admin
16-01-06, 21:53
"Kviksølv, aldring og den næste generation"
Af Poul Møller, Århus. M.Sc. Kemiingeniør.
E-mail: poulmoeller@mail1.stofanet.dk
Kviksølv bliver frigjort fra amalgam i store mængder. I løbet af en periode på ti år vil over halvdelen af kviksølvet i amalgam lække ud og deponere op til fem gram i kroppen, hvilket svarer til 100 millioner kviksølv-atomer i hver celle. Kviksølvet bliver blandt andet deponeret i hjernen, øvrige centralnervesystem, koglekirtlen (pinealkirtlen) og andre kirtler, i lunerne, leveren, nyrerne, æggene i æggestokkene og sæden.
Kviksølv er den væsentligste kilde til produktion af de skadelige frie iltradikaler. Det binder sig stærkt til to svovlholdige aminosyrer, cystein og methionin, og til steder, hvor kroppens enzymer virker, til forskellige hormoner og til DNA, de styrende proteiner i cellerne (arvemassen). Det binder sig også til en af de vigtigste antioxidant- og forsvarsmekanismer, gluthation.
Kviksølv kan ved kontakt til bakterier i mundhulen omdannes til methyl-kviksølv, som vi ikke kan forsvare os imod giftigheden af. Methyl-kviksølv findes i cellemembranerne, blodet, hjernen, nethinden placenta (moderkagen) og i brystkirtelvævet.
Konsekvenserne af langtidsforgiftningen med kviksølv er udvikling af:
a) de fleste lidelser i krop og sind, som det ikke er muligt at sætte en sikker diagnose på.
b) Mange kroniske lidelser, neurologiske lidelser, cancer, osteoporose og allergi.
c) Den normale aldring kommer til at gå hurtigere
d) Kommer der tilstrækkelig meget kviksølv til fosteret og spædbarnet under svangerskabet og amningen, vil kviksølvet hæmme vigtige udviklingsstadier i hjernen med risiko for hæmning af den mentale udvikling.
Til sammen danner disse ting nogle af de alvorligste sundhedsproblemer, som vi ser i dag. Vi har hverken viden eller kapacitet til at klare dette problem, hvis vi ikke ændrer vores holdning til brugen af kviksølv i fx amalgam.
Et af problemerne i dag er, at man ikke har eller anvender viden om biokemi, cellernes kemi og kviksølv. Uorganisk kviksølv er giftigt for nerveceller, og organisk kviksølv er ekstremt giftigt. Der har Sundhedstyrelsen nu anerkendt, men den hævder stadig, at det kun er lidt kviksølv, der bliver frigivet fra amalgamplomber.
Kviksølv ophobes i fosteret, og navlesnorsblod og brystmælk indeholder otte gange så meget kviksølv som i moderens blod. Påvirkningen begynder i livmoderen. Næste generation skades.
Det er i fostertilstanden og den tidlige barnealder, at hjerne- og nervecellerne dannes og deler sig. Der risikerer at komme vedvarende intellektuelle og adfærdsmæssige problemer.
Omkring en femtedel af befolkningen er hårdt ramt at forgiftning med kviksølv.
Amalgam har direkte adgang til hjernen gennem lugtevævet øverst i næsehulen, der er en udløber fra hjernen. Det sidder to tommer under dette væv.
12-14 fyldninger udgør 10 gram kviksølv, og giftigheden regnes i mikrogram. Et tab af 50% på fem år betyder tab på mere end 1.300 mikrogram dagligt. 3 gram er lig med 120 millioner kviksølvatomer i hver af vores 75 trillioner celler.
Tre kemiske reaktioner er vigtige.
1. Dannelse af skadelige frie iltradikaler af typen hydroxylradikaler, der er de farligste. Når disse radikaler omsættes, dannes der nye frie radikaler - genbrug! De angriber de cirka 3.000 millioner DNA'er i hver celle.
2. Kviksølv kombineres med svovl i form af SH-grupper. Cystein og gluthation. Vigtige enzymer lammes.
3. Kviksølv omdannes bakterielt til organisk kviksølv, der gennemtrænger alle barrierer.
Kviksølv ophobes i fødekæden.
