang begge med i kor.
Sofie blev så forskrækket, at hun vælte sin gulvspand og det gav et sæt i gamle Margo så nissehuen susede af i farten. "Kom" sagde Margo og så løb de sammen ind i hulen så hurtigt ders små nisseben kunne bære dem.
Senior og Junior var nu trængt op i en krog bag ved julekassen. De hørte om planerne og om at menneskene ville pynte op til jul for nisserne. Måske ville de tage kassen med julepynt, og så ville de være afsløret. Junior havde ikke mere en lige tænkt tanken før fru Frederikke hev kassen ud for at se om der var noget de kunne bruge.
Senior og Junior løb alt hvad de kunne hen langs loftets yderste loft kant. Junior havde nær faldet i sit lange skæg, men kom på benene og løb haltende videre. Børnene hylede op, " Vi så noget rødt vi så noget rødt". Det hele var gået så hurtigt, men børnene sikre på, at det var en nisse de havde set. De var "elle vilde". Så Så" sagde fru Frederikke " Mon mon". Frederikke viste godt det var nisserne børnene havde set, men hun ville gerne at børnene skulle gå lidt længere i uvished. Uvisheden var meget spændende, og nisser skulle ikke ses, dem skulle man tro på.
Da gemytterne var faldet lidt ned, pyntede fru Frederikke og børnene op for nisserne. De pyntede med gran, kogler og julepynt, så der blev rigtig rigtig flot på loftet. De blev enige om, at de nok skulle sørge for risengrød til nisserne også i aften.
Da børne havde lukket loftlemmen og tog de sidste trin ned i gangen.........
hørte de at der blev banket på køkkendøren... De skyndte sig alle tre ned i køkkenet for at åben døren. Udenfor døren stod den gamle landpost med en kæmpe pakke i armene. Denne pakke er til jer, - sagde han med et stort smil, og rakte pakken til Fru Frederikke. Frederikke smilede med de fine tænder, og inviterede landpost Svendsen ind i køkkenet, for at byde ham på en kop god nybrygget kaffe...
Svendsen slog sig ned ved køkkenbordet, en god kop kaffe, ville bekomme ham godt...
Fru Frederikke som jo havde fået sit syn igen, syntes landpost Svendsen, så vældig rar og hyggelig ud, så hun smilede og vimsede rundt i køkkenet, og bød ham skiftevis på småkeget og kaffe... Og som hun smilede....
Den store pakke lå på køkkenbordet, da Lisa trådte ind i køkkenet. Ih dog, - sagde hun, - hvem mon den er fra? Hun læste uden på pakken. Den er fra Farmor, - sagde hun, hvad mon hun sender til os, det er da lidt for tidligt at sende julegaverne endnu!!!
Langsomt åbnede hun den store pakke, og drengene og Frederikke stod spændte og så på, ja selv Svendsen strakte hals, for at kunne følge med i udpakningen....
Lisa løftede noget meget stort og tungt op af pakken, det var viklet ind i avispapir.
Hun fjernede papiret, og skreg i vilden sky.... hun stod med et stort...
og tungt porcelænsvase lige som den Lisa kom til at tabe forleden dag.Farmor havde hørt at Lisa havde tabt den vase som hun lige havde købt ,og vidste at hun selv havde en magen til ,så hun syntes at Lisa skulle have .(Lisa vidste nemlig ikke at farfar ikke kunne lide vasen! og så vidste farmor jo at altid at hun kunne kigge på den når hun kom på besøg hos Lisa og Lars) Lisa var lykkelig for sin vase og vil straks købe nogle blomster som hun kunne sætte i.
Drengende spurgte om der ikke var noget mere i pakken,de var blevet så skuffet over at se at det kun var en vase! Lisa grinede til dem og sagde ,jo sørme om der er er noget mere i pakken, hvad er det mooar!!!! råbte drengende sig det nu mooar!!!de var nu så spændt på hvad det var som farmor og farfar havde sendt til dem.Lisa hev endnu en..............
13. december 2005 december1
en stor æske op af pakken. Nøj, - sagde hun den er til jer drenge. Se, - farmor og farfar har skrevet at det en en lille gave, som i må få for at gøre ventetiden lidt kortere til juleaften.
Drengene rev papiret af æsken. Inde i æsken lå der et puslespil, tuspenne, papir, og nogle kortspil. Glade løb de ind på deres værelse for at lege lidt med sagerne...
Fru Frederikke smilede til landpost Svendesen, der sad og drak endnu en kop kaffe, han smilede igen, og Frederikke blev helt rød i kinderne....
Efter et stykke tid rejste Svendsen sig op, nu var det vist på tide at komme videre på hans post rute. Fru Frederikke fulgte ham til døren, og vinkede til ham, da han forsvandt ned ag vejen på sin postcykel.
Inde hos nisserne bag panelet var der fest og glade dage, aldrig havde der været så fint op fesligt pyntet op i nissestuen. Ja, selv Kloge Margo var i godt humør, og hun...
begyndte at bage brunkager og kleiner til nisserne og så havde hun planer om at ville give hele famillien nedenunder nogle varme kleiner.Margo lavde en skål til Lisa,Lars Fru frederikke og Drengende som hun stillede på den samme plads som risengrøden stod .Nu var hun meget spændt på hvad de ville sige .Nedenunder begyndte Lisa at lave risengrød ,drengende legede med deres legetøj og Lars og fru Frederikke sad og slappede af med noget dejlig julemusik pludselig hørte de en lyd uden for ,de for alle sammen op og måtte gå ud for at se hvad det var.........
hoppede glad rundt på de runde trinde nisseben. " Jeg vil bage pebernødder rigtige "nissepebernødder". Hun spurgte Sofie om hun havde en "nisseopskrift". Sofie gav til til at lede i en stak gamle papirer, der lå næsten ved siden af kaminen. Da hun rodede steg en tyk røgsky op omkring hende og hun da hun fandt opskriften, sagde hun med hostende stemme " her er den. her er den".
Sofie og Margo lagde dej til pebernødder. Dejen skulle ligge ude på det kolde loft ca. tre timer, så skulle dejen trilles ud i lange pølser og derefter skæres til pebernødder. Imens dejen lå til køling, ville de to gamle nissekoner flette julehjerter sammen med senior.
Junior sad i gyngestolen og bappede på sin lange Merskumspibe og så på. Han Elskede at se, når der var juleaktivitet i nissehulen.
