hej lige et nyt spørglsmål!! [Sitemap]

Anina

21-02-06, 00:55

Hej alle sammen :D er der nogle af jer som kender det der med at ens muskler bliver tunge og at det føles lige som om man ikke kan løfte sine arme og ben ??? det kunne jeg godt tænke mig at vide ,eller er det også en del af at være stresset /deprimeret !! knus laura
Hej Laura :smt056

Her er en artikel, der måske kan lede dig lidt videre mens du søger efter et svar. Efter at have læst artiklen mener jeg, at den kan give dig et par værdifulde informationer, også om hvorfor "tingene" evt. trækker ud, selv om du ellers gør hvad du kan....

Diagnosticering og evaluering

DIAGNOSTICERING OG EVALUERING AF EN KLIENT
af Ingrid Røder afspændingspædagog, dap

Til diagnosticering og vurdering af en klients kropslige og psykiske tilstand benytter vi indenfor Holistisk Afspænding en vifte af "måleredskaber", der tilsammen tegner et helhedsbillede af klientens aktuelle fysiske og psykiske tilstand, udviklingsmulighed og prognose.

Disse redskaber er desuden med til at give afspændingspædagogen nogle parametre for, hvad hun kan forvente af klienten på det pågældende tidspunkt og hvilke krav, hun kan stille. Dette giver afspændingspædagogen en sikkerhed i sit arbejde og en forklaringsmodel til klientens status. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle observationer og behandlingstiltag altid har det pædagogiske mål:

At formidle krops/sanseoplevelser til klienten for at øge dennes kropsbevidsthed med henblik på opnåelse af erkendelse og selvindsigt med deraf følgende øget jeg-styrke/selvværdsfølelse, så klienten får større mulighed for at handle hensigtsmæssigt og opnå god evne til at indgå i sociale relationer.

Viften af måleredskaber består af:

1. Anamnese. samtale – den ydre dialog
2. Objektiv undersøgelse
3. Behandling/øvelser og fortsættelse af den objektive undersøgelse
4. Subjektiv beskrivelse - den indre dialog
5. Kropsdiagnose og evaluering
6. Ordination
7. Pædagogisk information
8. Prognose

Anamnese – den ydre dialog.
Under anamnesen afdækker klienten sin sygehistorie og dens forløb (patogenese) med fokus på egen oplevelse af situationen. Denne selvrapportering kan sammen med spørgsmål fra forskellige indfaldsvinkler bevirke en opdagelse af årsagssammenhænge (multifaktoriel ætiologi), som klienten måske ikke tidligere har været opmærksom på fysisk, psykisk og socialt.

Afspændingspædagogen danner sig et første billede af klientens situation, dennes måde at tackle den på, stress- og smerteniveau, udtryksmåde, øjenkontakt osv.

I de følgende afspændingstimer spørges til forværring eller forbedring af tilstanden for at klienten eventuelt kan opdage et mønster. Opdages et sådant, kan klienten efterhånden få mere bevidsthed og kontrol over sit liv, så denne kan handle ud fra det oplevede.

Objektiv undersøgelse
Denne består af observation af klientens kropsfunktion før, under og efter intervention (behandling).

De forskellige observationer er i første omgang af anatomisk/fysiologisk karakter og fortæller om de forskellige nervesystemers områder – disse vil blive nævnt i parentes. I anden omgang fortæller de ligeledes om klientens psykiske tilstand, som den synligt giver sig udtryk – angst, uro, stress, kontrolleren, forsænket stemningsleje, udmattelse osv.

Et afspændt menneske er i rygliggende hvilestilling symmetrisk i de to kropssider og hviler med tyngde mod underlaget. Understøttelsesfladen er hele kroppens bagside undtagen under knæ, lænd og nakke, hvor der er lidt luft – ca 1-1,5 cm.

Åndedrættet udgår fra solar plexus, er roligt, regelmæssigt og breder sig ud i kroppen. Øjnene er rolige – åbne eller lukkede, ansigtskuløren sund og kæberne afspændte.

Leddene kan bevæges indenfor normalt funktionsområde, muskulaturen spændstig og elastisk. Ved roligt stræk fra hænder, hæle og nakke forplanter strækket sig på tværs og på langs gennem kroppen med kropsreaktionerne: "hovedrul, hagevip og fodvip". Er disse stræk tilstede, er koordination og kropsflow optimalt, og bevægelsesmønsteret udgår fra kroppens centrum til arme/hænder og ben/fødder uden hindring fra fastlåste led. Muskelstyrke afpasses situationen, og åndedrættet følger spontant kroppens bevægelser.

