Anina
23-05-06, 15:07
1001 Nats Eventyr. En indføring
Af Robert Irwin
Forlaget Vandkunsten 2005
1. udgave.
1. oplag.
358 sider.
Indbundet.
228 kr.
ISBN 87-91393-63-9.
http://img217.imageshack.us/img217/7581/1001nat1ff.jpg (http://imageshack.us)
I 1958 havde jeg for første gang i mit liv "mødt" begrebet "Islam" gennem en omfangsrig bog, jeg fandt på den øverste hylde i en af de mange bogreoler, i bibliotekstuen i mit barndomshjem.
Jeg var 6 år gammel og bogens titel var "Sindbad Søfarerens forunderlige rejser".... Bogens omfang var på over 600 sider og langt fra de sølle, gennemredigerede til det rene "ingenting" udgaver vi kan få i dag og jeg var ti år gammel, før jeg først var færdig med at læse den til den sidste side.
Året var 1958, ingen har hørt om kommunikationssatelitter endnu, et tv-billede så jeg kun en halvtime om ugen og ingen troede på, at dette vil blive et hvermands-medie engang i fremtiden. De eneste nyheder om og fra omverdenen fik man gennem radio, aviserne og forfilms i biograferne.... Betegnelsen "muslimer" var ikke alment anvendt på det europeiske kontinent... og skulle snakken falde på Muhammeds disciple - kaldtes de for "muhammedanerne".
Der eksisterede i hvert fald ingen "fobi", ingen frygt for og ingen betænkeligheder ved Islam og dennes disciple. De boede for sig selv i ugæstfrie verdensdele og det nærmeste jeg vidste om dem var, at de havde masser af olie de solgte til resten af verden og var et folk, der skabte 1001-nat eventyrerne og "nu" også "Sindbad Søfareren".
Jeg har på intet tidspunkt hørt klager og kritik af Islam som religion og levevej. Det eneste tidspunkt jeg hørte politisk-kritiske ytringer om Islams disciple var, da efterretningerne om den arabiske billigelse og glædesrus over eksistensen af Tyske koncentrationslagre i Østeuropa nåede frem til de områder, der har båret de største ofre, som følge af den tyske udryddelse af de udpegede racer - jøder, romaerne (cigøjnere) og alle de øvrige, hvis politiske observans erklæredes som værende skadelige og undergravende for Det Tredje Rige...
Selv om det var det eneste tidspunkt jeg hørte kritiske røster om Islam - at dømme ud fra de voksnes reaktion på efterretningerne om de, på hustage dansende Araber og folkefesterne i gaderne i Jerusalem, for at fejre de millioner af dødsfald i Europa i tiden under Anden Verdens Krig.... gjorde de voksnes bestyrtelse og tårer - et uudslætteligt indtryk på mig, jeg siden ikke kunne få til at passe ind i det indblik jeg sideløbende havde fået i Mellemøstens historie, mentalitet, kultur og daglige skikke, jeg lærte om gennem de ældgamle fortællinger om Sindbad Søfarer og Sheherazade.... og senere, gennem flere andre historiske kilder.
Der er ingen.... i-n-g-e-n overensstemmelse mellem det verdensbillede der skabes som følge af udforskning af de ægte, historiske kilder til viden om denne religion og dennes tilhængere og - den måde, der tegner denne religion i dag - af dennes udøvere....
Vi skal respektere en tro, der er ikke vores og som i den grad udøves forskelligt, til tider ukendeligt for hverandre af Islams egne udøvere. Vi forlanges at lære om og finde rundt i troens kringelkroge og.... leve i overensstemmelse derved.... hvad muslimerne selv har i århundreder forfejlet adskillige forsøg på. Sidst men ikke mindst... forlanges der af os, at også vi skal sætte vores lid til denne religions quides - imammerne, der skal have retten til at fortælle os, hvad de mener vi skal gøre eller ikke gøre, for ikke at forulempe eller fornærme de "rettroende" (!?), der bor iblandt os og.... nu også i deres fjerne hjemlande...