Da Margo junior og Sofie havde flettet hjerter, som skulle bruges til jultræet, gav de sig til at bage pebernødder.
En liflig duft bredte sig i det pyntede nissehjem. De små runde nisser trissede rundt og hyggede sig. Junior havde taget en grangren som han puttede ind i stearinlyset. Han havde skrællet en appelsin og lagt skrællen, så den kunne tørre og sprede dufte fra kaminen. Der duftede rigtigt af jul i det lille "nissebo".
Nede hos familien var drengene gået i gang med at tegne med de tusser som de havde fået af farmor. Lisa havde fået pyntet vasen med Asters som Lars havde købt hos den lille blomsterhandler på torvet.
Gamle fru Frederikke sad og tænkte tilbage i tiden, på hvordan julen var, da hun var barn...................
Den var ligeså dejlig som nu ,den lugtede af hjemmebag og man hørte dejlig julemusik hmm tænkte hun igen ,man får helt lyst til at være et barn igen,(drømme, drømme!)
Da de nu alle havde spist satte de sig ned for at se dagens afsnit af julekalenderen, den syntes drengende var spændende,og Lisa og Lars syntes at den var lige så spændende!!.
Imens oppe på loftet var nisserne begyndt at tænke på hvad de skulle lave i julegaver til hinanden. Senior tænkte på at købe en ny merskumspibe til junior .Junior ville lave et dejligt varmt tæppe til senior, for han havde kun et gamle tæppe med masser af huller i.Og til sofie ville junior købe en ny opskriftbog med de dejligste lækre opskrifter som en nisse elskede.Senior havde planlagt at lave en dejlig seng til margo som hun kunne ligge blødt i .
Margo og Sofie havde snakket om hvad de ville give Senior og Junior ,men de skulle lige finde ud af hvor de kunne købe det, det var nemlig noget helt specielt........!!!
De havde læst i " Nissers Tidende" At der var udgivet en bog med gamle og nye trylleformler. De kunne ikke huske hvor de kunne købe bogen så de ledte over alt for at finde " Nissers Tidende". Pludselig så Kloge Margo avisen ligge foran døren, så den kunne tage det værste skidt fra træskoene, inden nisserne gik ind i nissehulen.Kloge Margo tog avisen og rystede den af. Hun satte så brillerne dem ned midt på næsen og begyndte at kigge i Tidende.
Sofie Sofie råbte Margo, jeg har fundet annoncen om de gamle og nye "nissetrylleformler". Vi kan købe den på Nissetorvet i Århus. Margo kløede sig i nakken " Nissetorvet, Nissetorvet i Åhus. Åh ja, åh jo" Nissetorvet den ligger jo på Rådhusets loft .
Nu var gode råd dyre, for hvordan skulle Kloge Margo og Sofie komme til Århus, når de boede i et lille hus i Randers...........
Junior hev sig lidt i sit stritøre, - og så meget underfundig ud… Ja, - jeg ved jo godt én der kan bringe os til Nissetorvet på Rådhusets loft i Århus… Jeg har jo mange venner, og en af dem er Jonathan Havmåge, og han kan så let som ingenting flyve os hele vejen …
Sofie, og Margo, var lidt betænkelige, men da de ikke selv kunne komme på en bedre ide,
ja så måtte de jo tage til takke med Juniors og hans ven Jonathan Havmåge…
Junior kravlede op i loftvinduet, satte begge fingre i munden og piftede et kæmpe PIFT, og et til kæmpe PIFT, så det hvinede i Sofies og Margos stakkels ører…
Ganske kort efter landede en stor havmåge lige udenfor loftvinduet, dens vinger var umådelige store og stærke, de havde bragt den til store dele af den hele verden. Jonathan kiggede på de tre nisser med sine røde øjne, udstødte et lille skrig og bredte sine vinger ud.
Junior kravlede op først, satte sig godt tilrette på den store krop, derefter fulgte Sofie og Margo lidt tøvende. Men da de så at mågen, virkede flink og rar, faldt de lidt til ro, og greb godt fat i dens rygfjer.
Kære Jonathan, vil du godt flyve os den hele vej til Rådhuset tårn i Århus, vi vil så gerne
købe noget på Nissetorvet – sagde Junior alt imens kan strøg mågen over det smukke hoved.
Jonathan havmåge blinkede et par gange med øjnene, satte af med sine kraftige fødder, og
umådelig elegant sejlede den store måge opad og opad mod den blå himmel…
Nej, hvor er det en pragtfuld udsigt, - råbte Junior, som sad godt fast på mågens ryg, med benene klemt ind i siden på Jonathan… Hu hej, - hvor vi svæver… så let det går… storgrinede Junior. Og det var virkelig behageligt at sidde der på ryggen af Jonathan, han fløj så sikkert, og roligt højt oppe over skyerne, solen skinnede og blinkede i de små hustage de passerede, ja selv Sofie og Margo, nød flyveturen og fornemmelsen af frihed…
Snart landede de på rådhusets tårn, og takkede hjerteligt Jonathan for den dejlige tur. Jonathan lovede at flyve dem hjem igen, så han satte sig til at vente øverst oppe på rådhustårnet…
Junior, Margo og Sofie, kravlede forventningsfulde ind af vinduet til rådhuset… nu skulle de
endelig ind og købe den spændende bog med nye og gamle trylleformularer til Senior…
Inde på Nissetorvet var der…
14. december 2005 december1
... et mylder af alverdens væsner, alle slags nisser, skov og hede nisser, by og land nisser, mange smukke skovalfer og feer med smukke skinnende vinger, små gnavne gnomer og småtrolde med lange haler. Alle havde travlt med at gøre indkøb på Nissetorvet. Utallige boder med farvestrålende varer fyldte hele torvet. Boder med ris og gyldne rosiner, tønder med kanel og sukker, friskkærnet smør, grødskeer og fade, stativer med nissedragter og huer
med lange kvaster. Ja her var alt hvad en nisse kunne ønske sig. Midt på torvet på en lille
scene stod der et nisseorkester, og spillede glade nissemelodier. Junior, Sofie og Margo, gik rundt g så på alle de spændende boder. Selv Margo nød alle de farvestrålende ting og sager.
Langt om længe fandt de adskillige boder med nisse og trylle bøger. Men den bog de søgte var desværre udsolgt, det var jo en meget efterspurgt trylleformular bog for øvede nisser…
De var lige ved at opgive at finde bogen, da Sofie, fik øje på et enkelt eksemplar der lå i en lille bod, næsten begravet under en stabel bøger med eliksir opskrifter. Hurtigt skyndte hun sig at række hånden frem for at tage bogen, men i samme øjeblik….