Det er svært at udspecificere ændringer forårsaget af små mængder kviksølv. Skaderne opstår gradvist og ubemærket. Når der endelig kommer neurologiske symptomer, er der sket udbredte skader på hjernen.
Forbindelserne mellem kviksølv og svovl er ekstremt uopløselige i vand. Halveringstiden i centralnervesystemet er derfor mere end 25 år. Når en celle dør, vandrer kviksølvet i den ind i nabocellen og fortsætter med at destruere. Kviksølv bliver altså hængende i kroppen og findes kun i minimale mængder i blod og urin. Målinger af blod og urin er derfor værdiløse.
Kviksølv er en fremtrædende årsag til kroniske sygdomme, når man ikke har en genetisk betinget modstandskraft mod tungmetaller. Det drejer sig om 20% af befolkningen.
Kviksølv bliver altså ikke i amalgamen, men fordamper fra den.
Tandlæger får dampe op gennem næsen, når de borer i gamle fyldninger, hvilket kan medføre en betydelig forgiftning af både tandlægen og patienten.
Brugen af amalgam er det støre ukontrollerede eksperiment med mennesker nogensinde. Det er et kæmpe tab af ressourcer.
Hvor meget er vores stamceller mon forgiftede?
Amerikaneren Hal Huggins har vist, at hvis man fjerner amalgam på den rigtige måde, vil man kunne normalisere sygdomme som leukæmi, epilepsi, fibromyalgi, for højt blodtryk, for meget kolesterol i blodet, dissemineret sklerose mm.
Det er helt oplagt, at de kemiske reaktioner i kroppen på udsættelse for kviksølv fremskynder aldringsprocessen og celledød. Samtidig fremmer kviksølv de sygdomme, der skyldes degeneration på grund af alderen.
Målet må være, at vi kan leve en rimeligt sygdomsfri tilværelse til højt op i alderen, og så dø i løbet af en kort periode eller pludseligt.
Man kan læse mere på www.hugnet.com , blandt andet på råd om kosttilskud.
Det er nærmest en skandale, at man i EU vil fjerne muligheden for at købe kosttilskud i de mængder, der er nødvendige for at begrænse de skader, som udsættelsen for skadelige kemiske stoffer som fx kviksølv nødvendiggør.
Af Poul Møller, Århus. M.Sc. Kemiingeniør.
E-mail: poulmoeller@mail1.stofanet.dk
Kviksølv bliver frigjort fra amalgam i store mængder. I løbet af en periode på ti år vil over halvdelen af kviksølvet i amalgam lække ud og deponere op til fem gram i kroppen, hvilket svarer til 100 millioner kviksølv-atomer i hver celle. Kviksølvet bliver blandt andet deponeret i hjernen, øvrige centralnervesystem, koglekirtlen (pinealkirtlen) og andre kirtler, i lunerne, leveren, nyrerne, æggene i æggestokkene og sæden.
Kviksølv er den væsentligste kilde til produktion af de skadelige frie iltradikaler. Det binder sig stærkt til to svovlholdige aminosyrer, cystein og methionin, og til steder, hvor kroppens enzymer virker, til forskellige hormoner og til DNA, de styrende proteiner i cellerne (arvemassen). Det binder sig også til en af de vigtigste antioxidant- og forsvarsmekanismer, gluthation.
Kviksølv kan ved kontakt til bakterier i mundhulen omdannes til methyl-kviksølv, som vi ikke kan forsvare os imod giftigheden af. Methyl-kviksølv findes i cellemembranerne, blodet, hjernen, nethinden placenta (moderkagen) og i brystkirtelvævet.
Konsekvenserne af langtidsforgiftningen med kviksølv er udvikling af:
a) de fleste lidelser i krop og sind, som det ikke er muligt at sætte en sikker diagnose på.
b) Mange kroniske lidelser, neurologiske lidelser, cancer, osteoporose og allergi.
c) Den normale aldring kommer til at gå hurtigere
d) Kommer der tilstrækkelig meget kviksølv til fosteret og spædbarnet under svangerskabet og amningen, vil kviksølvet hæmme vigtige udviklingsstadier i hjernen med risiko for hæmning af den mentale udvikling.
Til sammen danner disse ting nogle af de alvorligste sundhedsproblemer, som vi ser i dag. Vi har hverken viden eller kapacitet til at klare dette problem, hvis vi ikke ændrer vores holdning til brugen af kviksølv i fx amalgam.