Man kræver af alle os andre i dag, at vi skal kunne abstrahere fra, hvad "nogle" af muslimerne foretager sig i Islams navn.... samtidigt med, at man postulerer, at netop denne religion er den eneste homogen, kernestabile og alle andre overlegen tro i verdenen.... Altså... der forlanges af os, at vi nu også skal leve i samme schizma, der har præget Islam i århundreder.... kostede menneskeliv og ofre netop i kraft af, at der heller ikke indenfor Islam findes en entydig konsekvens folkeslagene imellem og ej heller eksisterer der et ægte fælleskab på tværs af etniske og sociale forskelle - til trods for, hvad der ellers prædikes med udgangspunkt i Islams vigtigste bog - Koranen....
Og så er det, at burkaen, tørklædet og andre, religiøst påbudte symboler dukker op hos de sidste to generationer efterkommere af muslimske tilrejsende i vores verdensdel..... Vi opfatter disse som værende overgreb på vores ret til at vælge og fravælge, hvad vi ønsker at omgive os med i vores fædreland, et land vores børn vokser op i og et land, hvor vi udkæmpede flere kampe i løbet af det sidste århundrede, for netop at opnå, hvad disse efterkommere af muslimske tilrejsende i dag forkaster, kritiserer og betvivler..... Vi kan ikke føle os ikke angrebet på vores inderste, når de samme muslimske børn, som er født og vokset op her, mætte, frie for sygdomme og børnedødeligheden, med de samme uddannelsesmuligheder som vore egne - i dag vender dem imod hvad der har været vores anstrengelser, ofre, blod, sved og tårer, der førte os til.... hvor den fremtid vi ønsker for vores børn - begynder.
Jeg mener helt bestemt, at største parten af efterkommere af muslimske tilrejsende er lige så forvirrede og vildtledte med hensyn til Islams budskaber og påbud - som vi selv er stående på den udkigpost vi befinder os på i dag og iagttagende udviklingen rundt om os....
Jeg vil risikere den påstand, at disse unge muslimer i lyset af begivenhederne iværksat af deres egne trosfæller rundt om i verden kun har valget mellem pest og kolera.... enten tager de til efterretning hvad der bliver budt dem af deres egne og opgiver deres tro i protest og af anstændighed - eller.... bøjer de sig for og fastholder deres tro i den ny-oprindelige form, de selv har konstrueret ved hjælp af "autoriteterne" i deres eget netværk, hvoraf imammerne er de, der stærkest kræver deres "ret" til at blive hørt og adlydt af alle muslimer, og nu også af vi andre....
I min optik ligner denne reaktion fra de unge muslimers side en sammenblanding af det naturlige ungdomsoprør mod forældrene og andre verdslige autoriteter og.... via den religiøse stillingstagen, at sætte skillelinien mellem sig og det, ikke mindst i deres eget miljø voksende daglige udfordring til hver enkeltes overlevelse og integritet. Så er det nemmere, at vende sig "tilbage" mod, hvad i barndommen er forekommet som et trygt og veldefineret livsgrundlag.... At leve "kun" med sig selv og sine frie valg er i sandhed en udfordring af de helt store.... det har vi andre levet med med større og mindre success, skiftende i mange omgange i løbet af en levetid. Er det i så fald så underligt, at efterkommere af de muslimske tilrejsende benytter, hvad de allerede har i deres netværk, for at slippe udenom disse hårde livsudfordringer og fastholde, hvad de selv mener er et fælleskab og socialt netværk, i mangel af bedre.....?