Kom junior ,nøj !det er lige sådan en jeg har ønsket mig ,den må jeg have.Sofie og margo kiggede med stor forundren på hinanden, hvad skulle de nu gøre ??de var nød til af aflede junior men hvordan??? Margo fik en god ide hun gik over på den anden side og råbte alt hvad hun kunne hjælp der er nogen der har taget min pose med mine penge ,se der løber han!!!. Af bare nysgerrighed og for at komme over og hjælpe margo, glemet junior alt om bogen .I mellemtiden skyndte Sofie sig at købe bogen og gemme den langt væk. Margo udbrød" der er jo min pose", hun fandt ud af at Sofie havde købt den ved at hun gav et vink med hånden.
Da junior kom tilbage og opdagede at bogen var blevet solgt i mellemtiden ,blev han meget skuffet, Men Margo og Sofie forsikrede ham i at ,han nok kunne finde noget andet , de foreslog en med nogle lækre livretter , som de godt vidste at nisser også godt kunne lide.
Imens hjemme i huset var Lars og Lisa igang med at hænge det sidste julepynt op i vinduerne ,de havde lavet appelsiner med nellikesstilke og rødt bånd i det duftede så dejligt. Drengende var igang med at pakke deres julegaver ind, som de havde lavet til Lisa ,Lars ,Farmor ,Farfar,og fru Frederikke. Fru Frederikke var i gang med at ........
15. december 2005 december1
vaske sit eferhånden tynde, lange grå hår. Håret blev ikke vasket så ofte, men når det blev vasket blev det strammet tilbage og samlet, for derefter at blive stramt flettet for til sidst at bleve rullet op i en knude i nakken. Sådan havde fru Fredrikke altid gjort. Hun stod netop og tønkte, at hun næsten ikke kunne huske at hendes hår havde sat anderledes. Jo, måske da hun var barn.
Nu kunne frisuren hølde til efter jul, og så var det gjort.
Efter sine anstrnegelser tog fru frederikke sin lange flonels natkole og sine kameluldstøfler på. Hun sluttede seancen med at tage et grå, tykt og varmt uldsjal over sine skuldre. Sjalet havde Lisa strikket til Fru Frederikke et år til jul.
Fyldt med fred i julefred i sindet spankulerede Fru Frederikke med rank ryg ind til familien, der var samlet inde i stuen. Alt åndede fred og idyl.
Lisa sagde, jamen mor...........
lad mig ordne dit hår lidt, du har altid den samme frisure... Jeg har været på hår klippe kursus, og jeg kan klippe det så smart... Fru Frederikke rystede på hovedet... Nej, det var da for vild en tanke... Men Lisa blev ved med at forsøge at overtale sin mor til et nyt look... Og tilsidst gav Frederikke efter...
Fru Frederikke blev anbragt på en stol, og fik et håndklæde om skuldrene... Og så gik Lisa igang med saksen...
Så,- sagde Lisa, og kiggede beundrende på sin mor,- nu er jeg færdig! Gå ud i spejet og se, du ser 10 år yngre ud mindst!
Frederikke gik tøvende ud til entrespejlet, og kiggede forsigtigt ind i sit eget spejbillede... Og ganske rigtig, hun så frisk og meget yngre ud... hun smilede glad til sig selv i spejlet, knejsede med nakken, og gik ind i stuen og gav Lisa et stort kram.... Familien hyggede sig hele aften, med knas og lidt guf... indtil det blev sengetid.
Markowitch
16-12-05, 18:35
16. december 2005 december1
"Julen er noget mærkeligt noget", tænkte senior ved sig selv. Han skridtede over de løse gulvplanker og hvert eneste skridt fik støvet til at rejse sig. Rummet var kun svagt oplyst af et vindue. Senior gik med langsomme skridt til den lille kasse overfor vinduet og satte sig på den.
Stirrende ud af vinduet - så han alle julelysene. "Julen er i sandhed mærkelig, så mørk og så fyldt af glæde... Men også fyldt af sorg... Han stoppede omhyggeligt tobakken i sin merskumspibe. De gamle fingre fumlede endnu engang efter tændtøjet og en svag glød fyldte nu det mørke rum. Den sagte røg steg op som ville den slippe ud af rummet og op i himlen.
Som alle nisser der kommer op i årene havde han afkastet sin ungdoms kappe og havde opdaget tvetydigheden i alt. Der var ikke kun én sandhed. Han huskede hvordan hans egen far i fordums tid havde samlet sine halvvoksne omkring sig og læst fra den forbudte bog. Senior havde ingen halvvoksne - de var alle sammen for unge endnu. Det var for tidligt. Julen er til for dem, sagde han ved sig selv og varmede sig selv ved mindet om deres funklende øjne.
Derfor var Senior gået til vinduet alene denne aften. Alene, for at læse op af den forbudte bog. Han smagte tobakken. Lukkede øjnene, som samlede han sig inden en stor anstrengelse. Han læste op for sig selv. Rytmisk, med ganske svag og hæs stemme - i skæret fra de tusinder julelys udenfor
"I en midnat mørk og øde, da med øjne matte, røde
træt jeg gransked folianter om en fortids karakter,
mens jeg blunded, træt i tanken, lød der pludselig en banken
på min dør, et slag mod planken, som en gæst der ankom her.
Det er blot en gæst, der banker. Det er bare det, der sker.
Dette kun, og intet mer. "
Læs resten her: Ravnen (http://herlov.dk/ravnen.htm)
Mens familien sov nok så sødt i dres senge, var der endnu liv i nissehulen.
Sofie og Kloge Margo sad og småsludrede mens Seniorn lå på sofaen og snork sov.
Junior var gået til ro.
Nu var det tid, " tryllebogen skulle pakkes ind" Margo fandt rødt papir med gulhjerter på samt noget guldbånd. Sofie gik og ledte efter saksen, som hun langt om længe fandt under en nissetidene." Det er dog forfærdeligt, at der ikke er nogen her, der lægger tingene på plads, efter de har brugt dem".
Ærgelserne fosvandt hurtigt, da de kom til at tænke på hvor glad Junior ville blive for bogen.
