Se fuld version : Blomster hos Sol eller.....?
Hej alle :smt052
Det var meget interessant at følge blomster-tråden hos Joanna HER (http://www.overgangsalderen.net/kvindesnak/viewtopic.php?t=2589), også selv om den udviklede sig en del anderledes og bort fra Joannas "specialer" derinde. Det fik mig så også til at tænke på, at andre af vorer interesser eller det vi skatter i hverdagen - er med til at definere de mennesker vi er og det helt store spørgsmål er - i hvor høj en grad?
Jeg har altid pladderet for, at udødeligheden er umulig. Ikke fordi vi rent biologisk ikke kunne arbejde på at opnå en fysisk tilstand med en tæt på evig fornyelse af kroppen - men snarere fordi jeg har selv med årene oplevet denne "dødelige" træthed i sindet, når jeg gang på gang konfronteres med, at alt "lige som" kører i ring og specielt storpolitisk - spreder ufred og farer, som om vi mennesker aldrig "lærer" af de erfaringer vi kollektivt og individuelt erhverver os i løbet af vores levetid.....
Så kommer den næste generation, blot for at begå selv det meste af, hvad vi i vores troede/håbede på var en afsluttet kapitel og nu kan vi alle sammen komme videre mod noget bedre fremtid end vors var. Så kommer trætheden og man begynder at tænke over, hvor mange "omgange" endnu orker man igen at blive nødt til at forholde sig til, forfra og forfra igen... til man en skønne dag bare vil vide, at det behøver man ikke blive ved med i all uendelighed, fordi en dag bliver den siste.... og derfor kan man fosvare at begynde at se bort fra udvalgte frustrationer og koncentrere sig om det væsentlige "her og nu". Af og til en befriende tanke.
Det er med denne baggrund, at jeg har opdaget nogle få personligheder, hvis bortgang jeg følte en oprigtig sorg over og hvor jeg faktisk også ønskede mig - kunne leve for evigt, så også vores børn og deres børn kunne påvirkes af disse nu døde personligheder mod, hvad vi selv mener er en uundværlig visdom.... der nu, måske er forevigt tabt.
Og hvis dem vi sorger efter, fremmede mennesker vi ingen personlig relation har til - definerer samtidigt hvem vi selv er, fordi deres bortgang har efterladt et tomrum i vores sjæl... større tomrum end mange af de bortgangne familiemedlemmerne formåede - ja, hvad i så fald siger det om os....
Hvem savner vi, hvem ønsker vi kunne leve evigt og hvem vil vi aldrig glemme?
For mig var der en del mennesker, jeg oprigtigt sorger over ikke er her mere.... og på vegne af mine endnu ufødte børnebørn ærger mig, at de ikke kommer i anden forbindelse med dem end gennem mine beretninger - hvis jeg selv lever længe nok og i det hele taget får lov....
Jeg ville ønske, at Erich Fromm, Viktor E. Frankl, Alec Guiness, Sigrid Undset, Stanley Cubrick, Thit Jensen, Agnes Heningsen, Gregory Peck, Amadeo Modigliani, Aksel Mynthè, Mark Twain, Ingrid Bergmann m.fl. levede for evigt - og når den tid kommer - den næste jeg vil sorge over bliver Arthur C. Clarke.
Alt dette betyder langt fra, at jeg anser disse personer for de vigtigste og alle, der savner andre end dem jeg savner - er galt på den..... Langt fra! Men det er altså disse "aktører" som jeg i min tid har udviklet et mere "personligt" forhold til, hvilket må betyde at der i mig findes egenskaber, tanker og følelser - netop disse mennesker, gennem deres skaberværk har rørt ved, fremkaldte en genklang og ridset et spor i.... Derfor - må jeg kunne definere mig selv også ud fra, hvem jeg holder af og hvem har jeg ladet komme tæt på - overskridende de personlige parader, scepticisme og mistro.
Det er meget, meget interessant, at vi gennem de "tilladelser" vi frivilligt udsteder til andre end de nærmeste - viser faktisk vores sande natur. Meget interessant.
Hvis I skulle berette om, hvem ud over familiemedlemmer I savner mest i dag og som I ønsker kunne leve evigt - hvem skulle det være?
Godt initiativ - anina----
Jeg har masser af mennesker jeg synes skulle leve evigt.