Et af problemerne i dag er, at man ikke har eller anvender viden om biokemi, cellernes kemi og kviksølv. Uorganisk kviksølv er giftigt for nerveceller, og organisk kviksølv er ekstremt giftigt. Der har Sundhedstyrelsen nu anerkendt, men den hævder stadig, at det kun er lidt kviksølv, der bliver frigivet fra amalgamplomber.
Kviksølv ophobes i fosteret, og navlesnorsblod og brystmælk indeholder otte gange så meget kviksølv som i moderens blod. Påvirkningen begynder i livmoderen. Næste generation skades.
Det er i fostertilstanden og den tidlige barnealder, at hjerne- og nervecellerne dannes og deler sig. Der risikerer at komme vedvarende intellektuelle og adfærdsmæssige problemer.
Omkring en femtedel af befolkningen er hårdt ramt at forgiftning med kviksølv.
Amalgam har direkte adgang til hjernen gennem lugtevævet øverst i næsehulen, der er en udløber fra hjernen. Det sidder to tommer under dette væv.
12-14 fyldninger udgør 10 gram kviksølv, og giftigheden regnes i mikrogram. Et tab af 50% på fem år betyder tab på mere end 1.300 mikrogram dagligt. 3 gram er lig med 120 millioner kviksølvatomer i hver af vores 75 trillioner celler.
Tre kemiske reaktioner er vigtige.
1. Dannelse af skadelige frie iltradikaler af typen hydroxylradikaler, der er de farligste. Når disse radikaler omsættes, dannes der nye frie radikaler - genbrug! De angriber de cirka 3.000 millioner DNA'er i hver celle.
2. Kviksølv kombineres med svovl i form af SH-grupper. Cystein og gluthation. Vigtige enzymer lammes.
3. Kviksølv omdannes bakterielt til organisk kviksølv, der gennemtrænger alle barrierer.
Kviksølv ophobes i fødekæden.
Det er svært at udspecificere ændringer forårsaget af små mængder kviksølv. Skaderne opstår gradvist og ubemærket. Når der endelig kommer neurologiske symptomer, er der sket udbredte skader på hjernen.
Forbindelserne mellem kviksølv og svovl er ekstremt uopløselige i vand. Halveringstiden i centralnervesystemet er derfor mere end 25 år. Når en celle dør, vandrer kviksølvet i den ind i nabocellen og fortsætter med at destruere. Kviksølv bliver altså hængende i kroppen og findes kun i minimale mængder i blod og urin. Målinger af blod og urin er derfor værdiløse.
Kviksølv er en fremtrædende årsag til kroniske sygdomme, når man ikke har en genetisk betinget modstandskraft mod tungmetaller. Det drejer sig om 20% af befolkningen.
Kviksølv bliver altså ikke i amalgamen, men fordamper fra den.
Tandlæger får dampe op gennem næsen, når de borer i gamle fyldninger, hvilket kan medføre en betydelig forgiftning af både tandlægen og patienten.
Brugen af amalgam er det støre ukontrollerede eksperiment med mennesker nogensinde. Det er et kæmpe tab af ressourcer.
Hvor meget er vores stamceller mon forgiftede?
Amerikaneren Hal Huggins har vist, at hvis man fjerner amalgam på den rigtige måde, vil man kunne normalisere sygdomme som leukæmi, epilepsi, fibromyalgi, for højt blodtryk, for meget kolesterol i blodet, dissemineret sklerose mm.
Det er helt oplagt, at de kemiske reaktioner i kroppen på udsættelse for kviksølv fremskynder aldringsprocessen og celledød. Samtidig fremmer kviksølv de sygdomme, der skyldes degeneration på grund af alderen.
Målet må være, at vi kan leve en rimeligt sygdomsfri tilværelse til højt op i alderen, og så dø i løbet af en kort periode eller pludseligt.
Man kan læse mere på www.hugnet.com , blandt andet på råd om kosttilskud.
Det er nærmest en skandale, at man i EU vil fjerne muligheden for at købe kosttilskud i de mængder, der er nødvendige for at begrænse de skader, som udsættelsen for skadelige kemiske stoffer som fx kviksølv nødvendiggør.