De pakkede nænsomt bogen ind i det flotte papir, og bandt bånd om. Til sidst satte de en mærkeseddel i, hvorpå der stod, Til: Junior Fra: Senior Margo og Sofie, og for at fuldende værket bandt de en stor gulssløjfe.
Tryllebogen blev gemt væk oven på køkkenskabet bag nogle gamle henkognings glas. Her var der ikke nogen der kunne finde på at lede.
Kloge Margo..............
var meget tilfreds med ,at de nu kunne slappe af og ikke være nervøse for at junior kunne finde gaven,derfor sagde hun til Sofie at de havde fortjent en dejligt krus med varm nisseøl. Da de havde drukket deres nisseøl gik de i seng og drømte så dejligt.
Lars og Lisa havde aftalt at de vil tage ind i tivoli og se på julemarkedt,når de vågnede næste dag,men det skulle være en overaskelse,for drengende de måtte ikke vide noget.
Næste morgen stod de op og lavde morgenmad til drengende og fru Frederikke, under morgenbordet fortalte de drengende deres planer,Drengende blev ikke til at styre af bar glæde. De glædede sig til at skulle prøve alle forelystelserne inde i tivoli. Lars og Lisa spurgte fru frederikke om hun havde lyst til at tage med, hvad de ikke vidste var , at hun havde helt andre planer, så derfor sagde hun nej tak til tage med. Nu tog Lars ,Lisa og dregnene afsted .Frederikke tog nu sit snit til at tage.........
Op på loftet for nu ville hun altså have vished om der fandtes nisser,?? hun var så sikker at hun begyndte at kalde på dem .Nisse Nisse hvor er i ??i må ikke blive bange jeg gør jer ikke noget .
Nisserne hørte fru Frederikke kaldte , og tænkte hvad skal vi gøre, de besluttede sig til at.......
17. december 2005 december1
gå ud til hende og høre ,hvad det var hun villle. Fru Frederikke blev så glad over at hendes fornemmelse for nisser var rigtig ,at hun helt begyndte at klappe i sine hænder af bare fryd. De satte sig alle ned og talte sammen . Nisserne syntes at fru Frederikke var så sød,så de fortalte at det var dem der havde fundet hendes gebis og gjort dem så pæne.Hun lovede dem at ikke sige noget til Lars ,Lisa og drengende, hvad hun havde set , hun lovede dem også at sørge for at de vil få nissegrøden til samme tid , hver dag lige indtil jul.
Fru Frederikke spurgte nisserne,om de ikke ville være så søde at hjælpe hende med en hemlighed som hun vil give Lars og Lisa og drengende , det ville de meget gerne, de aftalte at når klokken slog otte juleaften ,skulle de ........
ikke at give sig til kende visuelt, men de ville give sig til kende på den måde, at de ville trampe med deres små træsko, sådes frederikke kunne høre dem.
Frederikke stod helt stille, for hun hørte små tramp i gulvbrædderne bag sig, og hun var slet ikke i tvivl om at det var nisserne. Hun sagde højt, " I kan lige så godt komme frit frem, jeg ved i er der". Det havde nisserne ikke tænkt dig, ´for de var enige om, at det var TROEN , der skulle være den største faktor,med hensyn til nisser. Frederikke sagde" så lad da gå". Hun var ikke i tvivl. Nisserne havde vist hende at de var der og det var det, der var formålet med hendes besøg på loftet.
Fru frederikke gik ned af trappen og lukkede loftlemmen efter sig. Hun havde smil på læben og tænkte " De kære små nisser"
Det ringer på døren i det lillle hus og Frederike lukker op. Det var det gamle postbud, der havde julekort til familien.
" Vil du ikke have en kop varm kaffe" spurgte Frederikke. " Jow det ville da ikke være så tosset" svarede postbudet. De satte sig over for hinanden og ventede opå at det varme vand skulle løbe ned over bønnerne i kaffekanden, og kort tid efter bredte der sig en liflig duft af frisk kaffe.
Postbudet bemærkede, at Frederikke var blevet klippet og roste hendes udseende. De talte i lang ting om ting der var hændt i deres liv. Postbudets kone var død for syv år siden og Fru Frederikke havde havde været allene de sidste tolv år.
Pludselig udbrød postbudet " Jeg skal videre, det her går ikke". Han tog Frederikkes hånd i sin, kikkede på hende med et fast blik og sagde. " Tusind tak for snakken og den gode kaffe". Frederikke blev varm i kinderne og tænkte, det var længe siden, at hun havde snakket så længe og rart med mand. Hun havde accepteret livet som "allene kvinde" og var sikker på at det var det rette for hende.
Det havde været en begivenhedsrig dag for Fru Frederikke. Hun vidste nu med sikkerhed at der fandtes nisser og hun havde også nydt snakken med det gamle postbud. Jow, det var godt hun var blevet hjemme, men hun måtte indrømme at hun havde fået noget at tænke på.
Lars, Lisa og drengene morede sig gevaldigt inde i Tivoli. De havde købt turkort til børnene, så de kunne få lov at prøve det de havde lyst til. Lars og Liisa gik med hinanden i hånden og så på alt virvaret omkring dem og på børnene som morede sig fortrinligt. Der var Nisser, julelys og gran og kulørte lamper og så var der en duft af brændte mandler,gløg, æbleskiver og klejner. Alr hvad der hørte sig til i julen.
Lars sagde kærligt til Lisa " Det bedste ved julen, er at vi har hinanden og vores lille familie" Lisa nikkede og gav Lars et kys på kinden.
Efter en lang dag i Tivoli, drog den lille familie hjem, hvor ..................
18. december 2005 december1
Fru frederikke ventede med varm risengrød, som hun havde forkogt og pakket ind i aviser, for derefter at sætte dem i sengen for at koge færdig. Det er en god måde at koge risengrød ppå, da man undgår at grøden brænder på. Det er også let at lave grøden på den måde, da den bare kan stå til den skal spises.
Hele familien sad bænket om bordet og spiste grød. Børnene kunne ikke spise meget, da de havde fyldt sig med alskens " Guf" i Tivoli"
Fru Frederikke tænkte, "nu bliver nisserne glade, for der bliver en masse risengrød til dem i aften".
Kalenderlyset brænte og var næsten forbi tallet 18. Drengene blev enige om, at nu var der kun seks dage til jul. Seks lange dage, for dagene føltes altid længere op mod jul. Det var spændingen der gjorde dagene lange. Spændingen der blev udløst den 24 og de havde spist den dejlige julemad og fået deres julegaver.
