PDA

Se fuld version : Musik skal have en fast plads i medicinskabet!



Anne
30-05-06, 17:09
Musik gør noget ved os! Vi ved, at små børn bliver rolige, når der spilles blid musik. Allerede i mors mave bliver babyen påvirket af musikken og man har nu fundet ud af, at musik også har en helbredende virkning.

Berlingske Tidende, 20-05-2006: http://www.djbfa.dk/index.phtml?sek_id=3&con_id=139


Det har længe været vidst, at musik kan påvirke mennesker følelsesmæssigt, men musik kan også have en helbredende effekt. Det mener den norske læge Audun Myskja, der primært fremhæver musikkens egenskaber over for sygdomme som Alzheimers og Parkinson's.

Audun Myskja har skrevet en doktorafhandling om at integrere musik og sang i behandlingen af ældre på plejehjem, og han fortæller, hvordan han har lært folk "at bruge deres stemme som helbredelsesredskab". Audun Myskja har netop været hovedtaler på konferencen "Kan lyd helbrede" på Panuminstituttet.

Audun Myskja, en af de største kapaciteter verden, når det gælder viden om international forskning i lyd. Han er overlæge og speciallæge i almen medicin, har ledet flere forskningsprojekter med brug af musik, og har fået tildelt Den Norske Lægeforenings kvalitetspris for sit arbejde. Audun Myskja leder ”Center for livshjælp”, som tilbyder konsultationer og kurser i bl.a. selvhelbredelse ved hjælp af lyd.


Forskningsresultater fra Universitetssygehusene i Aalborg, Århus og Odense. I nedenstående link kan man læse resultaterne i deres helhed:
http://www.musicahumana.dk/da/Nyheder_maj_2004.htm


Undersøgelsen er unik af flere grunde: patienterne blev i opvågningsforløbet udsat for perioder med musik og perioder uden musik (dvs. kun hospitalets basis lyde) i intervaller på en halv time, og fungerede således som deres egen kontrol (blindtest, ”cross-over” undersøgelsesdesign). Denne undersøgelse blev gennemført samtidigt på tre forskellige sygehuse og omfattede i alt 114 opvågningspatienter. Konklusionen på undersøgelsen viste meget klart, at den individuelle patient foretrak et lydmiljø med specialkomponeret musik frem for hospitalets basis baggrundslyde. Undersøgelsen viste også, at musik-lydmiljøet spillede en stor rolle for patientens generelle velbefindende under opvågningen, og understreger hermed hvor vigtigt og positivt den supplerende behandling med et specialdesignet lydmiljø er, for denne og andre patientgrupper.
Forskningsresultater fra gennemførte projekter på de tre sygehuse kan læses her:
Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure
– et pilotprojekt
Forfatter og projektansvarlig: Torben Egelund Sørensen, Kandidat i musikterapi, Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus.
Supervisor: Jørgen Tybjerg, overlæge, Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus.
Multicenter-opvågning (PDF) kun engelsk tekst– et projekt, der belyste effekten af designet lyd - og musikmiljø på patienter og personale i opvågningsafdelingen på flere geografiske destinationer. Effekten af musik- og lydmiljø blev undersøgt for forskellige lydkilder (loftshøjtalere og høretelefoner). Patientantal: 550.
Multicenter-opvågning 2: (PDF) et projekt, der belyser effekten på den enkelte patient af perioder med og uden designet lyd - og musikmiljø. Patientantal: 114
Musik til hjertepatienter 1 : (PDF) et projekt på Aalborg Sygehus, der belyste effekten af musik-miljø på patienter og personale i Kardiologisk Laboratorium. Patientantal: 200.
Musik til hjertepatienter 2 : (PDF) et projekt, der beskriver effekten af specialkomponeret musik til hjertepatienter, spillet før, under og efter kardiologisk undersøgelse. Patientantal: 200
Musik til patienter i intensiv– og opvågningsafsnit på Odense Universitetshospital (PDF) Musikterapi i opvågningsforløb efter større kirurgisk indgreb På to intensive afdelinger på Odense Universitetshospital har der gennem de sidste 3 år været et særligt fokus på lydmiljøet. Denne artikel handler om hvordan det eksisterende lydmiljø, på baggrund af resultater fra en kvalitativ undersøgelse, er blevet ændret ved hjælp af musik.
Ataraxia (PDF) et projekt på Aalborg Sygehus, der beskrev musikeffekten på smerte, kvalme, velbefindende og angst i opvågningsafdelingen efter operation og narkose. Patientantal: 200.
Kolibri : (PDF) undersøgelse på Odense Universitetshospital, der beskrev effekten af musik på 40 patienter i forbindelse med opvågning efter store kirurgiske indgreb.
Intensiv afsnit 4131, Rigshospitalet (Artikel PDF) Kvalitativ undersøgelse af musikeffekt på patienter indlagt på intensiv terapiafsnit. Designet lyd- og musikmiljø var her en integreret del af miljøet på udvalgte patienter i perioder på 12 timer pr. døgn. Patientantal: 800
Mon ikke, vi alle har erfaret, at stille, behagelig musik er afslappende, afstressende og beroligende? Når små børn er urolige, hjælper det at afspille den behagelige musik. Kan man ikke falde i søvn – og det gælder både børn og voksne – er det en rigtig god ide at sætte en cd med afstressningsmusik på. Der findes rigtig mange gode cd’er – både danske og udenlandske.

Overlæge, professor dr.med. – klinikchef for Rigshospitalets intensiv afsnit 4131 har skrevet en artikel om ”Vores musikalske hjerne” med følgende overskrifter:
Musik og behandling i kulturperspektiv
Den traditionelle opfattelse af musik som medicin
Musik og effekten på kroppen
Musikvidenskab eller biomusik - en ny disciplin
Hjernen og musik – eller den ”musikalske hjerne”
Musik og følelser
Hjernens elektriske aktivitet
Effekten af musik på hjernebølgerne
Kronisk stress og musik.
Anvendelse af musik udenfor hospitalerne

Hele artiklen kan læses her: http://www.sundmusik.dk/default.asp?page=musik_vores_musikalske_hjerne

Konklusion

Vores musikopfattelse er kompleks, fordi vores musikopfattelse består af en række musikalske elementer, der alle er fordelt i forskellige dele af hjernen.
Musik kan i sig selv integrere vores samlede musikopfattelse til en helhed.
Musik har en række helt specifikke biologiske effekter som kan anvendes på en række normale tilstande, men også i forbindelse med en række kliniske sygelige tilstande.
Musik har kun en moderat og kortere varende effekt.
Musikken går derfor glimrende hånd i hånd med konventionel behandling.

Både på sygehus og i hjemmet reducerer musik stress, angst, søvnproblemer og mindsker øjensynlig smerteberedskabet.

Musik har en harmoniserende effekt på sindet, der gør musik velegnet til en daglig kontrolleret ”musikalsk pause”, der i sin effekt er sammenlignelig med meditative tilstande, fordi musikken koordinerer funktionen af den nye hjerne og får det bedste ud af de 2 hjernehalvdele netop fordi musikken har effekt på hjernebjælken, men også påvirker den emotionelle hjerne, hvorved harmoni fremmes.

Musik har også effekt på det ubevidste, den sænker åndedrætsfrekvensen og reducerer kronisk stress, blodtryk efter operation.