Ud fra denne kropsmodel observeres inden intervention (behandling) klientens anatomisk/fysiologiske krop i rygliggende grundstilling ved hjælp af:

1. Akserne, der viser de store leds indbyrdes stilling, fortæller om den aktuelle status og spændingsmønster i den tværstribede muskulatur og ligeledes om holdnings- og bevægelsesmønster foruden kredsløbet. (det somatiske og autonome nervesystem).
, der viser de store leds indbyrdes stilling, fortæller om den aktuelle status og spændingsmønster i den tværstribede muskulatur og ligeledes om holdnings- og bevægelsesmønster foruden kredsløbet. (det somatiske og autonome nervesystem).

Eks: er en skulder trukket op og overarmen medialroteret, er der muligvis spændinger i blandt andet m. Levator scapula og m. Pectoralis Major, og bevægelsesmønsteret vil være belastet og indskrænket i skulderområdet. Ligeledes vil blodgennemstrømningen være nedsat.

2. Åndedræt, øjne, ansigtskulør og kæber, der fortæller om aktuel og mere permanent stress- og almentilstand (det autonome nervesystem).
, der fortæller om aktuel og mere permanent stress- og almentilstand (det autonome nervesystem).

Kropsbevidsthedstest/muskeltræthedstest
For at undersøge klientens kropsbevidsthedsniveau kan følgende lille test foretages:

I rygliggende med armene ud til siden, bedes klienten knytte højre hånd, løfte den strakte arm lidt fra underlaget og spænde så meget som muligt i armen og slippe spændingen, så snart denne mærker træthed i armen – og altså ikke, hvor længe hun/han maximalt kan spænde muskulaturen.

Normalt kan træthed mærkes efter 5-10 sekunder (Asmussen 1989 s.94, Jones and Round 1996 s. 135). Samme opgave udføres med højre ben, venstre arm og ben. Mange klienter fortsætter og fortsætter, så efter 15-20 sekunder opfordres klienten til at slippe spændingen. Sjældnere slippes spændingen ekstremt hurtigt.

Testen gentages ved afslutning af behandlingsforløbet for at undersøge, om klientens kropsbevidsthed er øget, hvilket ofte er tilfældet. Måske slippes spændingen nu indenfor normalområdet eller måske efter 10-12 sekunder.

Med denne test har vi en meget præcis "måling" af klientens kropsbevidsthed i sekunder!

Formålet med testen er også at give klienten mulighed for oplevelse af lidt tyngde/varme og forskel på de to sider efter testudførelse i højre side. Desuden giver den vigtige informationer om klientens vanemæssige måde at bruge sig selv, ignorering af træthed og manglende evne til at sætte grænser. Desuden kan den fortælle om indgroede vaner med at opfylde andres ønsker og tilsidesætte sig selv.

For bagefter kommenterer klienten ofte, at der kom "mælkesyre" i musklerne, eller at det havde været ubehageligt – så på trods af disse signaler ignoreres kroppen. Disse forskellige iagttagelser kan bruges med pædagogisk sigte, idet afspændingspædagogen kan tale med klienten, om denne i andre situationer enten bliver ved og ved til en opgave er løst, eller opgiver al for hurtigt.

Behandling og fortsættelse af den objektive undersøgelse
I hver intervention arbejdes med klientens samlede kropsfunktion - ikke kun symptomområdet. Behandlingens hensigt er:

a. vækning af sanserne (awareness),

b. bevidstgørelse (consciousness)

c. restituering (recovering).

Under behandlingen observeres og formidles:
3. Tyngde, der betegner tilstand og funktion i muskler og led og klientens evne til at hvile i egen tyngde. Eks: Vil klienten tillade, at afspændingspædagogen løfter dennes arm fra underlaget og sætter den i svingning, så den kan pendulere + tyngde, eller løfter klienten selv armen og styrer – minus tyngde. Tyngdeformidling bevirker vækning af sanserne.
, der betegner tilstand og funktion i muskler og led og klientens evne til at hvile i egen tyngde. Eks: Vil klienten tillade, at afspændingspædagogen løfter dennes arm fra underlaget og sætter den i svingning, så den kan pendulere + tyngde, eller løfter klienten selv armen og styrer – minus tyngde. Tyngdeformidling bevirker vækning af sanserne.

