Anina
19-04-06, 20:20
Status og udfordringer på ligestillingsområdet
Kvinders status og ligestillingen mellem mænd og kvinder er blevet forbedret betragteligt i mange udviklingslande gennem sidste halvdel af det tyvende århundrede:
* Forskellen i skolegang mellem drenge og piger er blevet mindre. I Sydasien, Afrika syd for Sahara, Mellemøsten og Nordafrika er antallet af piger, der starter i grundskolen næsten fordoblet.
* Kvinders forventede levealder er vokset med 15-20 år i udviklingslandene.
* Kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet er blevet øget og lønforskelle reduceret.
Trods de uomtvistelige fremskridt udsættes kvinder og piger stadig for omfattende og systematisk kønsdiskriminering i langt de fleste af verdens lande. Karakteren og omfanget varierer over lande og regioner. Men der findes næppe noget udviklingsland, hvor kvinder er ligestillet med mænd for så vidt angår juridiske, sociale (inklusive seksuelle og reproduktive) og økonomiske rettigheder, og der er store uligheder i kvinders og mænds adgang til og kontrol over ressourcer, økonomiske muligheder, magt og politisk indflydelse.
Rettigheder
Mange steder har kvinder ikke ret til at arve en afdød ægtefælle, herunder arve retten til jord. Selv hvor det juridisk er muligt at arve jord, kan traditionelle normer stille sig hindrende i vejen. Kvinder har flere steder ikke ret til at drive forretning, afgive stemme eller rejse uden ægtefællens samtykke. Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder retten til at bestemme over egen krop krænkes i mange samfund – og ikke mindst i forbindelse med konflikter. Kvindelige flygtninge har ikke samme rettigheder som mandlige ved skilsmisse eller ægtefællens død.
Vold mod kvinder er udbredt og tabubelagt. I mange lande – udviklingslande såvel som udviklede lande – vil op imod en fjerdedel af kvinderne i løbet af et livsforløb blive udsat for vold fra deres partner/ex-partner. Ca. 130 millioner kvinder har været udsat for kvindelig omskæring, og yderligere 2 millioner piger og kvinder udsættes for det hvert år. Drab på hustruer, søstre og døtre på grund af medgift eller påståede æreskrænkelser er et udbredt fænomen i flere lande. Årligt handles og/eller tvinges ca. 2 millioner piger mellem 5 og 15 år til prostitution. Millioner af piger og kvinder er forhindret i at beskytte sig mod hiv/aids på grund af deres underordnede position i samfundet og familien og manglen på seksuelle og reproduktive rettigheder. Derfor er der mange steder flere hiv-smittede piger og kvinder end mænd. På verdensplan formodes det, at mellem 60-100 millioner kvinder er ”forsvundet” i forhold til en naturlig demografisk udvikling på grund af systematiske aborter af pigefostre, pigemord og omsorgssvigt.
Vold i konflikt- og krisesituationer udgør en særlig problemstilling. I en række af vor tids konflikter er kvindekroppen – trods politiske, religiøse, etniske, geografiske, økonomiske og andre forskelle – inddraget som en del af slagmarken ved systematiske voldtægter, bortførelser og tvungne graviditeter uden efterfølgende retsforfølgelse. Rwanda, Bosnien, Østtimor og Sierra Leone er eksempler.
Ressourcer
Kvinder udfører mere end halvdelen af al økonomisk aktivitet i udviklingslandene, men kun ca. en tredjedel af deres arbejde registreres i statistikker. Kvinders arbejde i den reproduktive økonomi, der vedrører ansvaret for familien og husholdningen, er ulønnet og overses.
