PDA

Se fuld version : Naturlig overgangsalder



Bibliotekaren
12-08-06, 17:37
Naturlig overgangsalder
- alternativet til hormonbehandling og dens bivirkninger
af Marilyn Glenville

Pris: DKK 249,00
Levering: Desværre udsolgt fra forlaget.
Sideantal: 271
Indbinding: Indbundet
Forlag: Aschehoug
Udgivet: 21-04-2004
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 87-15-11025-7
http://www.saxo.com/item/549879

Prøv at søge på www.antikvariat.net (opret evt. en ønskeliste)

INDHOLD

- Hvad er menopausen? ;
- Hvad er symptomerne på overgangsalderen? ;
- Hvad er hormonbehandling (HRT)? ;
- "Naturligt" progesteron ;
- Kosten i overgangsalderen ;
- Hvad man ikke skal spise i overgangsalderen ;
- Ny viden om knogleskørhed ;
- Naturlige alternativer til hormonbehandling ;
- Brysterne i overgangsalderen ;
- Hjertet i overgangsalderen ;
- Hvordan man holder vægten nede og humøret højt ;
- Den gavnlige virkning af motion og sex i overgangsalderen ;
- Test i overgangsalderen

FORORD

I USA far mange kvinder hormonerstatningsbehandling. Det er ikke tilfældet i Storbritannien, hvor kvinderne er mere forbeholdne og lægerne mere konservative. Imidlertid er der en række fremtrædende læger, som er begejstrede for hormonbehandling, og i hvert fald en gynækolog, der mener, at alle kvinder burde have hormontilskud efter overgangsalderen. Der er også adskillige prominente organisationer, som går stærkt ind for hormonbehandling, og en række kendte personer, der gerne beretter til medierne, at de tager hormoner.

Bogen har ikke til formål at skære alle læger over en kam, og mange kvinder far gode råd og vejledning om overgangsalderen af deres læge. Mange læger er nu opmærksomme på den betydning, kosten har for helbredet, og de har en åben indstilling til overgangsalderen og behandler den som et naturligt forløb i en kvindes liv. De allerfleste af de kvinder, der henvender sig til min klinik, har imidlertid ikke været tilfredse med den hjælp og rådgivning, de fik.

Det er mit håb, at de læger, som rutinemæssigt anbefaler hormontil¬skud og som betragter overgangsalderen som en sygdom, bliver opmærksomme på de kendsgerninger, som bogen præsenterer - kendsgerninger som de måske ikke har været opmærksomme på før. Jeg håber, at jeg har præsenteret oplysningerne på en sådan måde, at både patienter og læger vil overveje, om der kunne være en mere naturlig, sikker og effektiv måde til at tage vare på kvinders helbred.

Naturlig overgangsalder uden gener og kunstige hormoner udkom i 1997 og blev hurtigt en international bestseller. Kvinder fortalte mig, at det var den mest letlæselige og praktiske bog om overgangsalderen, de havde kunnet finde. Reaktionerne på bogen afslørede, at der over hele verden var en enorm interesse for en naturlig holdning til behandling af overgangsalderens gener. Det var helt klart tegn på, at kvinder var utroligt interesserede i at vide, hvilke valgmuligheder de havde, så de kunne træffe et kvalificeret valg mht. til deres helbred og livsstil.

Sidste år spurgte min forlægger, Kyle, om jeg ville opdatere bogen, da den var så populær og stadig meget efterspurgt. Jeg sagde ja, idet jeg mente, at det kun ville tage nogle uger. Faktisk har det taget næsten et år at pløje mig gennem al den nyeste research. Jeg har opdaget nogle overraskende kendsgerninger skjult i den medicinske litteratur, som jeg føler at alle kvinder, alle vegne, burde vide mere om. F.eks.: Kan fytoøstrogentilskud (soja og rødkløver) øge risikoen for brystkræft? Er de nye »designer«-hormonpræparater sikre? øger hormontilskud risikoen for DVT (blodpropper i dybe vener) på flyrejser? Forårsager mammografiscreening flere dødsfald, end den redder? I den oprindelige Naturlig overgangsalder uden gener og kunstige hormoner redegjorde jeg for, at hormontilskud efter min bedste overbevisning kunne øge en kvindes risiko for hjertesygdomme og brystkræft. Denne opfattelse er kun blevet bekræftet af, at man for nylig har været nødt til at stoppe et større forsøg med hormontilskud, fordi risici viste sig at være for store. Det er nu erkendt, at hormontilskud ikke alene øger risikoen for brystkræft, men - i modsætning til de anbefalinger der blev givet dengang - hormonerne kan heller ikke forhindre hjertesygdomme eller slagtilfælde.