Men tit er det uden jeg kan definere hvorfor - ----jeg kan jo ikke bare skrive fordi jeg synes de er gode ---vel?
Men
Jørgen Poulsen fra Røde Kors--------fordi han er en fantastisk uselvisk ildssjæl---gør et kæmpearbejde---og en af de organisationer, jeg følger og støtter -er Røde Kors. Han er et fantastisk menneske, jeg ville gerne møde ham.
Bono fra U2-----han er ligeglad med at en del af verdenspressen og politikerne synes at han blander skidt og kanel------udover at lave fantastisk musik, tager han aktivt del i verdens problemer.
Niels Hausgård---han er det mest humoristiske menneske jeg kender---og jeg kan ikke forestille mig at leve uden humor----vil hellere undvære lemmer end min humoristiske sans.
Naser Khader---fordi han så dejligt forsøger at slå bro over den evindelige diskussion om nydanskere. Og fordi han er modig.
og så tænker jeg stadig......................................
hilsen og knus til dig --fra Fleur
Godt initiativ - anina----
Jeg har masser af mennesker jeg synes skulle leve evigt.
Men tit er det uden jeg kan definere hvorfor - ----jeg kan jo ikke bare skrive fordi jeg synes de er gode ---vel?
Jow Fleur :smt052
Det er så absolut godt nok, "bare" at synes at nogen fortjener at blive fremhævet - uden at man behøver yderligere at begrunde det.... Det er jo det, det hele handler om..... at kunne definere sig selv også ud fra, hvad man "bare" kan lide og synes om, fordi disse mennesker har rørt ved noget i een selv - uanset om vi kan eller ikke kan vide hvorfor. Dette er ikke en eller anden tilfældig, halvdød akademisk udredning, hvor argumentationen skal være helt i orden og dermed "gyldiggørende" for ens påstand(e).
Du skal ikke bevise eller begrunde noget som helst. Alene at du føler for nogen - er begrundelse nok i sig selv..... så bare kom an med flere gode bud på mennesker hvis udødelighed i. dig ville have en stor betydning for os alle og vores efterkommere.
Kære Anina
Det er en meget spændende tråd du har plantet her.
Sjovt nok havde jeg for et par år siden en lille leg kørende sammen med et par kolleger. Den hed: Dem kan vi lide og dem kan vi ikke lide.
Den gik så ud på, at vi på skift slyngede et navn ud (aldrig andre kolleger, venner og familie), og så skulle vi hurtigt sige in eller out. Ikke megen at tænke sig om i - det var netop ideen. Det skulle komme lige fra hjertet. Derefter kom så begrundelserne for hvorfor eller hvorfor ikke.
Jeg må sige, at det ikke var videre akademisk eller seriøst, men alligevel viste det sig, at være en meget sjov lille leg. Det kom jo netop til at sige en hel del om os selv.
F.eks - Thomas Eje: Out, han har sådan et selvglad smil, eller lignende. Og derefter så måske indvendingerne, og det kunne også ske, at man nuancerede sin indstilling undervejs, når man hørte andres holdninger og argumenter.
Men det korte af det lange var jo, at der ikke var noget rigtigt svar. Legen havde jo et helt andet fokus - at fortælle om os selv.
Jeg har tænkt over, hvilke mennesker, jeg ville pege på. Og i første omgang kørte jeg lige fast i at de skulle være døde. De eneste jeg lige i den sammenhæng kunne komme i tanker om var: Astrid Lindgren, Agnes og Poul Henningsen, Astrid Gøssel.
Måske kommer der flere efterhånden som jeg tænker over det.
As nulevende vil der være mange flere, som jeg mener er et kæmpetab for verden, og hvem jeg ville ønske mine børn kunne møde.
Men så kommer også det mærkelige: Mange interessante kulturpersonligheder er de rene skarn som mennesker. Tænk bare på Krøyer, Picasso, og der er sikkert en hel stribe mere.
Sidder f.eks. i øjeblikket og læser Jørgen Leths selvsmagende bog: Det uperfekte mennesker. Den kan jeg absolut ikke anbefale, men jeg fik den af min søn i julegave, og føler mig forpligtet til at læse den. Jeg siger jer - mage til ulækre mandsperson, skal man lede længe efter.
Men jeg er med på legen, og synes den er rigtig sjov og god. Det sætter tanker igang.
