PDA

Se fuld version : Et link til K10 - Flexjob og Førtidspension



admin
24-01-06, 22:38
K10 - Flexjob og Førtidspension


Formålet med denne side

Denne side henvender sig til fleksjobbere og førtidspensionister.

Da vores arbejdsminister Claus Hjort Frederiksen stod frem i tv sammen med DA og oplyste at der var en del arbejdsduelige mennesker der var tilkendt fleksjob var vi en del flekser der begyndte at tale om vores erfaring med systemet, hvordan man blev behandlet i systemet og hvordan det foregik når man fik fleksjob.

Det viste sig hurtigt at der ikke var nogen af os der var de såkaldte arbejdsduelige mennesker, men til gengæld var en hel del (flertallet) blevet behandlet meget dårligt at systemet, så vi blev enige om at nu skulle der ske noget, og det blev så til denne side.

Formålet er at få bredt kendskabet om hvordan man som fleksjobber bliver behandlet i systemet, hvordan man ofte bliver mistænkeliggjort og hvordan mange flekser der ikke bliver sendt i nogle jobs der har reel indhold i forhold til deres ressource profil og hvad der ellers er af fine ting vi kan få lavet som fleksjobber.

Flere fleksjobber har det som om de har et sværd hængende over hovedet i form af trusler om fratagelse af ledighedsydelsen hvis de siger nej til et job, som kan skade deres helbred, en del fleksjobber oplever også at gå ledige i flere år uden opfølgning på deres sager.

Mange af dem bliver sygere i løbet af de år de er tilkendt fleksjob men ikke er i arbejde, men på intet tidspunkt bliver det vurderet hvorvidt de stadig er til rådighed for arbejdsmarkedet eller om man måske heller skulle indstilles til en førtidspension.

Når en fleksjobber kommer og siger, at der er et arbejde personen ikke kan tage så får kommunerne det mange gange til at lyde som om at man nu skal revurderes til fleks for at se om man stadig er berettiget, de glemmer bare at oplyse, at når det er fordi man er syg så er det mange gange en vurdering, der mere skal dreje sig om hvorvidt man skal have lagt flere skånehensyn på eller om det er fordi man skal sættes ned i tid, eller i sidste ende skal indstilles til førtidspension.

Derfor vil vi meget gerne høre nogle historier fra fleksjobbere om hvordan de føler sig behandlet af systemet i forbindelse med det at være visiteret til fleksjob.

Det er selvfølgelig også tilladt at skrive hvis man har gode erfaringer, der er trods alt en del flekser i job som er rigtig rigtig glade for det.


Vil du gerne i kontakt med K10 - Flexjob og Førtidspension klik HER (http://www.k10.dk/news.php) eller notèr ned www.k10.dk