Fru Frederikke var meget tavs, hun havde et fjernt blik i øjet og Lisa kiggede undrende på sin mor. Frederikke så yngre ud med sit korte hår, og så havde hun også fået mere farve i kinderne på det sidste. Lisa tænkte, at hun nok havde haft godt af det lange ophold hos familien i stedet for at sidde allene den ene dag efter den anden. " Hvis jeg ikke tænker helt forkert, er mor også blevet meget mere mild og medgørlig", " dejligt at være medvirkende til at ens gamle mor får det bedre og bedre" tænkte Lisa.
Oppe hos nisserne var de ved at blive godt sultne og de håbede at Fru Frederikke vill huske hvad hun havde lovet. De tænkte og "vups" så gik loftlågen op, og deres øjne skuede en masse risengrød med en kæmpe smørklat og sukker og kanel. Dunken med nisseøl kom på bordet og så spiste og drak de, til de fik ondt i deres " nissemaver".
Nisserne lod opvasken stå, da de bare havde lyst til at hygge resten af aftenen." "Opvasken løber ingen steder sagde Sofie".
Lars begyndte at snakke om, at det var dejligt roligt efter de sidste dages" strabasser". Han indrømmede at det var lige før han troede på nisser og spøgelser, men at han nu var klar over, at han bare havde været for stresset og derfor havde været alt for påvirkelig i den retning.
Fru Frederikke tænkte irriteret. " Den mand skal blive klogere". Hun kunne ikke li´at mennesker troede at de vidste alt. Det er nu engang sådan, at der er mere mellem himmel og jord end vi mennesker forstår. Hun håbede for Lars egen skyld, at han ville erkende dette. "Sådanne erkendelser gør mennesker til rigtige mennesker" tænkte Frederikke.
Fru Frederikke besluttede at hun ville tale til nisserne, de måtte hjælpe hende med at få Lars væk fra den rationelle tankkegang. Ikke at tankegangen ikke er god nok, men engang imellem måtte skabes plads til fantasien. Hun synes Lars var en god mand for Lise og en god far for børnene, men der manglede en lille smule i at alt var perfekt...............................
Fru Frederikke tænke længe og dybt over hvordan hu skulle få Lars overbevidst om nissernes eksistens… men blev til sidst enig med sig selv om, at det var ved at blive sent… i morgen ville hendes hjerne være mere klar, og så skulle hun nok få ham overbevidst!!!!
Hun gik i seng, men lå stadig længe og lyttede til alle nattens lyde, med et smil om munden… Hvor er jeg dog heldig at have en så dejlig familie, sukkede hun veltilfreds, og puttede sig ned under dynen… Åh, hvor lå hun godt, hun begyndte at glippe med øjnene, og langsomt gled hun ind i søvnen…
I søvne smilede hun, og lavede trutmund, for i drømmeland kan alt ske… Fru Frederikke drømte så dejligt, om landposten, med de glade øjne, og rare væsen, hun drømte om sne på en kold vinternat, og et kys på munden under fuldmånen…
19. december 2005 december1
Idag på Lisas arbejde, skulle de gætte den hemlige nisse? som de hver især havde fået til opgave at nisse. Lisa gættede at det var ursula som havde nisse hende , og sørme om det ikke var rigtig. Da Lisa kom hjem var hun så rævestolt, at hun ikke kunne lade være med at prale. På Lars arbejdet fik de æbleskiver og dejlig varm gløgg,den var så stærk at Lars kun ville drikke et glas da han skulle køre hjem. Drengende skulle pakke de sidste gaver ind som, de havde lavet henne i skolen og så skulle de hen og synge julesalmer sammen ,med alle de andre klasser.
Fru Frederikke ville bare slappe af da hun syntes at hun var ved at blive forkølet.
Oppe på loftet var der gang i en hel masse ting.Senior havde planer om at han ville rydde op på sin plads og Junior ville vaske sit sengetøj,Sofie ville snakke med margo om de ikke syntes at det var en god ide ?? ........
20. december 2005 december1
at de alle tog deres årlige julebad… nisser bader nemlig KUN en gang om året… men så er det også en storvask fra tå til nissehoved…
Jo, - det syntes Margo var en glimrende ide, - det er jo snart den 24. December, - sagde hun, og så skal vi være nyskurrede… og særken skal luftes vendes… Altså gik de i gang med at koge vand i store kedler på komfuret, de fik slæbt det store runde trækar frem og snart sad de i baljen med hver deres tandbørste som de brugte som skurrebørste… Og der blev skurret og skrubbet, indtil både hår og krop var helt rene og blanke… Vandet i baljen var knapt så rent… ja faktisk så det temmelig grågrumset ud!!!
Sikke meget skidt man samler sammen på i løbet af året, - sagde Sofie, og tørrede sit hår med en grydelap, det letter lidt på vægten … måske jeg må lægge min kjole lidt ind… Nej, - forsatte hun og klappede sig på maven, der skal jo også være plads til julegrøden….
Nu er det jeres tur til det årlige julebad, - råbte Kloge Margo, med skinnede røde kinder efter badet… Kom så Junior…. Men Junior….
han havde jo aldrig sat pris på det årlige julebad… Næ, sådan noget vandpjaskeri, uha uha,
tænk hvis han begyndte at krympe… Junior smuttede hurtigt ud af hullet i panelet, ikke om han skulle bade… Senior hoppede glad og fro i bad, skægget blev vasket grundigt, og bagefter redt godt igennem… Nej hvor så han fin og net ud…
Junior smuttede ind på badeværelset, han ville se om der måske lå noget spændende han kunne tage med sig tilbage til Nissebo. Måske en vante, en sok eller et lommetørklæde til hans samling af menneskesager…
Han kravlede op i vasketøjs kurven, her lå mange gode ting, han begyndte at rode i tøjet, men pludselig, blev han løftet op sammen med en hel bunke tøj. Det gik så hurtigt, at han ikke engang nåede at råbe STOP. Bang, sagde den store låge til vaskemaskinen, og sæbe og vand, masser af vand væltede ned over Junior, der lå og roede rundt mellem tøjet inde i vaskemaskinen. Maskinen startede med en snurrende lyd… HJÆLP, LUK MIG UD, STOP DET VÅDE LARMENDE UHYRE, - skreg Junior inde i maskinen, der langsomt begyndte at rotere… Men..
21. december 2005 december1
heldigvis stoppende maskinen pludseligt. Junior var helt fortumlet og meget meget våd,
og der sad sæbeskum helt op i kvasten!