Godmorgen hilsener
:) Barbara
John Denver, John Mogensen, Asterid Lindgren.
Nulende: Er helt vild med Niels Hausgård. Johannes Møllehave og Benny Andersen har også en plads i mit hjerte.
Det er en lidt sjov tråd.
Disse navne kom frem på min nethinde, uden at tænke så meget.
Kip
Men så kommer også det mærkelige: Mange interessante kulturpersonligheder er de rene skarn som mennesker. Tænk bare på Krøyer, Picasso, og der er sikkert en hel stribe mere.
Sidder f.eks. i øjeblikket og læser Jørgen Leths selvsmagende bog: Det uperfekte mennesker. Den kan jeg absolut ikke anbefale, men jeg fik den af min søn i julegave, og føler mig forpligtet til at læse den. Jeg siger jer - mage til ulækre mandsperson, skal man lede længe efter.
Hej Barbara :smt039
Tak for din ros... ja, det er ikke utænkeligt, at vi kan få mange gode stunde til at forløbe med tanker, man ellers i denne travle hverdag i knæhøjden ikke har overskud til.... Jamen, så må man prøve at snuppe lidt tid fra trivialiteter og bruge den på noget andet...
Jeg kan godt forstå dit dilemma disse tvætungede personligheder sætter os ind i. Man sætter pris på deres værker - men har svært ved at abstrahere fra deres levned.... På et tidspunkt havde jeg købt en bog, der har sat mig i en værre katepine.... Poul Johnsons "Intelektualismens dilemma" du finder HER (http://www.overgangsalderen.net/kvindesnak/viewtopic.php?t=2611) og i denne anledning har jeg kæmpet adskillige indre kampe med mig selv, for til sidst at vælge et standpunkt. Jeg vil selv se helt bort fra, at ophavsmændene til epokegørende skred i vores historiske udvikling, langt fra altid levede et liv i overensstemmelse med deres ideer. Jeg kan nemlig ikke se, hvordan vi ellers kunne nå frem til i dag, uden disse menneskers bidrag og uden at disse bidrag blev taget i anvendelse, uanset hvor hårde konsekvencer vise af disse forandringer har bragt med sig.
Men derfra og til at ønske mig at Rousseau eller Marx skulle have levet for evigt er meget, meget langt.....
.... da mit ærinde med denne tråd er ikke det vedtagne, det kollektivt accepterede, det stuerene eller det "godkendte" i vores fælles arv - men netop vores private, "subjektive" og absolut "usaglige" bud på, hvad vi selv, små mennesker uden magt ville ønske for os selv og vores nærmeste.... Det andet, det konforme, det "alment gældende" vil jeg gerne overlade til dem, som i forvejen er i fuld gang med at ødelægge planeten for deres og vores efterkommere.
Mange tanker og krydsede fingre :smt058
Dirch passer for at sprede glæde og humor, prinsesse Diana for hendes hjælpearbejde, Hc Andersen for hans historier knus laura :smt061
Bob Marley - Mother Terese - Ghandi - Tolkien - Walt Disney
Joanna
Bob Marley - Mother Terese - Ghandi - Tolkien - Walt Disney
Joanna
Hmm... Joanna :smt058
Vi kan være fælles om Bob Marley, Ghandi og Tolkien, selv om det er på en anden måde... med tak, sympati og respekt... også selv om jeg ikke har fået "hul i sjælen" da de døde....
Walt Disney.... jaeh nærmest neutralt, men Mother Terese derimod ... sorry, tommelfingeren ned.... også i den grad! Jeg så engang et interwiev med hende hvor hun forkyndte højlydt og bestemt, at det ikke var næstekærlighed som drev hende, men kun og udelukkende kærlighed til Gud, hun derigennem kunne udleve og derfor havde hun brug for at finde og omgås fattige.... Så var det, at jeg "vågnede" og med èt ophørte med at interessere mig for tanten.
Dirch Passer for at sprede glæde og humor, prinsesse Diana for hendes hjælpearbejde, Hc Andersen for hans historier knus laura :smt061
Hej Laura :smt058
Meget fine bud.... men sig mig lige... Er det også personligheder du oplever som de var tæt på i dit eget liv... og når du tænker på dem - føles det som om du savner en god ven? Og ville ønske, at de kunne leve for evigt?
Krammer :smt052
Anina
Jeg har valgt Disney fordi han har formået at give mig nogle eventyrlige oplevelser som barn og voksen...