4. Stræk. Ved tyngde i muskler og led fremkommer elastiske stræk forløbende i klientens længdeakse - samt i skuldertværaksen med kropsreaktionerne: hovedrul, hagevip og fodvip. Strækkene fremmer bevidstgørelse. (det somatisk nervesystem, gammanervesystemet og den toniske halsrefleks).
. Ved tyngde i muskler og led fremkommer elastiske stræk forløbende i klientens længdeakse - samt i skuldertværaksen med kropsreaktionerne: hovedrul, hagevip og fodvip. Strækkene fremmer bevidstgørelse. (det somatisk nervesystem, gammanervesystemet og den toniske halsrefleks).

Disse kropsreaktioner samt observation af øget tyngde er afspændingspædagogens væsentligste måleinstrument for udvikling sammen med klientens udsagn – se nedenfor.
– se nedenfor.

5. Koordination gennem bevægelse i øvelsestilbud. Når nye bevægelsesmønstre er integrerede, er kropsrestitution opnået.
gennem bevægelse i øvelsestilbud. Når nye bevægelsesmønstre er integrerede, er kropsrestitution opnået.

Desuden observeres for eventuel modstand og angst for forandring, hvorfor afspændingspædagogen spørger til klientens oplevelse undervejs i behandlingen og iagttager eventuelle ændringer i åndedræt, øjne, ansigtskulør, kæber foruden om klienten taler meget, er rastløs, drejer hovedet væk, skynder sig at falde i søvn mm – mulige tegn på modstand, som klienten måske ikke selv er i stand til at fortælle om.

Efter intervention:
Observeres hvordan klienten ligger nu. Er kroppen faldet længere ned mod gulvet, ser muskulaturen mere afspændt ud, er leddene nærmere det optimale. Roligere åndedræt - tarmrumlen - synkerefleks - tåreflod- farve i kinderne – vandladningstrang – kuldskærhed (sænket stress-niveau), er smerteniveauet ændret?

Subjektiv beskrivelse
Klientens perceptuelle – sansemæssige oplevelse og evne til at give udtryk for oplevelsen er det centrale i behandlingen. Målet er, at klientens oplevelse og afspændingspædagogens observationer bliver overensstemmende – Holistisk Afspændings definition på kropsbevidsthed. I denne overensstemmelse imellem afspændingspædagogens iagttagelser og klientens oplevelse/verbalisering ligger den væsentligste indikator for evaluering af klientens forløb – udvikling, stilstand eller tilbagegang.

Eks. Afspændingspædagogen kan efter behandling af højre side observere en tydelig forskel fra den ubehandlede venstre side – højre ligger f eks længere nede i underlaget, er bredere og længere, og klienten siger f eks: det er som om min højre side er blevet meget bredere, længere og ligger meget tungere end min venstre side, og den er blevet meget varmere.

Klientens oplevelse af at være blevet tungere, længere, bredere fortæller om løsnen i den tværstribede muskulatur (somatisk nervesystem, gammanervesystem), mens varmere fortæller om løsnen i den glatte muskulatur i blodkarrene (det autonome nervesystem).

Klientens oplevelser fører generelt frem til kropslig erkendelse og selvindsigt, som danner udgangspunkt for jeg-støttende samtale og pædagogisk information.

Kropsdiagnose - evaluering
Udfra observationerne og klientens oplevelse og verbalisering eller mangel på samme stilles en diagnose på klientens kropsfunktion, som bruges til at evaluere klientens kropslige status. Kropsdiagnosen beskrives udfra 3 kropsfunktionsmodeller:

1. Den kompromitterede kropsfunktion:

a. Minus tyngde.

Mennesker med denne kropsfunktion er meget spændte eller meget underspændte i muskulaturen, har fastlåste eller for løse led, et costalt/højcostalt eller et "manglende" åndedræt, glippende, urolige øjne eller øjne, der ser ud i det fjerne. De har ingen eller meget få sanseoplevelser fra deres krop, og afspændingspædagogen observerer ingen eller kun ganske små ændringer.