Det var Lars der havde stoppet vaskemaskinen, fordi han lige havde fået øje på en sur sok, som han havde tabt på gulvet da han stoppede tøjet i maskinen. Den ville han gerne have med i vasken. Lars åbnede lugen til maskinen og stoppede sokken ind, da han ville trække hånden til sig, mærkede han til sin forbløffelse at noget klamrede sig til hans hånd. Og en lille pive stemme klynkede. - ÅHHHH red mig fra druknedøden,
min mave er fuld af sæbevand… og så lød der nogle gevaldige BØVS!!!!
Lars kiggede ned i sin hånd, og gjorde store øjne, ja det svimlede rent for ham, for der i hånden lå en meget lille våd og forvasket nisse, våd fra tå til kvast. Den lille nisse lå bare og stønnede højlydt, og bøvsede den ene bobbende sæbebøvs efter den anden.
Lars kiggede og kiggede på det lille væsen der lå og ømmede sig. Han…
vidste ikke rigtig hvad han skulle tro på,?? han gned sig endnu engang i øjene ,og jo såmen! der lå en lille forvasket nisse, som klynkede sig til ham.
Lars skyndte sig op til Lisa og viskede se lige her , Lisa var meget overaskede og var lige ved at råbe højt,men lars lagde blidt en hånd på hendes mund og sagde shh shh.
De skyndte sig at hjælpe junior af med det våde tøj, lagde ham i et varmt stykke flonell håndklæde henne ved den varme kamin ,og skyndte sig at varme noget nisseøl til ham.
Junior var ved at få varmen og farven i sine kinder igen ,han sagde ohh ohh tusind tak i reddede mit liv!!! ,hvad kan jeg gøre for jer ?
Imens var drengende kommet hjem , og havde set at Lisa og Lars stod og visket til hinanden, de spurgte hvad der var sket ,men Lisa og Lars sagde........
22. december 2005 december1
Nej, - drenge nu må i se at komme i seng, klokken er mange og i morgen skal vi jo tidligt op, og have juletræet båret ind og sat op i stuen… Smut nu ind i seng med jer… Drengene
løb ind på deres værelse…
Junior var nu kommet helt til hægterne, selv om han stadig var godt våd i kvasten… Han takkede endnu en gang for hjælpen, og udtrykte sin store taknemmelighed til sin noget chokerede redningsmand Lars…. Du og din familie skal blive belønnet for at redde mit
dyrebare nisse liv, - gentog Junior atter og atter. Han hoppede ned på gulvet og pilede på sine små hurtige nisse ben af sted…svup, svup sagde det nede i træskoene, alt imens han løb over gulvet, og smuttede ind af hullet i panelet…
Inde i Nisse bo blev der vild opstandelse, da den våde Junior fortalte sin historie.
Da han var færdig med at berette, grinede alle, og Sofie, rystede på sit renskurede nisse hoved , - og sagde, Ja, ja lille Junior, så fik du alligevel dit årlige julebad…
Vi må finde en måde at belønne familien på… Sagde Junior og så ganske alvorlig ud…
hvad han ellers ikke gjorde ofte.
Ja, men lad os sove på det, måske vi i morgen kan finde en passende måde at vise,
hvor glade vi er for at de hjalp dig Junior, - sagde Senior, og gabte så højlydt, at kæben knagede…
Og kort tid efter sov alle nisser godt og trygt inde bag panelet i Nissebo.
I resten af huset var der også stille, alle var faldet i søvn, i morgen ventede en travl dag med forberedelser til Juleaften…. Ja Juleaften er ganske nær…
23. december 2005 december1
Næste morgen vågnede Junior og ganske langsomt gik det op for ham, at det var dagen før Juleaften.... Lillejuleaften....
Lillejuleaften hos de fleste familier, menneskernes som nissernes - er blevet en dag hvor alle traditioner holdt en generalprøve før selve Dagen. Og selv om der er en stor forskel på, hvordan man fejrer Lillejuleaften hos den enkelte familier - har de alle det tilfælles, at dagen afsluttes med hygge, æbleskiver med syltetøj og slik. Det er også den dag, at de fleste pynter deres juletræer.....
Junior huskede, at da han var et nissebarn fejrede man Lillejuleaften som afslutning på alle juleforberedelserne og hos Juniors familie gjorde man hovedrent efter alle julemånedens gøremål som bagning, brygning, slagtning, lysstøbning m.m. Man mugede også ud i både stalde og stuer, og vaskede alting - til sidst sig selv, så man kunne være ren når man satte sig til bords ved julebordet. Markedsredskaberne blev sat på plads, og man sørgede ekstra godt for dyrene. Derefter var alt arbejde banlyst julen over; nu var det tid til hygge. Men endnu var det morgen Lillejuleaftensdag og masser af arbejde at se frem til, inden det blev aften og tid til at flade ud på sofaen.
Der var ingen lyd at høre i resten af huset. Junior var den første vågen og den første, der var lige ved at få stress af alle de tanker om, hvad der endnu var at udrette inden det blev aften..... en aften med stor travlhed – den sidste arbejdsaften inden julen begynder. Nu skal det hele være færdigt, og sådan er det stadigvæk. I dag er det i reglen ikke småkager og brød, der skal bages d. 23. december, som gaver der skal indkøbes og indpakkes. Eller risengrød, der skal laves. Eller … Listen er lang. Og især i de senere år, hvor alle butikker er lukkede d. 24. december har mange fart på lillejuleaften.
Markowitch
23-12-05, 23:40
Knapt var en time gået efter at Junior var vågen.... før både hele huset og Nisseboet stod på den anden ende... Lars og Lise hastede til byen efter de sidste julegaver og Fru Frederikkes nye frakke, som skrædderen lovede at forstærke lommerne i inden frakken skulle pakkes fint med bånd, sløjferne og det hele....
Imens sad Fru Frederikke derhjemme og tænkte så det knirkede under den nye frisure.... Hvordan skulle hun få det gennemført, at Lars og Lise ville invitere landposten med til Juleaften i morgen.... men alt det andet skulle også gøres og helst inden Lisa og svigesønnen kom tilbage fra byen. Grød til ris à la mande skulle i høkassen, de sidste småkager skulle bages, de særlige klejner kun hun kendte opskriften på skulle frituresteges i en fart, så ingen kunne fange opskriften... køkkenet skulle skrubbes og de sidste girlander hænges på juletræet. Og alt dette samtidigt med at hun skulle holde øje med drengene, som så "skyldige" ud hver gang deres blikke mødtes... de var helt sikkert ude på noget og dette "noget" nok var deres hemmelige gaver til far og mor til dagen efter. Fru Frederikke kiggede kærligt på sine børnebørn og blinkede indforstået til dem, så de kunne vide sig ganske sikre og frie til at forberedde deres overrraskelser til forældrene....