Hvorom alt er og i lyset af, hvad jeg selv har oplevet i min egen levetid i og omkring mig selv - vil jeg bestemt mene, at viden om hinanden er alt for ringe og en uudtømmelig kilde til frygt og utryghed. Problemet er dog, at hvis jeg sætter mit lid til det, der bliver prædiket i dag og ud fra den ene, mere fantastisk end den anden fortolkning af hvad det er Islam "går ud på", "hvorfor, hvorledes og hvorhen".... vil jeg afgjort helst selv at vælge, hvad mine kilder skal være og vil til enhver en tid stole mere på de historiske kilder end det man hører og læser i div. religiøse forsamlinger i dag, hvor religionen bliver frit fortolket for de troende af hvem det end nu tilfældigvis måtte stå for tur.
Jeg ville derfor ønske, at den dag man mener selv, at tiden er til at finde ud af noget mere om dette folk, der er forenet under den fællesreligiøse fane, dækkende over ufattelig mange forskelle, splittelse og ufred - at man rækker efter en pålidelige oversættelse af 1001 Nat som denne, der ses her øverst....
Der er aldrig en skade til, at lære mere om ens samtid og de historiske begivenheder, der førte verden frem til, hvor den befinder sig i dag.... Alt dette kan man slå op i eller på anden måde finde frem til historiske beskrivelser.
Hvad man dog ikke finder i disse akademiske kilder er, det vigtigste for os i dag... og det, der er en kilde til mange tilbagevendende problemer, udspringende fra, at ingen af os forstår nok af, hvordan hinanden tænker, reagerer og føler.... og der er i sandhed en enorm forskel i hvordan vi forstår livet.... muslimerne og os. Viden om netop dette bliver aldrig forældet, kun justeret af tiden og fremskridtet - men i bund og grund, inderst inde i hjerterne er vi, som vi altid har været.... os og muslimerne. Og netop denne viden kan vi faktisk finde i disse ældgamle overleveringer, der går under titlen 1001 Nat.
Det er ikke sikkert, at vi vil finde alt det vi læser om acceptabelt eller forståeligt.... men vi vil i det mindste se det sort på hvidt, og kan måske forholde os mere realistisk til dagens udfordringer.
Læs mere her: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8388
Af Robert Irwin
Forlaget Vandkunsten 2005
1. udgave.
1. oplag.
358 sider.
Indbundet.
228 kr.
ISBN 87-91393-63-9.
http://img217.imageshack.us/img217/7581/1001nat1ff.jpg (http://imageshack.us)
I 1958 havde jeg for første gang i mit liv "mødt" begrebet "Islam" gennem en omfangsrig bog, jeg fandt på den øverste hylde i en af de mange bogreoler, i bibliotekstuen i mit barndomshjem.
Jeg var 6 år gammel og bogens titel var "Sindbad Søfarerens forunderlige rejser".... Bogens omfang var på over 600 sider og langt fra de sølle, gennemredigerede til det rene "ingenting" udgaver vi kan få i dag og jeg var ti år gammel, før jeg først var færdig med at læse den til den sidste side.
Året var 1958, ingen har hørt om kommunikationssatelitter endnu, et tv-billede så jeg kun en halvtime om ugen og ingen troede på, at dette vil blive et hvermands-medie engang i fremtiden. De eneste nyheder om og fra omverdenen fik man gennem radio, aviserne og forfilms i biograferne.... Betegnelsen "muslimer" var ikke alment anvendt på det europeiske kontinent... og skulle snakken falde på Muhammeds disciple - kaldtes de for "muhammedanerne".
Der eksisterede i hvert fald ingen "fobi", ingen frygt for og ingen betænkeligheder ved Islam og dennes disciple. De boede for sig selv i ugæstfrie verdensdele og det nærmeste jeg vidste om dem var, at de havde masser af olie de solgte til resten af verden og var et folk, der skabte 1001-nat eventyrerne og "nu" også "Sindbad Søfareren".