Sammenlignet med mænd har kvinder systematisk mindre kontrol over produktive ressourcer såsom, jord, information, teknologi og finansielle ressourcer, herunder kredit. Piger og kvinder har stadig dårligere adgang til uddannelse end drenge og mænd – om end der her er sket fremskridt. Investeringer i pigers uddannelse er den investering, der har størst effekt på fattigdomsbekæmpelse, faldende befolkningstilvækst, lavere børnedødelighed, mindre underernæring, øget skolegang samt forbedret sundhedstilstand. Dertil kommer kvinders øgede jobmuligheder som følge af uddannelse og forbedrede chancer for at opnå politisk indflydelse på flere niveauer.
Kvinders jordlodder er som regel mindre og af dårligere kvalitet end mænds. Hvis input til og indtægter fra landbruget var mere ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd i Kenya, Burkina Faso og Cameroun, ville udbyttet kunne øges med op til 20 pct. Kvinder forestår op til 80 pct. af fødevareproduktionen i Afrika syd for Sahara, men modtager ca. 1 pct. af de samlede landbrugskreditter. Kvindeligt ledede virksomheder er hyppigt underkapitaliserede, har dårligere adgang til maskiner, rådgivningstjenesteydelser og kreditfaciliteter end virksomheder ledet af mænd. Ofte er kvinders adgang til arbejdsmarkedet begrænset til visse områder og vil ikke sjældent være præget af en række problemer relateret til løn- og arbejdsvilkår, som betyder, at de ikke har mulighed for at høste det fulde udbytte af erhvervsudviklingen – og de potentielt positive muligheder, der følger af globaliseringen.
Ulige adgang til ressourcer skaber meget forskellige muligheder for kvinder og mænds evne til at bevæge sig ud af fattigdom, og den ulige fordeling af ressourcer hæmmer samfunds bestræbelser på at reducere fattigdommen og skabe økonomisk vækst.
Indflydelse
Begrænset adgang til ressourcer, større arbejdsbyrde end mænd og ulige rettigheder indskrænker kvinders mulighed for at påvirke de økonomiske beslutninger i husstanden. Mangelfulde rettigheder og lav social status i forhold til mænd begrænser muligheden for at påvirke beslutninger i lokalsamfund og på nationalt niveau. Kvinders arbejdsbyrde bevirker ofte, at de ikke kan afse den fornødne tid til at deltage i beslutningsprocesser på forskellige niveauer for at opnå indflydelse. Kvinder besidder langt færre ledende positioner i de fleste samfund end mænd og er fortsat kraftigt underrepræsenteret i nationale parlamenter, hvor de i gennemsnit optager ca. 10 pct. af pladserne. Kun i syv lande i verden er 30 pct. af parlamentarikerne kvinder.
Øget ligestilling i relation til rettigheder, ressourcer og indflydelse har positiv indvirkning både på kvinders, mænds og børns livssituation samt på landes mulighed for økonomisk vækst, fattigdomsreduktion og demokratisk, god og effektiv regeringsførelse. Fremme af ligestilling er derfor vigtig for den overordnede danske udviklingspolitiske målsætning om fattigdomsreduktion, der retter sig mod at fremme alle menneskers muligheder for at bevæge sig ud af fattigdom og bidrage til menneskelig og økonomisk udvikling.
Erfaringer viser, at den politiske vilje til at skabe sådanne forandringer er mere afgørende end indkomstniveauet. I nogle tilfælde overgår lavindkomstlande langt rigere lande for så vidt angår de udviklingsmuligheder, kvinder tildeles, hvilket situationen i bl.a. en række arabiske lande illustrerer. Det indikerer videre, at ligestilling kan fremmes under meget forskellige kulturer og økonomiske situationer.
