PDA

Se fuld version : Mor - i dag.... Mors dag



Anina
14-05-06, 13:01
Af Piet Hein i 1948

Min Mor

Jeg mindes, fra før jeg kan mindes,
din stærke og milde hånd.
Den bandt mig til virkeligheden
med blide og faste bånd.
Den viste mig små tings storhed
og store tings enkle ånd.

Jeg hører så tit fra min barndom
din skumrende haves sus
og mærker fortrolige fodtrin
som træder i gangens grus.
Dær går du og pusler om livet,
det liv som gror om dit hus.

Du kendte de store liniers
forløsende perspektiv.
Du holdt af den klare kulde
som førte din lægekniv.
Du gemte den dybe varme
for alt som er væxt og liv.

Og voxede verden fra dig
og blev dig for hård og vild,
der hviler for mig over verden
en hånd som er stærk og mild.
Og hvad jeg af ild må eje
er ild af dit hjærtes ild.

1948-09-26

http://www.piethein.com/usr/piethein/Homepag2.nsf/0/A7A15B56035D6055C1256CBC0043D33E?opendocument

Anina
14-05-06, 13:07
Piet Hein kunne ikke selv lide digte, hvor hjerte skulle rimer på smerte, eller hvor forfatteren skulle krænge sine inderste følelser ud på papiret for at opnå en terapeutisk effekt.

Piet Hein skrev digtene udfra facination over personer i hans liv eller de ting, der omgav ham. Trods de kritiske anmeldelser, har folk købt hans digtsamlinger. Jeg husker en eftermiddag, hvor jeg sammen med Piet Hein gennemgik dagens post. En familie havde mistet deres 4 årige søn efter et langt sygdomsforløb og ønskede, at bruge et digt ("Spor", Digte fra alle årene) på en gravsten. Piet Hein blev meget rørt over, at nogen havde fundet noget i hans digt, som de kunne bruge både til at mindes deres søn med, og til at komme videre i livet med.

I enkelte digte skriver Piet Hein om sin opvækst og familie bla. i digtet "Min Mor". Piet Hein fortalte ofte om sin barndom. Den typiske fortælling fra dengang, var at han huskede, (noget af det første han iøvrigt huskede fra sin barndom), at han assisterede sin mor ved en stor øjenoperation. Han stod på en skammel og holdt patientens øje med et dertil rettet instrument, og da moderen brændte nogle kar i øjenhulen bagvæg spurgte hun, "Piet kan du lugte, her lugter af brændt flæsk".

Estrid Hein havde et ønske om, at hendes søn fulgte den samme naturvidenskablige vej gennem livet, som hende selv. At han er præget af naturvidenskaben, ses i flere af hans digte. Som ung skrev Piet Hein mange lejlighedsdigte, tegnede til blade og bøger, lavede ex-libris ect. hans mor var meget betænkelig og gjorde ham tit opmærksom på, at han måtte have en uddannelse så han kunne få sig et job, man kunne leve af.


Meget mere om Piet Hein: http://www.piethein.com/usr%5Cpiethein%5CHomepag2.nsf?Opendatabase

Anina
11-05-08, 11:07
Meget passende, at genopfriske dette digt netop i dag. :smi039

God Mors Dag til os alle. :oktober15:

Yvette
11-05-08, 14:37
Er det Mors Dag i Danmark i dag? :hvad?: I Norge er det i Februar....ofte på min bursdag....Men god Mors Dag til alle da. :smi0055