Jeg mente, det var vigtigt at forklare modsætningsforholdene omkring hormontilskud og osteoporose (knogleskørhed) i denne nye bog, så kvinder kan være helt klar over, hvad forskningsresultaterne i virkeligheden viser (hvilket måske har meget lidt tilfælles med det kvinderne rar at vide). Jeg besluttede også at udvide de afsnit, der omhandler de forskellige typer hormontilskud. Der er over 40 forskellige slags på markedet, og hvis kvinder beslutter at tage dem, skal de vide helt nøjagtigt, hvad det er de tager, og at det de rar er det bedste valg for dem. Jeg har skrevet et helt nyt afsnit om fYtoøstrogener (planteøstrogener) . Der offentliggøres næsten 4.000 medicinske artikler om året om disse stoffer, og de fortjener et afsnit for sig selv. Jeg giver også råd og vejledning om naturlige måder til behandling af specifikke menopausesymptomer, heriblandt midler mod hedeture, humørsvingninger, hårtab, tørhed i skeden osv.

Nutidens kvinder ønsker at være velinformerede, så de kan være med til at træffe beslutninger om, hvordan de kan mindske deres symptomer, til trods for at der er skrevet mange afhandlinger om, hvordan man kan gøre kvinder mere »føjelige« - med andre ord at opfordre dem til at fortsætte med at tage hormontilskud. l Selvom kvinder presses til at tage hormontilskud, allerede før de er holdt op med at menstruere, er de i stigende grad betænkelige ved at gøre det, og mange springer fra hormonerne igen. Næsten 40% holder op inden for otte måneder, og 50% beder mindst to gange om at skifte til et andet præparat. Moderne kvinder er slet ikke »føjelige«. Deres spørgsmål kommer hurtigt og kontant: »Hvilke fordele er der ved denne behandling?«; »Hvad er der af bivirkninger, og hvilke risici er der?«; »Hvad sker der, hvis jeg vælger ikke at tage dette præparat?« Og allervigtigst: »Hvilke andre valgmuligheder har jeg?«

Denne bog handler ligesom sin forgænger om valg - at vide, hvad der findes, og at være i stand til at bruge disse informationer. Alle kvinder er individuelle og har deres helt unikke medicinske historie og risikofaktorer, så en vigtig del af bogens formål er at hjælpe kvinder til at finde frem til, om de har høj risiko for f.eks. knogleskørhed og hjertesygdomme. Denne viden er vigtig for enhver kvinde, der er eller snart kommer i overgangsalderen eller overvejer at tage hormontilskud. Som med alle former for medicin må man overveje, om fordelene opvejer risikoen. Hvis det viser sig, at man kan håndtere overgangsalderens symptomer naturligt, hvorfor så tage hormontilskud? Det må da være bedre at gøre en indsats for at holde sig sund og rask for at forhindre problemer i fremtiden og fa tjekket sit helbred regelmæssigt, så man kan tage sin beslutning op til revision, hvis forholdene ændrer sig.

Alt for mange læger betragter kvinder stort set som »en samling hormoner« og betragter derfor menopausen som en mangelsygdom, som skal korrigeres med tilskud, når østrogenkoncentrationen falder. Man skal altid tænke på, at overgangsalderen ikke er en sygdom, der kræver behandling, men en naturlig fase i en kvindes liv. Hvis man har de rigtige værktøjer, den optimale kost og en god livsstil, kan kroppen tilpasse sig denne ændring naturligt, effektivt og ubesværet uden de risici og bivirk¬ninger, der følger med hormontilskud.