Over i Nisseboet var stemningen lige så kaotisk og forventningsfuld... en af de faste gøremål på denne dag igennem mange år var naboens gode ko Magda og før hende - Gamle Katrine.... det var Nissrnes job at strigle og eje, og fodre og mugge ud.... Kloge Margo kunne ved den gode gud ikke forstå, at man i den grad kunne skændes om noget så trælst som at mugge ud i stalden. Men det var faktisk det som netop nu hørtes en højlydt meningsudveksling om mellem Junior og Senior.... det kunne altså ikke nytte, at de begge gik i hælene på hinanden i naboens stald, når så maget endnu manglede at blive gjort her i Nisseboet.... Margo så indforstået på Sofie og rystede opgivende på hovedet....
Hvad Kloge Margo ikke vidste var, at holdt man sig gode venner med Magda - ville der hurtigt vanke dråber af den bedste mælk en Nisse kunne smage som beløning for at have gjort Magdas liv behageligere netop den dag, når menneskene havde aller mest travlt med alt andet end netop husdyrene. Selvfølgelig var det heller ikke uden betydning, at Gamle Mads havde en gemme i kostalden, hvor han gemte en ordentlig reserve af sin absint, som kunne få selv den mest nyktern Nisse til at se syner og som Senior i et anfald af snakkesaglighed har fortalt junior om allerede i sommers...
Hvorom alt er - enedes Senior og Junior til sidst om, at de hellere måtte forføje sig, da Kloge Margo og Sofie så ud til at være på nippet til at begynde at stille pinlige spørgsmål..... og de forsvandt skulder ved skulder i retning af naboens hegn.
Og således gik hele dagen til den første stjerne lyste op på himlen. Alle samledes rundt om bordet i køkkenet. Fadene med æbleskiver er blevet båret frem ledsaget af Fru Frederikkes bedste langtidskogte skovjordbærsyltetøj i et stort glas og letpisket flødeskum med vanille. Ungerne fik en varm hindbærsaft at drikke og de voksne en lille dram af julelikør til kaffen. Alle så magelige ud og da begge drenge faldt i søvn under bordet - var tiden inde ti at hilse på dynerne og drømme om dagen efter, når alle skulle samles om juletræet og pakke op alle deres gaver hvorefter man i samlet flok skulle til Julegudsteneste hos pastor Jens i kirken oppe på højen midt i landsbyen...
I Nisseboet var roen indfundet sig noget før, da begge nissesvende var vendt tilbage fra naboens stald med adskillige stjerner i blikket og indhyllet i absinthtågerne som fik dem til at drømme endnu før de fandt deres senge... Kloge Margo håbede blot, at natten ville blive lang nok til at "drengene" nåede dampe af. "Tømmermændene" var i hvert fald ikke det mest passenden for en Juleaften....
Udenfor, oppe i træet sad en ugle og skuttede sig i kulden mens en stjerne faldt i en lang bue tværs over den mørke himmel.... Natten før Juleaften var faldet på......
24. december 2005 december1
Julemorgen dalede sneen stille ned over by og land. Kirkeklokkerne ringede julen ind. I den lille lansdby vågnede menneskene op, til en vidunderlig hvid verden. Den hvide sne lå som glimtende pudder på træer og buske...
Inde hos familien i det lille hus....
var de begyndt at dække bord og pynte juletræet, for nu skulle der jules på rigtig vis.Drengende hentede deres julegaver for at lægge dem ind under træet .Lisa stod og pillede hvide kartoflet som senere skulle brunes og Lars satte julestjernen på toppen af juletræet.Fru Frederikke kom med et helt fad af julegodter. Nu mangler de bare at deres gæster skulle komme så kunne julen endelig begynde. Oppe på loftet var nisserne i gang med at .......
.... var der anderledes stille end man kunne fovente sig netop denne dag.... Senior og Junior sad i hver sin ende af benken og så syge ud. I hvert fald så de ud til at lide alverdens kvaler hver gang der hørtes en lyd fra stuerne, nede hos menneskene.... Kloge Margo og Sofie så på hinanden og vidste ikke om de overhovedet kom til at holde Juleaften .... det er lidt svært at nå rundt om juletræet for to nissepiger.... selv om det ikke var det største juletræ under guds mørke himmel.
Juleaften eller ej - spise skulle man under alle omstændigheder og måske kunne en god skål mad kunne jage absinttågerne over Senior og Junior på flugt senere på aften. Hvorom alt er kunne andestegen ikke vente længere og på bordet kom den med en pragt, som dog ikke gjorde et synnerligt indtryk på de gæve nissesvende.
Sofie snøftede i køkkenet og Kloge Margo så mere og mere vranten ud.... medmindre et mirakel befriede de to absintofre fra deres tømmermænd - skulle de ikke regne med nåde og barmhjertighed de kommende mange dage..... Selv ikke tålmodige Nissepiger gider stå flere dage i køkkenet til ingen verdens nytte.
I mellemtiden.....
Markowitch
24-12-05, 23:31
.... sad Lisa i sin stue og tænkte på denne aften, den 1. december hun er blevet overrasket af sin Lars med en firkløver han lod forgylde til mindet om deres allerføste stævnemøde på bakketoppen bag kirken... Og hende, der ellers kun græd af lykke da hendes drenge blev født... græd endnu engang når det er gået op for hende, at hendes ungdomskæreste, far til hendes drenge.... havde så mange og så gode minder fra deres første tid sammen, at han har gemt denne firkløver, som det var et kæreste minde.... hvilket det jo også var...
Hun tænkte videre på den glade morgen hele deres lille familie havde oplevet den dag og panekagerne, en sok som blev ved med at forpuppe sig, så det til sidst virkede meget mystisk.... Om mor Frederikke, der uventet ankom iført sin salige mands gamle frakke, trækkende efter sig en velkent lugt af naftalinkugler... Om alle kalender gaver til drengene og dette hav af små og store begivenheder, der har fundet sted de efterfølgende dag og som kulminerede aften før Lillejuleaften med, at Lars kom til at redde en lille nisse fanget i tromlem i vaskemaskinen. At en Jul kunne ikke gennemføres, hvis Lars tvivlede et øjeblik længere og deres bolig blev hjemsøgt af en nissetragedie med dødeligt udfald, hvilket Lars så heldigt har forhindret, selv om det kostede ham mere end et mindre chock og overvindelse af sin ulyst til at tro på nisserne.