Sådanne mennesker er ekstremt stressede, psyken er trængt, og jeg´et har et meget lille råderum til handling og selvindsigt. Personen lider ofte af smerter, søvnproblemer, har mange psykosomatiske symptomer og / eller angst, depression eller en tvangspræget adfærd og er ovenud trætte. Det er min erfaring, at mennesker i denne tilstand ikke kan profitere af psykoterapi. De skal heller ikke have voldsom motion på recept, de er så belastede, at de på dette stade kun har brug for aflastning, en stille gåtur og en opfordring til en regelmæssig livsførelse. Ellers risikerer man at skubbe dem helt ud over kanten med voldsom fysisk eller psykisk lidelse til følge – afhængig af konstitution og disposition. Disse mennesker opfordres til at benytte en aflastende hvilestilling dagligt.

Når afspændingen begynder at virke og muskulaturen løsnes, har klienten:

b. (+) tyngde

Muskulaturen er mindre spændt eller underspændt og i det hele taget mindre belastet. Der er begyndende oplevelse af halv og hel behandling, delstræk og begyndende kropsreaktioner – hovedrul, hagevip og fodvip ved stræk. Der kan stadig være mange fysiske og psykiske klager men af en mindre grad. Der kommer mere liv i personen, øjnene stråler lidt, ansigtskuløren bedres og åndedrættet er roligere. Jeg`et har større råderum og kan bearbejde og bevidstgøre psykisk materiale, og personen kan begynde at bruge grundøvelser, da denne har mulighed for at mærke og give udtryk for øvelsernes gavnlige effekt. Afspændingspædagogen kan stille krav til personen og give forskellige opmærksomhedsøvelser til hjemmebrug.

Efterhånden som muskulaturen løsnes mere og mere gives større og større mulighed for oplevelse af gennemgående stræk og koordination. Dette ses erfaringsmæssigt at bevirke, at klienten tager bedre vare på sig selv, bruger sin krop mere hensigtsmæssigt og finder nye måder at klare vanskeligt håndterbare situationer på, bliver bedre til at sætte grænser og stå ved sig selv. Samtidig opstår der ofte større behov og evne til kontakt med andre mennesker. Klienten kan nu siges at have en

2. Optimal kropsfunktion. Denne er bevidst. Efterhånden som det nye bevægelsesmønster integreres, automatiseres det og bliver generelt ubevidst igen. Hermed siges klienten at have:

3. Den velfungerende kropsfunktion, som meget ligner den optimale, blot er den delvist ubevidst. Klienten er psykisk generelt stabiliseret og har fået meget mere styr på sit liv.

Ordination
Udfra kropsdiagnosen tilrettelægges behandlingsplan for næste gang, og der tilbydes grundøvelser i forhold til klientens niveau og udfra dennes ressourcer. Dette sikrer, at klienten ikke tilbydes øvelser, som belaster yderligere eller stilles overfor krav, som denne ikke kan honorere. Dette fremmer succesoplevelse frem for fiaskofølelse. Klienten kan via disse øvelser opleve sin krops bedring mod en hensigtsmæssig formåen, og kroppen kan genvinde sin spontane trang / lyst til bevægelse og stræk – blive kropsbevidst.

Behandling og øvelser sætter en proces i gang, som klienten arbejder videre med i hjemmeopgaver, som består i en fysisk og en psykisk del.

Den fysiske består i opmærksomhedstræning i liggende, siddende og stående stilling udfra øvelser. Dette skærper klientens bevidsthed om, hvordan hun/han bruger/belaster sin krop i forskellige stillinger. Den hyppigste øvelse er en aflastende vegeterende hvilestilling, der kan give klienten mulighed for at afspænde og fokusere på indre oplevelser og sansninger. Ved minus tyngde er denne øvelse i første omgang den eneste, klienten opfordres til at bruge hjemme. Ved (+) tyngde bygges flere og flere øvelser på.

Den psykiske bevidsthedstræning skærper personens opmærksomhed på omstændig-hederne ved forværring eller forbedring af dennes tilstand. Denne bevidstgørelse kan bevirke, at klienten kan lære at håndtere belastende situationer mere hensigtsmæssigt fremover og opnå større bevidsthed og kontrol.

Pædagogisk information.
Undervejs informeres klienten om kroppens funktion, stressorer, kost, motion, hvile og søvn mm. Denne information fører ofte til, at klienten er mere villig til at ændre på indgroede, uhensigtsmæssige vaner, da klienten nu forstår vigtigheden i en ændring, som kan medvirke til en optimering af selvreguleringen.

