admin
30-12-05, 15:05
Bea har indsat følgende artikel i dag et andet sted herinde...
Ingen fest at være alene Anette er altid alene – også til jul og nytår
Af Dorte J. Thorsen
Et ensomt blad i den bidende frost. Sådan kan det føles at være alene i højtiden. Juletid er hygge med familien, og nytåret betyder fest med vennerne. I hvert fald for mennesker med ressourcer, netværk og fyldte kalendere. Så heldige er det ikke alle, som er. Stadig flere danskere er meget – for meget – alene, også på årets store dage og aftner. Ikke fordi de selv ønsker eller søger det. Men fordi de af forskellige årsager ikke har nogen at være sammen med hverken til hverdag eller fest.
Alene juleaften
En af dem er Anette, der bor et sted i København. Anette er 32 år og single – og har ingen kontakt til sin familie. Venner har hun heller ikke mange af. Til hverdag arbejder hun som vikar, så hun har heller ikke faste kolleger.
Det er nemt at være anonym i en storby, og ingen lægger mærke til, at Anette fra nr. 62 ikke køber julemad, julegaver eller juletræ. For det første har hun ikke ret mange penge, for det andet synes hun det ville være fjollet, når nu hun kun er sig selv.
Julegave til sig selv.
- Der var et år, hvor jeg købte en julegave til mig selv og lagde den på spisebordet. Det var faktisk værre end ingen at få, for den der enlige lille gave skreg DU ER ALENE lige op i hovedet på mig, siger Anette, som juleaften sætter en video på og prøver at glemme, at alle andre i lejlighederne rundt om danser om juletræet, spiser julemad og hygger i højeste julepotens. TV'et tænder hun helst ikke – der er alt for meget jul i, synes hun.
Jul ude? Nej tak.
Anette kender udmærket til mange af de steder, hvor man kan holde jul som enlig – men hun magter ikke at komme der. Både fordi det er svært for hende at møde så mange fremmede mennesker, og fordi det ville udstille hendes ensomhed og det nederlag, hun føler ved at være alene til jul og nytår.
Kirken er heller ikke det sted, som hun først tænker på. Hun drømmer af og til om at komme i kirke juleaftensdag, men ved med sig selv, at det vil sætte hendes egen ensomhed alt for meget i relief at være i rum med alle de juleglade mennesker, som har nogen at fejre jul med. Juleaften er en slem aften at komme igennem for Anette, også selvom hun har gjort det i nogle år efterhånden.
Dominerende mor kostede familiekontakten. Anette blev uvenner med moderen, da hun konfronterede moderen med hendes trang til at ville bestemme over alt og alle, også Anette. Det ene ord tog det andet – og årgamle konflikter og fortrængte hændelser blussede så meget op, at kontakten blev brudt.
Det har Anette det på en måde dårligt over, og på den anden side ikke. For nok savner hun en familie, men hun savner ikke moderens evige indblanding og trang til at ville bestemme. Resten af familien – en far og en søster - tør ikke tage kontakt til Anette af hensyn til moderen.
- Mit problem er at min mor bestemte så meget i så mange år, så jeg først nu som voksen er i gang med at lære at gøre tingene selv og tage mine egne beslutninger – og det er slet ikke nemt, mener Anette, som også nytårsaften er alene.
Nytårsaften.
Den aften gør ikke knugende ondt på samme måde som juleaften, synes hun. I hvert fald ikke i starten af aftenen, men efterhånden som klokken nærmer sig 12, bliver det sværere. Og det er sket, at hun har prøvet at gå i seng inden kl. 12 – men det kan være svært at sove, når raketter og romerlys suser forbi ruderne.
- Så kan jeg godt fælde en tåre, når jeg ligger der alene i mørket – og savner en at kramme, slutter Anette, hvis største nytårsønske er en sød kæreste at være sammen med, både til højtid og hverdag. ”Anette” vil være anonym, men hun bor i København, og hendes rette navn er redaktionen bekendt.
http://www.kristendom.dk/artikler/2005/kvartal4/christianarticle.2005-12-23.7648899819
Kære Bea
Dit indlæg vækker nogle tanker ti llive :roll: Den pige er ikke alene om det at være alene juleaften. :? Vi var til en lille fest her forleden, og der kom vi faktisk til at diskutere problemet :( både min store søster og jeg var villige til at lave en jul for ensomme og gamle, mens vores respektive ægtefæller synes det gik udmærket uden,Jeg ved ikke men ,men jeg er født med sådan et omsorgsgen, så snart jeg støder på ensomme og gamle, så kan jeg sagtens finde på at sige kom du bare med mig, vi har plads til en til :lol: Men det nytter ikke når ens bedre halvdel synes mindre godt om ideen, det er meget svært.