Enkefri Frederikke kiggede på det....
... veldækkede bord og mærkede med tungen om hendes tænder var på plads nu hun snart skulle til at spise af flæskestegen og specielt de sprøde svær.... Tænderne havde jo været en lang tur et par dage efter hendes ankomst til datterens hus og selv om hun ledte og ledte - var det som om tænderne havde sit eget liv og hver gang hun var lige ved at "fange" dem - forsvandt de lige pludseligt igen og igen. Tanken føltes så skrækkelig, at Fru Frederikke kneb munden ekstrahårdt sammen til hun var sikker på, at tænderne også blev hvor de skulle.... og således sammenbidt gik hun hen for at åbne døren når det ringede på dørklokken. Udenfor stod .....
.... landposten og missede med øjne i det skarpe lys fra lanternen lige udenfor døren. Han kiggede op på Fru Frederikke, som var mindst et hoved højere end ham og Fru Frederikke mærkede febrilsk en ekstra gang, om hendes tænder var på plads før hun turde bryde ud i et kæmpe smil og vinkede landposten indenfor.
I samme øjeblik fru Frederikke så Landposten udenfor døren forstod hun, at den ekstra tallerken hun stillede på julebordet kom hun ikke til at sætte forgæves og ydermere.... at når miraklernes tid endnu ikke var forbi - kunne de lige så godt allesammen invitere Nisserne til at sidde ved bordet sammen med familien.
Når hun, gammel kone fik lov til at have en fremtid, var der ingen grænser for hendes taknemmelighed også ander end lige netop de nærmeste skulle have lov til at nyde godt af. Fru Frederikke mente ikke længere, at der var så meget mere endnu hun havde tilgode og derfor var tiden inde til at vende blikket mod alle de øvriges ønsker. Mon hun ikke kunne hjælpe skæbnen lidt med på vejen og sørge for, at det hun kunne udrette - ville hun også gøre, for tanken om at flere ville sidde glade ved deres fælles Julebord var den næstbedste gave hun kunne få nu hendes første ønske gik i opfyldelse.
Fru Frederikke kiggede kærligt på landposten og....
...med et sad hun nærmest oppe i loftet efter at et kæmpe brag lød udenfor og alle husets ruder klirrede og vibrerede efter eksplosionen. Igen var det naboens yngste søn, Hans Christian som glemte at braget af et kanonslag ver mere passende Nytårsaften end Juleaften.... men da knægten frekventerede den lokale kro syv dage om ugen.... kom han også denne gang til at forveksle datoer og var vildt meget tilfreds over sin bedrift indtil....Lars for ud af huset med en golfkølle hævet højt over hovedet og spruttende alt andet end fromme Julevendinger.... han skulle i hvert fald ikke nyde noget af, at få sin anden ankel forstuvet nu den første lige er blevet god igen.
Hans Christian fornemmede med det samme, at julefreden var på ingen måde ensbetydende med straffriheden for det uventede brag og skarpt forfulgt af den frådende Lars tog Hans Christian benene på nakken og forsvandt i fuld fart i retning af det nærmeste værtshus.
Triumferende vendte Lars hjem og kom ind i den varme stue tilfreds og velfornøjet over sin bedrift.... han var helt anderledes medgørlig og foreslog drengene, at de smuttede op på loftet og inviterede hele Nisseboet ned i stuerne, så Julemiddagen kunne begynde med høj sang og i gald fælleskab. Han "glemte" fuldstændigt at endnu et par dage forinden eksisterede der ikke den kraft i verden, som kunne få ham til at tilkendegive at Nisser ikke blot var eventyrvæsener.... Lige siden han stod med den lille, våde Nisse efter turen i vaskemaskinnen har Lars følt et sælsomt ansvar for det lille væsen og dettes slægtninger oppe på loftet.
De skulle bare huske at tage deres skåle og skeer med, da selv de mindste tallerkener var for store til Nisserne.... drengene skulle i hvert fald ikke komme tilbage før de overtalte Nisserne til at være med.
Efter nogen snak frem og tilbage lykkedes det drengene at overbevise de endnu absintsløve Nisser og Margo med Sofie til at komme med ned. Det krævede en del selvovervindelse og et krav om, at der ingen billeder er blevet taget af Nisserne ved julebordet, men ellers var der frit slag og ingen anledning til fælles hygge var for lille...
Omsider sad alle omkring Julebordet og fadene er blevet båret ind...
Markowitch
24-12-05, 23:59
Julebordet bugnede af den gode mad. Der var fade med andesteg, stegt gås med frugtfyld og selvfølgelig flæskesteg med sprødt svær. Kæmpe skål med brune kartofler, Waldorfsalat og rødkål. Julekartofler stegt med gåsefedt og laubær. Ris à l`amande var endnu gemt på køl sammen med kirsebærsauce og mandelgaven..... alene synet af disse herligheder var næsten mere end man kunne bære.... og den liflige duft....
Oppe under loftet svævede Kaptajnen og så kærligt ned på Kloge Margo, siddende sammen med resten af Nissefamilien på et sølvfad midt på bordet. Landposten kiggede diskret på Fru Frederikke som lod som om hun ikke så det og Lisa med Lars sad begge to for enden af det store bord, tilfredse med dagens afslutning, denne fine julemiddag de snart skulle til at begynde på at nyde.... de mange flotte gaver under træet og drengene, der var ved at gå til af nysgerrighed...
... når Julemiddagen engang var spist, gaverne åbnet og man var færdig med dansen om juletræet - var tiden inde til at pakke sig ind i det varme tøj og begive sig afsted til Julegudstenesten i kurken oppe på bakken i landsbygen. Og selv om dagen endnu var langtfra tæt på sin afslutning - følte alle de tilstedeværende allerede, hvor speciel og særlig denne dag er blevet trods alle de forudgående dage, hvor den glade forventning afløstes af en del problemer, misforståelder og ufred - var alt dette nu fortid og der var intet andet end glæde at se frem til for resten af denne dag....
Juleaften år 2005
:juleklokke:
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.