Mother Terese fordi jeg mener hun har hjulpet medmennesker - hvad der "drev" hende, er ikke vigtigt for mig, men mere selve gerningen....
Faktisk kunne jeg nævne mange kendte og ukendte mennesker som jeg gerne så kommende generationer have den mulighed at "følges med" på Jorden, men disse personligheder var lige hvad der faldt mig ind....
Joanna
Det er nok mest Diana som jeg føler som en god ven , og ligner lidt lidt mit eget liv altså, ikke rigdommen, men sindet hun havde. De andre er bare fordi jeg syntes de var gode og kunne give mig noget , men ja det er da personligheder som jeg godt kunne tænke mig , at de havde fået lov til at leve for evigt knus laura :smt061
Bob Marley er jo død.... men hans ånd lever iblandt os...
Vi fejer snart hans føs'dag igen.... derfor er "hullet" ikke så stort....
Men han er en person der har betydet rigtigt meget for mig, og vil altid gøre det....
Hans budskaber som han udtrykte gennem sin musik - er en slags leveregler for mig...og mange andre...
Knus Joanna :D
Nu kan jeg komme i tanker om en eller måske to, som jeg vil savne:
Nelson Mandela og Desmond Tuto.
Og så var jeg på Cuba for et par år siden og oplevede et land, der snart synger på sidste vers. det er med tilbageholdt åndedrag at man må afvente hvad der sker, når Fidel Castro dør. Eller, som de siger på Cuba - hvis han dør.
Det er ikke castro, jeg tænker på i den forbindelse, men snare de gamle musikere fra Buena Vista Social Club, som jeg så oplevede live her for nogele måneder siden.
Den ældste af solisterne var 87, og tænk at sidde så tæt på ham mens han ved støtte af en stok fuldstændig uimponeret, af hvor i verden han var - bare gav det han hele sit liv har givet: den inderligste musik.
Det er sikkert og vist, at når Castro dør - så dør langsomt men sikkert den helt unikke cubanske kultur - som jeg især har set repræsenteret ved de gamle.
det gør ondt i hjertet på mig at tænke på, hvor kort tid der skal gå før den amerikanske kultur vinder indpas i et land som Cuba.
Jeg er meget meget taknemmelig for at have fået en lille del med mig inden det går så galt.
KH
Barbara
JMother Terese fordi jeg mener hun har hjulpet medmennesker - hvad der "drev" hende, er ikke vigtigt for mig, men mere selve gerningen....
Hej Joanna :)
Jeg kan helt uden besvær respektere dit standpunkt.... jeg kan bare ikke acceptere det for mig selv. Mange gange ligger forskellen mellem en uselvisk gerning og en grov manipulation netop i hensigten.... Lige så mange gange bliver nogle af os fastholdt i skadelige mønstre netop fordi disse mønstre skaber et virkefelt, uden hvilket ville nogle af os ikke vide hvad de skal og hvem de er...
Der er to hænder, der rækker mig et stykke brød. Den ene gør fordi den kan ikke lade være.... at hjælpe mig. Den anden fordi den vil rose sig selv og føle sig god... Jeg kreperer hellere af sult, end tager imod brødstykket fra den anden. Dette er ikke en beslutning, men en ubændig følelse jeg har, simpelt hen fordi den første værdsætter mig.... viser respekt gennem sin handling... mens den anden (mis)bruger mig til egen selvforherligelse. Ergo: jeg er kun noget værd sålænge jeg lider og er forarmet.
Anbragt på spidsen... uden fattige ingen Mother Terese.... uden fattige ville verden se helt anderledes ud, men så ville vi heller ikke have Mothers Tereses. Jeg kan ikke undværre en fattigløs verden, selv om jeg må affinde mig med at den ikke findes. Derimod kan jeg snilt undværre helgener, der kun hjælper andre for at indsmigre sig en gud.
Jeg kan helt uden besvær respektere dit standpunkt.... jeg kan bare ikke acceptere det for mig selv.
Hmm........ tænke tænke, men vi bliver da nødt til at forhode os til den verden vi lever i lige nu og her, og på en og samme tid prøve at finde en løsning, således fattigdommen kan udryddes eller formindskes.
Jeg kommer til at tænke på " den enes død, den andens brød".
Tanker Kip
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.