Som det fremgår af ovenstående, er klientens oplevelser og verbalisering det vigtigste i behandlingen, da hensigten er at give klienten indsigt og erkendelse om sine handlemåder og sætte disse i relation til de kropslige og psykiske klager. Den indre dialog – kropsbevidstheden - er derfor det kardinale i behandlingen.

Prognose.
Udfra klientens beretning, kropsobservationerne og klientens oplevelse/verbalisering undervejs i behandlingen kan opstilles en forsigtig prognose. Det er altid svært at vurdere, hvordan et forløb vil gå, for nogle mennesker er langsomme startere, der pludselig tager nogle syvmileskridt, mens andre synes meget modtagelige og parate til en ændring for så efter nogen tid at stå i stampe. Det er naturligvis også meget afhængigt af, hvad klientens klager består i. Men det vigtigste er, om klienten har en vis kropssansning i behold.

Hvis klienten starter i behandling med generelt minus tyngde og absolut ingen kropssansning, skal man regne med betydelig længere forløb, end hvis klienten på trods af massive spændinger kan opleve f eks halv og hel behandling.

Har klienten generelt (+) tyngde, men ingen kropssanseoplevelser må påregnes et langt forløb, da der må formodes at være massive psykiske fortrængninger, i modsætning til hvis klienten generelt har (+) tyngde og kropssanseoplevelser.

Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvis der ikke sker nogen ændringer indenfor de første ca. 6 behandlinger, skal man sammen med klienten vurdere, om afspænding er det rette for denne. Hvis klienten giver udtryk for en vis oplevelse af aflastning og ønsker at fortsætte, kan dette gøres, men man skal regne med en længere tidshorisont. Med ændring menes f eks, at klienten oplever lidt mindre smerte eller kan begynde at opleve halv og hel behandling, eller hvis afspændingspædagogen kan observere ændringer, som klienten endnu ikke kan give udtryk for. Ofte kan kropsændringer nemlig observeres, inden disse bliver bevidste for klienten.

Jeg vover at opstille nogle tidshorisonter:
a. Fysiske klager – f eks smerter i bevægeapparatet, som er opstået for nylig, og klienten ellers virker psykisk stabil og velfungerende. Kort forløb på 6-10 behandlinger.

b. Kroniske smerter og psykisk anspændthed er væsentlig længere forløb på 20-30 behandlinger, da den psykiske del af symptomerne har brug for bevidstgørelse og bearbejdning.

c. Ved massive syndromer – f eks spiseforstyrrelser, incestproblematikker, posttraumatisk stress disorder kan der blive tale om betydelig længere behandling i samarbejde med psykologer, læger osv.

Konklusion
Som det fremgår er de redskaber, som benyttes på Skolen for Holistisk Afspænding nogle enkle observationer (akser, led, åndedræt, almentilstand, tyngde, stræk og koordination), der sammenstilles med klientens oplevelse og verbalisering og dennes beretning om sit liv i øvrigt. Denne kombination fortæller meget præcist om klientens tilstand, fremskridt, tilbageskridt eller stilstand. Da denne metode empirisk har været afprøvet og benyttet i ca 40-45 år, må den siges at have en vis validitet.

Nedenfor er diagnosticeringen opstillet skematisk (se tabellerne HER (http://www.dap.dk/artikler/diagnkosticering-og-evaluering-2.html) )

Litteratur:

Asmussen E og Hohwü-Christensen: Idrætsteori. Akademisk Forlag. 1989.

Jones DA and Round J M: Skeletal msucle in health and disease. Manchester University Press. 1996.

Lowen, A: The language of the Body. Collier Books A Division of Macmillan Publishing Co., Inc. New York. 1971.

Røder I: Holistisk Afspænding - teori og metode. Underskoven 2004.
Personligt har jeg på fornemmelsen, at du mest af alt, lige netop aktuelt har brug for en form for "fysisk" oplevelse af dig selv samt den "behandling" du evt. skal modtage. Jeg tror ikke, at du pt er 100% tunet på, kun at bearbejde dine selvoplevelse "teoretisk" og "kun" med ord. Det er min fornemmelse, at du også skal have så meget kropskontakt "med-gud-og-hver-mand" som muligt. D.v.s. ikke kun knus med dine børn og mand, men også venner, andre mennesker (skræmmende- ikk`?) og meget gerne en god afspændingspædagog, helst af den holistiske type...

Her er min kommentar. Knus og mange krammende tanker :smt058