Jeg har på intet tidspunkt hørt klager og kritik af Islam som religion og levevej. Det eneste tidspunkt jeg hørte politisk-kritiske ytringer om Islams disciple var, da efterretningerne om den arabiske billigelse og glædesrus over eksistensen af Tyske koncentrationslagre i Østeuropa nåede frem til de områder, der har båret de største ofre, som følge af den tyske udryddelse af de udpegede racer - jøder, romaerne (cigøjnere) og alle de øvrige, hvis politiske observans erklæredes som værende skadelige og undergravende for Det Tredje Rige...
Selv om det var det eneste tidspunkt jeg hørte kritiske røster om Islam - at dømme ud fra de voksnes reaktion på efterretningerne om de, på hustage dansende Araber og folkefesterne i gaderne i Jerusalem, for at fejre de millioner af dødsfald i Europa i tiden under Anden Verdens Krig.... gjorde de voksnes bestyrtelse og tårer - et uudslætteligt indtryk på mig, jeg siden ikke kunne få til at passe ind i det indblik jeg sideløbende havde fået i Mellemøstens historie, mentalitet, kultur og daglige skikke, jeg lærte om gennem de ældgamle fortællinger om Sindbad Søfarer og Sheherazade.... og senere, gennem flere andre historiske kilder.
Der er ingen.... i-n-g-e-n overensstemmelse mellem det verdensbillede der skabes som følge af udforskning af de ægte, historiske kilder til viden om denne religion og dennes tilhængere og - den måde, der tegner denne religion i dag - af dennes udøvere....
Vi skal respektere en tro, der er ikke vores og som i den grad udøves forskelligt, til tider ukendeligt for hverandre af Islams egne udøvere. Vi forlanges at lære om og finde rundt i troens kringelkroge og.... leve i overensstemmelse derved.... hvad muslimerne selv har i århundreder forfejlet adskillige forsøg på. Sidst men ikke mindst... forlanges der af os, at også vi skal sætte vores lid til denne religions quides - imammerne, der skal have retten til at fortælle os, hvad de mener vi skal gøre eller ikke gøre, for ikke at forulempe eller fornærme de "rettroende" (!?), der bor iblandt os og.... nu også i deres fjerne hjemlande...
Man kræver af alle os andre i dag, at vi skal kunne abstrahere fra, hvad "nogle" af muslimerne foretager sig i Islams navn.... samtidigt med, at man postulerer, at netop denne religion er den eneste homogen, kernestabile og alle andre overlegen tro i verdenen.... Altså... der forlanges af os, at vi nu også skal leve i samme schizma, der har præget Islam i århundreder.... kostede menneskeliv og ofre netop i kraft af, at der heller ikke indenfor Islam findes en entydig konsekvens folkeslagene imellem og ej heller eksisterer der et ægte fælleskab på tværs af etniske og sociale forskelle - til trods for, hvad der ellers prædikes med udgangspunkt i Islams vigtigste bog - Koranen....
Og så er det, at burkaen, tørklædet og andre, religiøst påbudte symboler dukker op hos de sidste to generationer efterkommere af muslimske tilrejsende i vores verdensdel..... Vi opfatter disse som værende overgreb på vores ret til at vælge og fravælge, hvad vi ønsker at omgive os med i vores fædreland, et land vores børn vokser op i og et land, hvor vi udkæmpede flere kampe i løbet af det sidste århundrede, for netop at opnå, hvad disse efterkommere af muslimske tilrejsende i dag forkaster, kritiserer og betvivler..... Vi kan ikke føle os ikke angrebet på vores inderste, når de samme muslimske børn, som er født og vokset op her, mætte, frie for sygdomme og børnedødeligheden, med de samme uddannelsesmuligheder som vore egne - i dag vender dem imod hvad der har været vores anstrengelser, ofre, blod, sved og tårer, der førte os til.... hvor den fremtid vi ønsker for vores børn - begynder.
Jeg mener helt bestemt, at største parten af efterkommere af muslimske tilrejsende er lige så forvirrede og vildtledte med hensyn til Islams budskaber og påbud - som vi selv er stående på den udkigpost vi befinder os på i dag og iagttagende udviklingen rundt om os....