Vi må håbe for Anette finder lykken i det nye år :P
Kære Biddi
Jeg tror på vores kontakt blive ved at være god også i det nye år. Jeg er meget glad for, at du er her, fordi jeg lige netop fornemmer, at du har et omsorgsgen, og prøver at trøste og bidrage med dine livserfaringer, når der er nogen af os herinde, der har brug for det.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er med de mænd? De slipper nu altså lettere gennem tilværelsen, ved at have en holdning der lige netop gør, at de ikke får dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed, hvis de oplever eksempelvis ensomme ældre eller andre der lider nød.
Mændene har ikke søvnløse nætter over den slags, de er ikke så fintfølende som os kvinder.
Jeg tror kvinder generelt har et større omsorgsgen, det stammen fra nauren.
Det kunne være rart at samles med andre kvinder, med det formål at hjælpe eksempelvis ensomme personer. Være med til at få et netværk op at stå omkring disse mennesker.
Så kommer det svære, hvordan gør vi, når vores mænd er i mod?
Hvordan gør vi, hvis vi alligevel trodser vores mænd?
Hvordan finder vi tiden og de fornødne midler? Jeg kunne blive ved.
Jeg vil så gerne gøre noget, men føler mig forsvag til at starte noget op, da jeg heller ikke skal begynde på noget som jeg ikke kan gennemføre.
Jeg synes det er rart at have en mand, et hjem en havn hvor jeg hører hjemme, men til tider synes jeg altså at mænd er egoistiske og ofte gider de slet ikke snakke om det eksistentielle i tilværelse.
Det kunne være rart at samles med andre kvinder, med det formål at hjælpe eksempelvis ensomme personer. Være med til at få et netværk op at stå omkring disse mennesker.
Hej Bea, Biddi og alle andre.... http://www.langkawi.dk/midis/163.gif
Det er en stor fornøjelse og glæde, at følge med i Jeres tanker her fra sidelinien.... Jeg vil nu oprette en ny kategori under betegnelsen "Netværk mod Ensomhed" og lader det være åbent, så alle der evt. ønsker at deltage i emnet, eller samles i evt. fælles indsats herom - kan bruge kategorien uden at være tilmeldt.... og det eneste betingelse derinde bliver, at alle som vil deltage i diskussionen eller foretage sig noket konkret - finder og anvender samme "nickname" hver gang de poster et indlæg.
Jeg vil indsætte citater af Jeres indlæg i denne nye kategori og på denne måde "forklare" andre hvad dette her handler om.... håber, at et er o.k. med Jer :smt057
Er der andre, bedre forslag til betegnelsen for denne kategori... sig frit frem.
Tak piger og... mange knus http://www.langkawi.dk/midis/163.gif fra Admin.
Ingen fest at være alene Anette er altid alene – også til jul og nytår
Af Dorte J. Thorsen
Et ensomt blad i den bidende frost. Sådan kan det føles at være alene i højtiden. Juletid er hygge med familien, og nytåret betyder fest med vennerne. I hvert fald for mennesker med ressourcer, netværk og fyldte kalendere. Så heldige er det ikke alle, som er. Stadig flere danskere er meget – for meget – alene, også på årets store dage og aftner. Ikke fordi de selv ønsker eller søger det. Men fordi de af forskellige årsager ikke har nogen at være sammen med hverken til hverdag eller fest.
Alene juleaften
En af dem er Anette, der bor et sted i København. Anette er 32 år og single – og har ingen kontakt til sin familie. Venner har hun heller ikke mange af. Til hverdag arbejder hun som vikar, så hun har heller ikke faste kolleger.
Det er nemt at være anonym i en storby, og ingen lægger mærke til, at Anette fra nr. 62 ikke køber julemad, julegaver eller juletræ. For det første har hun ikke ret mange penge, for det andet synes hun det ville være fjollet, når nu hun kun er sig selv.
Julegave til sig selv.
- Der var et år, hvor jeg købte en julegave til mig selv og lagde den på spisebordet. Det var faktisk værre end ingen at få, for den der enlige lille gave skreg DU ER ALENE lige op i hovedet på mig, siger Anette, som juleaften sætter en video på og prøver at glemme, at alle andre i lejlighederne rundt om danser om juletræet, spiser julemad og hygger i højeste julepotens. TV'et tænder hun helst ikke – der er alt for meget jul i, synes hun.
Jul ude? Nej tak.
Anette kender udmærket til mange af de steder, hvor man kan holde jul som enlig – men hun magter ikke at komme der. Både fordi det er svært for hende at møde så mange fremmede mennesker, og fordi det ville udstille hendes ensomhed og det nederlag, hun føler ved at være alene til jul og nytår.
Kirken er heller ikke det sted, som hun først tænker på. Hun drømmer af og til om at komme i kirke juleaftensdag, men ved med sig selv, at det vil sætte hendes egen ensomhed alt for meget i relief at være i rum med alle de juleglade mennesker, som har nogen at fejre jul med. Juleaften er en slem aften at komme igennem for Anette, også selvom hun har gjort det i nogle år efterhånden.
Dominerende mor kostede familiekontakten. Anette blev uvenner med moderen, da hun konfronterede moderen med hendes trang til at ville bestemme over alt og alle, også Anette. Det ene ord tog det andet – og årgamle konflikter og fortrængte hændelser blussede så meget op, at kontakten blev brudt.
Det har Anette det på en måde dårligt over, og på den anden side ikke. For nok savner hun en familie, men hun savner ikke moderens evige indblanding og trang til at ville bestemme. Resten af familien – en far og en søster - tør ikke tage kontakt til Anette af hensyn til moderen.
- Mit problem er at min mor bestemte så meget i så mange år, så jeg først nu som voksen er i gang med at lære at gøre tingene selv og tage mine egne beslutninger – og det er slet ikke nemt, mener Anette, som også nytårsaften er alene.
Nytårsaften.
Den aften gør ikke knugende ondt på samme måde som juleaften, synes hun. I hvert fald ikke i starten af aftenen, men efterhånden som klokken nærmer sig 12, bliver det sværere. Og det er sket, at hun har prøvet at gå i seng inden kl. 12 – men det kan være svært at sove, når raketter og romerlys suser forbi ruderne.
- Så kan jeg godt fælde en tåre, når jeg ligger der alene i mørket – og savner en at kramme, slutter Anette, hvis største nytårsønske er en sød kæreste at være sammen med, både til højtid og hverdag. ”Anette” vil være anonym, men hun bor i København, og hendes rette navn er redaktionen bekendt.
http://www.kristendom.dk/artikler/2005/kvartal4/christianarticle.2005-12-23.7648899819
Kære Bea
Dit indlæg vækker nogle tanker ti llive :roll: Den pige er ikke alene om det at være alene juleaften. :? Vi var til en lille fest her forleden, og der kom vi faktisk til at diskutere problemet :( både min store søster og jeg var villige til at lave en jul for ensomme og gamle, mens vores respektive ægtefæller synes det gik udmærket uden,Jeg ved ikke men ,men jeg er født med sådan et omsorgsgen, så snart jeg støder på ensomme og gamle, så kan jeg sagtens finde på at sige kom du bare med mig, vi har plads til en til :lol: Men det nytter ikke når ens bedre halvdel synes mindre godt om ideen, det er meget svært.
Vi må håbe for Anette finder lykken i det nye år :P
Kære Biddi
Jeg tror på vores kontakt blive ved at være god også i det nye år. Jeg er meget glad for, at du er her, fordi jeg lige netop fornemmer, at du har et omsorgsgen, og prøver at trøste og bidrage med dine livserfaringer, når der er nogen af os herinde, der har brug for det.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er med de mænd? De slipper nu altså lettere gennem tilværelsen, ved at have en holdning der lige netop gør, at de ikke får dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed, hvis de oplever eksempelvis ensomme ældre eller andre der lider nød.
Mændene har ikke søvnløse nætter over den slags, de er ikke så fintfølende som os kvinder.
Jeg tror kvinder generelt har et større omsorgsgen, det stammen fra nauren.
Det kunne være rart at samles med andre kvinder, med det formål at hjælpe eksempelvis ensomme personer. Være med til at få et netværk op at stå omkring disse mennesker.
Så kommer det svære, hvordan gør vi, når vores mænd er i mod?
Hvordan gør vi, hvis vi alligevel trodser vores mænd?
Hvordan finder vi tiden og de fornødne midler? Jeg kunne blive ved.
Jeg vil så gerne gøre noget, men føler mig forsvag til at starte noget op, da jeg heller ikke skal begynde på noget som jeg ikke kan gennemføre.
Jeg synes det er rart at have en mand, et hjem en havn hvor jeg hører hjemme, men til tider synes jeg altså at mænd er egoistiske og ofte gider de slet ikke snakke om det eksistentielle i tilværelse.
Det kunne være rart at samles med andre kvinder, med det formål at hjælpe eksempelvis ensomme personer. Være med til at få et netværk op at stå omkring disse mennesker.
Hej Bea, Biddi og alle andre.... http://www.langkawi.dk/midis/163.gif
Det er en stor fornøjelse og glæde, at følge med i Jeres tanker her fra sidelinien.... Jeg vil nu oprette en ny kategori under betegnelsen "Netværk mod Ensomhed" og lader det være åbent, så alle der evt. ønsker at deltage i emnet, eller samles i evt. fælles indsats herom - kan bruge kategorien uden at være tilmeldt.... og det eneste betingelse derinde bliver, at alle som vil deltage i diskussionen eller foretage sig noket konkret - finder og anvender samme "nickname" hver gang de poster et indlæg.
Jeg vil indsætte citater af Jeres indlæg i denne nye kategori og på denne måde "forklare" andre hvad dette her handler om.... håber, at et er o.k. med Jer :smt057
Er der andre, bedre forslag til betegnelsen for denne kategori... sig frit frem.
Tak piger og... mange knus http://www.langkawi.dk/midis/163.gif fra Admin.