Empowerment er en vigtig betingelse for, at kvinder kan kræve og gøre brug af lige rettigheder, ressourcer og indflydelse og dermed for ligestilling. Begrebet dækker over, at det enkelte individ tilegner sig evnen til at tænke og agere frit, træffe valg og indfri eget potentiale som fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af samfundet.
http://www.um.dk/Publikationer/Danida/Dansk/DanskUdviklingssamarbejde/LigestillingsStrategi/kap01.asp
:cry:
Kvinders status og ligestillingen mellem mænd og kvinder er blevet forbedret betragteligt i mange udviklingslande gennem sidste halvdel af det tyvende århundrede:
* Forskellen i skolegang mellem drenge og piger er blevet mindre. I Sydasien, Afrika syd for Sahara, Mellemøsten og Nordafrika er antallet af piger, der starter i grundskolen næsten fordoblet.
* Kvinders forventede levealder er vokset med 15-20 år i udviklingslandene.
* Kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet er blevet øget og lønforskelle reduceret.
Trods de uomtvistelige fremskridt udsættes kvinder og piger stadig for omfattende og systematisk kønsdiskriminering i langt de fleste af verdens lande. Karakteren og omfanget varierer over lande og regioner. Men der findes næppe noget udviklingsland, hvor kvinder er ligestillet med mænd for så vidt angår juridiske, sociale (inklusive seksuelle og reproduktive) og økonomiske rettigheder, og der er store uligheder i kvinders og mænds adgang til og kontrol over ressourcer, økonomiske muligheder, magt og politisk indflydelse.
Rettigheder
Mange steder har kvinder ikke ret til at arve en afdød ægtefælle, herunder arve retten til jord. Selv hvor det juridisk er muligt at arve jord, kan traditionelle normer stille sig hindrende i vejen. Kvinder har flere steder ikke ret til at drive forretning, afgive stemme eller rejse uden ægtefællens samtykke. Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder retten til at bestemme over egen krop krænkes i mange samfund – og ikke mindst i forbindelse med konflikter. Kvindelige flygtninge har ikke samme rettigheder som mandlige ved skilsmisse eller ægtefællens død.
Vold mod kvinder er udbredt og tabubelagt. I mange lande – udviklingslande såvel som udviklede lande – vil op imod en fjerdedel af kvinderne i løbet af et livsforløb blive udsat for vold fra deres partner/ex-partner. Ca. 130 millioner kvinder har været udsat for kvindelig omskæring, og yderligere 2 millioner piger og kvinder udsættes for det hvert år. Drab på hustruer, søstre og døtre på grund af medgift eller påståede æreskrænkelser er et udbredt fænomen i flere lande. Årligt handles og/eller tvinges ca. 2 millioner piger mellem 5 og 15 år til prostitution. Millioner af piger og kvinder er forhindret i at beskytte sig mod hiv/aids på grund af deres underordnede position i samfundet og familien og manglen på seksuelle og reproduktive rettigheder. Derfor er der mange steder flere hiv-smittede piger og kvinder end mænd. På verdensplan formodes det, at mellem 60-100 millioner kvinder er ”forsvundet” i forhold til en naturlig demografisk udvikling på grund af systematiske aborter af pigefostre, pigemord og omsorgssvigt.
Vold i konflikt- og krisesituationer udgør en særlig problemstilling. I en række af vor tids konflikter er kvindekroppen – trods politiske, religiøse, etniske, geografiske, økonomiske og andre forskelle – inddraget som en del af slagmarken ved systematiske voldtægter, bortførelser og tvungne graviditeter uden efterfølgende retsforfølgelse. Rwanda, Bosnien, Østtimor og Sierra Leone er eksempler.
Ressourcer
Kvinder udfører mere end halvdelen af al økonomisk aktivitet i udviklingslandene, men kun ca. en tredjedel af deres arbejde registreres i statistikker. Kvinders arbejde i den reproduktive økonomi, der vedrører ansvaret for familien og husholdningen, er ulønnet og overses.