Jeg vil risikere den påstand, at disse unge muslimer i lyset af begivenhederne iværksat af deres egne trosfæller rundt om i verden kun har valget mellem pest og kolera.... enten tager de til efterretning hvad der bliver budt dem af deres egne og opgiver deres tro i protest og af anstændighed - eller.... bøjer de sig for og fastholder deres tro i den ny-oprindelige form, de selv har konstrueret ved hjælp af "autoriteterne" i deres eget netværk, hvoraf imammerne er de, der stærkest kræver deres "ret" til at blive hørt og adlydt af alle muslimer, og nu også af vi andre....
I min optik ligner denne reaktion fra de unge muslimers side en sammenblanding af det naturlige ungdomsoprør mod forældrene og andre verdslige autoriteter og.... via den religiøse stillingstagen, at sætte skillelinien mellem sig og det, ikke mindst i deres eget miljø voksende daglige udfordring til hver enkeltes overlevelse og integritet. Så er det nemmere, at vende sig "tilbage" mod, hvad i barndommen er forekommet som et trygt og veldefineret livsgrundlag.... At leve "kun" med sig selv og sine frie valg er i sandhed en udfordring af de helt store.... det har vi andre levet med med større og mindre success, skiftende i mange omgange i løbet af en levetid. Er det i så fald så underligt, at efterkommere af de muslimske tilrejsende benytter, hvad de allerede har i deres netværk, for at slippe udenom disse hårde livsudfordringer og fastholde, hvad de selv mener er et fælleskab og socialt netværk, i mangel af bedre.....?
Hvorom alt er og i lyset af, hvad jeg selv har oplevet i min egen levetid i og omkring mig selv - vil jeg bestemt mene, at viden om hinanden er alt for ringe og en uudtømmelig kilde til frygt og utryghed. Problemet er dog, at hvis jeg sætter mit lid til det, der bliver prædiket i dag og ud fra den ene, mere fantastisk end den anden fortolkning af hvad det er Islam "går ud på", "hvorfor, hvorledes og hvorhen".... vil jeg afgjort helst selv at vælge, hvad mine kilder skal være og vil til enhver en tid stole mere på de historiske kilder end det man hører og læser i div. religiøse forsamlinger i dag, hvor religionen bliver frit fortolket for de troende af hvem det end nu tilfældigvis måtte stå for tur.
Jeg ville derfor ønske, at den dag man mener selv, at tiden er til at finde ud af noget mere om dette folk, der er forenet under den fællesreligiøse fane, dækkende over ufattelig mange forskelle, splittelse og ufred - at man rækker efter en pålidelige oversættelse af 1001 Nat som denne, der ses her øverst....
Der er aldrig en skade til, at lære mere om ens samtid og de historiske begivenheder, der førte verden frem til, hvor den befinder sig i dag.... Alt dette kan man slå op i eller på anden måde finde frem til historiske beskrivelser.
Hvad man dog ikke finder i disse akademiske kilder er, det vigtigste for os i dag... og det, der er en kilde til mange tilbagevendende problemer, udspringende fra, at ingen af os forstår nok af, hvordan hinanden tænker, reagerer og føler.... og der er i sandhed en enorm forskel i hvordan vi forstår livet.... muslimerne og os. Viden om netop dette bliver aldrig forældet, kun justeret af tiden og fremskridtet - men i bund og grund, inderst inde i hjerterne er vi, som vi altid har været.... os og muslimerne. Og netop denne viden kan vi faktisk finde i disse ældgamle overleveringer, der går under titlen 1001 Nat.
Det er ikke sikkert, at vi vil finde alt det vi læser om acceptabelt eller forståeligt.... men vi vil i det mindste se det sort på hvidt, og kan måske forholde os mere realistisk til dagens udfordringer.
Læs mere her: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8388