Sammenlignet med mænd har kvinder systematisk mindre kontrol over produktive ressourcer såsom, jord, information, teknologi og finansielle ressourcer, herunder kredit. Piger og kvinder har stadig dårligere adgang til uddannelse end drenge og mænd – om end der her er sket fremskridt. Investeringer i pigers uddannelse er den investering, der har størst effekt på fattigdomsbekæmpelse, faldende befolkningstilvækst, lavere børnedødelighed, mindre underernæring, øget skolegang samt forbedret sundhedstilstand. Dertil kommer kvinders øgede jobmuligheder som følge af uddannelse og forbedrede chancer for at opnå politisk indflydelse på flere niveauer.
Kvinders jordlodder er som regel mindre og af dårligere kvalitet end mænds. Hvis input til og indtægter fra landbruget var mere ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd i Kenya, Burkina Faso og Cameroun, ville udbyttet kunne øges med op til 20 pct. Kvinder forestår op til 80 pct. af fødevareproduktionen i Afrika syd for Sahara, men modtager ca. 1 pct. af de samlede landbrugskreditter. Kvindeligt ledede virksomheder er hyppigt underkapitaliserede, har dårligere adgang til maskiner, rådgivningstjenesteydelser og kreditfaciliteter end virksomheder ledet af mænd. Ofte er kvinders adgang til arbejdsmarkedet begrænset til visse områder og vil ikke sjældent være præget af en række problemer relateret til løn- og arbejdsvilkår, som betyder, at de ikke har mulighed for at høste det fulde udbytte af erhvervsudviklingen – og de potentielt positive muligheder, der følger af globaliseringen.
Ulige adgang til ressourcer skaber meget forskellige muligheder for kvinder og mænds evne til at bevæge sig ud af fattigdom, og den ulige fordeling af ressourcer hæmmer samfunds bestræbelser på at reducere fattigdommen og skabe økonomisk vækst.
Indflydelse
Begrænset adgang til ressourcer, større arbejdsbyrde end mænd og ulige rettigheder indskrænker kvinders mulighed for at påvirke de økonomiske beslutninger i husstanden. Mangelfulde rettigheder og lav social status i forhold til mænd begrænser muligheden for at påvirke beslutninger i lokalsamfund og på nationalt niveau. Kvinders arbejdsbyrde bevirker ofte, at de ikke kan afse den fornødne tid til at deltage i beslutningsprocesser på forskellige niveauer for at opnå indflydelse. Kvinder besidder langt færre ledende positioner i de fleste samfund end mænd og er fortsat kraftigt underrepræsenteret i nationale parlamenter, hvor de i gennemsnit optager ca. 10 pct. af pladserne. Kun i syv lande i verden er 30 pct. af parlamentarikerne kvinder.
Øget ligestilling i relation til rettigheder, ressourcer og indflydelse har positiv indvirkning både på kvinders, mænds og børns livssituation samt på landes mulighed for økonomisk vækst, fattigdomsreduktion og demokratisk, god og effektiv regeringsførelse. Fremme af ligestilling er derfor vigtig for den overordnede danske udviklingspolitiske målsætning om fattigdomsreduktion, der retter sig mod at fremme alle menneskers muligheder for at bevæge sig ud af fattigdom og bidrage til menneskelig og økonomisk udvikling.
Erfaringer viser, at den politiske vilje til at skabe sådanne forandringer er mere afgørende end indkomstniveauet. I nogle tilfælde overgår lavindkomstlande langt rigere lande for så vidt angår de udviklingsmuligheder, kvinder tildeles, hvilket situationen i bl.a. en række arabiske lande illustrerer. Det indikerer videre, at ligestilling kan fremmes under meget forskellige kulturer og økonomiske situationer.
Empowerment er en vigtig betingelse for, at kvinder kan kræve og gøre brug af lige rettigheder, ressourcer og indflydelse og dermed for ligestilling. Begrebet dækker over, at det enkelte individ tilegner sig evnen til at tænke og agere frit, træffe valg og indfri eget potentiale som fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af samfundet.
http://www.um.dk/Publikationer/Danida/Dansk/DanskUdviklingssamarbejde/LigestillingsStrategi/kap01.asp
:cry: